Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Transkript

1 Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

2 Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil Pjecen giver et kort indblik i nogle af de udfordringer og muligheder, der er i Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Yderligere resultater og udvikling fra finder du i rapporten Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland på:

3 Baggrund Sundhedsprofilen kortlægger borgenes sundhedstilstand og vaner på både regionalt og kommunalt niveau på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes samtidig i alle regioner i Danmark. Et repræsentativt udsnit på nordjyske borgere i alderen 16 år og op modtog i februar 2013 et spørge skema, hvor borgeren blev spurgt til deres sundheds vaner og trivsel samt deres fysiske og psykiske helbred nordjyder svarede på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 56,6 %.

4 Selvvurderet helbred En persons vurdering af eget helbred er en anerkendt prædiktor for sygelighed og dødelighed, og er derfor en vigtig indikator for borgernes sundhedstilstand. 84,7 %, svarende til borgere i Nordjylland, har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Andelen er højest blandt de yngre aldersgrupper og lavest blandt de ældre. 15,3 %, giver udtryk for, at deres helbred er mindre godt eller dårligt. Dårligt selvvurderet helbred ses oftere hos kvinder end hos mænd, og andelen stiger med alderen.

5 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 83,6 83,6 84,3 81,9 83,8 85,8 84,6 85,8 83,8 83,4 88,1 82,9

6 Stress Stress kan måles ved at undersøge, hvordan borgerne vurderer deres liv, når det gælder forudsigelighed, overbelastning og følelse af manglende kontrol. Længerevarende stress øger risikoen for flere sygdomme, eksempelvis depression og hjerte-kar-sygdomme. 19,7 %, svarende til borgere, har et højt stressniveau. Et højt stressniveau er hyppigere hos kvinder end hos mænd. Der er også store aldersmæssige forskelle. Blot 12,2 % af de årige mænd har tegn på et højt stressniveau, hvorimod 28,4 % af de unge kvinder i samme aldersgruppe har tegn på et højt stressniveau. Udover køn og alder har erhvervsstatus og uddannelse også en betydning. Jo kortere uddannelse borgerne har desto større hyppighed af stress.

7 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 19,3 19,9 20,6 17,5 18,5 20,4 18,0 20,4 17,8 21,0 17,5 19,4

8 Mentalt helbred (SF-12) SF-12 (Short Form Health Status) anvendes til at måle borgernes overordnede fysiske og mentale helbred. 12 spørgsmål belyser en persons helbredstilstand indenfor de sidste fire uger. Alle spørgsmålene relaterer sig til en række almene daglige aktiviteter, og svarpersonerne vurderer, om, eller i hvilken grad, de oplever at være hæmmet i at udføre disse aktiviteter på baggrund af deres helbred. 10,4 %, svarende til borgere, har et dårligt mentalt helbred målt på SF-12 skalaen. 12,8 % af kvinderne tilkendegiver at have dårligt mentalt helbred mod 8,2 % af mændene. Blandt både mænd og kvinder findes den laveste andel med dårligt mentalt helbred i aldersgruppen år. Størstedelen af nordjyderne oplever ikke at være begrænset i deres fysiske funktion på grund af helbredet.

9 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 10,7 10 9,8 8 9,8 11,6 8,9 11,6 9,6 9,2 7,6 10,8

10 Rygning Rygning er den risikofaktor, der har størst indvirkning på folkesundheden. Rygere har langt større risiko for at udvikle en lang række sygdomme. Det anslås, at rygere mister 8 til ti år af deres leveår. 17,1 % af borgerne i Region Nordjylland, svarende til personer, ryger dagligt. Den laveste andel af dagligrygere ses blandt de yngste og de ældste aldersgrupper for begge køn. Daglig rygning er hyppigst med 25 % blandt borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens blot 8 % blandt borgere med lang videregående uddannelse ryger dagligt. Generelt ønsker mange af de unge at holde op med at ryge. Mere end fire ud af fem i aldersgruppen år, ønsker at holde op med at ryge. 87,2 % af kvinderne i aldersgruppen år har et ønske om rygestop. I alt 73,6 %, svarende til af alle dagligrygere, ønsker at holde op med at ryge.

11 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 18,3 19,4 16,8 18,2 18,1 15,2 18,0 15,2 21,3 17,9 14,2 18,9

12 Alkohol Alkohol forbindes af mange med hyggeligt samvær, men langvarigt forbrug af alkohol, der overstiger Sundhedsstyrelsens høj-risikogrænser på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, er sundhedsskadeligt. 7,9 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, overskrider Sundhedsstyrelsens høj-risikogrænse. Det høje alkoholforbrug er mest udbredt blandt mænd i alderen år og unge i aldersgruppen år. I forhold til uddannelse har 15,1 % af borgerne med en gymnasial uddannelse et højrisikoforbrug af alkohol. Ses der på erhvervsstatus, er det de uddannelsessøgende og øvrige ikkeerhvervsaktive, der har det højeste risikoforbrug med henholdsvis 14,8 % og 14,5 %. 22,0 %, svarende til af borgere med et højrisikoforbrug, ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug.

13 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 7,7 6,9 5,6 10,7 7,0 8,3 9,1 8,3 7,3 9,1 8,3 7,5

14 Kostvaner Usunde kostvaner i sundhedsprofilen er defineret ved, at man spiser meget lidt frugt og grønt, sjældent spiser fisk og man spiser meget mættet fedt. 17,9 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, har usunde kostvaner. Næsten dobbelt så mange mænd (23,4 %) som kvinder (12,4 %) har usunde kostvaner. En kønsforskel der gør sig gældende i alle aldersgrupper med undtagelse af de +75-årige. De årige mænd har den højeste andel af usunde kostvaner, hvor 29,5 %, svarende til 9.186, har usunde kostvaner. I forhold til uddannelse ses den største forekomst af usunde kostvaner blandt borgere med grundskolen som eneste uddannelse (25,1 %), mens det kun er 6,8 % blandt dem med en lang videregående uddannelse, der spiser usundt. 49,4 %, svarende til borgere med usunde kostvaner, ønsker at spise sundere.

15 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 18,0 16,0

16 Fysisk aktivitet Personer, der er fysisk aktive, har generelt et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end fysisk inaktive personer. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive og kan forvente at have flere år med forringet livskvalitet på grund af langvarig belastende sygdom. 17,1 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, er fysisk inaktive, hvilket vil sige, at de i deres fritid i størstedelen af tiden læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. Flere kvinder end mænd er fysisk inaktive. I forhold til uddannelse er andelen af inaktive størst blandt dem, hvor det højest fuldførte uddannelsesniveau er grundskolen (27,8 %). Til sammenligning er 12,6 % af borgerne med mellemlang videregående uddannelse fysisk inaktive. 67,4 %, svarende til af de borgere, der er fysisk inaktive, ønsker at være mere fysisk aktive.

17 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 16,9 16,7 15,2 17,9 18,6 16,5 17,2 16,5 17,8 18,5 15,4 21,0

18 Svær overvægt Svær overvægt er en voksende trussel mod folkesundheden og udgør et væsentligt sundhedsproblem i Danmark. Svær overvægt øger risikoen for en række sygdomme og er derudover forbundet med psykosociale problemer. 16,4 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, er svært overvægtige (BMI 30). Svær overvægt ses lige ofte hos mænd og kvinder og er mest sjælden hos de årige og +75-årige borgere. 11,7 % af borgere med en lang videregående uddannelse er svært overvægtige, mens det gælder for 22 % blandt borgere med grundskole alene. 92,8 %, svarende til af de svært overvægtige borgere, ønsker at tabe sig.

19 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 17,3 17,5 18,8 22,2 17,7 14,6 16,5 14,6 15,6 18,7 17,1 16,6

20 Kronisk sygdom Danmark står overfor en række udfordringer på sundhedsområdet som følge af de seneste årtiers samfundsmæssige udvikling. I dag er det de såkaldte livsstilssygdomme, der præger sygdomsbilledet. 67,2 %, svarende til borgere i Region Nordjylland har mindst én specifik langvarig sygdom eller lidelse eller tidligere sygdom med nuværende eftervirkninger. 70,9 % af kvinderne og 63,6 % af mændene oplyser at have mindst én sygdom eller lidelse. Andelen med mindst én sygdom eller lidelse stiger med alderen. I forhold til uddannelse ses den største forekomst 82,2 % blandt borgere, hvor højest fuldførte uddannelsesniveau er grundskolen, mens den laveste forekomst 48,7 % ses blandt dem under uddannelse.

21 Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 68,4 70,2 69,9 75,2 70,8 65,4 65,1 68,9 68,0 65,1 67,4

22 Fakta om Region Nordjylland Region Nordjylland dækker et areal på cirka km 2. Regionen består af 11 kommuner, og er dermed regional myndighed for nordjyder. Regionens mest omfattende opgave er ansvaret for sundhedsvæsenet, som indebærer drift, opgaveløsning, udvikling med mere indenfor sygehusene, den behandlende psykiatri, de praktiserende læger, speciallægerne og sygesikringen. På næsten alle områder løser regionen sine opgaver i tæt samarbejde med kommunerne.

23 Skagen Hirtshals Frederikshavn Kommune Hjørring Sindal Hjørring Kommune Vrå Brønderslev Frederikshavn Sæby Læsø Kommune Byrum Hanstholm Pandrup Aabybro Jammerbugt Kommune Fjerritslev Brovst Brønderslev Kommune Dronninglund Aalborg Kommune Aalborg Hals Thisted Thisted Kommune Nykøbing M. Morsø Kommune Løgstør Vesthimmerlands Kommune Farsø Aars Nibe Storvorde Aalborg Kommune Støvring Rebild Skørping Kommune Arden Hadsund Nørager Mariagerfjord Kommune Hobro Mariager

24 Udgivet af Region Nordjylland, 2014 Ved spørgsmål kontakt: