Ledelsens mundtlige beretning 2013

Transkript

1 Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper Møller fra Parkskolen i Søndagsavisen, når han skal forklare, hvorfor hans elever får bedre karakterer end man kan forvente ud fra den socio-økonomiske baggrund. Skolen har, ifølge Søndagsavisens beretning, et ensidigt fokus på faglighed. Derfor har den har droppet alt, hvad der hedder emneuger og projekter. Og lærerne ansættes alene på baggrund af deres karakterer fra læreruddannelsen. Jeg var, som jeg skrev på Facebook i går, ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste det. Jeg har stor respekt for faglig ambitiøsitet og også for skoler, der formår at bryde en social arv. Men hvis journalistens fremstilling ellers er korrekt, er dette alligevel et eksempel på, hvor galt det kan gå, når vi får for stor fokus på enkelte, målbare parametre som fx karaktergennemsnit. Den er både gal med ensidigt fokus og med fagligheden. Det begreb om faglighed, der her fremkommer er jo alt for snævert. Al faglighed indfanges ikke i karaktergivningen - det ved enhver, der har prøvet at give den slags. Hvad værre er: ensidigt fokus rimer meget dårligt med en dansk grundskole. Pludselig er skolens formål reduceret til at børnene opnår de bedst mulige karakterer. Men livet er jo alt andet end ensidigt - og derfor tvivler jeg ærligt talt på, hvor godt det rent faktisk stiller børnene på den brede og lange bane, som livet jo netop er. Det forhold havde Grundtvig skarpt øje på. Og derfor startede vi med at synge: "Er lyset for de lærde blot." Den sang handler ikke blot om, at alle skal gå i skole, men den handler også om, hvad det er, skolen skal bibringe. Svaret kommer i sidste vers: oplysningen om livet. Han mente, at alle mennesker, udover at få kundskaber og færdigheder, skal blive klogere på, hvad der er meningen med deres liv. Skolen skal derfor rette sig mod livet her og nu - og ikke blot mod fremtidig uddannelse og arbejde. Pointen er, at ånden skal vækkes. Nu om dage, hvor vi er lidt beklemte ved højstemte ord, ville vi måske foretrække at kalde det indre motivation. Lad os mødes på midten og kalde det drifkraft eller livskraft. Det liv der er i og imellem os. Og det som gør, at noget kan være fælles og at noget større kan udvikle sig. Jeg kan godt være bekymret for, hvordan ånden har det i vores nuværende skole- og uddannelsesdebat. For i uddannelsesdebatten er der utrolig meget fokus på det ensidige og det målbare. Og lad der ikke være nogen som helst tvivl om, at faglighed er vigtigt, og at alle børn skal lære noget i skolen. Men vi bliver måske nødt til at indse, at vi ikke både kan få det bedste ensidigt målbare tal (det højeste karaktergennemsnit, de bedste PISA-resultater osv), og samtidig få den brede dannelse og det livsmod, som vores demokratiske og livsoplysende tradition har skabt, og som har præget os positivt som samfund. Her holder vi heldigvis fast i traditionen. I værdigrundlaget står der, at livsmodet opøves gennem faglig og kreativ udfoldelse. Begge dele har sin berettigelse. Vi vil som ledelse kæmpe for, at vores elever får mod på livet og ikke kun på eksamenspræstationer. De skal god og kvalificeret undervisning med fokus på faglighed.

2 Men vi dropper ikke sådan lige emneuger og projekter. Heller ikke selvom det kunne give et højere karaktergennemsnit. Historien fra skolen i Struer må - om ikke andet - minde os om, at vi skal være gode til at fortælle os selv og omverdenen, hvori fagligheden i fx teateruger består og hvilken læring, en sådan uge bibringer - så man ikke nedladende kalder det "spændende featureuger, hvor man slår på tromme!. Det var samtidig en opfordring til jer forældre, om at spøge nysgerrigt ind til og interessere jer for det pædagogiske og faglige indhold af vores aktiviteter. Skolereformerne (v/ Viceforstander Charlotte Løkke) Når debatten om skoler fylder så meget, er det blandet andet fordi en række vidtrækkende reformer præger grundskoleområdet. Fra sommeren 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Med den er forbundet reformerne af lærernes arbejdstid og også inklusionsloven. Helhedsskolen skal skabe bedre rammer for inklusion og lærernes arbejdstid skal understøtte gennemførelsen. Folkeskolereformen Folkeskolereformen indfører helhedsskolen, som tænker skole og mere fritidsprægede aktiviteter sammenog dermed længere skoledag. Den indeholder flere timer i dansk og matematik, daglig idrætstime, tidligere sprogundervisning og flere valgfag i overbygningen. På mange måder består den af elementer, vi allerede kender her på skolen. Tidlig sprogstart og idrætsbånd som eksempel. Reformen har kun indirekte betydning, fordi vi som en fri skole ikke skal følge folkeskoleloven, men vi skal stå mål med folkeskolen og tager derfor naturligt bestik af udviklingen. Derfor arbejder vi med et to årigt forløb. I år forhøjes med en ekstra matematik time fra7-9 og den ekstra matematiktime fra 4-6 bibeholdes. Der tildeles en ekstra tysk time i 6. Klasse. Det mest interessante sker måske i overbygningen, hvor der kommer flere valgfag og en noget længere skoledag. VI synes, vi har en rigtig god overbygning i friskolen, med en aktiv og varieret skoledag, hvor eleverne også har mulighed for at vælge mere interessebetonede fag i det, der i dag hedder temafag. Vi arbejder aktuelt med at styrke vores overbygning ved at skabe mulighed for samarbejde med efterskolen, så vi får linjefag på tværs af de to skoleformer. Det giver os helt nye muligheder for at skabe et varieret fagudbud, der også har stor kvalitet. Dette være sig gældende i følgende fag: adventure, parkour, kok amok, dans, musik, fodbold, nørd og design. Det får også Efterskolen glæde af, idet vi kan være mere sikre på at kunne oprette de fag, vi reklamerer med. I nogle fag kan man pædagogisk mere, når man også er flere på holdene. Fodboldlinjen har allerede eksperimenteret med at inddrage friskoleelever. Vi forestiller, ud over de fælles linjefag, at nogle af efterskolens tilbud skal være tilgængelige for de ældste friskoleelever, hvis de ønsker det. Mere om det, når vi er lidt længere i processen. Ny Arbejdstid Lærernes nye arbejdstid har til gengæld direkte betydning for os, fordi den også gælder vores læreres overenskomst. Kort fortalt betyder det, at lærerene ikke længere har det, der hedder egentid - som var en på forhånd fastsat pulje i funktion af mængden af undervisningstimer - og som læreren egenhændigt kunne

3 råde over. Med den nye aftale er det op til lederen, i samarbejde med læreren, at fastsætte forberedelsestiden og lederen har også mulighed for indflydelse på, hvordan forberedelsestiden skal bruges. Om den skal bruges i samarbejde med andre. Og om den skal foregå på skolen. Imens dette er en kæmpe kulturændring i folkeskolen og giver anledning til stor uro, er det vores fornemmelse at det går nemmere i de frie skoler, hvor man i forvejen har tradition for at finde fælles løsninger og lave lokale aftaler. Vi satser på det gode samarbejde og arbejdstidsaftalen kan også bruges til at skabe muligheder i forhold til at lave både en god skole for livet - og samtidig en god arbejdsplads. Uden dygtige og engagerede lærer får vi ingen god skole - så vi har al mulig grund til at forene de to målsætninger. Vi kan starte med at prale lidt af vores friskole. Mange af den nye reforms mål har vi allerede sat i værk. Vi har tidlig sprogstart, fokus på bevægelse og lange skoledage. Både TR og ledelse har været på flere kurser i ny arbejdstid og Vi har været i tæt dialog med TR. Den gode dialog er afgørende for processen. Lærerne er blevet hørt i forhold til timefordelingen på blandt andet tysk. Og det vil vi fortsat gøre fremover. Ledelsen har desuden besluttet at lærerne går fra et gennemsnitligt UV timetal på 21,3 til 25 lektioner pr. Uge. Det giver alt andet lige mere undervisning og på denne måde kan vi dække de ekstra tildelte timer, som vi har besluttet at implementere. Reformen er et prøveår for alle og vi vil bruge 2014/2015 til at finde alle de bedst mulige løsninger for vores skole. Derfor er vores en to årig proces mindst. Inklusion Endelig er der inklusionsloven, som også er udkommet i en version for de frie skoler. Overordnet set handler den om at få en stor del af de 15% børn i specialundervisningstilbud tilbage i de almindelige klasser. Det har naturligvis også betydning for, hvordan vi modtager støtte til de børn, der har brug for særlig hælp og tiltag. Når elever visiteres til faglig inklusionsstøtte på Friskolen, sker det bl.a. på baggrund af interne læse-, staveog matematiktest. Klasselærerne kan bede om supervision på børnene og herefter i fællesskab med kursuscentret udarbejde en strategi/læringsplan for den enkelte elev. Der kan også indstilles til et fagligt løft på fx specifikke læsestrategier for hele klasser. Fastlæggelse af status, mål og plan for den enkelte elev sker i et tæt samarbejde med forældrene Vi arbejder desuden ud fra, at barnet skal opleve at være en værdifuld deltager i både det sociale og faglige fællesskab. Derfor kan elevens trivsel i klassen også indgå i den samlede plan. Kursuscenteret og AKTlærerne kan også her arbejde med den enkelte eller hele klasser. På efterskolen har vi i år indført niveaudelt undervisning på fire niveauer. Hvor eleven kan sidde fx på et a hold i mat og et c hold i dansk. Der er mulighed for, via evaluering fra lærerne, at rykke eleverne en tand op eller en tand ned. Omkring første marts fastlåses holdene grundet eksamen, så man har den samme lærer de sidste to mdr. Det er vigtigt for os, at vores skole - såvel friskole som efterskole - er mangfoldig - for det lærer vi alle sammen noget af. Vi er helt på linje med Undervisningsministeren, når hun siger, at inklusion er et børnesyn! Samtidig er vi også bevidste om den strukturerede tilgang det kræver, at skabe en skole for de mange forskellige.

4 I den forbindelse skal det fremhæves, at socialt ansvar er to ting. For det første at skabe en inkluderende skole, med plads til mangfoldighed. Og for det andet - og på den anden side - at være opmærksom på, at der skal inkluderes til noget! Med det mener vi, at vi skal have et reelt skoletilbud, med mulighed for den enkelte for at lære noget. Det må ikke blive tålt ophold eller opbevaring. Hvis vi ikke kender vores begrænsning bliver vi ekskluderende - forstået på den måde, at mange døre lukkes for en elev, der går fra skolen uden at have tilegnet sig viden, færdigheder eller kundskaber. For at skabe inklusion på den lange bane, kan det altså være nødvendigt at ekskludere for en stund. Inklusion skal også være en realistisk øvelse. Vi vil fortsat arbejde med at systematisere vores indsats, så den fungerer tilfredsstillende for både elever, forældre og ansatte. Afslutning (Fælles) Vi står her sammen, som en helt ny ledelse. I de kommende måneder skal vi fordele ansvarsområder og opgaver, og implementere en ny ledelsesstruktur, der kan understøtte en positiv udvikling i hele organisationen. Efter min første uge kan jeg allerede mærke, at stedet her har et usædvanligt godt og engageret personale. De er hver især - uanset rolle eller funktion - en væsentlig del af den gode skole, der skabes til fordel for eleverne. I medarbejdergruppen ligger der således også rigtig mange ideer til pædagogisk udvikling, og de tripper for at få både det ene og det andet skudt igang. Det er rigtig godt at opleve og vi glæder os til at hjælpe det på vej. Vi skal arbejde med både værdier og strategier, men her 5 dage inde i vores nye samarbejde vil vi nøjes med at fortælle, at vi har vores fokus på at skabe én stærk og sund skole, med to skoleformer, der giver liv og energi til hinanden, og to skoleformer, der hviler på samme værdigrundlag, menneske- og skolesyn. At have friskole og efterskole sammen giver nogle helt unikke muligheder. Vi kan have et fagtilbud og en række faciliteter, som det ellers kun er noget større friskoler eller efterskoler forundt, hvis de bor hver for sig. Og vi tror på, at den nærhed, en friskole med et spor og en forholdsvis lille klassekvotient, samt en efterskole med omkring 70 elever kan tilbyde, er en stor gevinst for mange børn og unge, i en verden, hvor de fleste skoler og institutioner er blevet rigtig store. Stor tak til de ansatte for en fantastisk indsats i løbet af året. Også stor tak til bestyrelsen for deres store engagement. Kære skolekreds, Tak for den tillid I har vist os, ved at give os roret på jeres skole. Vi lover at passe så godt på den, som vi overhovedet kan. Vi har en stærk tro på at denne skole er og kan noget særligt og den rummer utrolig mange gode muligheder. Husk fortsat, at vi har brug for jeres opbakning til at realisere dem!

5