Evaluering af sundhedsprofilerne

Transkript

1 VEJLE KOMMUNE Evaluering af sundhedsprofilerne Et pilotprojekt i skoleåret 2010/

2 Indhold Hvad er sundhedsprofilerne?... 3 Den praktiske tilrettelæggelse... 4 Samspil med lovkravene... 6 Erfaringer fra det første år... 7 Sammenfatning Bilag 1: Årshjul for skolens og sundhedsplejerskens arbejde med sundhedsprofilerne Bilag 2: Forklaring på hvordan en klasseprofil læses Bilag 3: Guide til sundhedsplejerskens fremlæggelse for klasse Bilag 4: Guide til sundhedsplejerskens fremlæggelse for klasse Bilag 5: Sundhedsprofilspørgsmål til klasse Bilag 6: Sundhedsprofilspørgsmål til klasse Bilag 7: Kodeblad til, hvad som udløser individuelle samtaler

3 Hvad er sundhedsprofilerne? Sundhedsprofilerne er et arbejdsredskab, der på baggrund af elevernes besvarelse af et internetspørgeskema, giver sundhedsplejersken og lærerne et samlet overblik over sundhedstilstanden på skolen som helhed, i klassen og hos den enkelte elev på et givent tidspunkt. Formålet med sundhedsprofilerne er at lave en tidligere og bedre identifikation af børn med særlige behov, såvel på individ- som på gruppeniveau. Desuden er hensigten, at sundhedsprofilerne kan bane vej for et tættere samarbejde mellem skolen og sundhedsplejersken om at integrere den sundhedsfremmende indsats i den daglige, pædagogiske praksis. I denne evaluering vi har samlet information om sundhedsprofilerne, erfaringerne fra det første år og anbefalinger til skoler og sundhedsplejersker, der vil gå i gang med at implementere sundhedsprofilerne. Evalueringen er baseret på en række interview med udvalgte lærere og sundhedsplejersker, som har arbejdet med sundhedsprofilerne i skoleåret 2010/. Hvad får sundhedsplejerskerne og skolerne ud af sundhedsprofilerne? Sundhedsprofilerne er et redskab til at arbejde med trivsel og sundhed på klassen. Samtidig bruges sundhedsprofilerne til at udvælge elever, som får tilbudt en eller flere individuelle samtaler med sundhedsplejersken. Sundhedsprofilerne et led i udviklingen af skolesundhedsplejen og et udtryk for et fokusskifte: fra en bred indsats, hvor alle får det samme i retning af en indsats, der er mere målrettet de elever, der har de største behov. Altså en mere fokuseret og effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig er sundhedsprofilerne udtryk for et større fokus på sundhedspædagogiske aktiviteter. Aktiviteter der tager afsæt i, at elevernes trivsel og sundhed er en forudsætning for læring. Sundhedsprofilerne er desuden en platform for samarbejde mellem skolen og sundhedsplejersken. Det er et redskab, som giver fælles sprog og afsæt for tværfagligt samarbejde omkring sundhed og trivsel. Hvad får lærerne ud af sundhedsprofilerne? Teamet får et samlet overblik over elevernes trivsel og sundhed, og et konkret redskab til det videre samarbejde med sundhedsplejersken på klasse- og individniveau. Sundhedsprofilerne kan derved bruges til at prioritere hvilke temaer, der skal have særligt fokus i klassen. Desuden kan resultaterne fra sundhedsprofilerne bruges i planlægning af emner i andre fag og den timeløse undervisning i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Hvad får eleverne ud af sundhedsprofilerne? Sundhedsplejersken præsenterer og drøfter resultaterne med eleverne. Fremlæggelsen er tilpasset alderstrinnet og tager udgangspunkt i en samlet oversigt over klassens anonymiserede besvarelser. Afhængigt af hvordan klassen har svaret, giver dialogen typisk eleverne en anledning til at få snakket om fællesskabet hvordan kan man tage hånd om de, der ikke trives så godt? Andre emner kan være forudsætningerne for læring og udvikling: hvordan har eksempelvis morgenmaden eller nattesøvn betydning for, at man er parat til at lære noget i skolen? 3

4 Den praktiske tilrettelæggelse Arbejdet med sundhedsprofiler kan inddeles i fem faser. Første fase er introduktionen for lærerne, forældre og eleverne. Anden fase er planlægningen, hvorefter eleverne i tredje fase udfylder spørgeskemaet. Fjerde fase er tilbagemelding af resultaterne til skoleledelsen, lærerne og eleverne. I femte fase iværksættes eventuelle initiativer på baggrund af klassens profil. De fem faser er illustreret i et samlet oversigt i bilag 1. Hvem har udviklet sundhedsprofilsystemet? Sundhedsprofilerne er udviklet af speciallæge i samfundsmedicin, Ph.d. Kjeld Poulsen i samarbejde med udviklingssundhedsplejerske Hanne Lund Larsen. Sundhedsprofilerne blev startet i Odsherred Kommune, hvor alle skoler og klasser deltager med det formål få mere fokus på sundhedsfremme frem for opsporing efter at problemerne er opstået. Fase 1: Introduktion Det anbefales, at lærere, pædagoger og ledere får en kort samlet introduktion eks. ved at sundhedsplejen deltager i et pædagogisk rådsmøde, hvor hun bruger cirka 15 minutter på at beskrive forløbet og formålet med sundhedsprofilerne. Forældrene kan orienteres via forældreintra. For at elevernes besvarelser ikke kun bliver øjebliksbilleder, kan det være en ide, at de nogle uger i forvejen får at vide, at de skal udfylde spørgeskemaet. Fase 2: Den praktiske planlægning Den praktiske planlægning afhænger af den enkelte skoles størrelse og kultur. Imidlertid anbefales det, at sundhedsplejersken og en repræsentant fra skolens ledelse i samarbejde koordinerer, hvornår sundhedsprofilerne skal udfyldes, drøftes i teamet og fremlægges for klassen. Vær særlig opmærksom på: 1) Det er i de fleste tilfælde mest naturligt, at klasseprofilerne fremlægges i klasselærerens time. Overvej derfor, om udfyldelsen kan ske i et andet fags time. 2) Sundhedsplejerskens tilbagemelding til klasserne (og for teamet) bør ske forholdsvis hurtigt efter elevernes udfyldelse, så besvarelserne er så nye som muligt. Fase 3: Udfyldelse af spørgeskemaet Eleverne udfylder et elektronisk spørgeskema, som er tilpasset aldersgruppen (se bilag 5 og 6). Eleverne skal besvare spørgsmål, som er relateret til temaerne: trivsel, sociale relationer, helbred, kost og fysisk aktivitet og eleverne på overbygningen skal desuden svare på spørgsmål relateret til rygning, rusmidler og sex. Selve udfyldelsen af spørgeskemaet tager omkring 45 minutter. Visse ord i spørgeskemaet kan være svære for yngre elever at forstå, derfor kan der indledningsvis være behov for forklaring af ord som: helbred, trivsel og lænd. Desuden er det vigtigt, at eleverne ved, hvordan besvarelserne vil blive brugt. Eksempletvis bør eleverne få at vide, at deres forældre og lærere ikke kan se, hvem der har svaret hvad. Både sundhedsplejersken og en af klassens lærere bør være til stede for at hjælpe elever med spørgsmål, som opstår undervejs. 1 En forudsætning for at sundhedsplejersken kan være til stede ved udfyldelsen er, at udfyldelsen samles på få dage, hvor alle klasser udfylder i forlængelse af hinanden. 1 Vær opmærksom på, at computeren kan læse spørgsmålene højt for elever, der har læsevanskeligheder. 4

5 Fase 4: Tilbagemelding af sundhedsprofilens resultater Samlet rapport for skolen Når alle klasserne på skolen har udfyldt spørgeskemaet, får skolen via sundhedsplejersken en samlet rapport over alle elevernes sundhed og trivsel. Rapporten kan fx anvendes af skoleledelsen eller skolebestyrelsen til at vurdere, om der er nogle områder, skolen skal ofre særlig opmærksomhed. Hvad er en klasseprofil? Tilbagemelding til lærerne Skolens størrelse og samarbejdsstruktur er afgørende for, hvordan det er mest praktisk, at sundhedsplejersken giver lærerne tilbagemelding. Det anbefales dog, at klassens profil gennemgås på et team- eller årgangsmøde. Det er en fordel at inddrage hele teamet ved tilbagemeldingen, så alle klassens lærere får et fælles billede af elevernes sundhed og trivsel samt inspiration til undervisningsemner. Dette giver også mulighed for en drøftelse af, om klassen har nogle problemer, der skal tages hånd om enten af teamet eller i et tværfagligt samarbejde. Teammødet tager typisk minutter. Fremlæggelse for klasserne På baggrund af klasseprofilen laver sundhedsplejersken en fremlæggelse i klassen på minutter. Fremlæggelsen kan ske på forskellig vis, men den fungerer bedst når der er lagt op til dialog med eleverne. Eksempelvis kan eleverne udpege emner, de synes er interessante, eller farvekolonner, som falder dem i øjnene. Bilag 3 og 4 er guide til, hvordan fremlæggelsen kan gribes an. Længden af fremlæggelsen er afhængig af, hvilke problematikker klasseprofilen viser, og hvor aktive eleverne er. Klasseprofilen er et farveskema, hvor hver firkant er én elevs svar på ét spørgsmål. Tallene over hver kolonne indikerer nummeret på et spørgsmål. Når skemaet læses lodret, ser man, hvordan hver enkelt elev i klassen har svaret på det pågældende spørgsmål. Dermed kan man vurdere, om der er problemer indenfor et særligt spørgsmål eller emne. Læses skemaet i stedet vandret kan man se, hvordan de enkelte elever har svaret, og dermed om en elev generelt har en bekymrende sundhedsprofil. Individuelle elevsamtaler En måneds tid efter elevernes udfyldelse får sundhedsplejersken navne på elever med en bekymrende sundhedsprofil. Se i bilag 6, hvad der skal til, for at en elev bonger ud. Efter en kort dialog med en af klassens lærere, og med forældresamtykke for elever under 15 år, indbyder sundhedsplejersken eleverne til en individuel samtale. Sundhedsplejersken bruger den individuelle samtale til at afdække, hvilke problemer eleverne præcist har, og hvilken hjælp de skal tilbydes. Forældrene kan efter ønske deltage i samtalen. Fase 5: Initiativer på baggrund af sundhedsprofilerne Hvis sundhedsprofilerne og dialogen i klassen viser, at der er behov, kan der iværksættes forskellige typer af initiativer på skolen. Sundhedsplejersken kan tilrettelægge små forløb for elevgrupper eller klasser, der eksempelvis udtrykker ønske om at lære mere om sund kost, sex osv. Sundhedsplejersken har også mulighed for at formidle kontakt til andre relevante samarbejdspartere fx i Sundhedsafdelingen, SSP eller lignende. 5

6 Teamet kan bruge sundhedsprofilens resultater som inspiration til undervisningen. Det kunne være et forløb i idræt om måling og forbedring af kondition eller et emne om rygning og lungerne i natur og teknik. Endelig kan teamet bruge klasseprofilerne til at indlede en dialog med forældrene om, hvordan de kan bidrage til bedre sundhed og trivsel. Samspil med lovkravene Sundhedsplejersken skal ifølge Sundhedsloven i folkeskolen fordele sin tid mellem 1) samtaler og undersøgelser af eleverne, 2) åben konsultation for elever og forældre samt 3) sundhedspædagogiske aktiviteter for eleverne. Desuden anbefales det, at sundhedsplejersken på de enkelte skoler også indhenter viden om sundhedsforholdene i klasserne og skolen som helhed, fx gennem udarbejdelse af en sundhedsprofil. Sundhedsplejersken kan på baggrund af en sundhedsprofil rådgive lærerne, skoleledelsen og/eller andre kommunale samarbejdspartnere omkring hvilke initiativer, der kan forbedre sundheden på skolen. Sundhedsplejerskens arbejde er baseret på det brede og positive sundhedsbegreb. Det vil sige, at sundhedsrelaterede emner betragtes i relation til både positive og negative aspekter af livsstil og livsvilkår. Eksempelvis er sundhed ikke blot fravær af sygdom men også fokus på, om børn og unge fungerer godt fysisk, psykisk og socialt. Det indebærer sundhedsfremmende og sundhedsforbyggende initiativer, der iværksættes på baggrund af dialog med eleverne om deres egen og hinandens sundhed. Folkeskolen har også fået fokus på at undervise ud fra det positive og brede sundhedsbegreb. Indførelsen af obligatorisk undervisning i emnet sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab, markerede skiftet til det positive og brede sundhedsbegreb, som er beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte 21. Gennem undervisning i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er det hensigten, at folkeskolen skal understøtte eleverne i at tage ansvar for deres egen og andres sundhed. Der er ikke fastsat et selvstændigt timeantal til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvilket betyder, at undervisningen skal ske indenfor for de obligatoriske fags timetalsramme. Sundhedsprofilerne bidrager således til det tværfaglige samarbejde i form af et systematisk redskab, der understøtter sundhedsplejerskens opgavevaretagelse samt skolens undervisning i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Sundhedsprofilerne giver både indgående kendskab til hver enkelt elev, samt et overblik over hver klasses og hele skolens sundhed og trivsel. 6

7 Erfaringer fra det første år Det første år har både sundhedsplejersker, lærere og skoleledere fokuseret på indkøringen af sundhedsprofilerne at få koordinationen og det praktiske til at fungere optimalt og at eksperimentere med klassefremlæggelsen. Derfor er det også naturligt, at der stadig er uudnyttet potentiale der er basis for, at sundhedsprofilerne bruges endnu mere aktivt som redskab i dagligdagen. I det følgende gives eksempler på, hvordan sundhedsprofilerne er blevet brugt det første år. Eksempler, der kan bruges som inspiration i den videre udvikling og implementering af sundhedsprofilerne. Vejle Kommunes pilotprojekt Pilotprojekt blev indledt i enkelte klasser i Vejle Kommune i januar I august 2010 blev pilotprojektet startet i alle klasser på Kirkebakkeskolen, Gauerslund Skole, Øster Nykirke Skole, Lukas Skolen, Højen Skole og Kollerup Skole. Pilotprojektet har givet mulighed for at indsamle erfaring fra de sundhedsplejersker og skoler der deltog, samt at vurdere sundhedsprofilernes styrker og svagheder. Sundhedsprofiler og forældresamarbejdet Flere lærere bruger sundhedsprofilerne i forældresamarbejdet. Fx med en orientering på forældremøder om klassens samlede resultater. Eller i dialogen med forældrene i de klasser, hvor et særligt emne (kost, søvn, alkohol) har været bekymrende. En klasselærer fortæller om et brev til forældrene: Jeg skrev, at sundhedsplejersken havde været på besøg, og at besvarelserne viste, at mange børn følte sig trætte, når de kom i skole om morgenen. Så tilføjede jeg en sød lille vending om, at de måske skulle være opmærksomme på, om lyset var slukket om aftenen... Et par af forældrene henvendte sig bagefter og sagde, at det ville de lige være opmærksomme på. Jeg kunne også høre på børnenes indbyrdes snak, at der var sket en regulering i nogle af hjemmene. I forhold til følsomme emner er sundhedsprofilerne et håndgribeligt og sagligt afsæt for dialogen med forældrene, fordi sundhedsprofilen gør dialogen konkret, og samtidig er sundhedsplejersker neutrale fagpersoner med sundhedsfaglig autoritet. En klasselærer beskriver, hvordan sundhedsprofilerne som udgangspunkt for et sundhedsemne, gjorde det lettere at starte dialogen med forældrene. Det var en overraskelse for mig, at næsten alle i min 5. klasse havde smagt alkohol derhjemme det er ret tidligt, ik? Det var heldigt, at det kom frem i forbindelse med sundhedsplejerskens besøg i klassen og ikke ved en tilfældighed. Snakken i klassen var på neutral grund, og det gjorde det lidt nemmere at skrive til forældrene. Jeg skrev om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at flere undersøgelser viser, at jo tidligere debut børn har jo større risiko for senere misbrug. Sundhedsprofilerne kan også bruges til samarbejde med forældrene i skolebestyrelsen. Et sted gav skolens samlede profil afsæt for en drøftelse af, hvordan eleverne kan motiveres til at komme mere ud i frikvartererne. 7

8 Anbefalinger til forældresamarbejdet: Sundhedsprofilerne leverer håndgribelig og saglig information, der kan danne afsæt for dialogen med forældrene. Lærerne kan med udgangspunkt i sundhedsprofilen fx gøre forældrene opmærksomme på, hvilke sundheds- og trivselsemner de bør tale med deres børn om. Lærerne kan med fordel medbringe klasseprofilen til et forældremøde, så forældrene får et konkret indblik i, hvordan klassen trives. Sundhedsprofilerne kan inddrages i skolebestyrelsens arbejde, og give inspiration til nye tiltag. Husk at orientere forældre om, at eleverne skal udfylde spørgeskemaet. Sundhedsprofiler og eleverne Det generelle indtryk er, at eleverne synes, at spørgsmål om dem selv er spændende og at de glæder sig til at skulle besvare dem. En elev fra overbygningen har tilkendegivet: Det var det bedste af de skemaer, som vi har udfyldt. Spørgsmålene var gode og relevante og nemme at svare på. Jeg havde lyst til, at svare mest mulig korrekt eller ærligt, fordi det var sjovt. Dialog og oplysning Dialogen om klassens resultater er grebet lidt forskelligt an afhængig af sundhedsplejerskens stil, elevernes alder og klassens sundhedsprofil. Nogle har ladet eleverne udvælge de temaer, de helst vil tale om, mens andre har gennemgået spørgsmålene mere systematisk. Fælles for alle fremlæggelserne er, der er både oplysning og dialog. Den viden og oplysning, som sundhedsplejersken giver alle eleverne på en årgang, er ofte mere egnet til at formidle på én gang i klassen end ad mange omgange i individuelle samtaler. Eksempelvis bliver der ikke nødvendigvis spurgt ind til rygning ved de individuelle samtaler et emne sundhedsprofilen kommer omkring. Sundhedsprofilerne er dermed med til at sikre, at klassen systematisk kommer igennem de sundhedsrelaterede emner, der er relevante for årgangen. Samtidig kan sundhedsplejersken og lærerne bruge klassefremlæggelsen til at spore sig ind på, hvilke emner eleverne er optaget af og eventuelt har brug for mere information om. Individuelle samtaler I Vejle Kommune har sundhedsplejerskernes kontakt til eleverne hidtil primært været baseret på den individuelle kontakt. Én af fordelene ved individuelle samtaler er, at der skabes et fortroligt rum eleverne har mulighed for at tale om emner, som de ikke vil eller kan tale med deres forældre eller klassens lærere om. Ved de individuelle samtaler har sundhedsplejersken optimale vilkår for, i kraft af sin faglighed og erfaring, at spotte elever med en bekymrende adfærd. Men identificeres elevernes tegn på usunde vaner og mistrivsel også med sundhedsprofilerne så de får tilbudt opfølgende individuel samtale? Hvis en elevs besvarelser ved ét eller flere emner indikerer en bekymrende adfærd, figurerer elevens navn og klasse på en udskrift, som sundhedsplejersken får 2. Der er stor forskel på, hvor mange elever, der på 2 Sundhedsplejersken har ikke adgang til at se elevernes besvarelser, men får oplyst, hvilket tema/temaer eleven udviser en bekymrende adfærd indenfor. 8

9 baggrund af sundhedsprofilen får tilbudt en individuel samtale med sundhedsplejersken. På pilotskolerne i Vejle er mellem 7 og 22 procent af eleverne udtrukket til individuel samtale i skoleåret Sundhedsprofilerne har den fordel, at sundhedsplejersken kan målrette den individuelle samtale: Vi behøver ikke bruge tid på at gå som katten om den varme grød. Jeg kan hurtigere skære ind til kernen, fordi jeg har en bedre fornemmelse af, hvad der er på spil for den elev, der sidder overfor. Mit indtryk er, at de elever, der får tilbudt en samtale, føler sig hørt og taget alvorligt, fordi deres besvarelser bliver brugt til noget. Er det de samme elever, eller er der yderligere elever, sundhedsplejersken ville have ofret særlig opmærksomhed ved individuelle samtaler med alle elever på en årgang? Det er vanskeligt at konkludere, hvad der ville være sket, hvis sundhedsprofilerne ikke var blevet anvendt. Samtlige af de lærere og sundhedsplejersker, der er blevet spurgt, har ikke været overrasket over de elever, som sundhedsprofilsystemet har trukket ud. Det kan tolkes som en styrke: at sundhedsprofilen er et godt redskab til at identificere de elever, der har behov for en opfølgende samtale. Det kan også tolkes som en svaghed: at sundhedsprofilen identificerer de elever, der allerede er opmærksomhed på, men ikke fanger mere skjulte problemstillinger fx en begyndende spiseforstyrrelse. Drøftelser på i klassen Med sundhedsprofilerne tages afsæt i fællesskabets betydning for sundhed og trivsel. Mange drøftelser om sundhed og trivsel er meget velegnede at tage på klassen, fordi den enkeltes elevs adfærd ofte ikke kan ændres uafhængigt af samspillet med kammeraterne. Hvad eleverne spiser, hvor meget de rører sig i frikvartererne, de første eksperimenter med alkohol og rygning afhænger meget af gruppedynamikken. Nogle trivselsemner kan også være velegnede at tage op på klassen, fordi eleverne kan have gavn af, at vide andre har lignende problemer. En sundhedsplejerske fortæller: De andre i klassen ved godt, hvem der ikke har det så godt. Og lærerne ved, hvem der har svaret, at de er ensomme. Det er sjældent, at de elever er særlig aktive i klassedebatten. Til gengæld er jeg sikker på, at det godt for dem at vide, at andre har det på samme måde. Sundhedsplejersken er mere synlig Det er som antydet svært at konkludere, om elevernes tegn på usunde vaner og mistrivsel identificeres ligeså effektiv med sundhedsprofilerne som i individuelle samtaler med alle elever på udvalgte årgange. Imidlertid er betingelserne for, at eleverne selv går til sundhedsplejersken med problemer og spørgsmål, måske forbedret med sundhedsprofilerne. Sundhedsplejerskens synlighed er i hvert fald væsentlig større, fordi elever i klasse ser hende minimum to gange i løbet af skoleåret i forbindelse med udfyldelse af spørgeskemaet og i forbindelse med klassefremlæggelsen. Sundhedsplejerskens øgede synlighed kan på sigt føre til, at eleverne opfatter sundhedsplejersken som mere tilgængelig, og at eleverne oftere af egen drift vil benytte sundhedsplejerskens åbne konsultationer. En sundhedsplejerske fortæller, at hun oplever at være mere synlig: En pige i 5. klasse kom spontant op til mig og fortalte, at hun har store problemer med sine forældre. En måned tidligere havde jeg være i pigens klasse og fremlagt deres sundhedsprofil. Selv samme pige bragte forholdet til ens forældre på banen, og det 9

10 udløste en snak på klassen om, hvad man gør, hvis man har det svært med sine forældre. Eleverne kom med flere forslag blandt andet, at man kan tale med sine venner, men de sagde også, at det er vigtigt, at nogle voksne hjælper, hvis man er ked af det i længere tid. Jeg supplerede med, at jeg er en af de voksne, man kan bruge. Efter klassedialogen havde pigen betroet sig til sine veninder, og de opfordrede hende til at gå til mig. Opsummerende har det at bringe sundhedsplejerskens dialog med eleverne ind i klasselokalet adskillige fordele: elevernes trivsel og sundhed anskues både fra et individ- og et gruppeperspektiv, eleverne ser sundhedsplejersken oftere, og en-til-en ressourcerne bruges primært på de elever, der har størst behov. Anbefalinger til arbejdet med eleverne: Før udfyldelsen af spørgeskemaet, bør alle elever kende deres vægt, højde og eventuelt kondital. Måling af vægt og højde kan eleverne fx få for som lektie, og konditest kan laves i en idrætstime (tager cirka 15 minutter). Fremlæggelsen fungerer bedst, når eleverne er aktive. Eleverne kan eksempelvis udpege farvekolonner, som falder dem i øjnene, eller de spørgsmål, de synes er mest interessante at drøfte. Sundhedsplejersken bør desuden stille åbne spørgsmål, lade eleverne reflektere og komme med løsningsforslag. Vis eventuelt eleverne en profil fra en anden anonym klasse, der fungerer mindre godt eller bedre end deres egen. På den måde kan eleverne få perspektiv på, hvor velfungerende deres egen klasse er. Hvis en klasseprofil viser, at der er særlige problemstillinger, som bør tages op, kan det være en fordel at supplere fremlæggelsen med en praktisk øvelse fx fra sundhedseksperimentariet. Eleverne kan eventuelt motiveres til et rygestop ved at bruge både dialog og en praktisk øvelse såsom at de skal prøve at trække vejret gennem et sugerør. Sundhedsprofiler og lærerne Lærernes tilbagemeldinger på, hvad de har fået ud af sundhedsprofilerne varierer betydeligt: Vi får med klasseprofilen et overblik og en viden, som vi ikke har haft før og som vi kan bruge i arbejdet med klassen. Det er dejligt, at vi ikke skal bruge særlig meget tid og energi som klasselærere, for sundhedsplejersken laver jo det hele. En anden lærer er mere forbeholden: Sundhedsprofilerne giver egentlig ikke mig som lærer noget nyt. Jeg er jo gammel i gårde og ved godt, hvilke elever der har problemer. Så jeg har fået dokumentation for det, jeg vidste i forvejen Typisk er resultaterne ikke overraskende. Lærerne (og ofte også sundhedsplejersken) er i mange tilfælde allerede bekendte med, hvilke elever der har en bekymrende sundhedsprofil. Men nogle af resultaterne overrasker alligevel en lærer fortæller: Jeg blev da overrasket over nogle af svarene. Fx hvor meget tid de bruger foran computeren, og hvor lidt de faktisk sover. Det er jo ikke noget, vi normalt snakker så meget om på klassen, og jeg ved det også godt fra de nationale og internationale undersøgelser. Men jeg var alligevel overrasket over, at det blandt nogle af eleverne er så massivt. Konkret har sundhedsprofilerne i flere klasser skabt øget fokus på søvnens og kostens betydning. 10

11 Desuden giver sundhedsprofilerne et samlet håndgribeligt overblik over elevernes trivsel, hvor samarbejdet før var baseret på sundhedsplejerskens faglige men subjektive vurdering. Sundhedsprofilen giver mulighed for at sammenholde klasserne med hinanden og sammenligne skolens samlede resultater over tid, så skoleledelsen kan følge udviklingen fra ét år til det næste. Det betyder også, at klassens eller årgangens sundhedsprofil kan bruges til at prioritere, hvilke temaer der skal have særligt fokus i klassen: Sundhedsprofilerne går hånd i hånd med den timeløse undervisning og vores øvrige arbejde med trivsel og sundhed i klasserne, udtaler en ledelsesrepræsentant, og en lærer supplerer: Jeg knyttede an til klassens sundhedsprofil, da jeg tilrettelagde et forløb om kroppen i natur og teknik. Og næste år vil idrætslærerne gerne samarbejde tættere og lave konditests hen over året. Resultaterne af sundhedsprofilen kan også føre til en drøftelse af, om nogle klasser skal have lov til at spise morgenmad i dagens første time, eller hvordan eleverne kan få lyst til at tilbringe frikvarteret udenfor. Med sundhedsprofilerne får lærerteamet således et samlet overblik over elevernes trivsel og sundhed, og et redskab til det videre samarbejde med sundhedsplejersken, på klasse- og individniveau. Samtidig synes det største udviklingspotentiale at ligge i at udnytte resultaterne endnu mere i det øvrige arbejde med sundhed og trivsel hvad enten klassens profil ser fin ud, eller der er emner, som kræver særlig opmærksomhed. Anbefalinger til lærerne: Sundhedsprofilerne kan betragtes som hjælp og inspiration til undervisning i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt andre fag. Eks. kan klassen i natur og teknik arbejde med rygnings påvirkning på lungerne, og idrætsundervisningen kan fokusere på at forbedre elevernes kondital. Teammødet kan bruges til at dele viden om klassen med øvrige lærere, så de også kan forholde sig til klassens trivsel og ved, hvilke sundheds- og trivselsemner der interesserer eleverne. Sundhedsprofiler og det tværfaglige samarbejde Med sundhedsprofilerne bliver sundhedsplejersken mere kendt. Det kan blive en platform til sammen med lærerne at integrere sundhedsfremme i en del af de aktiviteter, der foregår på skolen. At få sat øget fokus på trivsel og sundhed. Når vi arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb, giver det virkelig god mening, at det sker i samarbejde med lærerne at vi kan levere et tættere samarbejde med skolen omkring sundhedsfaglige temaer, udtaler den ledende sundhedsplejerske. Sundhedsprofilerne skaber et konkret afsæt for samarbejdet mellem sundhedsplejersken og skolen. En sundhedsplejerske formulerer: Jeg har fået mere samarbejde med skolens lærere, og jeg har oplevet, at der er kommet mere kvalitet i samarbejdet, fordi vi har noget fælles og noget konkret at snakke ud fra. Samarbejdet er rammesat på en anden måde. Den formaliserede del af samarbejdet har typisk været et teammøde. Når lærerteamet er organiseret sådan, at lærerne kender hinandens elever på tværs af klasser/årgange, giver det god mening at 11

12 gennemgå klasseprofilerne på et teammøde. Det giver også mulighed for at drøfte nogle andre ting, end når eleverne er til stede. Samtidig har teammøderne tjent det helt praktiske formål, at koordinere i hvilke timer klassefremlæggelserne skulle foregå. Hvad er frugten af et styrket tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersken og lærerne? En lærer nævner at samarbejdet smitter af på eleverne: Samarbejdet mellem lærere og sundhedsplejerske signalerer også overfor eleverne, at det med trivsel og sundhed er vigtigt jeg tror, det er med til, at de føler sig taget alvorligt. Det tværfaglige samarbejde er ikke bare positivt for eleverne. En lærer beskriver, hvordan sundhedsplejersken supplerer lærerne: Sundhedsplejersken har et andet fokus. For eksempel havde jeg på et tidspunkt uden at jeg havde nogen som helst anelse om det en pige med spiseforstyrrelse i min klasse. Og det fangede sundhedsplejersken. Til elevsamtalerne kan man jo godt smyge sig udenom spørgsmål om sundhed. For vi spørger mest til, hvordan man har det i skolen ikke om man får morgenmad og søvn nok. Lidt firkantet kan man måske sige, at hvis eleven ser ud til at fungere godt både fagligt og socialt, så kan der godt være ting, som jeg ikke opdager... En anden lærer supplerer: Vi lærere kigger på profilen og tænker det er der jo ikke noget overraskende i. Men så kommer sundhedsplejersken med en anden baggrund og siger jo, det er der faktisk. Det giver en super sparring, at hun ser noget andet end os. Også i forhold til de elever, der ikke bonger ud. Der er nogle, som alligevel ikke trives helt og hvor man kan have behov for sparring. Dét kan sundhedsprofilerne danne grundlag for. Samtidig har sundhedsplejersken mulighed for at iværksætte små forløb med eksterne ressourcer efter behov. Fx rygestopkurser med konsultativ bistand fra sundhedsafdelingen: En lærer vil typisk tænke, at det var en irriterende udvikling, at flere er begyndt at ryge i klassen men at man ikke kan gøre så meget ved det. Sundhedsplejersken har nogle redskaber til at tage fat om problemet på en anden måde. Det samarbejde mellem lærerne og sundhedsplejersken, der er nødvendigt for at gennemføre sundhedsprofilerne, kan altså afføde et tættere løbende samarbejde. 12

13 Anbefalinger til det tværfaglige samarbejde: Skoleledelsen og sundhedsplejen bør i god tid give lærerne besked om, at sundhedsprofilerne skal laves, så de kan tage højde for det i planlægningen. Det er en god ide at beslutte fra start, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver, og hvornår de skal udføres. Sørg også for at aftale, hvem der er ansvarlig for praktiske opgaver såsom at booke computerlokale til udfyldelse af spørgeskemaet. Sundhedsplejersken bør fremlægge resultaterne så hurtigt som muligt, så eleverne stadig kan huske deres udfyldelse, der kan iværksættes initiativer, og lærerne kan bruge resultaterne i den øvrige undervisning. Ved fremlæggelse af klasseprofilerne er det en fordel, at både sundhedsplejersken og en af klassens lærere er til stede. Sundhedsplejersken styrer fremlæggelsen og kommer med generelle betragtninger, mens læren supplerer med specifikke eksempler fra klassen og eventuelt drager paralleller til den øvrige undervisning. Sammenfatning I evalueringen har vi samlet information om sundhedsprofilerne, erfaringerne fra det første år og anbefalinger til de skoler og sundhedsplejersker, der vil gå i gang med at implementere sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne er indført som en del af en besparelse da det er alternativ til individuelle samtaler med alle elever på en årgang. Sundhedsprofilerne bør imidlertid ikke fuldstændig erstatte sundhedsplejerskernes individuelle samtaler med alle elever på udvalgte årgange. Men sundhedsprofilerne repræsenterer et fokusskifte: større fokus på sundhedsfremme frem for opsporing, efter problemerne er opstået. Større fokus på det sundhedspædagogiske arbejde gennem dialog på klasseniveau frem for dialog med den enkelte. Større fokus på det tværfaglige samarbejde om trivsel og sundhed fordi det er en forudsætning for læring. Det første år har både sundhedsplejersker, lærere og skoleledere eksperimenteret og brugt tiden på at få det praktiske til at fungere. Derfor er der selvfølgelig stadig er uudnyttet potentiale. Udviklingsmulighederne er sammenfattet i følgende sundhedspædagogiske, tværfaglige, forskningsmæssige, tekniske og processuelle perspektiver. De sundhedspædagogiske og tværfaglige udviklingsmuligheder består i at bruge sundhedsprofilerne endnu mere aktivt i hverdagen. Med sundhedsprofilerne får teamet og sundhedsplejersken et samlet overblik over elevernes trivsel og sundhed, og et redskab til det videre tværfaglige samarbejde på klasse- og individniveau. Af eksempler på initiativer, iværksat på baggrund af sundhedsprofilerne, kan nævnes: dialog med forældrene, forløb i de timeløse fag, idræt, natur og teknik osv., sparring på konkrete elevers udvikling, individuelle elevsamtaler hos sundhedsplejen eller små forløb med bistand fra øvrige samarbejdspartnere i Sundheds- eller Tværsafdelingen. 13

14 Der knytter sig også forskningsmæssige udviklingsmuligheder til sundhedsprofilerne, og fremtidsudsigter for en styrket indsigt i sundhed og trivsel blandt eleverne. Dette forudsætter, at sundhedsprofilerne bruges af alle skoler og hele sundhedsplejen systematisk i en længere periode. De tekniske udviklingsmuligheder arbejdes der videre med på styregruppe-/forvaltningsniveau. Fx mulighederne for automatisk genererede rapporter, integration med øvrige spørgeskemaundersøgelser, der er målrettet eleverne etc. Endelig gør pilotskolernes erfaringer med den praktiske planlægning, koordination, klassefremlæggelsen osv. det alt andet lige lettere at gennemføre forløbet i år to. Evalueringen har derfor også samlet en række processuelle udviklingsmuligheder. De er afslutningsvist sammenfattet i nedenstående anbefalinger: Introduktion Praktisk planlægning Udfyldelse Tilbagemelding Initiativer Skolens personale får hvis forløbet ikke har været gennemført tidligere en kort, samlet introduktion af sundhedsplejersken, fx på pædagogisk rådsmøde. Lærerteamene orienteres om muligt i god tid, af hensyn til skoleårets planlægning. Forældrene orienteres om, at sundhedsprofilerne gennemføres. Giv evt. eleverne besked i forvejen, så de har mulighed for at overveje deres svar. Sundhedsplejersken og en ledelsesrepræsentant bør indledningsvis lave en samlet koordination af, hvornår sundhedsprofilerne udfyldes, drøftes i teamet og fremlægges for de respektive klasser. Herunder aftale, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver. Det anbefales at fordele udfyldelsen og fremlæggelsen på forskellige fag, og at fremlæggelsen sker så hurtigt som muligt efter udfyldelsen. Vær opmærksom på, at klassernes udfyldelse samles på få dage, så sundhedsplejersken har mulighed for at deltage. Eleverne bør inden udfyldelsen undersøge deres vægt og højde, fx som lektie. Husk dog at medbringe vægt og målebånd. Evt. kan konditest laves i en idrætstime. Snak indledningsvis med (de yngre) elever om de ord, som evt. kan være svære at forstå. Computeren kan også læse spørgsmål højt for elever, der har behov. Snak med eleverne om anonymitet, og hvad deres besvarelser bruges til. En af klassens lærere og sundhedsplejersken bør være til stede under udfyldelsen Til lærerteamet Sundhedsplejersken gennemgår klasseprofilerne på team- eller årgangsmøder som afsæt for videndeling og drøftelse af elevernes trivsel og sundhed Til klassen og i individuelle elevsamtaler Inddrag gerne eleverne aktivt i fremlæggelsen og lav evt. praktiske øvelser for at understøtte dialogen. Suppler evt. perspektiverende med anden (anonym) klasseprofil Sundhedsplejersken indbyder, med forældrenes samtykke og efter kort dialog med en af klassens lærere, relevante elever til individuelle samtaler. Lærere, kammerater og forældre kan naturligvis også opfordre eleven til et besøg hos sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken kan evt. deltage på skolebestyrelsesmøde, hvor skolens samlede resultater drøftes. Lærerne kan orientere om klassens profil til et forældremøde og/eller bruge sundhedsprofilen til dialog om forældreansvaret for sundhed og trivsel Klasseprofilerne kan bruges som inspiration til undervisning i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og andre fag Eksempler på øvrige initiativer: sparring på konkrete elevers udvikling, individuelle elevsamtaler hos sundhedsplejen eller små forløb med bistand fra øvrige samarbejdspartnere i Sundheds- eller Tværsafdelingen. 14

15 Bilag 1: Årshjul for skolens og sundhedsplejerskens arbejde med sundhedsprofilerne Hvordan griber vi sundhedsprofilerne an? Aug. Kommunikation med forældre Forældre informeres, om at sundhedsprofilerne laves i fx uge Opgaver på skolen Skoleledelsen og sundhedsplejersken planlægger udfyldelse og fremlæggelse af sundhedsprofilerne, samt booker computerlokaler (hvis det ikke er nået inden sommerferien). Sundhedsplejersken introducerer sundhedsprofilerne for skolens personale, fx på pædagogisk rådsmøde. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. - maj Jun. Orienter forældrene om at sundhedsplejersken har været på besøg i klassen (evt. via forældreintra, brev eller på forældremøde) Orienter pågældende forældre om, at sundhedsplejersken tilbyder deres børn en individuel samtale. Udsende brev til pågældende forældre om, at sundhedsplejersken tilbyder individuelle samtaler til elever, der har behov. Inden udfyldelsen af spørgeskemaet, skal eleverne vejes og måles (evt. som lektie) og evt. lave konditest (i forbindelse med en idrætstime). Ultimo september udfylder 4.-9.klasser de elektroniske spørgeskemaer. Sundhedsplejersken drøfter klasseprofilerne med lærerne på et teammøde, og planlægger evt. sundhedspædagogiske aktiviteter for resten af skoleåret. Sundhedsplejersken fremlægger sundhedsprofilerne for klasserne. Sundhedsplejerske modtager navne på elever, der tilbydes individuel samtale og drøfter det med de pågældende elevers lærer. Sundhedsplejersken og lærerne overvejer også om der er flere elever, der skal tilbydes individuel samtale. Skoleledelsen modtager en samlet rapport over elevernes sundhed og trivsel, og drøfter den med sundhedsplejersken og evt. skolebestyrelsen. Sundhedsplejersken gennemfører individuelle samtaler resten af skoleåret. Evt. iværksættelse af sundhedspædagogiske tiltag. Skoleledelsen og sundhedsplejersken planlægger næste skoleårs udfyldelse og fremlæggelser, samt booker computerlokaler. 15

16 Bilag 2: Forklaring på hvordan en klasseprofil læses Forklaring på klasseprofilen Klasseprofilen er et farveskema, hvor hver firkant er én elevs svar på ét spørgsmål. Farverne har forskellige betydninger. Grøn betyder at det som eleven er svaret er rigtig godt, og gul betyder at elevens svar er godt. Orange er neutral, det vil sige, at elevens svar ikke er direkte bekymrende, men eller ikke særlig godt. Blå betyder til gengæld at svaret ikke er så godt, og grå betyder dårligt. Tallene over hver kolonne indikerer nummeret på et spørgsmål, og spørgsmålene falder indenfor det emne, der står over tallene. Altså er spørgsmål 1-14 relateret til emnet trivsel, mens spørgsmål er relateret til emnet helbred osv. Spørgsmålsformuleringerne står i bilag 5 og 6. Når skemaet læses lodret, ser man, hvordan hver enkelt elev i klassen har svaret på det pågældende spørgsmål. Dermed kan man vurdere, om der er problemer indenfor et særligt spørgsmål. Læses i stedet rækkerne altså vandret kan man se, hvordan de enkelte elever har svaret, og dermed om en elev generelt har en bekymrende sundhedsprofil. Af dette eksempel på en klasseprofil kan man eksempelvis læse, at klassen har det godt ift. spørgsmål nr. 10, men har en del problemer i forhold til spørgsmål nr

17 Bilag 3: Guide til sundhedsplejerskens fremlæggelse for klasse 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 Bilag 4: Guide til sundhedsplejerskens fremlæggelse for klasse 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 Bilag 5: Sundhedsprofilspørgsmål til klasse Generelt Hvor meget vejer du? Hvor høj er du? Hvad er dit kondital? Hvornår er du født? Hvad er dit køn? Trivsel 1) Hvor glad er du, når du er i skolen? 2) Hvor glad er du, når du har fri fra skolen? 3) Hvor godt trives du med dine kammerater? 4) Hvor godt trives du hjemme i familien? 5) Hvor trives du med sig selv? 6) Hvor ofte føler du dig ensom? 7) Hvor tit er du meget ked af det? 8) Hvor mange rigtig gode venner har du i skolen? 9) Hvor mange rigtig gode venner har du udenfor skolen? 10) Bliver du drillet i skolen? 11) Bliver du drillet udenfor skolen (også af søskende)? 12) Synes du, at du sover længe nok på de dage, hvor du skal op og i skole? 13) Hvordan er dit helbred generelt? 14) Hvor mange dage om ugen børster du tænder? Helbred 15) Har du indenfor de sidste to uger været generet af de her nævnte former for smerter eller ubehag? a. Har du ondt i arme, skuldre og nakke? b. Har du ondt i ryg eller lænd? c. Har du ondt i hofte, ben eller knæ? d. Hovedpine? e. Hurtig hjertebanken (ikke i forbindelse med sport) f. Har du været bange? g. Har du haft svært ved at sove? h. Har du været ked af det? i. Træthed? j. Mavesmerter, ondt i maven k. Fordøjelsesbesvær (tynd/hård mave) l. Forkølelse, snue, hoste m. Har du haft problemer med huden, eksem, hududslet, kløe, allergi 16) Har du været hjemme fra skole, fordi du har været syg indenfor den seneste måned? Mad og måltider 17) Sæt kryds ved det antal dage, du mener, er det rigtige svar: a. Hvor tit får du morgenmad? b. Hvor tit får du frokost? c. Hvor tit spiser du frugt? d. Hvor tit spiser du grøntsager? e. Hvor tit spise du slik? f. Hvor tit drikker du cola/sodavand? 27

28 g. Hvor tit spiser I aftensmad sammen i familien? 18) Hvad har du spist til morgenmad i dag? 19) Hvad mener du om din vægt? 20) Er du på slankekur eller gør du noget andet for at tabe dig for tiden? Fysisk aktivitet 21) Hvordan vurderer du din fysiske form? 22) Hvor langt har du til skole? 23) Hvordan kommer du til og fra skole? 24) Mener du, at dine motionsvaner er sunde og gode? 25) Hvor mange timer om dagen ser du TV/DVD/video på hverdage cirka? Og i weekend og ferier? 26) Hvor mange timer om dagen bruger du på PC, playstation og lignende? Tobak alkohol og rusmidler 27) Ryger du? 28) 29) Hvor mange unge i din kommune, som er på dit klassetrin, tror du ryger hver dag? 30) Drikker du alkohol? 31) Hvor mange unge i din kommune, som er på dit klassetrin, tror du har været fuld indenfor den seneste måned? 28

29 Bilag 6: Sundhedsprofilspørgsmål til klasse Generelt Hvor meget vejer du? Hvor høj er du? Hvad er dit kondital? Hvornår er du født? Hvad er dit køn? Trivsel 1) Hvor glad er du, når du er i skolen? 2) Hvor glad er du, når du har fri fra skolen? 3) Hvor godt trives du med dine kammerater? 4) Hvor godt trives du hjemme i familien? 5) Hvor trives du med sig selv? 6) Hvor ofte føler du dig ensom? 7) Hvor tit er du meget ked af det? 8) Hvor mange rigtig gode venner har du i skolen? 9) Hvor mange rigtig gode venner har du udenfor skolen? 10) Bliver du drillet i skolen? 11) Bliver du drillet udenfor skolen (også af søskende)? 12) Er du meget afhængig af, hvilke mening én bestemt eller nogle få af dine klassekammerater har? 13) Hvor ofte er du træt og sløv i de første timer efter du er mødt i skole? 14) Synes du, at du sover længe nok på de dage, hvor du skal op og i skole? a. Hvornår ligger du dig til at sove, hvis du skal i skole dagen efter? 15) Hvordan er dit helbred generelt? 16) Ved du nok om, hvordan du tager ansvar for din egen sundhed i fremtiden? 17) Hvor mange dage om ugen børster du tænder? 18) Får du fast medicin (hver dag)? 19) Har du en kronisk/alvorlig sygdom? Helbred 20) Har du indenfor de sidste to uger været generet af de her nævnte former for smerter eller ubehag? a. Har du ondt i arme, skuldre og nakke? b. Har du ondt i ryg eller lænd? c. Har du ondt i hofte, ben eller knæ? d. Hovedpine? e. Hurtig hjertebanken (ikke i forbindelse med sport) f. Har du været bange? g. Har du haft svært ved at sove? h. Har du været ked af det? i. Træthed? j. Mavesmerter, ondt i maven k. Fordøjelsesbesvær (tynd/hård mave) l. Forkølelse, snue, hoste m. Har du haft svært ved at trække vejret? n. Har du haft problemer med huden, eksem, hududslet, kløe, allergi 21) Bruger du astmamedicin? a. Bruger du astmamedicin nu? b. Går du til læge for at blive behandlet for astma? 29

30 c. Får du hoste/hvæsen/svært ved at få luft, når du anstrenger dig? d. Oplever du hoste /hvæsen / har du svært ved at få luft, når du er sammen med dyr eller udsættes for pollen? e. Vågner du ofte med hoste eller hvæsende vejrtrækning om natten (når du ikke er forkølet)? f. Har du været behandlet for astma som mindre? 26) Hvor mange dage om ugen tager du smertestillende håndkøbsmedicin? 27) Har du været hjemme fra skole, fordi du har været syg indenfor den seneste måned? 28) Har du pjækket fra skole mindst én dag indenfor den seneste måned (vi sladre ikke)? Sociale relationer 29) Bor du sammen med begge dine biologiske forældre hele tiden? 30) Vi spørger nu om, hvor let det er for dig at tale fortroligt med andre (kan de fx holde på en hemmelighed)?: a. Kan du tale fortroligt med din mor? b. Kan du tale fortroligt med din far? c. Kan du tale fortroligt med andre voksne? d. Kan du tale fortroligt med mindst én ven? Mad og måltider 31) Sæt kryds ved det antal dage om ugen, du mener, er det mest rigtige svar: a. Hvor tit får du morgenmad? b. Hvor tit får du frokost? c. Hvor tit spiser du frugt? d. Hvor tit spiser du grøntsager? e. Hvor tit spiser du slik? f. Hvor tit drikker du cola/sodavand? g. Hvor tit spiser i aftensmad sammen i familien? 32) Hvad har du spist til morgenmad i dag? 33) Hvordan får du/ har du fået frokost i dag? 34) Er der muligt at købe mad på skolen? 36Føler du, at du har tilstrækkelig viden om sund mad? 37) Mener du at dine madvaner er sunde? 38) Hvor meget ønsker du at ændre dine madvaner, så de bliver sundere? 39) Hvor let vil det være for sig at ændre dine madvaner så de bliver sundere? 40) Hvad mener du selv om din vægt? 41) Er du på slankekur nu, eller gør du noget andet for at tabe dig for tiden? Fysisk aktivitet 42) Hvad synes du gennemsnitlig i løbet af en dag? 43) Hvordan vurderer du din fysiske form? 44) Hvor langt har du til skole? 45) Hvordan kommer du til og fra skole? 46) Hvad syndes du generelt om idræt/sport/motion? 47) Hvordan har du det med at blive forpustet? 48) Har du tilstrækkelig viden om, hvordan du får nok motion? 49) Mener du at dine motionsvaner er sunde og gode? 50) Hvor meget ønsker du, at motionere mere/være mere fysisk aktiv end du er nu? 51) Hvor let vil det være for dig, at motionere mere/være mere fysisk aktiv? 52) Hvor mange timer om dagen ser du TV/DVD/video på hverdage cirka? Og i weekend og ferier? 53) Hvor mange timer om dagen bruger du på PC, playstation og lignende? Og i weekend og ferier? 54) Har du et job udenfor skoletid? 30

31 Seksualitet 55) Synes du, at du ved nok om prævention og sex til at du føler dig tryg? 56) Har du haft dit første samleje? Tobak alkohol og rusmidler 57) Ryger du? 60) Hvor mange unge i din kommune, som er på dit klassetrin, tror du ryger hver dag? 61) Drikker du alkohol? 66) Hvor mange unge i din kommune, som er på dit klassetrin, tror du har været fuld indenfor den seneste måned? 67) Hvor mange unge i din kommune, som er på dit klassetrin, tror du, har prøvet hash? 68) Hvor mange unge i din kommune, som er på dit klassetrin, tror du, har prøvet andre stoffer? 69) Har du brugt stoffer indenfor den sidste måned (fx til fester)? 73) Har du tidligere brugt stoffer? 75) Tror du, at du vil prøve/bruge stoffer i fremtiden? 76) Er der noget du gerne vil have blev bedre omkring din egen sundhed og trivsel? 77) Har du nogen forslag til emner, som du mener at Sundhedstjenesten kunne tage op i klassen? 31

32 Bilag 7: Kodeblad til, hvad som udløser individuelle samtaler Sundhedsplejersken får ikke information om, hvad den enkelte elev har svaret på de forskellige spørgsmål, hun får kun at vide, indenfor hvilket tema eleven har problemer. 32

33 33