Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand"

Transkript

1 Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelsessystemet. Frem mod 215 bliver det samlet set til op imod 7. unge fynboer uden en uddannelse. Omregnet til økonomisk tab svarer det store antal unge uden uddannelse til, at Fyn går glip af mere end 4 mio. kr. pr. år eller i alt 17 mia. kr. over de unges liv. Fyn går med andre ord glip af velstand og vækst, fordi så mange unge aldrig kommer videre fra folkeskolen. af privatøkonom Mie Dalskov og stud.polit Andreas Mølgaard 15. marts 21 Analysens hovedkonklusioner De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at Danmark er langt fra at opfylde regeringens egen målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse efter folkeskolen. På landsplan står 25 procent af en ungdomsårgang som 26-årige uden anden uddannelse end folkeskolen, men på Fyn er andelen oppe på 28 procent. På Fyn står det således langt værre til med uddannelsesmålsætningen end i resten af landet. Før målsætningen er i hus, kræver det en forbedring på 19 procent på landsplan, men på Fyn en forbedring på hele 22 procent. Forskellen mellem målsætningen og den faktiske andel af unge uden uddannelse kaldes uddannelsesefterslæbet. Samlet set betyder det fynske efterslæb, at knap 7. unge fynboer ikke får en uddannelse udover folkeskolen frem mod 215. Det giver et økonomisk tab på godt 17 mia. kr. i perioden frem til, at de unge når pensionsalderen, sammenlignet med hvis Fyn havde opfyldt 215-målsætningen. Årligt svarer tabet i økonomisk velstand til en regning på 435 mio. kr. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil md@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Danmark er langt fra 215-målsætningen De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at færre og færre unge får en uddannelse efter folkeskolen. Siden år 2 er udviklingen gået den gale vej, således at hver femte afgangselev fra folkeskolen i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Måler man på de unge som 41-årige, dvs. 25 år efter folkeskolen, er det 2 procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Ser man i stedet på uddannelsesniveauet ved overgangen fra ung til voksen, som i normale statistiske og administrative afgrænsninger typisk er 25-årsalderen, er det ikke længere en femtedel, men en fjerdedel som ikke får en ungdomsuddannelse. Figur 1 viser forholdet mellem det faktiske uddannelsesniveau for unge, der forlader folkeskolen og 215-målsætningen. Figur 1. Andel af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse år efter 1 år efter 215-målsætning Figur: UNI-C statistik og analyse. Profilmodellen december, 29. Den store forskel i forhold til målsætningen betyder, at der et efterslæb på 15 pct. Dette svarer til, at der skal ske en forbedring på 75 pct., hvis målsætningen om 5 pct. uden ungdomsuddannelse skal nås inden 215. Dette fremgår af tabel 1. Ved at se på uddannelsesniveauet ved overgangen fra ung til voksen, som i normale statiske og administrative afgrænsninger 25 år, er det 24,8 pct. som står uden en ungdomsuddannelse, når der måles på de 26-årige 1. Hvis der skal ske samme procentvise forbedring for de 26-årige, betyder det, at 6,2 pct. af en ungdomsårgang må stå uden en ungdomsuddannelse 2. Fordi vi ser på de unge 15 år, før målsætningen normalt evalueres, slækkes der på kravet til andelen af unge med en ungdomsuddannelse. Blandt de 41-årige må 5 procent stå uden en ungdomsuddannelse, 1 I UNI-C statistikken er det kun muligt at se 5, 1, 15 og 25 år efter folkeskolen. Når der ses på afgangselever 1 år efter folkeskolen, vil de typisk være år, hvorfor der i analysen ses på 26-årige. 2 For at kunne beregne det økonomiske tab regnes på de 26-årige, da man her kan måle effekten over flest år i et arbejdsliv. Måler man tabet på 41- årige, risikerer man at undervurdere de økonomiske tab, da antallet af år, hvor uddannelsen giver afkast er mindre end for en 26-årig. Der sker også kun en markant forbedring på 4,5 procent på de 15 år, der går fra 26- til 41-års alderen. Ved at foretage korrektionen af 215-målene til de 6,1 procent tages der samtidig højde for, at de 26-årige har 15 år mere til at tage en uddannelse. 2

3 mens det blandt de 26-årige er 6,2 procent. De 26-årige har så at sige ikke haft lige så lang tid til at få en ungdomsuddannelse som de 41-årige. Tabel 1. Andel af årgang uden ungdomsuddannelse, 27-årgangen 41-årige Andele af årgang, pct. 26-årige, hvis samme målsætning som for 41-årige 27-niveau 2, 24, Målsætning 5, 6,2 Efterslæb 15, 18,6 Nødvendig forbedring, pct. 75, 75, Anm.: Tabellen viser andelen af en ungdomsårgang, der står uden ungdomsuddannelse, når der ses på de 41-årige (25 år efter folkeskolen). Tredje kolonne viser, hvad kravene ville være for de 26-årige, hvis samme målsætning skulle gælde for dem som for de 41-årige. Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og Danmarks Statistik. Profilmodellen december, 29. Flere unge på Fyn uden ungdomsuddannelse På Fyn står det langt værre til end i resten af landet. Figur 2A viser, hvor stor en andel af de 26-årige på Fyn, som står uden en ungdomsuddannelse 1 år efter folkeskolen sammenlignet med situationen på landsplan. Det fremgår, at 28 pct. af de 26-årige på Fyn i dag ikke får en ungdomsuddannelse, mens tallet på landsplan er knap 25 procent. Fyn har med andre ord et efterslæb på 22 pct., mens det på landsplan er 19 pct. Fyn står dermed overfor en større udfordring i forhold til landet som helhed, hvilket fremgår af figur 2B. Figur 2A. Andel uden ungdomsuddannelse Figur 2B. Efterslæb Hele Landet Fyn 23 Hele Landet Fyn Unge med ungdomsuddannelse Efterslæb Målsætning Kilde: AE pba. tal fra UNI-C statistik og analyse. Profilmodellen. Kilde: AE pba. tal fra UNI-C statistik og analyse. Profilmodellen. Efterslæb på Fyn koster milliarder i tabt produktivitet Det fynske efterslæb på 22 pct. betyder, at der hvert år er ca. 1. unge på 26 år, der ikke får en uddannelse udover folkeskolen. Samlet set bliver dette tal til op imod 7. unge fynboer frem til 215. Hvis man på Fyn havde nået regeringens målsætning, havde det blot været omkring 2. personer. Dette er vist i figur 3. Figur 3 viser ydermere, at hvis efterslæbet på Fyn havde været på samme niveau som på landsplan, svarende til ca. 19 pct., ville antallet af 26-årige uden uddannelse have været nede på knap 5.8 personer altså godt 1. færre. 3

4 Figur 3. Antal af 26-årige uden uddannelse på Fyn frem mod 215 Antal pers * 211* 212* 213* 214* 215* Antal pers Målsætning Efterslæb Efterslæb (landsgennemsnit) Anm.: Beregningerne viser hvor mange 26-årige, der hvert år står uden ungdomsuddannelse. Dette antal akkumuleres over perioden , hvormed de 6.8 nås i 215. Efterslæbet er beregnet ud fra den procentvise forbedring, målsætningen kræver for de 41-årige, og de faktiske tal for 26-årige. Se tabel 1. Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og Statistikbanken (PROG19). AE har beregnet, hvor meget dette efterslæb betyder i økonomisk tab. Tabet er beregnet ved at se på livsværditilvæksten frem til pensionsalderen. Livsværdien er beregnet som summen af markedsindkomst fratrukket omkostninger til uddannelse. Livsværditilvæksten måler så at sige, hvor meget de unge bidrager med over livet frem til pensionsalderen. I gennemsnit vil 26-årige med kompetencegivende uddannelse bidrage med 1-2 mio. kr. frem til 65- årsalderen. Dette giver en mertilvækst over livet på 3-13 mio. kr. set i uforhold til ufaglærte. Livsværditilvæksten vil være påvirket af forskelle i ledighedsrisiko, arbejdstid og lønniveau for de enkelte uddannelser, når der ses på de gennemsnitlige effekter. Derfor er livsværditilvæksten også beregnet for fuldtidsbeskæftigede, der viser den rene effekt på produktiviteten. Af tabel 2 fremgår det, at der er store produktivitetsmæssige gevinster af uddannelse. Selv når der er renset for forskelle i arbejdstid og fravær fra arbejdsmarkedet, er livsværditilvæksten betydelig højere for personer med kompetencegivende uddannelse end for ufaglærte. Merværditilvæksten for fuldtidsbeskæftigede ligger på 1-11 mio. kr. 4

5 Tabel 2. Livsværditilvækst fordelt på uddannelsesniveau Livsværditilvækst Merværditilvækst ifht. ufaglærte Alle Fuldtidsbeskæftigede Alle Fuldtidsbeskæftigede Mio. kr. Ufaglært 7,4 13,4 - - Erhvervsuddannelse 1,2 14,2 2,9,8 Alle videregående udd. (simpel gns.) 15,3 19,3 7,9 5,9 Kort videregående 12,7 16,2 5,3 2,9 Mellemlang videregående 13,1 17, 5,7 3,7 Lang videregående 2,1 24,7 12,8 11,4 Anm.: Tabellen viser livsværditilvæksten, dvs. summen af markedsindkomst fratrukket omkostninger til uddannelse over livet målt fra voksenlivet og frem, dvs. fra år. Livsværditilvæksten for ufaglærte dækker kun personer med uddannelse på folkeskoleniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (27). Hver eneste 26-årig, som står uden ungdomsuddannelse, betyder millioner af kr. i tabt velstand for Danmark i mange år frem. Gennem de unges liv går samfundet glip af den merværdi, som uddannelsen ville have givet. Hvis det antages, at de 6.8 unge på Fyn uden en ungdomsuddannelse i stedet havde opnået en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, ville det have betydet velstandsgevinster i milliardklassen. Ud fra den faktiske uddannelsesfordeling blandt de 26-årige 3 på Fyn vil hver person med en kompetencegivende uddannelse i gennemsnit bidrage med 2,5 mio. kr. over livet fra det 26. til det 65. leveår. Det fynske uddannelsesefterslæb på 6.8 personer giver dermed et samlet velstandstab på 17,1 mia. kr. over livet nemlig 6.8 unge uden uddannelse regnet op med en tabt gevinst på 2,5 mio. kr. Det svarer til 4 mio. kr. pr. år gennem de unges liv frem til pensionsalderen. Hvis uddannelsesefterslæbet på Fyn havde ligget på niveau med landsgennemsnittet, havde velstandstabet været 3 mia. kr. mindre, nemlig 14,5 mia. kr., idet tabet på de 2,5 mio. kr. kun skulle gælde for 5.8 unge. Tabel 3. Velstandstab grundet uddannelsesefterslæb pr. liv for 26-årige Fyn (faktisk) Mia. kr. Fyn (landsgennemsnit) Mia.kr. Tab pr. år,44,37 Samlet tab (26-65år) 17,1 14,5 Anm.: Tabellen viser produktivitetstabet over livet fra det 26. til det 65. leveår ved, at 6.8 unge på Fyn frem mod 215 ikke får en ungdomsuddannelse grundet efterslæb ifht. 215-målsætningen i perioden Det antages, at alle de 6.8 unge alternativt kunne have fået en kompetencegivende uddannelse, der svarer til den nuværende uddannelsesfordeling blandt de 26-årige i 27. Tabet vil komme i de unges liv, dvs. det akkumuleret tab fra Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og Danmarks Statistiks registerdata (27). 3 Den faktiske uddannelsesfordeling blandt 26-årige på Fyn er fundet via UNI-C s profilmodel. 5

6 Det livslange efterslæb kan omregnes til årlige tab. Over et liv bidrager en 26-årig med uddannelse med 2,5 mio. kr. mere end en 26-årige uden uddannelse, hvilket svarer til 64. kr. pr. år. Opregnet med antallet af unge svarer de 64. kr. pr. år og 6.8 unge uden uddannelse til 435 mio. kr. pr. år. Hvis uddannelsesniveauet på Fyn havde ligget på landsgennemsnittet, ville 1. færre have stået uden en uddannelse. Dette giver et årligt tab på 63 mio. kr. mindre pr. år nemlig i alt et tab på 372 mio. kr. Uddannelse til alle er løsningen Det, at uddannelsesniveauet i dag ligger langt under 215-målsætningen, gør, at samfundet lider store økonomiske tab. Det nuværende uddannelsesniveau betyder, at der for hver årgang er flere tusinde unge, der kun har folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse. Antallet af ufaglærte bliver dermed større og større for hver årgang, og resultatet bliver, at samfundet går glip af milliarder. Dels fordi ufaglærte har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og dels fordi produktiviteten stiger, når unge får en ungdomsuddannelse. Som denne analyse viser, kommer den store andel af unge, der hvert år ikke kommer videre fra folkeskolen, til at koste samfundet dyrt. Regionalt set, er Fyn et af de områder, hvor det står særlig grelt til med uddannelsesniveauet. AE mener, at alle unge skal have 13 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark i fremtiden er en ungdomsuddannelse. Denne obligatoriske ungdomsuddannelse må dog ikke forveksles med 13 års skolepligt. Det værste, vi kan gøre i forhold til de skoletrætte, er at udvide skolepligten til 13 år. Der bør udvikles nye uddannelsestilbud med et større praktisk indhold, hvor arbejde og uddannelse kan kombineres på nye måder. Og ingen under 18 bør være i et job, med mindre de er under uddannelse, eller der er knyttet en klar aftale mellem den unge og arbejdsgiveren om, at der gradvis bygges uddannelse på. På den korte bane er det helt centralt, at ingen unge tvinges til at afbryde deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads. 6

7 Boks 1. Opgørelse af produktivitetstab Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse ud over folkeskolen i 215 dvs. enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I denne analyse ses der på, hvad det koster i tabt velstand, at mange flere unge står uden en ungdomsuddannelse. Ud fra andelen af unge, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen 1 år efter 9. klasse, findes antallet af 26-årige, der kommer til at stå uden uddannelse i årene fra Det samlede antal 26-årige, der ikke får en uddannelse, sættes dernæst i forhold til den gennemsnitlige produktivitetsgevinst pr. liv fra det 26. til det 65. leveår, der er hos de uddannede sammenlignet med personer uden uddannelse. Først undersøges hvor stor en andel af de unge, der ikke har en uddannelse udover folkeskolen 1 år efter 9. klasse: 1 år efter 9. klasse måler man, om de unge har fået en ungdomsuddannelse 16 år 17 år 26 år 27 år Dernæst sættes andelen af unge uden uddannelse i forhold til regeringens målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem den faktiske andel og målsætningen kaldes efterslæbet, og ud fra Danmarks Statistiks befolkningsprognoser kan det samlede antal 26-årige uden uddannelse som følge af efterslæbet udregnes. Til sidst udregnes produktivitetstabet for samfundet ved efterslæbet. Dette gøres ved hjælp af livsværditankegangen. Produktivitetsgevinsten pr. person er forskellen mellem indkomsten for de uddannede og dem uden uddannelse, når der ses på fuldtidsansatte. Det antages her, at de 26-årige, der ikke får en uddannelse, ville have fået en uddannelse svarende til den faktiske fordeling blandt de 26-årige, der kom videre efter folkeskolen. Det samlede tab afhænger således af antallet af 26- årige uden uddannelse, den gevinst samfundet går glip af per uddannelse og den faktiske uddannelsesfordeling svarende til den uddannelse, som de 26-årige ville have fået. Livsforløb med uddannelse (EUD, KVU, MVU, LVU) 26 år 27 år 65 år Livsforløb uden udannelse (ufaglærte) 26 år 27 år 65 år 7

8 Bilag 1. Bilagsfigur 1. Andel unge i hver kommune uden ungdomsuddannelse, 1 år efter folkeskolen Kilde: AE på baggrund af UNI-C. 8

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand

Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere