Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Transkript

1 Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej Kerteminde Tlf [email protected]

2 Forord Med dette oplæg indkalder Kerteminde Kommune ideer og forslag til den forestående vindmølleplanlægning. Oplægget præsenterer ideer til planlægning for 3-4 områder til store vindmøller. Formålet med debatoplægget er at danne grundlag for det planarbejde, der efterfølgende sættes i gang i form af et tillæg til kommuneplanen. Kommunernes Landsforening har sammen med Miljøministeren opfordret landets kommuner til at udarbejde og vedtage kommuneplantillæg og lokalplaner for store vindmølleprojekter. Det er regeringens mål at nå op på en kapacitet på 1800 MW landbaserede vindmøller på landsplan. Kerteminde Kommune ønsker at fi nde de bedst egnede steder, hvor der kan opstilles vindmøller uden at påvirke landskaber og de omkringboende mere end højst nødvendigt. Målet er, at alle arealer, der egner sig til opstilling af vindmøller, medtages i planlægningen og reserveres til opstilling af vindmøller. Kerteminde Kommune bidrager derved til, at Danmark har mulighed for, at producere mere energi gennem vedvarende energi. Kolofon Ideoplægget er udarbejdet af Kerteminde Kommune. De anvendte illustrationer stammer dels fra Statens Vindmøllesekretariat (Forside øverst, side 2, 3, 6, 7), dels fra VVM-redegørelsen for vindmøllerne på Dræby Fed (Forside nederst), mens de resterende tilhører Kerteminde Kommune. 2

3 Hvilke vindmøller? Temaplanen kommer til at dreje sig om større vindmøller. Dette vil sige vindmøller på over 25 m men under 150 m i totalhøjde (Højde fra bund til vingespids, når denne peger opad i lodret position). Vindmøller på 25 m eller mindre kaldes for husstandsmøller, og disse håndteres af selvstændige retningslinjer i kommuneplanen. Vindmøller over 150 m hører til Statens myndighedsområde under Miljøministeren, så disse behandles ikke i den kommende temaplan. Havvindmøller indgår heller ikke i planlægningen, da dette er en statslig opgave under Energistyrelsen. Statens plan for vindmøller på havet fremgår af rapporten Fremtidens havvindmølleplaceringer 2005 som kan ses på De viste kort i dette debatoplæg beror sig på vindmøller med en højde på 125 m, hvilket Kerteminde Kommune anser for en forventelig højde på en ny vindmølle. Fra en allerede indkommet ansøgning indgår vindmøller med en totalhøjde på 110 m. Disse ønskes opstillet ved godset Skovsbo, og de er på kortet angivet på de ansøgte placeringer, ikke som et område. Kortet viser således både eksisterende vindmølleområder der er udnyttede, vindmøller fra en konkret ansøgning, samt forslag til nye potentielle vindmølleområder. De sidste er udpeget på kortet jf. følgende hensyn. Faktaboks Regeringens energimål 100 pct. vedvarende energi i pct. vedvarende energi i el og varme i 2035 Kul udfaset i 2030 Oliefyr udfaset i 2030 Vind udgør halvdelen af elforbruget i 2020 Danmarks energipolitiske EU-forpligtelser Vedvarende energi skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 Vedvarende energi skal udgøre 10 pct. af transport i

4 Hvor kan de stå? Når der opstilles vindmøller, er der en række lovmæssige krav om bl.a. afstand til nabobeboelser og støjbelastning, der skal overholdes. På kortet er der således indregnet afstande på 500 m til beboelse (svarende til 4 X totalhøjde 125 m). Desuden er der en række hensyn, som vi skal respektere i udpegningen af vindmølleområderne. Det drejer sig blandt andet om: Internationale naturbeskyttelsesområder Bolig-, institutions- og sommerhusområder Regionale graveområder Indfl yvningszonen til Beldringe Lufthavn Særligt karakteristiske og sårbare landskaber Radiokæder og andre telesignaler Fredede områder Der er ligeledes en række hensyn, som vi i udpegningen af vindmølleområderne vil tage hensyn til, på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Det gør sig blandt andet gældende i forbindelse med: Andre landskabsområder end særligt karakteristiske eller sårbare Fredskovsarealer Beskyttet natur, økologiske forbindelser, og områder udpeget til ny natur Arealer inden for beskyttelseslinjer omkring skov, sø, å og fortidsminder Kirkeomgivelser og kulturmiljøer Potentielle vådområder og lavbundsarealer Overordnede veje Gasledninger, el-transmissionsanlæg og jernbaner Kommunale arealreservationer og arealreservationer til infrastrukturanlæg Inden for 12 km fra militære fl yvepladser og inden for 5 km fra militære skydeanlæg Områder udlagt til støjfølsom anvendelse ved lokal- og kommuneplan Eksisterende nyere vindmøller og uudnyttede områder udlagt til vindmøller i en lokalplan Kerteminde Kommune ønsker at værne om de æstetiske og landskabelige værdier. Derfor er udgangspunktet, at vindmølleområderne skal have en størrelse som minimum kan rumme tre vindmøller som skal stå i geometriske let opfattelige opstillingsmønstre, såsom enkeltrækker. 4

5 Hvor ligger områderne? 5

6 Plangrundlaget For at et vindmølleprojekt kan realiseres, kræves en del forudgående planlægning. Den overordnede planlægning, hvori der reserveres arealer til opsætning af vindmøller, skal være på plads som en del af kommuneplanen. Dette gøres ved udarbejdelsen af et kommuneplantillæg. Dette debatoplæg, er en del af det forarbejde, der resulterer i denne overordnede planlægning. Som en del af arbejdet med et kommuneplantillæg omkring opstilling af vindmøller, skal der udarbejdes en miljørapport. Heri vurderes de væsentlige, miljømæssige konsekvenser af de forskellige forslag til vindmølleområder. For at der kan opsættes vindmøller, på de dertil reserverede arealer, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en VVM-redegørelse der belyser projektets indvirkning på miljøet, herunder projektområdet. Yderligere skal der gives en VVM-tilladelse, hvori der stilles krav til projektet, bl.a. omkring skyggekast, og der skal udarbejdes og vedtages en lokalplan for området. Så der er en lang proces fra ide til realisering af et vindmølleprojekt, og det tager tid Faktaboks Støjkrav I henhold til BEK nr 1284 af 15. december 2011, 4, stilles der krav til støjbelastningen fra vindmøller ved nabobeboelse i det åbne land, og ved områder til støjfølsom anvendelse. Ved støjfølsom anvendelse forstås områder, der anvendes til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Fakta om skyggekast Der findes ingen lovmæssige krav til reguleringen af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers reel skyggetid om året. Reguleringen af skyggekastforhold sker i forbindelse med de tilladelser kommunen skal give for, at et specifikt vindmølleprojekt kan igangsættes. Fakta om afstandskrav Vindmøller må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totale højde. Ved total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højest over terræn, jf. CIR1H nr 9295 af 22. maj 2009, 2, stk. 3. Fakta om erstatning til naboer I den nye VE-lov, lov nr af 08/11/ , er der fire ordninger for vindmøller: 1. Værditabserstatning til naboer, hvor der kan påvises et værditab ved etablering af vindmøller. 2. Udlodning af andele i vindmøllerne. Fastboende indenfor en afstand på 4,5 km fra vindmøllerne skal tilbydes andele i mindst 20% af et vindmølleprojekt. 3. Grøn ordning, der er en kommunal pulje, hvor der ved nettilslutning af vindmøllerne indløber kr for hver installeret MW vindmøller. Puljen kan bruges til kompenserende foranstaltninger for tab af rekreative værdier som fx grønne områder, stier, oplysning om vedvarende energi m.v. 4. Garantifond for lokale vindmølleprojekter, hvor man kan få en garanti på op til kr til de forudgående undersøgelser og planarbejde. Alle fire ordninger administreres af EnerginetDK. Har du spørgsmål til ordningerne, kan du rette henvendelse til EnerginetDK på tlf.: eller på mail: [email protected] 6

7 Vindmølleområder Der er tre kategorier af vindmølleområder i Kerteminde Kommune: 1. Nye områder der i fremtiden kan anvendes til opsætning af vindmøller. 2. Eksisterende områder som i fremtiden forsat kan anvendes til vindmøller, dog muligvis underlagt en række nye krav til området og muligvis med en ændret arealmæssig udformning. 3. Eksisterende områder som udtages af planlægningen, da der ikke ønskes vindmøller i området i fremtiden. Se kortet på side 5 hvor forslag til de fremtidige vindmølleområder fremgår. For nye hvert af de nye områder er der anslået følgende forventede udnyttelser: Marslev: Op til 3 vindmøller på 125 m, forventet maksimal effekt på 3 MW per stk. Området kan først udnyttes når de fire eksisterende vindmøller nedtages. Birkende: Op til 3 vindmøller på 125 m, forventet maksimal effekt på 3 MW per stk. Motorvej: 8-10 vindmøller på 125 m, afhænger dog af Odense Kommunes planlægning, forventet maksimal effekt på 3 MW per stk. For Skovsbo er der ansøgt om opstilling af 3 vindmøller på 110 m, forventet effekt på 2 MW per stk. Såfremt områderne udnyttes som beskrevet kan der altså forventes opstillet vindmøller med en totaleffekt på op mod 60 MW i alt i Kerteminde Kommune, idet de eksisterende større vindmøller medregnes. Vedtagelse og fremlæggelse Oplægget er fremlagt i offentlig høring i 4 uger fra den 18. april 2012 til den 16.maj 2012 og kan ses i borgerservice i Kerteminde samt på bibliotekerne. Forslaget kan også ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: www. kerteminde.dk, søgeord vindmøller. Hvis du har spørgsmål, indsigelser eller bemærkninger til oplægget, skal du sende dem til Miljø- og Kulturforvaltningen, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde, eller på mail til [email protected] senest den 16. maj Indsigelser og bemærkninger mv. vil herefter blive forelagt Miljø- og Teknikudvalget, som indstiller til Byrådet, om det videre forløb. Dagsordener til møderne kan ses på Der kan ske ændringer i tidsplanen, f.eks. hvis der kommer bemærkninger og indsigelser, som giver anledning til undersøgelse, supplerende høring eller forhandling mv. De, som sender bemærkninger og indsigelser mv., vil modtage kvittering for modtagelse, og de vil blive orienteret om Byrådets beslutninger om det videre forløb. 7

8 Det videre forløb Med dette debatoplæg indkaldes ideer og forslag til kommunens videre arbejde med et forslag til tillæg til kommuneplanen omhandlende vindmølleplanlægning. De indkomne ideer, forslag og synspunkter vurderes i byrådet, som baggrund for et forslag til kommuneplantillæg. Forslag til kommuneplantillæg sendes i offentlig høring i minimum 8 uger, hvorefter Byrådet gennemgår de indkomne høringssvar og planen vedtages endeligt. Deltag i debatten Du har nu mulighed for at få indfl ydelse på den kommende vindmølleplan for Kerteminde Kommune. Du kan f.eks. have en mening om: Hvordan udnytter vi vindkraften bedst muligt? Hvordan kan vi understøtte oplevelsen af landskabet med store vindmøller? Hvordan kan store vindmøller indpasses sammen med andre store teknisk anlæg/bygninger? Er der eksisterende vindmøller, der ikke bør kunne udskiftes, og er der nogen, der med fordel kan skiftes ud med større møller? Du kan også have idéer og ønsker til hvilke miljøforhold, der bør beskrives i den miljørapport, der skal udgøre en del af grundlaget for udformningen af den endelige vindmølleplan. Dem vil vi også meget gerne høre om. Hvis du har bemærkninger til de vindmølleområder der foreslås, synspunkter, idéer eller forslag til det forestående planlægningsarbejde for vindmøller, skal det indsendes senest den 16. maj 2012 på mail til miljø[email protected], eller til adressen: Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen Hans Schacksvej Kerteminde Anfør venligst afsendernavn og adresse på brev og . 8