Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Transkript

1 Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin oktober Haderslev Domkirke kl / Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme:»søn, dine synder tilgives dig.«men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte:»hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?«Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem:»hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden«siger han til den lamme:»jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!«og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde:»aldrig har vi set noget lignende!«amen. Ja - så hører vi om et gevaldigt opløb, foran det hus, hvor Jesus boede i Kapernaum. Så mange, fortælles det, at en lam mand, som de gerne ville have helt hen til Jesus, ham måtte de hejse ned gennem et hul i taget. Det er den slags detaljer, der gør det til en god historie at huske og at fortælle videre. Hvis vi går rigtig meget op i at fortolke evangelisten Markus litterære konstruktioner, så ser vi i det hullede tag en åben vej til Himlen en pludselig og betydningsfuld manifestation af, hvor Jesus henter sin autoritet fra. Som ved hans dåb i Jordanfloden for eksempel.

2 2 Og så bygger Markus straks videre på det betydningsladede og dramatiske optrin og præsenterer os for det, der er dette optrins virkelige indhold det er spørgsmålet om, hvad det egentlig er der foregår:»hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?«Der er her en sammenhæng mellem at få tilgivet synder det vil sige tilgivelse for at have overtrådt regler og i videre forstand, at have bundet sit liv fast i skyld og så det, at blive rask. Både på sjæl og legeme. Det er en sammenhæng, der nok så væsentligt antyder det modsatte, at det også hænger sammen, dette at begå en synd og blive syg eller sagt med andre ord, så ligger den forståelse snublende nær, at hvis nogen er syg eller handikappet, så er det nok også fordi de har syndet. Hvis samvittigheden er ren, så fejler man ikke noget! Intet er naturligvis mere forkert. Men når vi så spørger, hvad det så egentlig er der er på færde, så er det, det i virkeligheden kommer til at berøre os meget mere, end hvis det blot handlede om uskyld eller sygdom. Det er bedre at være rask og rig, end syg og fattig. Men - ligesom det at være rask, ikke kun handler om at se godt ud i badedragt; så handler det at være rig heller ikke kun om at bo i Sydspanien. Det er jo lige ved at være det letteste i verden - at træne sin krop og gå til fitness, at tjene lidt penge og slå sig ned under sydens sol. Det findes der masser af muligheder for. At ting, som vi andre fattige og halvsløje, efterårsblege og forgældede gennemsnitsdanskere ellers sætter pris på - ting som omsorg og kærlighed, venskaber og fællesskab - at de undervejs forsvinder, det er måske bare en omkostning. Som sagt før: Der er ikke noget i vejen med at ønske sig alt godt i livet. Slet ikke. Men derfor kan det godt være, at drømmene ikke rammer lige det, som vi mangler mest af alt, for at få livet til at lykkes.

3 3 Det er vist ikke helt ukendt for os alle sammen: At tro på, at hvis bare jeg kunne det ene eller havde råd til det andet så skulle alt nok lykkes for mig. Taget for pålydende, så er disse ønsker hver især udtryk for reelle behov. Savn af bestemte ting, der ser ud til at være uundværlige for at livet kan lykkes. Årsagerne til fattigdom eller dårligt helbred - forenklet og koncentreret i få, overskuelige behov. Der er nok en vis sandhed i den skarpsindige betragtning, at nogle mennesker så at sige bliver ét med deres diagnose og ikke rigtig gør noget for at komme ud af den.»vil du være rask?«spørger Jesus jo om ved en anden lejlighed for det kan være mindstemålet af selvrespekt, at blive ved med at se sig selv som syg, som offer, som patient. Damen uden hvide sko Som eksempel på dette, har jeg sikkert før fortalt om hende, jeg kalder»damen uden hvide sko«- og hun var ikke noget midnatsspøgelse - faktisk ringede hun altid lige efter TV-avisen, når hun igen og igen konstaterede, at der ikke var mere, der var værd at se på i fjernsynet. Hendes klagesang handlede om det problem, at hun ikke kunne komme ud og gå en tur i solen om sommeren, fordi hun ikke havde nogen hvide sommersko hun sad helt bogstaveligt hjemme hver dag hele sommeren, fordi hun ikke mente, man kunne vise sig udenfor - uden at gå i kridtede, hvide sommersko. I hvert fald ikke, når man som hun havde været gift med en overlærer. Det krævede øjensynlig, at visse standarder blev overholdt. Men mon ikke, der i virkeligheden var noget andet i vejen? Måske kan vi godt komme i tanke om, at det ville være lettere og mere bekvemt at forære sådan en kone penge til et par sko end at tage hende med ud af ensomheden, ud at gå en tur og snakke med hende en gang imellem. Bare for at antyde en sammenhæng: Hvad er det letteste at sige til den lamme? spørger Jesus.

4 4 Heldigvis har vi her i vores samfund etableret systemer, der tager hånd om begge dele - som ser efter vores behov på både sjæl og legeme - når vi er kommet for langt ud i tovene, til at vi selv kan klare os. Det er for fattigt, hvis vi ikke engang synes, der er råd til den slags mere. Det er jo nemlig ikke nok - hvis man kan det - eller kun vil dét - at opfylde de fattige ønsker, som man sådan bliver præsenteret for rundt omkring. Hvad kan et par hvide sommersko koste? Det er heller ikke nok at gennemskue det og se, hvad menneskene virkelig har brug for - og så, måske, lappe på det. Det drejer sig til syvende og sidst om, at livet også virkelig skal lykkes. Og det på en langt, langt mere virkelig måde, end ved at fattige drømme bliver virkelighed. Så for nu at vende tilbage til Kapernaum så ville det ganske rigtigt også have været lettere at sige til den syge, at han skulle se at blive rask. Og så måske hjælpe ham lidt på vej til det! Men Jesus kunne mere end det han forstod, at den lamme skulle i gang med livet på ny og han kunne også gøre den lammes liv fuldkomment nyt, for han kunne eftergive synd. Den synd, nemlig, som det er, at livet ikke lykkes af hvad grund det så kan være, det er uden betydning og mange gange umuligt at gennemskue. Den synd, nemlig, som det er, når et menneske lammes og lukkes inde i ensomhed, sorg og jammer den hjælpes med Guds kærlighed, med vores næstekærlighed og her i Kapernaum med Jesu ord og gerning for synd og død og Helveds plage skal aldrig for alvor skræmme Guds børn. Det er vel at mærke ikke nogen som helst slags ekskluderende betegnelse jeg bruger, når jeg siger»guds børn«. Det handler kun om, at lige præcis os, der er døbte i Jesu navn, har fået den særlige gave, at give Guds kærlighed videre. Det gør os ikke til en særlig begunstiget slags mennesker, skilt fra alle de fortabte - det er tværtimod ofte en meget større belastning, hele tiden at få øje på de lamme på bårerne, de ensomme bag gardinerne, de syge og indbildt syge.

5 5 Og så at vide, hvad der i kærlighed burde ske i deres liv, uden nogensinde at kunne gøre nok! Så at sige, at være døbt til altid at få øje på vores næste - det er meget tæt på det, vi i kristendommen kalder, at tage Jesu kors op og bære dets byrde på skuldrene. Hvad vi i andre sammenhænge siger, er at bære alle verdens problemer på skuldrene. Den eneste trøst i den vanskelige operation, hvor man får brug for at blive set og holdt om og trøstet det er, at Gud også skal nå os. For det gælder alle, at vi ikke må glemme, hvad det virkelig handler om: At vores liv skal lykkes, og det i kærlighed og efter Guds nåde.