SPS - statistikrapport Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

Transkript

1 SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V Digital ISBN nr.:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed en statistik vedrørende den specialpædagogiske støtte, SPS, på frie grundskoler, frie kostskoler samt i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Publikationen indeholder oplysninger om de ca personer, som fik tildelt SPS-støtte i Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nærmere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold. Med mindre andet er nævnt, er alle beløb opgjort i løbende priser, hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre, end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder en kort beskrivelse af de specialpædagogiske støtteordninger. Kapitel 2 indeholder hovedtal for tildelt og udbetalt SPS-støtte på alle fire områder. Kapitel 3 beskriver den udbetalte støtte på ungdomsuddannelsesområdet. Kapitel 4 beskriver den udbetalte støtte for studerende i videregående uddannelser. Kapitel 5 beskriver den tildelte støtte til frie grundskoler og frie kostskoler. Kapitel 6 beskriver, hvor mange af SPS-modtagerne, der også modtager statens uddannelsesstøtte (SU), samt hvor mange der samtidigt modtager handicaptillæg. Kapitel 7 omhandler administrative nøgletal i form af antal ansøgninger og sagsbehandlingstider for alle fire områder. Kapitel 8 viser omfanget af afbrud blandt SPS-ansøgerne sammenlignet med SUmodtagerne generelt. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til fuldmægtig Sine Eggert på telefon

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning SPS-hovedtal Tildelt og udbetalt SPS-støtte fordelt på uddannelsesområder SPS-støtte i UU og VU 2009 fordelt på handicaptyper og støtteform SPS-udlån pr. ultimo 2009 fordelt på type af hjælpemiddel og område Støtte 2009/2010 i FG og FK Administrationen af SPS-ansøgninger og ekspeditionstid SPS-støtte i ungdomsuddannelser (UU) SPS-støtte i videregående uddannelser (VU) SPS-støtte på frie grundskoler (FG) og frie kostskoler (FK) SPS/SU-nøgletal: SPS-støttemodtagere, som får SU, herunder handicaptillæg Administrationen af SPS-støtten: ansøgninger og ekspeditionstid Afbrud blandt SPS-ansøgerne på SU Afbrud i UU blandt SPS-ansøgere på SU Afbrud i VU blandt SPS-ansøgerne på SU Opsummering Bilag 1: Handicaptyper Bilag 2: Love og bekendtgørelser Bilag 3: Anvendte forkortelser

5 1. Indledning Specialpædagogisk støtte (SPS) skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område, dvs. frie grundskoler, frie kostskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Støtteordningerne er funderet i forskellige lovgivninger med betydning for de enkelte ordningers målgrupper, støtteformer mv. Se bilag 2 for en oversigt over de love og bekendtgørelser, hvor støtten er hjemlet. På grundskoleniveau fordeles puljemidler for de frie grundskoler til Specialundervisning Ekstraudgifter til svært handicappede i form af lærertimer (specialundervisning), pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler samt befordring. Af puljen ydes også tilskud til Ekstra dansk for tosprogede Sidstnævnte indgår også i statistikken, men er altså ikke en del af den specialpædagogiske støtte. Puljen på friskoleområdet er afsat som en del af skolernes generelle driftstilskud. Er midlerne utilstrækkelige i forhold til, hvor meget der ansøges om, tildeles støtten forholdsmæssigt. De frie kostskoler har en aktivitetsstyret bevilling, der anvendes til tilskud til specialundervisning og til ekstra udgifter for svært handicappede i form af lærertimer, hjælpemidler og praktisk medhjælp. Det vil sige, at der ydes fuldt tilskud til godkendte ekstraudgifter ved undervisning af svært handicappede elever. Finanslovsbevillingen reguleres ud fra antal elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne har ansvar for at yde støtte til elever med særlige behov. Institutionerne kan søge tilskud til specialpædagogisk bistand i styrelsen. I forhold til de studerende i videregående uddannelser er det styrelsen, der har ansvaret for at tildele og finansiere den nødvendige specialpædagogiske støtte. Administrationen af SPS i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen. I 2003 overtog styrelsen administrationen af SPS til frie grundskoler, frie kostskoler, erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse. 5

6 I 2007 overgik SPS-ordningen vedrørende de gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen. Datagrundlag I kapitel 2-7 bygger opgørelserne for støtteåret 2009 og skoleåret 2009/2010 på styrelsens registre for SPS ansøgninger, bevillinger og udbetalinger pr. august Opgørelserne for tidligere støtteår og skoleår bygger på styrelsens registre for SPS ansøgninger, bevillinger og udbetalinger pr. oktober I kapitel 6 indgår styrelsens registre for SU-tildelingen pr. primo februar 2010 som grundlag for oplysningerne om Oplysninger for støtteårene frem til og med 2008 inddrager oplysninger fra styrelsens registre for SU-tildelingen pr. ultimo januar I kapitel 8 er SU-oplysningerne udtrukket fra registrene pr. primo februar 2010, mens SPS-oplysningerne er udtrukket fra registrene pr. august I tabel 2.1 og indgår oplysninger om det tildelte støttebeløb. I de øvrige tabeller omfatter støttebeløbene udbetalingerne. De udbetalte støttebeløb i UU og VU er opgjort eksklusiv moms. 6

7 2. SPS-hovedtal I dette kapitel belyses udvalgte hovedtal for den tildelte SPS-støtte på de fire uddannelsesområder, som styrelsen tildeler støtte til: frie grundskoler (FG), frie kostskoler (FK), ungdomsuddannelser (UU) og videregående uddannelser (VU). Endvidere beskrives udviklingen i antallet af ansøgninger og ansøgningernes ekspeditionstid i hovedtræk. For mere uddybende beskrivelser henvises der til kapitel Tildelt og udbetalt SPS-støtte fordelt på uddannelsesområder Tabel 2.1 Tildelt og udbetalt SPS-støtte fordelt på uddannelsesområder. Tildelt støtte SPS-modtagere SPS-støtte antal mio. kr VU ,6 100,4 120,0 UU ,2 157,4 179,6 UU og VU i alt ,8 257,8 299,6 FG ,9 221,8 239,0 FK ,4 190,6 215,2 Udbetalt støtte VU ,6 55,3 60,8 UU ,7 104,9 116,4 UU og VU i alt ,2 160,2 177,2 FG 1) ,3 208,7 222,7 FK ,1 189,9 206,4 Udbetalt støtte som andel af tildelt støtte % VU UU UU og VU i alt FG FK Anm.: En tildeling indgår i det år, hvor tildelingsperioden starter. Udbetalingerne i UU og VU er opgjort ekskl. moms. Udbetalt støtte er refusion med en periodestart i året. På FK har en del af refusionerne vedrørende årets tildelinger en periodestart i det efterfølgende år. 1) For udbetalt støtte indgår ved holdundervisning på frie grundskoler kun en støttemodtager pr. hold. Antallet af støttemodtagere på frie grundskoler er derfor undervurderet her. 7

8 Antallet af støttemodtagere med tildelt støtte i UU og VU under et steg 23 % fra 2008 til 2009, mens stigningen i den tildelte støtte var på 16 %. Den gennemsnitlige tildelte støtte pr. person faldt således. For UU og VU under et faldt andelen af den tildelte støtte, som blev udbetalt, fra 62 % til 59 %. Den udbetalte støtte steg 11 % fra 2008 til På FG steg antallet af støttemodtagere med tildelt støtte med 20 % fra 2008 til 2009, mens den tildelte støtte steg 8 %. På FK steg antallet af støttemodtagere med tildelt støtte med 1 % fra 2008 til 2009, mens den tildelte støtte steg 13 %. På FK steg den gennemsnitlige støttetildeling pr. person 12 % fra 2008 til I UU og FG faldt den gennemsnitlige støttetildeling pr. person fra 2008 til I VU steg den gennemsnitlige støttetildeling pr. person 2 % fra 2008 til 2009, hvilket var marginalt højere end inflationen fra 2008 til På FG og FK udgjorde den udbetalte støtte ca. 93 % og ca. 96 % af den tildelte støtte i SPS-støtte i UU og VU 2009 fordelt på handicaptyper og støtteform Tabel 2.2 SPS-støtte i 2009 fordelt på handicaptyper. Handicap SPS-modtagere Gennemsnitlig støtte UU VU I alt UU VU I alt antal t.kr Læse- eller skrivevanskeligheder ,6 20,6 12,5 Bevægelsesvanskeligheder ,7 15,8 22,8 Udviklingsforstyrrelser ,9 16,9 14,4 Psykiske problemer ,7 18,5 16,6 Døve ,4 263,0 230,0 Svagsynede ,0 60,3 45,3 Neurologisk lidelse ,7 17,7 17,7 Generelle indlæringsvanskeligh ,9 18,4 11,6 Hørehæmmede ,0 33,1 59,0 Blinde ,7 121,8 101,5 Øvrige handicap/ikke oplyst ,9 13,9 9,5 Total ,1 28,7 19,9 Anm: En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun een gang i totalen. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. Af tabel 2.2 fremgår det, at handicapkategorien læse- eller skrivevanskeligheder udgør ca (79 %) af de ca SPS-støttemodtagere, der i 2009 fik støtte i UU og VU under et. Støttemodtagere i denne kategori fik i gennemsnit kr. i støtte, hvilket var mindre end gennemsnittet for alle på kr. 8

9 Handicapkategorierne døve, blinde og hørehæmmede havde de største gennemsnitlige tildelinger på hhv kr., kr. og kr. Tabel 2.3 SPS-støtte i 2009 fordelt på støtteart. SPS-støtte Støtteart UU VU I alt mio. kr IT-hjælpemidler 44,5 8,2 52,7 Tolkning 34,8 15,9 50,7 Studiestøttetimer 13,6 17,0 30,6 Studiematerialer 7,3 9,4 16,7 Sekretær- og praktisk hjælp 7,6 4,0 11,7 Instruktion 6,9 2,5 9,3 Udredning og afprøvning 0,2 2,3 2,5 Ergonomiske hjælpemidler 0,8 1,1 1,9 Særlige hjælpemidler 0,6 0,5 1,1 Øvrig støtte 0,1 0,0 0,1 I alt 116,4 60,8 177,2 IT-hjælpemidler var støttearten med flest udgifter i Hovedparten af udgifterne til IThjælpemidler går til UU. Herefter fulgte tolkning og studiestøttetimer. I VU var studiestøttetimer støttearten med flest udgifter. 2.3 SPS-udlån pr. ultimo 2009 fordelt på type af hjælpemiddel og område SPS-ordningen omfatter udlån af hjælpemidler under uddannelsen. Tabel 2.4 SPS-udlån pr. ultimo 2009 fordelt på type af hjælpemiddel og område. SPS udlån status ultimo 2009 Personer med udlån Udlånte genstande IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler antal VU UU FG/FK Hovedparten af brugerne af SPS-udlån havde lånt IT-hjælpemidler. I VU udgjorde lånerne af IT-hjælpemidler 73 % af alle, mens gruppen udgjorde 95 % i UU og 76 % på FG/FK. 9

10 2.4 Støtte 2009/2010 i FG og FK Tabel 2.5 Tildelt støtte i 2009/2010 i FG og FK. SPS modtagere FG SPS Støttebeløb SPS modtagere FK SPS Støttebeløb antal mio. kr. antal mio. kr. Total , ,8 Ekstra dansk for tosprogede ,7 Specialpæd. bistand til svært handicap , ,4 Specialundervisning , ,5 Anm.: angiver, at tal efter sagens natur ikke kan forekomme. Støttebeløbet for specialpædagogisk bistand til svært handicappede udgjorde hovedparten af udgifterne i såvel FG og FK med hhv. 82 % og 66 % af den tildelte støtte i skoleåret 2009/ Administrationen af SPS-ansøgninger og ekspeditionstid Af næste tabel fremgår udviklingen de senere år i antallet af ansøgninger om SPS-støtte. Tabel 2.6 SPS-ansøgninger fordelt på uddannelsesområder for støtteårene SPS-ansøgninger for støtteåret Uddannelseskategori antal ansøgninger VU UU UU og VU i alt FG FK FG og FK i alt Total Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Det samlede antal af ansøgninger steg 15 % fra støtteåret 2008 til støtteåret Den store stigning skyldtes ansøgningerne i UU og VU og på FG. Til gengæld steg antallet af ansøgninger på FK kun moderat med 3 %. 10

11 Tabel 2.7 SPS-ekspeditionstid på de enkelte uddannelsesområder SPS-ansøgninger, og andel som er ekspederet indenfor 30 dage Uddannelseskategori VU 84 % 78 % 67 % - antal ansøgninger UU 91 % 90 % 77 % - antal ansøgninger FK 65 % 60 % 45 % - antal ansøgninger Anm.: Ansøgninger indkommet før støttehalvåret og annullerede ansøgninger indgår ikke. Fra 2008 til 2009 faldt andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 30 dage både i UU og VU og på FK. På FK blev mindre end halvdelen ekspederet indenfor 30 dage i

12 3. SPS-støtte i ungdomsuddannelser (UU) Tabel 3.1 SPS-støtte i UU i fordelt på uddannelseskategorier. SPS-modtagere SPS-støtte Uddannelseskategori antal mio. kr EUD og erhverv. gym ,2 66,7 73,7 SOSU og PAU ,2 12,2 14,6 Alm. gym. og HF ,2 26,0 28,1 UU i alt ,7 104,9 116,4 Anm.: SPS-støtte er refusion ekskl. moms. SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i totalen. 1) Pædagogisk assistentuddannelse Antallet af støttemodtagere i UU steg 25 % fra 2008 til 2009, mens SPS-støtten steg 11 % fra 2008 til Det gennemsnitlige støttebeløb pr. modtager faldt således væsentligt fra 2008 til Dette afspejler faldet i den gennemsnitlige tildeling pr. modtager fra 2008 til 2009, jf. tabel 2.1, men også faldet i andelen af den udbetalte støtte i forhold til den tildelte støtte. Jf. tabel 2.1 udgjorde den udbetalte støtte 65 % af den tildelte støtte i Faldet i det gennemsnitlige støttebeløb for UU fra 2008 til 2009 skyldes specielt faldet på 25 % i det gennemsnitlige støttebeløb for SOSU/PAU samt almengymnasiale uddannelser/hf. I 2009 udgjorde SPS-modtagere fra EUD/erhvervsgymnasiale uddannelser ca. 65 % af SPSmodtagerne i UU. Det gennemsnitlige støttebeløb for EUD/ erhvervsgymnasiale uddannelser var knap kr., hvilket var marginalt lavere end det gennemsnitlige støttebeløb i UU generelt. 12

13 Tabel 3.2 SPS-støtte i UU i 2009 fordelt på uddannelseskategorier og handicaptyper. Handicap SPS-modtagere Gennemsnitlig støtte EUD 1) SOSU og PAU Alm gym. og HF UU i SOSU alt 2) EUD 1) og PAU Alm gym. og HF UU i alt 2) antal t.kr Læse- eller skrivevanskeligh ,9 11,0 9,1 10,6 Udviklingsforstyrrelser ,0 7,2 14,5 13,9 Bevægelsesvanskeligheder ,6 11,6 46,7 30,7 Døve ,2 145,6 278,4 217,4 Gen. indlæringsvanskeligh ,0 8,7 11,2 10,9 Psykiske problemer ,3 4,5 14,7 11,7 Svagsynede ,6 5,7 26,3 31,0 Neurologisk lidelse ,6 7,3 35,6 17,7 Hørehæmmede ,6 120,4 71,4 74,0 Blinde ,8-86,1 82,7 Øvrige handicap/ikke oplyst ,7 9,2 10,9 5,9 I alt 3) ,7 13,4 21,6 17,1 Anm.: Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. 1) EUD omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. 2) SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i VU i alt. 3) En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun en gang under i alt. Den gennemsnitlige støtte i 2009 pr. modtager var kr. For almengymnasiale uddannelser og HF var den gennemsnitlige støtte kr. pr. modtager. Fem ud af seks støttemodtagere i UU i 2009 havde læse- eller skrivevanskeligheder. Støttemodtagerne med læse- eller skrivevanskeligheder fik i gennemsnit kr. i støtte. SPS-modtagere med døvhed fik med kr. i gennemsnit den største støtte. I almengymnasiale uddannelser og HF udgjorde den gennemsnitlige støtte til SPS-modtagere med døvhed kr. i

14 Tabel 3.3 SPS-støtte i UU i 2009 fordelt på uddannelseskategori og støtteart. SPS-støtte Støtteart EUD 1) SOSU og PAU Alm gym. og HF UU i alt mio. kr IT-hjælpemidler 29,3 9,0 6,3 44,5 Tolkning 22,0 2,9 9,9 34,8 Studiestøttetimer 7,3 1,0 5,3 13,6 Sekretær- og praktisk hjælp 4,3 0,1 3,2 7,6 Studiematerialer 5,0 0,5 1,8 7,3 Instruktion 4,5 1,2 1,2 6,9 Ergonomiske hjælpemidler 0,7 0,0 0,2 0,8 Særlige hjælpemidler 0,5 0,0 0,2 0,6 Øvrig støtte 0,1 0,0 0,2 0,3 I alt 73,7 14,6 28,1 116,4 1) EUD omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Udgifterne til IT-hjælpemidler udgjorde 38 % af støtten. For almengymnasiale uddannelser og HF udgjorde IT-hjælpemidler dog kun 22 % af de samlede udgifter. Her udgjorde udgifterne til tolkning med 35 % den største post. Tabel 3.4 SPS-modtagere i UU i 2009 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Alder pr. ultimo 2009 Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt antal % Under 17 år år år år år år år år år år år år og derover I alt Fordeling på køn 47 % 53 % 100 % 14

15 Af SPS-modtagerne i 2009 var 54 % højst 19 år, mens 27 % var år og 19 % mindst 25 år. Kvinderne udgjorde i % af SPS-modtagerne. 15

16 4. SPS-støtte i videregående uddannelser (VU) Tabel 4.1 SPS-støtte i VU i fordelt på uddannelseskategorier. SPS-modtagere SPS-støtte Uddannelseskategori antal mio. kr KVU 1) ,5 4,8 3,9 Prof. bachelor m. fl ,8 22,7 24,7 LVU 2) ,3 27,8 32,2 VU i alt ,6 55,3 60,8 Anm.: SPS-støtte er refusion ekskl. moms. SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang i totalen. 1) Korte videregående uddannelser. 2) Lange videregående uddannelser, inklusive universitetsbachelorer. Antallet af SPS-modtagere steg ca. 200 fra 2008 til Stigningen skete primært i LVU. I 2009 gik 45 % af SPS modtagerne på hhv. professionsbacheloruddannelser og lange videregående uddannelser. En mindre gruppe modtagere gik på korte videregående uddannelser. Støttebeløbet steg 5,5 mio. kr., hvoraf 4,3 mio. kr. var til modtagere i lange videregående uddannelser og 2,1 mio. kr. var til modtagere i professionsbacheloruddannelser. Støttebeløbet for studerende på de korte videregående uddannelser faldt 0,9 mio. kr.. Det gennemsnitlige støttebeløb for studerende på de videregående uddannelser faldt 400 kr. fra ca kr. i 2008 til kr. i

17 Tabel 4.2 SPS-støtte i VU i 2009 fordelt på uddannelseskategorier og handicaptyper. Handicap SPS-modtagere Gennemsnitlig støtte KVU Prof. bac. mfl. LVU 1) VU i alt 2) KVU Prof. bac. mfl. LVU 1) antal t.kr VU i alt 2) Læse-/skrivevansk ,8 18,2 24,4 20,6 Bevægelsesvansk ,9 11,6 21,6 15,8 Psykiske problemer ,9 15,6 20,1 18,5 Svagsynede ,8 78,2 60,3 Udvikl. forstyrrelser ,8 13,7 20,2 16,9 Døve ,7 270,6 256,8 263,0 Neurologisk lidelse ,8 15,7 17,7 Hørehæmmede ,2 44,2 28,3 33,1 Blinde ,4 121,0 127,1 121,8 Øvrige/ikke oplyst ,3 14,2 19,0 15,7 I alt 3) ,8 25,6 33,8 28,7 Anm.: Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. 1) Inklusive universitetsbachelorer. 2) SPS modtagere, der har fået støtte under flere uddannelseskategorier, indgår under begge men kun en gang VU i alt. 3) En støttemodtager kan få støtte i forbindelse med flere handicap, men indgår kun en gang under i alt. SPS-modtagere med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde 63 % af alle SPS-modtagerne på VU i SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder fik i gennemsnit en støtte på kr. SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder udgjorde den næststørste gruppe, fulgt af SPS-modtagere med psykiske problemer. SPS-modtagerne med psykiske problemer gik primært på LVU. Støtten i 2009 til de 60 døve SPS-modtagere udgjorde i gennemsnit kr. pr. modtager. Den gennemsnitlige støtte pr. modtager i videregående uddannelser var kr. og var højest i lange videregående uddannelser med kr. 17

18 Tabel 4.3 SPS-støtte i VU i 2009 fordelt på uddannelses-kategori og støtteart. SPS-støtte Støtteart KVU Prof. bac. mfl. LVU 1) VU i alt mio. kr Studiestøttetimer 0,7 5,6 10,6 17,0 Tolkning 0,8 7,8 7,4 15,9 Studiematerialer 0,4 2,8 6,2 9,4 IT-hjælpemidler 1,0 4,2 3,0 8,2 Sekretær- og praktisk hjælp 0,2 1,3 2,4 4,0 Instruktion 0,2 1,4 0,8 2,5 Udredning og afprøvning 0,2 1,1 0,9 2,3 Ergonomiske hjælpemidler 0,3 0,4 0,4 1,1 Særlige hjælpemidler 0,0 0,1 0,4 0,6 I alt 3,9 24,8 32,2 60,8 1) Inklusive universitetsbachelorer. Studiestøttetimer var i 2009 den støtteart, der med 17,0 mio. kr. var forbundet med den største udgift. Heraf gik 10,6 mio. kr. af støtten til modtagere i LVU. Tolkning var med 15,9 mio. kr. den næststørste støtteart, fulgt af studiematerialer med et støttebeløb på 9,4 mio. kr. Heraf gik 6,2 mio. kr. til modtagere i LVU. Tabel 4.4 SPS-modtagere i VU i 2009 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Aldersfordeling Alder pr. ultimo 2009 Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt antal % Under 20 år år år år år år år år og derover I alt Fordeling på køn 66 % 34 % 100 % Næsten 2 ud af 3 SPS-modtagere i 2009 var under 30 år. SPS-modtagere mellem 30 og 39 år udgjorde 1 ud af 4, mens hver tiende af SPS-modtagerne var 40 år eller derover. 18

19 Kvinderne udgjorde i ud af 3 SPS-modtagere i de videregående uddannelser. 5. SPS-støtte på frie grundskoler (FG) og frie kostskoler (FK) I dette afsnit opgøres tildelingen af støtte på frie grundskoler og frie kostskoler. I skoleåret 2009/2010 blev 93 % af den tildelte støtte på frie grundskoler udbetalt jf. tabel 2.1, mens 96 % af den tildelte støtte på frie kostskoler blev udbetalt. Tabel 5.1 Tildelt SPS-støtte i 2007/ /2010 på FG og FK. Støttemodtagere Tildelt støttebeløb Skoleår Skoleår 2007/ / / / / / antal mio. kr FG ,7 238,0 228,4 Ekstra dansk for tosprogede ,7 9,2 10,7 Specialpæd. bistand til svært handicappede ,7 192,8 187,7 Specialundervisning ,3 36,0 30,0 FK ,9 205,0 223,8 Specialpæd. bistand til svært handicappede ,9 130,0 148,4 Specialundervisning ,0 75,0 75,5 Anm.: En SPS modtager kan få flere former for støtte, og indgår under hver af disse, men kun en gang i totalen for hhv. FG og FK. Frie grundskoler Antallet af modtagere af specialpædagogisk støtte på frie grundskoler er steget væsentligt de senere år. Fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2008/2009 steg antallet af SPS-modtagere 37 %. Derefter løjede stigningstakten dog noget af, og fra skoleåret 2008/2009 til 2009/2010 steg antallet af SPS modtagere på frie grundskoler kun 4 %. Det tildelte støttebeløb faldt 9,6 mio. kr. (4 %) fra skoleåret 2008/2009 til ca. 228 mio. kr. i skoleåret 2009/2010. Det gennemsnitlige støttebeløb pr. modtager faldt 8 % fra skoleåret 2008/2009 til kr. i skoleåret 2009/2010. Støtten til specialpædagogisk bistand til svært handicappede udgjorde 82 % af den samlede støtte i 2009/

20 Frie kostskoler Antallet af SPS-modtagere på FK faldt 5 % til ca i skoleåret 2009/2010. Faldet i antallet af SPS-modtagere skete på trods af stigningen i antallet af modtagere af specialpædagogisk bistand til svært handicappede. Denne gruppe udgjorde 30 % af alle i skoleåret 2009/2010. Den tildelte støtte steg 18,8 mio. kr. (9 %) fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. Stigningen i støttetildelingen afspejlede primært den øgede andel af modtagere af specialpædagogisk bistand til svært handicappede. Den gennemsnitlige støtte pr. modtager af specialpædagogisk bistand til svært handicappede var i skoleåret 2009/ kr., mens den gennemsnitlige støtte til specialundervisning var kr. pr. modtager. Tabel 5.2 Tildelt SPS-støtte i 2009/2010 på FG fordelt på støttegruppe og støtteart. Støtteart Ekstra dansk for tosprogede Specialpæd. bistand til svært handicappede Specialundervisn. SPS modtagere antal Enkeltundervisning Holdundervisning Praktisk medhjælp IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler Andet Total Tildelt støtte mio.kr Enkeltundervisning 3,2 169,6 14,7 Holdundervisning 7,5-15,3 Praktisk medhjælp - 5,2 - IT-hjælpemidler - 4,7 - Øvrige hjælpemidler - 7,6 - Andet - 0,6 - Total 10,7 187,7 30,0 Anm.: En SPS-modtager kan få flere støttearter, og indgår under hver af disse, men kun en gang i totalen. På FG udgjorde støtten til enkeltundervisning 169,6 mio. kr. (90 %) af støtten til svært handicappede elever i 2009/2010. Ca elever fik i 2009/2010 støtte til almindelig specialundervisning, heraf til holdundervisning. 20

21 Tabel 5.3 SPS-modtagere på FG i 2009/2010 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Alder pr. ultimo 2009 Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt antal % Under 9 år år år år og derover I alt Fordeling på køn 59 % 41 % 100 % I skoleåret 2009/2010 var ca. 59 % af SPS-modtagerne på FG drenge. Elever under 9 år udgjorde ca. 25 % af alle SPS-modtagerne i skoleåret 2009/2010 og de 9-13 årige ca. 54 %. Tabel 5.4 Tildelt SPS-støtte i 2009/2010 på FK. Støtteart Støttemodtagere Tildelt støtte Specialpæd. bistand til svært handicap. Specialpæd. bistand til svært handicap. Specialundervisn. Specialundervisn antal mio. kr Undervisning ,1 75,5 IT-hjælpemidler 100-1,3 - Øvrige hjælpemidler 0-0,5 - Andet 0-0,5 - Total ,4 75,5 Hovedparten af SPS-støtten på FK i skoleåret 2009/2010 blev anvendt til undervisning svarende til ca. 99 %. 21

22 Tabel 5.5 SPS-modtagere på FK i 2009/2010 fordelt på køn og alder. SPS-modtagere Aldersfordeling Alder pr. ultimo 2009 Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt antal % år år år år og derover I alt Fordeling på køn 61% 39% 100% I 2009/2010 var ca. 61 % af SPS-modtagerne på FK drenge. Elever på år udgjorde ca. 38 % af alle SPS-modtagerne i 2009/2010, og de årige udgjorde ca. 56 %. 22

23 6. SPS/SU-nøgletal: SPS-støttemodtagere, som får SU, herunder handicaptillæg. I det følgende opgøres det, hvor stor en andel af SPS-modtagerne, der fik SU i , herunder hvor stor en del af SPS-modtagerne i VU, der fik SU-handicaptillæg. Og omvendt vises der nøgletal for, hvor stor en andel af SU-modtagerne der fik SPS-støtte. Tabel 6.1 Andelen af SPS-modtagere i ungdomsuddannelser, som fik SU i og andelen af SU-modtagere, som fik SPS. SPS-modtagere SU-modtagere SPS område antal antal SPS-modt. i alt SU i alt SPS-modt. uden SU SPS-modt. med SU SPS-modt Andel SU-modtagere Andel SPS-modtagere % % SU-andel SPS-andel 1,0 1,2 1,7 Af de SPS-modtagere i UU i 2009 var (38 %) også SU-modtagere. Andelen af SU-modtagere blandt SPS-modtagerne steg 6 pct.-point fra 32 % i 2008 til 38 % i Jf. tabel 3.4 i kapitel 3 var 22 % af SPS modtagerne i UU i 2009 under 18 år, mens 18 % fyldte 18 år i En del af SPS-modtagerne i UU i 2009 opfyldte således ikke betingelsen om at være fyldt 18 år for at få SU. De SPS-modtagere med SU i 2009 udgjorde 63 % af SPS-modtagerne, der var fyldt 19 år ultimo De SPS-modtagere, som ikke fik SU, var typisk under 18 år eller fik lærlingeløn (EUD). Endelig fik nogle forrevalidering (i gymnasiale uddannelser), revalidering (i erhvervsrettede uddannelser) eller pension. Af de SU-modtagere i UU i 2009 var (1,7 %) SPS-modtagere. Andelen af SUmodtagere i UU, som fik SPS-støtte steg fra 1,2 % i 2008 til 1,7 % i

24 Tabel 6.2 Andelen af SPS-modtagere i videregående uddannelser, som fik SU, og andelen heraf som fik handicaptillæg, samt andelen af SU-modtagere, som fik SPS. SPS-modtagere i VU SU-modtagere i VU SPS område antal antal SPS SU SPS-modtagere ej SU Handicaptillæg SU-modtagere m. SPS SPS-modtagere handicaptillæg ikke handicaptillæg Andel SU-modtagere Andel SPS-modtagere % % SU-andel SPS-andel 0,6 0,8 0,8 Andel af SUmodtagere, som får handicaptillæg Andel af modtagere af handicaptillæg, som får SPS % % handicaptillæg SPS ikke handicaptillæg Af de SPS-modtagere i VU i 2009 var (75 %) SU-modtagere. Af de modtagere i VU af både SPS og SU i 2009 fik 370 (23 %) handicaptillæg. Andelen af SUmodtagere med SPS-støtte, som fik handicaptillæg, steg fra 18 % i 2008 til 23 % i De modtagere i VU af både SPS og SU i 2009 svarer til 0,8 % af de SUmodtagere i VU. Af de modtagere af handicaptillæg i 2009 fik 370 (15 %) SPS. Andelen af modtagere af handicaptillæg, som fik SPS, steg fra 13 % i 2008 til 15 % i

25 Figur 1 Udviklingen i andelen af SU-modtagere, som fik SPS-støtte. Andel af SU-modtagere, som fik SPS-støtte 1,8% 1,6% Andel SPS-støttemodtagere 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% UU VU 0,2% 0,0% år Andelen af SU-modtagere i UU med SPS-støtte steg fra 1,2 % i 2008 til 1,7 % i I VU lå andelen af SU-modtagere med SPS stort set uændret på ca. 0,8 % i både 2008 og

26 Tabel 6.3 SPS-støttemodtagere samt andelen, der modtog SU i 2009 fordelt på SPSområder og handicaptype. SPS område Handicaptype UU VU SPS-støttemodtagere antal Læse- eller skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Udviklingsforstyrrelser Hørevanskeligheder Psykiske problemer Synsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder 86 - Øvrige Total Andel af SPS-støttemodtagere, der modtog SU % Læse- eller skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Udviklingsforstyrrelser Hørevanskeligheder Psykiske problemer Synsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder 30 - Øvrige Total Anm: I opgørelsen af handicaptyper, indgår støttemodtagerne under de handicaptyper, der er givet støtte til. De indgår éen gang under totalen. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. Ungdomsuddannelser I UU fik knap hver fjerde af SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder SU i Af SPS-modtagerne i UU med læse- eller skrivevanskeligheder fik 38 % SU i Af SPSmodtagerne i UU med hørevanskeligheder fik 39 % SU i Af SPS-modtagere med psykiske problemer og synsvanskeligheder fik 46 % SU, mens 48 % af SPS-modtagerne med udviklingsforstyrrelser fik SU. 26

27 Videregående uddannelser I VU fik 5 ud af 6 SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder SU i 2009, mens 2 ud af 3 SPS modtagere med hørevanskeligheder fik SU. Af SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder fik 46 % SU i I december 2008 udgav Danske Studerendes Fællesråd en undersøgelse af studerende med handicap i de lange videregående uddannelser Vi er jo ikke en del af universitetets bevidsthed en undersøgelse af barrierer for studerende med handicap på de lange videregående uddannelser, hvori indgik en spørgeskemaundersøgelse. Blandt respondenterne fik 74 % SU, mens 16 % var på revalidering og 4 % var på pension. I VU formodes en del af SPS-modtagerne uden SU at have modtaget revalidering. Tabel 6.4 SPS-støttemodtagere i videregående uddannelser samt andelen heraf, der modtog SU handicaptillæg i 2009 fordelt på SPS-områder og handicaptype. SPS-modtagere i VU Heraf med SUhandicaptillæg Andel med SUhandicaptillæg SPS-modtagere i VU med SU Andel med SUhandicaptillæg antal % antal % Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykiske problemer Synsvanskeligheder Hørevanskeligheder Udviklingsforstyrrelser Øvrige Total Anm: I opgørelsen af handicaptyper, indgår støttemodtagerne under de handicaptyper, der er givet støtte til. De indgår éen gang under totalen. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. SPS-modtagerne med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde 63 % af alle SPS-modtagere i VU i Denne gruppe modtog kun i begrænset omfang SU-handicaptillæg (3 %). Af SPS-modtagerne med bevægelsesvanskeligheder modtog 25 % handicaptillæg. Den relativt lave andel skyldes til dels, at relativt få SPS-modtagerne i VU med bevægelsesvanskeligheder modtog SU (46 % i 2009 jf. tabel 6.3). Andelen af bevægelseshandicappede SPSog SU-støttemodtagere med SU-handicaptillæg var 55 %. Andelen af hørehandicappede SPS- og SU-støttemodtagere med SU-handicaptillæg var 93 %, mens det gjaldt 74 % af de synshandicappede. 27

28 7. Administrationen af SPS-støtten: ansøgninger og ekspeditionstid Tabel 7.1 SPS-ansøgninger vedrørende støtteperioden indkommet senest 2009 fordelt på ansøgningsdato. Indkommende SPS-ansøgninger vedr. Skoleåret 2009/10 Støtteåret 2009 FG FK UU VU I alt antal ansøgninger Til og med december Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt annulleret Afgjorte sager - afslag delvist godkendt godkendt Afslag i pct. af afgjorte sager 9% 4% 7% 4% 7% På FG kom hovedparten (72 %) af ansøgningerne indkommet senest i 2009 angående skoleåret 2009/2010 ind i januar Det skyldes, at der eksisterer en primær ansøgningsfrist 1. februar. Også ansøgningerne på ungdomsuddannelser udviste en vis sæsonafhængighed med flest ansøgninger angående støtteåret 2009 i månederne juni, august og september For FK ankom flest ansøgninger (senest indgået i 2009) angående skoleåret 2009/2010 i juni og september Afslagene udgjorde 7 % af de afgjorte sager. På FG blev 9 % af ansøgningerne afslået. I UU blev 7 % af ansøgningerne afslået. Afslagsprocenten på VU er lavere end på UU, primært fordi uddannelsesforløbene i VU er længere, hvorved der er færre førstegangsansøgninger om støtte til en uddannelse. 28

29 Tabel 7.2: Ekspeditionstid for SPS-ansøgninger på UU dage dage dage dage dage > 50 dage Ansøgn. beh. i støtteåret Ansøgn. beh. før støtteåret Ansøgn. vedr. støtteåret antal % Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Antallet af SPS-ansøgninger i UU er steget væsentligt de senere år. For støtteåret 2009 udgjorde antallet af ansøgninger , hvilket var 47 % mere end for 2007 og 19 % mere end for Andelen af ansøgninger ekspederet indenfor 10 dage faldt fra 49 % for 2008 til 30 % for Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 21 dage steg fra 23 % for 2008 til 47 % for Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 31 dage steg fra 10 % for 2008 til 23 % for Tabel 7.3: Ekspeditionstid for SPS-ansøgninger på VU Støtteår 1 10 dage dage dage dage dage > 50 dage Ansøgn. beh. i året Ansøgn. beh. før året Ansøgn. vedr. støtteåret antal % Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Antallet af ansøgninger på VU steg 23 % fra for støtteåret 2008 til for støtteåret Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 21 dage steg fra 46 % for 2008 til 58 % for Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 31 dage steg fra 22 % for 2008 til 33 % for

30 Tabel 7.4: Ekspeditionstid for SPS-ansøgninger på FK Støtteår 1 10 dage dage dage dage dage > 50 dage Ansøgn. beh. i støtteåret Ansøgn. beh. før støtteåret Ansøgn. vedr. støtteåret antal % Anm.: Annullerede ansøgninger indgår ikke. Antallet af SPS ansøgninger fra elever på frie kostskoler har ligget nogenlunde stabilt på godt for støtteårene Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 31 dage steg fra 40 % for 2008 til 55 % for Andelen af ansøgninger med en ekspeditionstid på mindst 51 dage steg fra 16 % for 2008 til 30 % for Figur 2: Fordeling af ekspeditionstid 2009 for SPS ansøgninger for FK, UU og VU. UU VU FK 35% 30% UU FK 25% VU 20% VU 15% 10% FK VU 5% FK UU 0% 1 10 dage dage dage dage dage > 50 dage 30

31 Det hyppigste interval for ekspeditionstiden for UU i 2009 var 1-10 dage med 30 % af ansøgningerne. For VU var det hyppigste interval dage med 25 % af ansøgningerne. På FK var det hyppigste interval over 50 dage med 30 % af ansøgningerne. 31

32 8. Afbrud blandt SPS-ansøgerne på SU I kapitel 8 behandles afbrud blandt SU-modtagerne, og det undersøges, om SU-modtagere med SPS har samme afbrudsfrekvens som SU-modtagere uden SPS. Der tages udgangspunkt i SU-modtagere, der startede uddannelsen et givent år, og frekvensen af afbrud indtil primo 2010 gøres op. Oplysningerne om uddannelseskategori, uddannelsens starttidspunkt og eventuelt afbrud af uddannelsen er fra SU-registrene. Gruppen SPS-ansøgere omfatter personer, der havde fået helt eller delvis godkendt en ansøgning om SPS-støtte. Gruppen SPS-ansøgere opdeles i SPS-modtagerne, der havde fået udbetalt SPS-støtte, og den gruppe af SPS-ansøgere, som ikke fik udbetalt SPS-støtte. SU-modtagerne er blandt andet grupperet med hensyn til det år, hvor uddannelsen blev påbegyndt, men de har ikke nødvendigvis modtaget SU dette år. Dette gælder fx en person, der i 2007 starter i en ungdomsuddannelse som 16-årig, og først som 18-årig i 2009 modtager SU. Statistikkerne viser afbrud i den periode, hvor den uddannelsessøgende har fået SU. I statistikken indgår således ikke SPS-ansøgere, der ikke har modtaget SU. Fx indgår ikke afbrud blandt 16-og 17-årige SPS-ansøgere i UU samt SPS-ansøgere i VU, der modtager revalideringsydelse eller førtidspension. Tidlige afbrydere, som endnu ikke har fået godkendt deres ansøgning om SPS, indgår ikke som SPS-ansøgere (da gruppen af SPS-ansøgere kun omfatter personer med en godkendt/delvist godkendt SPS-ansøgning). Afbrudsfrekvenserne for personer, der var omfattet af SPS-lovgivningen, kan således være højere end afbrudsfrekvenserne anført for SPSansøgerne. 8.1 Afbrud i UU blandt SPS-ansøgere på SU I det følgende opgøres afbrud i UU i SU-støtteperioden for SPS-ansøgere sammenlignet med øvrige SU-modtagere. Personer, der påbegyndte en UU i 2008 som 16-årige, og som vil blive tildelt SU som 18- årige, efter at data blev trukket fra SUstyrelsens registre pr. primo februar 2010, indgår ikke. 32

33 Tabel 8.1. Afbrudsandel i UU fra uddannelsens start i henholdsvis 2006, 2007 og 2008 til primo 2010 blandt SU-modtagere og blandt SPS-ansøgere (herunder SPS-modtagere) på SU. SU-modtagere Afbrudsprocent fra SU-start til primo 2010 antal % Startede i UU i Heraf SPS-ansøgere SPS-modtagere SPS-ansøgere, som ikke fik SPS-støtte Øvrige SU-modtagere Startede i UU i Heraf SPS-ansøgere SPS-modtagere SPS-ansøgere, som ikke fik SPS-støtte Øvrige SU-modtagere Startede i UU i Heraf SPS-ansøgere SPS-modtagere SPS-ansøgere, som ikke fik SPS-støtte Øvrige SU-modtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse for 2006 samt øvrige UU fra Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. Blandt knap studerende med en påbegyndt UU i 2006 havde 28 % afbrudt. SPSansøgerne havde med 27 % en marginalt lavere afbrudsandel. Af SPS-ansøgerne som ikke fik SPS-støtte havde 1 ud af 3 afbrudt uddannelsen. Blandt SU-modtagerne med studiestart i UU i 2007 afbrød 26 % af SPS-ansøgerne, hvilket var det samme som for øvrige SU-modtagere. Afbrudsandelen for SPS-ansøgere med studiestart i UU i 2008 var 23 %. Dette var noget lavere end de 28 % med afbrud blandt de øvrige SU-modtagere. Afbrud i UU fordelt efter hvor langt støttemodtageren er i sin uddannelse I den følgende tabel opdeles afbrudsfrekvenserne for SPS-ansøgerne og de øvrige SUmodtagere med hensyn til om afbruddet skete på 1. halvår af studiet eller senere. 33

34 Tabel 8.2. Afbrudsandel fra SU-start til primo 2010 i UU blandt SU-modtagere og blandt SPSansøgere på SU fordelt efter afbruddets tidspunkt og efter uddannelsens start. Afbrud indenfor første seks måneder Afbrudsprocent fra SU-start til primo 2010 Afbrud senere Afbrudsfrekvens i alt Total % Startede i UU i SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere Startede i UU i SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere Startede i UU i SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse i 2006 samt øvrige UU fra Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. I UU har SPS-ansøgerne lavere afbrudstilbøjelighed indenfor de første seks måneder af uddannelsen sammenlignet med øvrige SU-modtagere med samme startår. Efter de første seks måneder af uddannelsen afbrød SPS-ansøgerne i højere grad end øvrige SU-modtagere med samme startår. 34

35 Afbrud i UU fordelt på uddannelsesretning Tabel 8.3. Afbrudsandel fra SU-start til primo 2010 i UU blandt SU-modtagere og blandt SPSansøgere på SU fordelt efter uddannelsesretning og efter uddannelsens start. Uddannelsen blev påbegyndt Afbrud fra SU-start til primo 2010 Afbrud fra SU-start til primo 2010 Afbrud fra SU-start til primo 2010 antal % antal % antal % UU i alt SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere Heraf: Almengymnasiale udd SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere EUD SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere Erhvervsgymn. udd SPS-ansøgere) Øvrige SU-modtagere HF enkeltfag SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere Grundforløb/indgangsår -social og sundhed SPS-ansøgere Øvrige SU-modtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse i 2006 samt øvrige UU fra Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. For uddannelsesretningerne EUD, HF enkeltfag samt grundforløb/indgangsår - social og sundhed afbrød SPS-ansøgerne i mindre omfang end øvrige SU-modtagere med samme startår. For de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser var sammenligningen af afbrudsandelen for SPS-ansøgerne og de øvrige SU-modtagere afhængig af uddannelsens startår. På de almengymnasiale uddannelser med uddannelsesstart i 2007 afbrød 8 % af SPSansøgerne, hvilket var lavere end de 12 % af de øvrige SU-modtagere, der startede samme år. For startåret 2008 var SPS-ansøgernes afbrudsandel på almengymnasiale uddannelser med 12 % marginalt højere, end de 11 % af de øvrige SU-modtagere med afbrud. 35

36 På de erhvervsgymnasiale uddannelser med uddannelsesstart i 2007 afbrød 15 % af SPSansøgerne, hvilket var marginalt lavere end de 16 % af de øvrige SU-modtagere, der startede samme år. For startåret 2008 var SPS-ansøgernes afbrudsandel på erhvervsgymnasiale uddannelser med 18 % 5 pct.-point højere end de 13 % af de øvrige SU-modtagere med afbrud. Afbrud i UU fordelt på handicaptype Tabel 8.4 Afbrudsandel fra SU-start til primo 2010 blandt SPS-ansøgerne i UU, der havde fået SU, fordelt efter handicaptype og efter uddannelsens start. Afbrud fra SU-start til Uddannelsen blev påbegyndt primo 2010 Handicaptype antal % Læse- eller skrivevanskeligheder Udviklingsforstyrrelser Bevægelsesvanskeligheder Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskelighed Psykiske problemer Øvrige SPS-ansøgere i alt Anm.: Personer, der har flere handicaptyper, indgår under den alfabetisk første. Handicaptyperne er beskrevet i bilag 1. Der indgår ikke afbrud fra uddannelsens påbegyndelse til starten af tildelingen af SU. Opgørelsen er baseret på data for administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse i 2006 samt øvrige UU fra I UU var der blandt SPS-ansøgerne på SU relativt mange afbrud med personer med generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser. For SPS-ansøgerne med bevægelsesvanskeligheder eller synsvanskeligheder var afbrudsandelene relativt lave. Af de 51 SPS-ansøgere med hørevanskeligheder med en påbegyndt UU i 2008 havde 1 ud af 3 afbrudt uddannelsen. 36