Hvornår (tidsramme/milepælsplan)?: Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde.

Transkript

1

2

3 TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN Når vi taler om institutioner tænker vi bl.a.: dagpleje, vuggestue, børnehuse, skoler, klubber m.m. Målsætning 0-6 år Rusmidler, rygning og alkohol Vi vil arbejde med generelle og specifikke forebyggende indsatser eksempelvis vil sundhedsplejersken ved hjemmebesøg oplyse om rygnings skadelige indvirkning på barnet med afsæt i sundhedsstyrelsens retningslinjer. I institutioner henvises til rusmiddelspolitikker. Vi henviser herunder til den indskærpet underretningspligt for alle offentlige ansatte. Institutionerne vil sammen med sundhedsplejersken arbejde med det generelle forebyggende arbejde. Sundhedsplejerskernes nyhedsbreve skal underbygge fokus på den generelle sundhed. Vi vil samarbejde med sundhedsplejerskerne i forbindelse med den specifikke forebyggelse og her drage nytte af sundhedsplejerskernes viden om de specifikke familier og problemstillingerne. Bestyrelserne skal drøfte behovet for politikker for arbejdet med sundhed (kost, bevægelse m.m.) og skal også i fællesskab udarbejde disse. Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde. Bestyrelserne for det nye lokalområde skole og dagtilbud - skal drøfte fælles politikker efter deres etablering i foråret Vi vil sikre at indsatsen der arbejdes med i forhold til de 0 6 årige videreføres i skolen. Bestyrelserne skal drøfte behovet for politikker for arbejdet med sundhed (fx kost, bevægelse m.m.) og skal også i fællesskab udarbejde disse. Politikkerne tager deres udgangspunkt i sundhedsstyrelsen anbefalinger og i Sund sammen. Vi bruger sundhedsprofilerne i forbindelse med skolestart til at måle den tidlige generelle samt specifikke indsats fra sundhedsplejersken og institutionerne. Sundhedsplejersken arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Institutionerne skal sikre at forældrene får viden om sundhed bl.a ved sundhedsplejerskernes nyhedsbreve og forældresamtaler og forældremøder. At forældre er beviste om det sunde valg. Succeskriteriet vil blive yderligere kvalificeret i ledelseskollegiet. 0 6 år Inklusion og trivsel Vi bygger fællesskaber Vi ønsker, et anerkendende og ligeværdig samarbejde med forældrene, hvor vi også gør brug af forældrenes ressourcer i arbejdet med inklusion. Ledelseskollegiet har indeværende skoleår påbegyndt et fælles projekt om inklusion, hvor forældre inddrages i at udarbejde politikker for bl.a. trivselsambassadører, makkerordning, etc. Vi håber at trivselsambassadørerne kan medvirke til tanken om dannelse af partnerskaber mellem forældrene i børnehusene samt mentorordninger, hvor forældre er med til at modtage de nye forældre. Vi fortsætter det gode samarbejde med Natteravnene i lokalområdet. Medarbejdere og forældre fra institutionerne, bestyrelserne fra institutionerne samt lokalområdet. Tiltagene vedr. Vi bygger fællesskab skulle gerne implementeres i skoleåret 2014/15.

4 Arbejde videre med udgangspunkt i Lige muligheder i livet samtidigt udvide inddragelse af forældrene i arbejdet med social inklusion ved at tematisere dette på forældresamtaler/forældremøder. Forældrene udfylder evalueringsskema vedrørende brobygning og skolestart set fra forældreperspektiv og barneperspektiv. Medarbejderne i institutionerne har udarbejdet Kendetegnene for gode læringsmiljøer, hvor der er aftalt specifikke tiltag som sikre en god brobygning. Forældre oplever brobygningen som meningsfuld og understøttende. 0-6 år Fokus på frafald og det at de unge skifter rundt på ungdomsuddannelserne Vi ønsker at ruste alle børn til at navigere i fællesskaber (self awareness and other awareness) Vi arbejder med følgende områder: Barnets selvhjulpen hed Barnets evne til selv at kunne løse konflikter (Børn hjælper børn) Barnets evne til at kunne bidrage til fællesskabet Barnets evne til at modtage læring i fællesskabet Barnets evne til at skabe kammeratskaber. Medarbejdere i dagtilbuddene og forældrene i vores dagtilbud. Vi vil arbejde med dette løbende. Med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner vil vi planlægge aktiviteter og læringsmiljøer der understøtter dette. De årlige læringsmiljøvurderinger vil sætte fokus på vores arbejde med børnenes læring. Målet tager sit udgangspunkt i lovkravene til arbejdet med læreplaner i dagtilbud. At vi sender børn, der er motiveret og interesseret i læring i skole.

5 6-11 år Rusmidler, rygning og alkohol Bygge videre på arbejdet fra dagtilbuddet og sundhedsplejersken fokus på den generelle forebyggelse og specielt forældre som rollemodeller. Netværk opbygget i dagtilbuddet skal videreføres i skolen. Risikoen for at blive moraliserende skal vi have fokus på det oplysende element vil blive det væsentlige. Opgaven vil være at sikre drøftelsen med forældrene mulighed for at trække fagpersoner ind vil have relevans sundhedsplejersken, familiebehandler, misbrugskonsulent, SSP konsulent, m.fl.. Forældre som rollemodeller. Netværk opbygget i dagtilbuddet skal videreføres i skolen. Rusmiddelskontaktlæreren vejleder og sparre med årgangsteamene i forhold til forebyggelsesarbejdet. Vi samarbejder med sportsklubber og andre fritidsorganisationer i lokalområdet om oplysning og vejledning om det sunde valg. Sundhedsplejersken gennemgår sundhedsprofiler og har opfølgende samtaler i forhold til behovsbørnene. Der tilbydes to undervisningsmoduler på 5. årgang vedr. Sundhed og trivsel. Opgaven vil være at sikre drøftelsen med forældrene mulighed for at trække fagpersoner ind vil have relevans sundhedsplejersken, familiebehandler, misbrugskonsulent, SSP konsulent, m.fl. Vi fortsætter diverse forebyggende indsatser vi allerede har implementeret samt igangsætter nye indsatser vedr. sundhedsprofiler i indeværende skoleår og fortsættes i skoleåret 2014/2015 Der udarbejdes specifikke handleplan, hvori der fremgår hvilke temaer der arbejdes med på hvilke årgang. Vi vil måle på de konkrete tiltag udpeget i den konkrete handleplan og på succeskriteriet udpeget af ledelseskollegiet. Der skal udarbejdes en mere konkret handleplan med angivelse af tiltag og aktører. En god dialog og fælles indsats i lokalmiljøet - succeskriteriet vil yderligere blive kvalificeret i ledelseskollegiet år Inklusion og trivsel Vi bygger fællesskaber Vi ønsker, et anerkendende og ligeværdig samarbejde med forældrene, hvor vi også gør brug af forældrenes ressourcer i arbejdet med inklusion. Ledelseskollegiet har indeværende skoleår påbegyndt et fælles projekt om inklusion, hvor forældre inddrages i at udarbejde politikker for bl.a. trivselsambassadører, makkerordning, etc. Vi håber at trivselsambassadørerne kan medvirke til tanken om dannelse af partnerskaber mellem forældrene på en årgang samt mentorordninger, hvor forældre er med til at modtage de nye forældre (Fleksibel indskolingen). Vi fortsætter det gode samarbejde med Natteravnene i lokalområdet. Medarbejdere og forældre fra institutionerne, bestyrelserne fra institutionerne samt lokalområdet. Tiltagene vedr. Vi bygger fællesskab skulle gerne implementeres i skoleåret 2014/15. Arbejde videre med udgangspunkt i Lige muligheder i livet samtidigt udvide inddragelse af forældrene i arbejdet med social inklusion ved at tematisere dette på forældremøder. Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne samt forældrenes deltagelse og deres engagement. Der skal udarbejdes en mere konkret handleplan med angivelse af tiltag og aktører.

6 Udpeges af ledelseskollegiet 6-11 år Fokus på frafald og det at de unge skifter rundt på ungdomsuddannelserne Vi vil sikre prioritering af UEA (uddannelse -, erhverv - og arbejdsmarkedsorientering). Forældre, lærere og det lokale erhvervsliv Igangsættes i skoleåret 2014/2015 Vi vil invitere forældre til at komme og fortælle om deres arbejde. Vi vil opfordre til at forældrene kan have børnene med på arbejdet. Erhvervslivet inviteres for at beskrive deres virksomhed. Der måles på succeskriteriet udpeget af ledelseskollegiet. Dialog med UUO vejleder giver mulighed for at udarbejde konkrete handleplaner for årgangene. Udpeges af ledelseskollegiet år Rusmidler, rygning og alkohol a. Vi ønsker at udvide og styrke forældresamarbejdet, samt sætte fokus på eleverne selv. Arbejdet gøres i denne periode mere konkret, og såvel forældre som elever inddrages i samarbejdet. Konkret er idéen at styrke netværket omkring det enkelte barn, hvorved målet er at skabe et sikkerhedsnet under barnet, idet bevidstheden om en samlet forældreflok skabes. b. Endvidere ønsker vi at skabe nye, og udvikle eksisterende, bånd til de lokale idrætsforeninger samt Ungdomsklubber i arbejdet med den forebyggende indsats. c. Samarbejdet mellem skolerne søges også styrket, idet det er målet at klæde SSP- og misbrugskontaktlærerne i lokalområdet bedre på til at varetage områdets udfordringer. d. Der arbejdes med de kommunalt udarbejdede Sundhedsprofiler på årgangs- eller klasseniveau. Drivkraften i arbejdet bliver de lokale SSP- og misbrugskontaktlærere, i et tæt samarbejde med skoleledelserne samt de relevante klasselærere. Herudover øges det koordinerende arbejde med Klub og lokale idrætsforeninger, samt lokalområdets Natteravne. Konkret i forhold til ovennævnte punkter: a. Klasse- og/eller teamlærere arbejder i det daglige med en styrket forældrekontakt, idet vi er opmærksomme på udfordringerne med at fastholde forældreengagementet på især de ældste årgange. Rusmiddelkonsulenter samt evt. relevante foredragsholdere inddrages i nødvendigt omfang. b. Lokalområdets ressourcepersoner i hhv. Klub og idrætsforeninger skal kortlægges og inddrages i arbejdet, i det omfang det er muligt. c. Skolernes ressourcepersoner inddrages i et tættere samarbejde om lokalområdets udfordringer. d. Klasse-/Teamlærerne på årgangen indarbejder i samarbejde med skolesygeplejersken en plan for hvordan man fokuserer på arbejdet med de elementer af Sundhedsprofilen, der evt. giver anledning til bekymring.

7 Vi arbejder videre ud fra en eksisterende skabelon (se vedlagte folder: Ungdomsliv ). Yderligere initiativer igangsættes i skoleåret 2014/2015 Der etableres de nødvendige vidensbanker på skolerne på baggrund af evt. ressourcelærere (klasselærere og naturvidenskabelige faglærere osv.), der danner fundamentet for det daglige arbejde i normalskoledagen. Dette etableres enten i skyen (Google StartApps) eller på SkoleIntra. Der opbygges en lokal vidensbank for lokalnetværket, dette kunne være som delte mapper i skyen (Google Apps). Her kan ressourcepersonerne i netværkene, herunder også idrætsforeningernes og klubbens kontaktpersoner, dele og udveksle erfaringer og metoder. Arbejdet på de enkelte klassetrin tager udgangspunkt i strategien nævnt i folderen Ungdomsliv, med hensyntagen til evt. modenhedsvariationer. Tiltagene skal gøres der, hvor de giver mening og størst mulig udbytte. Målsætningerne udarbejdes efter en kortlægning af den nuværende status på indsatsområderne. Disse udarbejdes i forhold til de enkelte årgange, og tager udgangspunkt i klassernes sociale udgangspunkter. Målene beskrives så de er realistiske i forhold til årgangen. Et af værktøjerne er kommunernes Sundhedsprofil, der giver indikationer om, hvorledes målene skal fastsættes. Målene skal udformes således at indsatsen kan påbegyndes i løbet af Som nævnt i ovenstående punkt, er det et udgangspunkt for at målene er realistiske, at de tager udgangspunkt i de enkelte årgange. Derfor er et af værktøjerne, at der udarbejdes en konkret handleplan med angivelse af tiltag og aktører på årgangen. Denne handleplan der også tager hensyn til samarbejdet skolerne imellem. Som skrevet ovenfor, kan vi ikke opstille ét succeskriterie. Kriterierne udstikkes efter årgangenes behov/potentiale. Det er en væsentlig forudsætning at succesen opnås på de enkelte årgange år Trivsel og inklusion Sikre barnets ret til deltagelse i meningsfyldte fællesskaber. Udgangspunktet i denne fase af arbejdet er, at skabe opmærksomhed på det øgede behov for en sammentømret forældreflok. Vi anser det for værende overordentlig vigtigt, at skolerne, ungdomsklubberne, klubberne og foreningerne vedbliver med at skabe miljøer, hvor såvel forældre som elever ved, at forældrene stadig kender hinanden og taler sammen. Forældremøder er stadig kardinalpunktet i det grundlæggende arbejde. Men herudover er der en målsætning, at der skabes sociale arrangementer vha. forældreinddragelse. Det kunne være aften- eller weekendarrangementer, hvor forældrene er arrangører. Det er vigtigt, at der udover fokus på faglighed skabes rum til at sætte trivsel og inklusion på dagsordenen i alle arenaer og på tværs af institutioner og områder. Der er et øget fokus på at koordinere indsatserne mellem skoler, lokalområdets foreningsliv og klubben, eksempelvis gennem det formaliserede samarbejde mellem klub og skole og via det arbejde, som klubben varetager som fritidsspilfordeler. Det skal være en fælles indsats at skabe opmærksomhed om, at alle trives og er inkluderet. Arbejdet styrkes endvidere ved at sætte det på dagsordenen på skolebestyrelsesplan.

8 Forældre, bestyrelse, årgangsteams og lokale ressourcepersoner i foreningerne. Forældrene er de gennemgående ansigter op gennem alle årgange, og derfor er det væsentligt at styrke og fastholde det forældrenetværk, der er skabt på de mindre årgange. Herudover anser vi endvidere et godt samarbejde med UUO-vejlederen som en væsentlig forudsætning for arbejdet. Igangsættes i skoleåret 2014/2015 Den konkrete plan for arbejdet beror på samarbejdet mellem klasseteams og forældre, samt netværket i lokalområdet. Det er SSP-læreren, der er tovholder på arbejdet. Det er klasselærerens/kontaktlærerens opgave at sikre, at det udvidede sociale arbejde på klassetrinnene også varetages i forældregrupperne. Det øgede fokus på at udnytte UUO-vejlederen, gerne i kombination med Sundhedsprofilerne, muliggør at vi får fat på de udfordrede elever tidligere, og dermed kan øge elevernes trivsel. På samme tid gives eleverne et syn på, at der også er en fremtid for dem selvom de måske ikke lige føler, de trives/passer ind. Skolelederne har endvidere også ansvaret for at sætte punktet på dagsordenen på bestyrelsesplan. Målsætningerne udarbejdes efter en kortlægning af den nuværende status på indsatsområderne. Disse udarbejdes i forhold til de enkelte årgange, og tager udgangspunkt i klassernes sociale udgangspunkter. Målene beskrives så de er realistiske i forhold til årgangen. Et af værktøjerne er kommunernes Sundhedsprofil, der giver indikationer om, hvorledes målene skal fastsættes. Målene skal udformes således at indsatsen kan påbegyndes i løbet af Som nævnt i ovenstående punkt, er det et udgangspunkt for at målene er realistiske, at de tager udgangspunkt i de enkelte årgange. Derfor er et af værktøjerne, at der udarbejdes en konkret handleplan med angivelse af tiltag og aktører på årgangen. Denne handleplan der også tager hensyn til samarbejdet skolerne imellem. Som skrevet ovenfor, kan vi ikke opstille ét succeskriterie. Kriterierne udstikkes efter årgangenes behov/potentiale. Det er en væsentlig forudsætning at succesen opnås på de enkelte årgange år Fokus på frafald og det at de unge skifter rundt på ungdomsuddannelserne Målet er at sætte fokus på arbejdet med de problemfelter, der udpeges via landsdækkende undersøgelser om unge og deres bevæggrunde for frafald og skift mellem ungdomsuddannelserne. Målene er: - At videreudvikle det lokale tiltag Pusterummet som et tilbud, der hjælper folkeskolelever i klasse til fastholdelse i normalsystemet, og samtidig afprøve og udvikle en model, der er økonomisk bæredygtig. - At udvikle et læringsmiljø, der skaber sammenhænge i de unges liv. - At afprøve inddragelsen af frivillighed i skolen. - At styrke den fælles refleksion over frafaldet på de enkelte årgange. Der er udarbejdet og formuleret strategier for partnerskaber mellem ungdomsuddannelser og skoler i området. Herudover arbejder vi tæt sammen med Klubber, lokale virksomheder, institutioner og UUO. Endvidere er det en målsætning at skabe en bank af mulige frivillige undervisere (seniorer, erhvervsfolk osv.), med henblik på at skabe et bedre miljø, samt nye muligheder, i undervisningen. Arbejdet bygger videre på allerede igangværende kortlægning fra UUO, og intensiveres i skoleåret 2014/2015

9 Vi vil igangsætte en tidligere indsats i forhold til UUO-vejlederens kontakt til eleverne på skolen. UUO-vejlederen sættes på dagsordenen allerede på 7. årgang, og derudover inddrages klasse-/kontaktlærere for dermed tidligt at kunne spotte de udfordrede elever. Vi vil igangsætte en målrettet indsats i forhold til at UEA-undervisning i udskolingsklasserne, for de udfordrede elever. Samtidig styrkes arbejdet for at opbygge den føromtalte bank af ressourcepersoner i lokalområdet. Et konkret værktøj kunne fremadrettet være et målrettet møde mellem de udfordrede elever, deres forældre, klasse-/kontaktlærerne og UUO-vejlederen. Målsætningerne udarbejdes efter en kortlægning af den nuværende status på indsatsområderne. Disse udarbejdes i forhold til de enkelte årgange, og tager udgangspunkt i klassernes sociale udgangspunkter. Målene beskrives så de er realistiske i forhold til årgangen. Et af værktøjerne er kommunernes Sundhedsprofil, der giver indikationer om, hvorledes målene skal fastsættes. Målene skal udformes således at indsatsen kan påbegyndes i løbet af Som nævnt i ovenstående punkt, er det et udgangspunkt for at målene er realistiske, at de tager udgangspunkt i de enkelte årgange. Derfor er et af værktøjerne, at der udarbejdes en konkret handleplan med angivelse af tiltag og aktører på årgangen. Denne handleplan der også tager hensyn til samarbejdet skolerne imellem. Som skrevet ovenfor, kan vi ikke opstille ét succeskriterie. Kriterierne udstikkes efter årgangenes behov/potentiale. Det er en væsentlig forudsætning at succesen opnås på de enkelte årgange år Rusmidler, rygning og alkohol Fastholde det forebyggende arbejde og de forebyggende indsatser. Fortsat sikre god dialog med de lokale foreninger og forældreinddragelse. Vi vil gennem SSP-arbejdet fortsat inddrage forældrene i arbejdet. På fritidsområdet samarbejdes med sportsklubber og andre fritidstilbud i lokalmiljøet. Evt. nødvendig forebyggende indsats og rådgivning varetages af rusmiddelkonsulenterne udarbejdelse af en mere detaljeret tids og handleplan 2014 igangsættelse af valgte aktiviteter drøftet med de lokale aktører 2015 forankring af indsatser Vi vil udarbejde en SSP-handleplan i lokalbestyrelsen med udgangspunkt i drøftelser med det lokale SSP netværk. De målbare kriterier udstikkes i løbet af 2014 i SSP-lokalbestyrelsen. Der skal udarbejdes en mere konkret handleplan med angivelse af tiltag og aktører år Fokus på frafald og det at de unge skifter rundt på ungdomsuddannelserne Formulere partnerskabsaftaler mellem skole og ungdomsuddannelser. Udvikler et læringsmiljø, som skaber sammenhæng i den unges liv. Skoler/UUO/Klubber fritid/ungdomsskole vil vægte etablering af anerkendende og inkluderende miljøer der understøtter den unges fællesskab meningsfuldt og anerkendende for alle. Hvem vil vi gøre det sammen med? Forældregruppen de unge/den unge/fritidsområdet/uuo/klubber/ungdomsskolen/folkeskolerne/øvrige skoler

10 Hvornår (tidsramme/milepælsplan): 2014 udarbejdelse af en mere detaljeret tids og handleplan 2014 igangsættelse af valgte aktiviteter drøftet med de lokale aktører 2015 forankring af indsatser Vi vil udarbejde SSP handleplan i lokalbestyrelsen med udgangspunkt i drøftelser med det lokale SSP netværk. UUO-vejlederen indsamler de relevante tal, og bringer disse til SSP-lokalbestyrelsen. Her aftales evt. yderligere indsatser. Der skal udarbejdes en mere konkret handleplan med angivelse af tiltag og aktører Vi arbejder frem mod at 95% af ungdomsårgangene gennemfører en ungdomsuddannelse.

11 GODKENDELSE AF HANDLEPLAN Nærværende handleplan beskriver indsatser i det forebyggende arbejde i lokalbestyrelsen og har til formål at gøre børn og unge robuste overfor risikofaktorer. Handleplanen er gældende fra 2013 til 2016 under hensyntagen til ændringer i interne og eksterne strukturer. Til orientering vil de enkelte målsætninger, udover til brug i lokalområdet, blive overført som KPI er i SSP Odenses årsregnskab, som præsenteres på SSP årsmødet. Bestyrelsesformand Jimmy Streit Direktør for Børn- og Ungeforvaltningen Lokalbestyrelsesformand i Korup/Ubberud Jørgen Hundebøll Institutionsleder i Børneinstitutionen Fraugde

12 EVALUERING PÅ HANDLEPLAN Da arbejdet med handleplanerne i SSP Odense er nyt og stadig under udvikling, vil vi blive glade for en fælles tilbagemelding fra lokalbestyrelsen, så processen og dialogen omkring handleplanen kan blive endnu bedre. Hvad fungerer godt ved handleplanen og den proces, I har gennemgået? Hvad fungerer mindre godt ved handleplanen og processen? Print og send eller scan handleplanen til Mail: sspodense@odense.dk eller SSP Sekretariatet - Ørbækvej Fløj Odense SØ

13