Projektrapport: Beskrivelse af behovet for børneergoterapi / fysioterapi i Nordfyns Kommune.

Transkript

1 Projektrapport: Beskrivelse af behovet for børneergoterapi / fysioterapi i Nordfyns Kommune. Otterup april Projektets navn Ultra kort sagsresumé Forslag i meget kort form. Her i ikke prioriteret rækkefølge. Beskrivelse af behovet for ergoterapi til børn og unge under 18 år. Med særligt henblik på børn med specialpædagogiske behov, herunder børn med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Ved kommunesammenlægningen og amtets nedlæggelse fik børneergoterapeuterne flere opgaver uden at få mere tid. (Svarende til en 1/3 af de 2,5 børneergoterapeuters samlede arbejdstid). Der er lange ventetider på ergoterapeutisk bistand. Der har været henvendelser fra skoler og daginstitutioner. Henvendelser fra forældre. Kommunelæge Jonna Hansen har påpeget et stort udækket behov for motorisk træning af specialklasseelever. Arbejdsgruppen har lavet forslag til at dække disse behov, men har ellers lagt hovedvægten på det forebyggende arbejde med småbørn. Som hjælp har arbejdsgruppen undersøgt forholdene i flere sammenlignelige kommuner. Bilag 2 1. Der ansættes yderligere 32 timers ergoterapeut, der arbejder med tidligt forebyggende arbejde i forbindelse med 4 års motorisk screening, (som det foreslås indført i alle daginstitutioner af Dagtilbudsafdelingen), bistand til for tidligt fødte børn og øget vejledning til dagplejen. Denne finansieres fra dels dagpleje og daginstitutionsområdet. Andre alternative finansieringsforslag er i bilag. (se bilag 5 og 6 fra Økonomi) 2. Der oprettes en funktion som visiterende og koordinerende terapeut. Tiden hertil hentes ved, at bevilling af kropsbårne hjælpemidler, 1

2 der ikke kræver faglig vurdering igen overgår til HK personale i Børn Unge afdelingen. (se side 9) 3. Der ansættes en ergoterapeut på 37 timer til behandlingsopgaver efter serviceloven 11 stk. 3. (Se side 11) Denne skal opgave køber Nordsfyns Kommune pt i den såkaldte Fynsordning. Dette finansieres af midler, der ellers ville være brugt til Fynsordningen. (se bilag 3, 7, 9, 10 og 11). Flere børn ville kunne få dækket behovet. Og man ville opnå en større fleksibilitet. 4. Der afsættes midler til, at man kan gøre den nuværende projektstilling med fysioterapeut ved kommunens specialpædagogiske undervisningstilbud permanent. Midlerne til dette foregribende arbejde foreslås også fremover hentet i sundhedspuljen. Der laves selvstændigt projektrapport vedr. dette. Projektets formål og indhold Overordnet formål og forventet effekt Fysioterapi: Småbørn: Nordfyns Kommune har ikke ansat fysioterapeuter på småbørnsområdet, udover i forbindelse med den nye Specialbørnehavegruppe i Birkemose Formålet er at få analyseret og beskrevet det samlede behov for ergoterapi (evt. også fysioterapi) til børn og unge med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Desuden en analyse af behovet for forebyggende arbejde og konsultativ bistand i forhold alle øvrige børn Det er hensigten at fremkomme med forslag til en nødvendig forbedring af Nordfyns Kommunes serviceniveau på dette område. Dagtilbudsafdelingen har fokus på motorisk 4 års screening i Fysioterapi: Behandling af kroppen eller genoptræning med brug af fysiske midler. Massage, gymnastik, øvelser til motorisk træning mv. Fokus er på selve kroppen. Der købes fysio og ergoterapi til børn med særlige behov i Regionen (den såkaldte Fynsordning) efter servicelovens 11. Der er i 2008 brugt til køb af fysio og 2

3 Børnehave. ergoterapi. 11 (overvejende småbørn) har haft glæde af ordningen. (Se bilag 7 og8) Skolebørn: Der er pr. 1. marts 2009 ansat en fysioterapeut i en tidsbegrænset stilling. Hensigten er, at behovet for motorisk træning blandt specialklasse elever skal beskrives nærmere. Denne er ansat i undervisningsafdelingen. Behovet for motorisk træning af specialklasse elever skønnes af kommunelæge Jonna Hansen at være meget stort. Motoriklærer Dieter Toftkær, Bogense Skole bekræfter ovenstående. Specialklasse eleverne har et stort behov for motorisk træning og vejledning til lærere og pædagoger er meget påkrævet. Heldagsskoleleder Per Pedersen skønner, at ca. 1/3 del af heldagsskoleeleverne også har brug for motorisk træning. Det er i øvrigt holdningen, at lærere, der ikke er uddannede til dette, ikke bør lave motoriktræning af børn med særlige behov. Der indgår ikke særligt tilrettelagt motorisk træning i gymnastiklærer uddannelsen. Det påpeges endvidere fra Otterup Skole, der har lavet en løs motorisk screening af alle indskolingsbørn, at også i forhold til denne gruppe, er der et stort behov for vejledning f.eks. fra fysioterapeut. Ca. en tredjedel af børnene kan ikke slå en kolbøtte. Ergoterapi: Nordfyns Kommune har pr. 1.jan 2009 ansat 3 børneergoterapeuter af 30, 30 og 31 ugentlige timer. Ca. 1/ 3 af arbejdstiden bruges på arbejdet i daginstitutioner og dagpleje. Herunder også alt forebyggende arbejde. Ca. 30 timer ugentligt. Arbejdet med småbørn er opprioriteret af hensyn til både det forebyggende (populationsplan) og det foregribende (individplan) Ergoterapi: Behandling således at personen, skal fungere så godt som muligt både fysisk, psykisk og socialt. Der gives øvelser og forslag til leg, der fremmer barnets hele funktion i de dagligdags aktiviteter, PPR har i 2008 fået henvist 39 nye børn til ergoterapeutisk udredning. Heraf 10 småbørn, 3 fra dagplejen, 24 fra børnehaverne og 2 skolebørn børn. Over halvdelen af disse børn står stadig på venteliste. Fra flere institutioner i Otterup området fremføres det, at man ikke henviser, fordi det alligevel er håbløst. Herudover er der løbende konsulentbistand på 3

4 yderligere 16 børn i Otterup området. 21 børn i Bogense området, og 17 børn i Søndersø området. Der er desuden forebyggende hjemmebesøg hos forældre til for tidligt fødte børn. Otterup området 4 børn, Bogense området 7 børn og 4 i Søndersø området. Der stilles forslag til en ny organisering af dette arbejde, se bilag Ca. 1/3 af arbejdstidens bruges på bevilling af hjælpemidler og boligændringer. Der har i 2008 været 66 almindelige hjælpesager, hvor ergoterapeuter vurderer og anskaffer passende hjælpemiddel. Hjælpemiddelsagerne er fordelt på 26 børn. Der har været 105 sagsgange med firmaet Zealand Care, der er entreprenør for kommunen på hjælpemiddelområdet. Nogle af de 66 sager med nyanskaffelser kan være indeholdt heri, andre er sager, hvor hjælpemidler genbruges. Der har været 8 sager med boligændringer, fordelt på 4 børn. (Ved boligændringer har ergoterapeuter samarbejde med teknisk afdeling.) samlet udgift kr.. Ca. 1/3 af arbejdstiden bruges på iværksættelse af genoptrænings planer fra sygehusene. Og andet kontorarbejde. f. eks. bevilling af kropsbårne hjælpemidler. Dette arbejde blev frem til 2007, varetaget af HK personale. (Heri ligger kun Der blev iværksat 25 almindelige genoptræningsplaner i 2008 (opgaven varetages af privatpraktiserende i Nordfyns Kommune) Der har i 2008 været 78 sager med kropsbårne hjælpemidler fordelt på 32 børn. 4

5 kontorarbejde, ingen vurdering) Begge disse arbejdsopgave er nye efter kommunesammenlægningen og der er ikke givet ressourcer til dette. Serviceniveauet i dagpleje og daginst. er således betydeligt forringet, (der er i forbindelse med etableringen af specialbørnehavegruppen i Birkemose Børnehave ansat yderligere en fysioterapeut 25 timer og en ergoterapeut på 25 timer) Se den nærmere beskrivelse, af kommunens nuværende forbrug af fysio og ergoterapi på børneområdet. Der henvises i øvrigt til bilag 1 Arbejdsgruppens undersøgelse af ergo og fysioterapi til børn i sammenlignelige andre kommuner. (17. feb. 2009). Der er primært spurgt ind til arbejdet i daginstitutioner, dagpleje og småbørn i øvrigt. Dette arbejde har Nordfyns Kommunes ergoterapeuter 30 ugentlige timer til tilsammen. De fleste kommuner har betydeligt flere ressourcer til forebyggende arbejde. (Se bilag 3) Arbejdsgruppens undersøgelse af behov i Nordfyns Kommune Projektgruppen har sammen med daginstitutionsafdelingen lavet en analyse behovet for ergoterapeutisk bistand i det forebyggende arbejde. Samt spurgt ind behovet for ergoterapeutisk undersøgelse og behandling. Behov for mere konsultativ bistand fra ergoterapeuter. Skoler Der er fra specialklasserne i Bogense udtrykt ønske om, at ergoterapeuterne kunne få tid til at se på udformningen af skolernes legepladser. For at forebygge fedme og motoriske problemer. PPR har ikke haft ressourcer til dette. (Dette skal ses 5

6 sammenhæng med projektet om motorisk træning af specialklasseelever) Daginstitutioner: Der et stort behov for mere ergoterapeutisk bistand i sær på konsultativ basis i forhold til vurdering af børn med lettere motoriske vanskeligheder. Man ønsker í daginstitutionerne hjælp til at sætte foregribende tiltag i værk. Fra især Otterup områder, lyder det, at man ofte ikke har henvist børn fordi det alligevel var håbløst og at ventetiden ofte har været over et år Man ønsker generelt, at betjeningen fra ergoterapeuterne bliver mere ensartet og ser gerne, at det lægges ind i faste rammer f.eks. med faste månedlige konsultative møder. Dette skal være udover den tid, der bruges på undersøgelse, rådgivning og vejledning vedr. det enkelte barn. Dagpleje: Sundhedsplejersker: Fra dagplejen er ønsket, at ergoterapeuterne får mere tid til at gå ind i det generelt forebyggende arbejde og til flere vurderinger af enkeltbørn, med henblik på foregribende tiltag. Der ønskes, at ergoterapeuter kunne deltage i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde således, at risikobørn ikke får varige motoriske problemer, Der på sigt vil medføre nedsat sundhed og øgede omkostninger for kommunen. 1. Besøg i åbent hus 2. Vurdering af spædbarns og småbørns forsinkede motoriske udvikling. 3. Faste tilbud til præmature børn (se bilag) 4. Konsultativ bistand 5. Undersøgelse vejledning/ træning af skolebørn med motoriske vanskeligheder. 6

7 Forebyggende 4 års screening. Ved pædagoger, ergoterapeuter bør yde hjælp til tolkning og iværksættelse af eventuelle forgribende tiltag. Tidsforbrug til denne funktion: I foråret 2009 vil Daginstitutionsafdelingen holde et kursus for daginstitutionsmedarbejderne i motorisk screening af 4 årige børn. Hvert enkelt barn screenes i forbindelse med, at det fylder 4 år. Det er et ønske fra dagtilbudsafdelingen, at sætte fokus på den tidlige indsats over for den motoriske udvikling. Der vil i første omgang blive uddannet en medarbejder pr. institution. Som følge af daginstitutionernes øgede fokus på den motoriske udvikling må det forventes, at der findes flere børn, der er behov for ergoterapeutisk konsultation og bistand til. Ergoterapeuterne bør hjælpe med at tolke resultaterne fra screeningen og iværksætte nødvendige aktiviteter og træning såfremt at barn har vanskeligheder. Det forslås derfor, at der planlægges 2 timers månedlig ergoterapeutisk konsulentbistand til hver enkel daginstitution, således at det er muligt for daginstitutionerne at få den faglige sparring, der vil være nødvendig, for at sikre børnenes optimale motoriske udvikling. Formålet er at sikre en tidlig indsats, som vil betyde besparelse på sigt, da det er meget lettere at arbejde med den motoriske udvikling på et tidligt tidspunkt i barnets udvikling. Derudover er der ofte en sammenhæng mellem den motoriske udvikling og den sproglige udvikling. Ved den tidlige indsats øges sandsynligheden for, at barnet bliver skoleparat ved 5-6 års alderen. I tillæg til de to timers besøg må det forventes, at der skal bruges 1 time til transport og 1 time til rapportskrivning. Det betyder 4 timer pr. måned pr. daginstitution. Der er pt. 21 daginstitutioner, hvilket giver 84 timer om måneden til ergoterapeutisk konsulentbistand på daginstitutionsområdet. Herudover skal indregnes tid til pauser og deltagelse i faglig udvikling. Dette er 21 ugentlige timer eller 0,67 terapeut. (se bilag 5) 7

8 Børn med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Projektgruppen har ligeledes haft spurgt samtlige børnehaver om deres forventede behov for ergoterapi til børn med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er stor forskel på hvordan og i hvilket omfang, der gøres brug af ergoterapeutisk bistand til denne børnegruppe. Den forskel kan bero på flere faktorer. Det kan skyldes: institutionens indretning personalets fokus, erfaringer og uddannelse institutionens geografiske placering personalets tidligere erfaringer med den ergoterapeutiske bistand enten fra kommunen eller Fynsordningen under Platanhaven. Mange af disse børn, får også ergo og / eller fysioterapi i andre sammenhænge. I tillæg hertil skal det nævnes, at hvis der skal tilknyttes en ergoterapeut til et barn, for at arbejde målrette med barnet, med tests og øvelser, må der forventes et minimumsforbrug pr. barn på 10 timer til 20 timer, alt efter det aktuelle barns behov. Forslag til ændringer vedr. ergo- og fysioterapeut normering til børn fra 0 til 18 år i Nordfyns Kommune. Ergoterapeut i forbindelse med 4 års screening: Det foreslås, at der ansættes en 32 timers ergoterapeut, de 21 ugentlige timer bruges til opfølgning og bistand vedr. 4 års screeningen i daginstitutionerne. Det forbyggende arbejde i forbindelse med 4 års screeningen ville være en forbedring af service niveauet i Otterup området. De resterende 11 timer bruges til lettere 8

9 behandlingsopgaver, samt det forebyggende arbejde og samarbejde med dagpleje og sundhedsplejersker, herunder arbejdet med de for tidligt fødte børn. (se bilag 4) Dette ville medføre at serviceniveauet igen var ca. på højde med niveauet inden 2007 i forhold til almindelige foregribende arbejde på individplan. Finansiering: Denne finansieres fra dels dagpleje og daginstitutionsområdet. (se bilag 6) Eller man kunne ændre en 37 timers støttepædagog til en ergoterapeutstilling. På langt sigt vil denne investering forhåbentligt være omkostningsfri, i det flere f. eks. for tidligt fødte børn, vil have behov for støtte qua den meget tidlige indsats. (se bilag 4) Kropsbårne hjælpemidler: Det foreslås endvidere, at behandlingen af kropsbårne hjælpemidler igen overgår til HK personale i Børn Ungeafdelingen, der budgetmæssigt har dette område. Den tid, der her spares, foreslås dels brugt til brugt at nedbringe venteliste tiden dels til, at der kan oprettes en funktion, som visiterende og koordinerende terapeut. (se nedenfor) Eventuelle terapeuter i stedet for Fynsordningen. (se bilag 3 og 8) Forslag til ansættelse af i ergoterapeut 37 timer: Vedrørende Fynsordning: På budget 2009 er afsat kr. Der er allerede 7 timers (0.19) fysioterapeut til varetagelse af en del af denne funktion. Det anbefales, at der ansattes yderligere 37 timers terapeut til disse opgaver. Man vil kunne give flere børn en bedre betjening. Ved at have terapeuter selv opnås mere fleksibilitet. Det lokale kendskab til børn, daginstitutioner og personale vil betyde en større sammenhæng i børns og forældres hverdag, samt færre ekspertvoksne at skulle forholde sig. Dog vil man fortsat skulle købe en del af denne funktion i Fynsordningen. (Yderligere vedr. økonomi se bilag 9, 10 og 11) 9

10 Forslag til oprettelse af den funktion som koordinerende og visiterende ergoterapeut. For ikke at ergoterapeuterne skal visitere til behandling hos sig selv efter screeninger i børnehaver, foreslås det, at der oprettes en funktion, som visiterende terapeut. Dette vil også lette presset fra institutioner og forældre på den enkelte terapeut. Den visiterende terapeut skal visitere til dels kommunens egne behandlende terapeuter og dels til Fynsordningen, samt koordinere terapeuternes arbejde. Denne funktion ventes, at tage 5 ugentlige arbejdstimer. Den endelige visitering foretages nu af PPR chefen ud fra terapeuternes vejledning. PPR chefen har ikke den fornødne faglige kompetence og det fornødne faglige overblik og det anbefales at denne opgave uddelegeres. Lige nu mangler den koordinerende funktion og et fagligt overblik over området, som er nødvendigt for at få en ensartet og velfungerende service i alle kommunens områder. Den visiterende og koordinerende terapeut skal i samarbejde med dagtilbudsafdelingen være med til at udvikle de foregribende og forebyggende tiltag med hensyn til børn leg, bevægelse og motoriske udvikling Til den visiterende og koordinerende funktion anslås det, at der skal bruges 0,14 stilling Finansiering af den visiterende og koordinerende funktion: Tiden hertil hentes ved, at bevilling af kropsbårne hjælpemidler, der ikke kræver faglig vurdering igen overgår til HK personale i Børn Unge afdelingen. Motorisk træning af specialklasse børn Det foreslås, at der afsættes midler i budgettet fra 2010 til at gøre stillingen som fysio og / eller ergoterapeut i forbindelse med kommunens specialpædagogiske undervisningstilbud permanent, således at hvis det nuværende projekt vider et stort behov, kan kommunen imødekomme dette. Kommunelæge har påpeget det meget store behov for motorisk træning af specialklasseelever. En terapeut ville også kunne kvalificere indretning af udenoms arealer, legepladser, motorikrum m.v. 10

11 Finansieringsforslag Projektgruppe: Referencegruppe Der vil være overvejende stor sandsynlighed for, at screeningen i det nuværende projekt vil vise et meget stort behov. Nordfyns Kommune ønsker, at sende færre børn til undervisning i andre kommuner. Specialskoler og centerklasser i Odense Kommune har alle fysio ergoterapeutisk konsulentbistand tilknyttet. Ved eventuel ikke henvisning eller hjemtagelse af børn i forbindelse med disse tilbud, vil der være et stærkt forældreønske om et tilsvarende service niveau. (Mange af disse børn vil også være berettigede til fys / ergo efter serviceloven) Finansieres som nu ud fra sundhedspuljen. 32 timer fysio - / ergoterapeut koster kr. årligt. (fremgår af bilag 6) Projektleder Karen Byrial Jensen, PPR chef (projektleder) Carsten Seegert, specialundervisningskoordinator Sigridur Thorvaldsdottir, ergoterapeut Halfdan Pommerencke, pædagogisk adm. konsulent. Louise Maria Nielsen, økonomi konsulent. Charlotte Møllegaard fra dagplejen Karen Hassø sundhedsplejerske Susanne Aage daginstitutionsleder Dieter Toftkær Regnbuen Bogense Skole Heidi Bisgaard Otterup Skole Lise Frandsen, dagtilbudschef Palle Jørgensen, daginstitutionsleder Per Pedersen, leder af heldagsskolen. Flemming G- Schultz, viceundervisningschef Møde med gruppen den 13. feb. fra 11 til 13. Evt. øvrige interessenter og aktiviteter Litteraturhenvisninger: Forslaget præsenteres eventuelt for handicaprådet. Toft, Jonna. Motoriktræning gør børn dygtigere i skolen. I Udspil magasinet for trænere ledere og instruktører i DGI. nr. 11, dec Toft Jonna: Motorikken halter hos rollingerne Udspil magasinet for trænere, ledere og instruktører i DGI. Nr 9, oktober

12 Lovgrundlag udover det nævnte: Servicelovens 11 stk. 3 er grundlaget. Børn, unge og forældre 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Implikationer Bilag Der bør arbejdes videre med i PPR, at organisere terapeuternes arbejde på en anden måde. Således at arbejdsopgaver af samme art er mere samlede på samme terapeut. Dette vil give ro til fordybelse og mulighed for lokal ekspertise indenfor flere delområder. Imidlertid skal man også tage hensyn til, at familier ikke skal have kontakt med for mange fagpersoner. 1. Nærmere beskrivelse af arbejdet hos de nuværende ergoterapeuter i PPR 2. Fysio og ergoterapi i andre kommuner 3. Nærmere beskrivelse af tilkøb af fysio og ergoterapi (Herunder ikke den lovpligtige iværksættelse af genoptræningsplaner fra sygehusene) 12

13 4. Forslag til procedure og samarbejde med sundhedsplejersker i forbindelse med for tidligt fødte børn (præmature børn). 5. Motorisk screening. Økonomi vedr. ergoterapeutisk bistand. 6. Besparelser i forhold til motorisk screening i daginstitutionerne. (Hvor kan pengene komme fra?) 7. Fynsordningen økonomi i Overvejelser vedr. Fynsordningen (første gang beskrevet i foråret 2008) 9. Fynsordningen (anslået timeforbrug ved eventuel egen terapeut) 10. Beregningsgrundlag for egen terapeut. (Hvad koster Fynsordningen pr. behandling) 11. Beregningsgrundlag for ergoterapiprojekt (hvis kommunen selv ansætter en terapeut). 13