Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
|
|
- Kurt Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle i politikudviklingen indarbejdes i Københavns Kommunens Integrationspolitik. Kommunens afholdelse af International Dag indgår i dette. På lige fod med andre udvalgs indsatser udarbejdes der resultat- og aktivitetsmål. Motivering: Det er et alvorligt problem, at vores nærmeste samarbejdspartner: Integrationsrådet ikke er nævnt i Københavns Kommunens Integrationspolitik. International Dag forekommer at være et positivt indslag i kultur- og politikmødet. Generelt har vi travlt med at kræve evaluering og opstille resultat- og aktivitets mål for alle andre end os selv. AT tekstens betegnelser: "det danske samfund" erstattes af samfundet eller fællesskabet. Motivering: Der er ingen mening i at understrege et særlig nationalt aspekt, især når værdierne: demokrati, menneskerettigheder m.m., som der hentydes til, er internationale og på ingen måde et særligt dansk kendetegn. At omtale dem som danske kan opfattes som nationalchauvinistisk og som en modstilling til minoritetskulturers værdier. s. 3. sp. 1. AT "Integrationsindsatsen skal endvidere bidrage til, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt bliver..." erstattes af: "Integrationsindsatsen skal endvidere bidrage til, at flygtninge og indvandrere så vidt det er muligt bliver...". Motivering: Vi må erkende, at der uanset herkomst er mennesker, som af forskellige årsager aldrig vil kunne blive selvforsørgende. Der er en tendens til at mistænkeliggøre, jage og fratage denne gruppe et rimeligt eksistensgrundlag. Det skal man ikke bidrage til ved at opstille urealistiske mål. s. 3 sp. 2: AT visionen erstattes af: "København er en solidarisk, tolerant og multikulturelt præget by, der bygger på dialog, demokrati og menneskerettigheder. Dialog, demokrati og menneskerettigheder er grundlaget for en gensidig og ligeværdig integration mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter. Integrationsindsatsen skal understøtte arbejdet for visionen, skabe lige muligheder for alle uanset herkomst og fremme, at alle efter evne bidrager til fællesskabet". Motivering: Det er vigtigt, at angive grundlaget for tolerancen, så den ikke bliver til, at alt er lige gyldigt - og derfor ligegyldigt. Det er vigtigt ikke alene i teksten, men også i visionen, at understrege, hvad vi forstår ved begrebet integration, og hvad integrationsindsatsen drejer sig om. Den fremlagte vision er ikke velformuleret, og der mangler demokrati og menneskerettigheder som grundlag.
2 AT teksten omformuleres, så den afspejler, at der er tale om en gensidig integration og det udbytte, alle har af den, i stedet for udelukkende at handle på vegne af minoritetsbefolkningen eller løfte pegefingeren. Motiveringer: Med sine mangler og tone afspejler teksten ikke ligeværdigheden. Eksemplerne er flere: A) s. 3 sp. 2. afsn. 3: "Dette er en forudsætning for...". Hvad er her konsekvenserne af en isolering for majoriteten i et mere interkulturelt og globaliseret samfund? B) s. 4. sp. 1. afsn. 5: "Den enkelte minoritetsborger har mulighed for alene eller som en del af en gruppe at fungere som rollemodel...". Hvad med majoritetsborgerens muligheder?? C) s 17 sp. 2. AT teksten omformuleres, så integration bliver "attraktivt" i stedet for at vægte belønning og straf (gulerod og stok). Motivering: I begrebet belønning ligger, at man kan gå efter midlet, men er ligeglad med målet. I det positive begreb attraktivt ligger, at man bliver i overensstemmelse med målet. Eksempler på ovenstående: A) s. 4. sp. 1 øverst: "Integration skal belønnes" kan erstattes med: "Integration skal være attraktivt". B) s. 4 sp. 2. pkt. 3. C) s. 9 sp. 2. Bl.a s. 5 og 11: AT "Uddannelse" og "Uddannelsesområdet" som områdebetegnelser erstattes af "Skoler og institutioner" og "Skole og institutionsområdet". Motivering: Det handler ikke kun om uddannelse, men også om aktiviteterne i institutionerne. s. 5 og 11: AT visionen vedrørende uddannelse tilføjes: "...ikke afhænger af etnisk og SOCIAL baggrund", ",fællesskabsfølelsen og sammenhængskraften i kommunens mangfoldige børneskare" erstattes af "og fællesskabet" og visionen tilføjes: "Institutioner og skolers mangfoldighed af børn med forskellige sproglige, etniske og kulturelle giver en unik mulighed for at opnå interkulturelle kompetencer og lære at begå sig i et multikulturelt præget samfund i en globaliseret verden". Motivering: Det er ikke mindst de sociale baggrundsfaktorer, der udgør problemet. Det er mystisk og svulstigt. Det er vigtigst, at skildre fordelene ved mangfoldigheden. s. 5 og 16: AT visionen vedrørende bolig tilføjes: "Borgere på overførselsindkomster og ikke mindst fra de etniske minoriteter skal sikres større valgmuligheder på boligmarkedet. Isolation i omgivelser, der føles fremmede, kan være et problem, derfor er det en kvalitet at have nogle naboer, man umiddelbart føler samhørighed med, men København skal også være en sammenhængende by,...". s. 6 og 20. AT visionen vedrørende Tryghed tilføjes: "...hvor den ikke afviger fra kriminaliteten begået af etnisk danskere I SAMME SOCIALE SITUATION". Motivering: Meningen er vel ikke, at vi skal stille større krav til de etniske minoriteter end til majoriteten.
3 s. 6 og 23. AT visionen vedrørende Kultur og fritid tilføjes: "At Kultur- og fritidsområde skal integrere betyder ikke, at de etniske minoriteters egne foreningsmæssige og kulturelle aktiviteter må forsømmes. De har en væsentlig rolle i skabelsen af samvær, selvværd og en positiv identitet og er mange gange fremmende for den almindelige oplysning". Motivering: Fremgår af udsagnet. s. 7 sp. 1. afsn. 1. AT afsnittet revideres således, at beskæftigelse ikke er nøgleordet, men centralt for integration, og således at det der først og fremmest fremhæves er, at beskæftigelse giver identitet og selvværd, som er af betydning for hele familien, og at arbejdsløshed er spild af samfundets ressourcer. Motivering: Det er ædrueligt set ikke økonomisk uholdbart for samfundet, at nogle borgere permanent er på overførselsindkomst. Der er andre og væsentlig større problemer ved, at mennesker står uden for arbejds- og uddannelsessamfundet. s. 8. sp. 1. afsn. 5. AT afsnittets første tre linier erstattes med: "Danskundervisningen må ikke nedprioriteres. Omvendt er det vigtigt altid at sikre et fokus på beskæftigelsen. Der skal derfor..." Motivering: Teksten kan kun læses som en klar nedprioritering af danskundervisningen. Et godt dansk sprog er vigtigt både på arbejde og i mange andre sammenhænge. s. 12 sp. 1. Resultatmål 4. streg. AT "bortset fra eventuelt besluttede heldagsskoler" erstattes med: "med mindre det er genstand for særlig politisk beslutning". Omtalen af heldagsskoler bortfalder endvidere s. 12. sp. 1. Aktivitetsmål 6. streg og s. 14 sp. 1. Motivering: Heldagsskolekonceptet er endnu ikke defineret. Enhedslisten bryder sig ikke om udtrykket og er dybt bekymret over det indhold, som kan blive resultatet, når dagsordenes udgangspunkt synes at være isoleret til skolen. Børn og unge skal have en alsidig hverdag for at udvikle sig alsidigt. Det gælder også tosprogede børn. Børnenes egen frie tid er et godt rum for at stifte nære venskaber, udfolde den fri fantasi og selvbestemmelse. Reel integration skabes her. Arbejdet i skolen og udfoldelserne i fritiden supplerer hinanden, hvis man tænker i udvikling af kompetencer. Enhedslisten mener, at det et er sundt med et miljøskifte midt på dagen, og det er ikke mindst vigtigt for de børn, der ikke finder deres stærke sider i skolen. De har brug for de succesoplevelser, de får på fritidshjemmet,og som de kan tage med sig til næste skoledag. Enhedslisten er for et ligeberettiget og værdigt forhold mellem fritidshjem og skoler. Naturligvis er Enhedslisten bekymret for mange minoritetsfamiliers fravalg af fritidsinstitutionerne. De høje takster skal derfor sænkes og meget gerne fjernes. Et skridt på vejen kan være forsøg i udvalgte områder.
4 s. 12 sp. 2. afsn. 6: AT afsnittet omformuleres til: "Samarbejde med forældrene er centralt i alle byens institutioner og skoler. Uden en aktiv og ligeværdig inddragelse af forældrene er det ikke muligt at opnå deres tillid, opbakning og aktive engagement, der er nødvendigt for at skabe de ønskede resultater for børnene. Hvor der er behov og basis for det, oprettes der etniske råd på skoler og institutioner, ligesom der afholdes særskilte møder for forældregruppen til de tosprogede børn". Motivering: Det er vigtigt at understrege, at skole og institution skal have en aktiv rolle i skabelsen af forældresamarbejdet. s. 14 sp. 1. AT sætningen i de to første linier erstattes med: "Tilbuddet om deltagelse i Københavnermodellen har af hensyn til integrationen udgangspunkt i en gruppe af børn defineret ved den institution, som de kommer fra, en boligkarré eller lignende". Motivering: Faren ved at flytte børnene ud af deres kvarter er at isolere dem, derfor er gruppen vigtig. s AT aktivitetsmål og tekst ændres således, at man i stedet for at indskrænke muligheden for at vælge eller blot få en bolig, hvis man er en person uden arbejdsmarkedstilkytning, så skal muligheden udvides. Det skal her sikres, at man altid skal anvises en erstatningslejlighed, hvis man har ret til indflytning i et såkaldte udsatte boligområder eller risiko-boligområder. Det bør ligeledes sikres, at 3-4 pct. af de 5000 boliger til max kr. indgår i indsatsen mod ghettoer. Motivering: Indskrænkes mulighederne for at erhverve sig en bolig, får man endnu mere overfyldte lejligheder, hvilket vil skærpe de sociale problemer, hvilket også berører børnenes vilkår. Et eventuelt salg af udvalgte boliger i de berørte områder vil efter al sandsynlighed ikke skabe reelle forandringer i beboersammensætningen. s. 29. AT bilag 1's beskrivelse af målgruppen for integrationspolitikken ændres til: "Målgruppen for integrationspolitikken er både majoritetsbefolkningen og nytilkomne flygtninge..." Motivering: Den overordnede vision angiver at integration involverer alle. Enhedslistens ændringsforslag til Styrket integration gennem nye tiltag vedr. rekruttering, sociale klausuler og præmieordning. Vedr. rekruttering 1. AT: "og uddannelsesmønster" slettes og erstattes af en ny sætning: "Det indebærer også, at de etniske minoriteter er repræsenteret i alle stillingskategorier i forhold til deres uddannelsesmønster". Motivering: Den eksisterende formulering betyder, at kommunens medarbejdersammensætning skal afspejle befolkningens uddannelsesmønster. Det mener man næppe. Ændringsforslaget indebærer, at det ikke er godt nok, hvis målet om den etniske sammensætning nås ved, at de etniske minoriteter
5 er voldsomt overrepræsenterede blandt det ufaglærte personale (rengøringen m.m.), hvor en større gruppe fra de etniske minoriteter erfaringsmæssigt har mellemlange eller akademiske uddannelser. Vedr. rekruttering 2. AT tilføjes: "Det pålægges forvaltningerne at fremkomme med en uddybet argumentation og plan for, hvorledes forsøget evalueres og gennemføres inden, det iværksættes". Motivering: Forslaget har gode intentioner, men i ansøgningernes cv kan udenlandske uddannelser og tidligere beskæftigelse i oprindelseslandet næppe skjules. Endvidere er etniske kulturelle og sproglige kompetencer i mange stillinger en fordel, som ansøgere skal opfordres til at formulere. Der gives således et løntillæg på skolerne for relevante sproglige kompetencer, som er på linie med en diplomuddannelse. Ansøgere møder næppe op med en sæk over hovedet ved ansættelsessamtaler. Dette kunne løses ved, at evalueringen forholdt sig til, hvem der blev indkaldt til ansættelsessamtaler. Hvis dette skal indgå, må man inden have en viden om, hvem der i dag bliver indkaldt til samtaler. Vedr. sociale klausuler 2. AT foreslås ændret til: At udbudspolitikken og indkøbspolitikken indføres ved indgåelse eller genforhandling af kontrakter med selvejende institutioner dog således, at de er obligatoriske inden 3 år. Dette sker med henblik på at sikre, at... Motivering: Forslaget indebærer i sin nuværende form en øjeblikkelig opsigelse af alle aftaler med selvejende institutioner. Enhedslistens bemærkninger til Styrket integration gennem tiltag på idræts og foreningsområdet. Enhedslisten er enig i forslaget og mener, at det skal udbredes til hele byen. Per Bregengaard (Ø)
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereKommentarer til forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration
Sagsnr. 50.10-05-619 Vores ref. MLK/kfr Deres ref. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Susanne S. Clausen Den 4. november 2005 Kommentarer til forslag
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Aarhus Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs merePårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereNummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen
Nummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen 1 Integrationsrådet Rådet er positivt stemt overfor målsætningerne i politikken og håber, at den vil være med til at sikre, at foreningsliv og
Læs mereNår det skal lykkes med idræt og integration! - Om samarbejde mellem det offentlige og foreningslivet
Når det skal lykkes med idræt og integration! - Om samarbejde mellem det offentlige og foreningslivet Idræt er integration 1. Hvad er get2sport 2. Udfordringer Problemstillinger 3 Projekt-DK Projektkaos
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereFrederikssund Kommune
Frederikssund Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mere8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mere1. Hvad er en vision?
1. Hvad er en vision? EFQM definition: Vision = Erklæring som beskriver, hvorledes virksomheden ønsker at fremstå og blive opfattet i fremtiden. Visionen er det ønskede og forestillede billede, som vi
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge Mødetidspunkt 02-03-2016 19:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21:00 Tilstede:
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereSkolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet
Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet Gerbrandskolen, Birgit Jordansen Præmisser for arbejdet hos os Ingen
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Esbjerg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Region Midtjylland Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.
Læs mereDanske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik
Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 17-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 17-08-2015
Læs mereMålopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459
Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereDFUNKs grundholdninger
DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi
Læs mereNyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum
nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev
Læs mereFrivillighed, fællesskab og samskabelse
Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereOpdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.
Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.
Læs mereTekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)
Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereValgprogram 2013-2017
Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereMål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereTitel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Læs mereOm fælles identitet og større synlighed
Om fælles identitet og større synlighed Kære frivilliggrupper i Dansk Flygtningehjælp Allerførst vil jeg ønske alle et rigtigt godt nytår og sige tak for indsatsen i 2011, som I og vi i Dansk Flygtningehjælp
Læs mereVelkommen til HAVBAKKESKOLENS FRITIDSORDNING
Velkommen til HAVBAKKESKOLENS FRITIDSORDNING Indholdsfortegnelse: Skelund Hovedgade 20, 9560 Hadsund Tlf. 97 11 57 07/51 31 39 72 1 Velkommen til Havbakkeskolens fritidsordning (SFO). Vi er en kommunal
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereDepartementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet
DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereStrategi 2019 Århus Omegn
Strategi 2019 Århus Omegn Overordnet mål med Strategi 2019: At sikre en fælles retning for alle i Århus Omegn. Det skal ske gennem kommunikation og åbenhed. 1. Idégrundlag Vi vil skabe gode sunde boliger
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mere39. Evaluering og fornyelse af tværgående borgerrettede politikker
Socialudvalget den 5. maj 2014 39. Evaluering og fornyelse af tværgående borgerrettede politikker Et flertal i Socialudvalget bestående af Pernille Høxbro, Simon Aggesen, Flemming Brank, Fasael Rehman
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mere