Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d

Transkript

1 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen - AAB, Jan Bojsen - Domea, Erik Zoega - Lejerbo, Flemming Andersen Vejle kommune, Michael Levin Østerbo. Oplægsholdere: Boris Schønfeldt Klimakoordinator, Vejle kommune og Bent Gordon Johansen Regionschef Domea Program Velkomst Punkt 1 Velkomst ved Karen Sommer Møller Leder af Fællessekretariatet Styregruppen for BolivVejle har sat klima, miljø og energi på dagsordnen. Formålet med workshoppen i dag er at finde inspiration til fælles samarbejdsområder mellem kommunen og boligselskaberne. Vejle Kommunes klimavision og - strategi v/ Boris Schönfeldt Præsentation af Boris biolog og klimakoordinator for Vejle kommune der arbejder med kommunens klimastrategi og herunder også udfordringer og muligheder i bæredygtig energi. Der er i øjeblikket ved at ske et paradigmeskifte i klimadebatten, fra at man under COP15 havde fokus rettet mod CO2, så rettes fokus i dag mod energi og økonomi. I stedet for at se klimaforandringerne som skræmmebilleder, rettes fokus nu mod at se mulighederne. Det bliver spændende at se den nye regerings politik, men verdens ressourcer mindskes, så det tvinger os til at tænke anderledes og ændre retning og se nye muligheder. Vejle kommunes klimavision og strategi: Den omhandler både forebyggelse og tilpasning, men det er hovedsagelig forebyggelsen det handler om på dette møde. Forebyggelsen handler om at reducere drivhusudledningen ved bl.a. at nedsætte energiforbruget til el og varme, og introducere mere vedvarende energi. Ofte kan der være flere sidegevinster ved denne proces, en af dem kan være bedre komfort og indeklima. Fokus bør samtidig ligge på vækst og merværdi for borgeren og erhvervslivet. I Vejle Kommunes klimastrategi er der sat et mål om at reducere CO2 udledningen med 10% i den geografiske kommune inden Vejle Kommune som virksomhed bidrager kun med 2% af den samlede udledning, så et mål på 10% vil kræve et udbredt samarbejde med borgere og virksomheder. Vi er derfor glade for, at vi mødes her i dag, og ser frem til et fortsat samarbejde. Side 1 af 5

2 Punkt 2 Miljø og energioptimering i Boligafdelinger v/bent Gordon Johansen Ingeniør og ansat ved Energi & Miljø amba firma stiftet i samarbejde mellem flere boligselskaber der arbejder med energi rigtig ejendomsdrift. Vi arbejder med energisyn af boligafdelingerne, som omsættes til rapporter, som indarbejdes i kommende budgetter. Firmaet er non-profit og skal være en billig muligst løsning for hjælp til energivejledning. Samarbejdet omfatter boliger stiftet af Viborg, Herning, Århus, Domea, og vi er 5 medarbejdere. Der er stor politisk vilje til at yde en indsats for miljøet. Der er samlet set i verden begrænsede ressourcer. Verdens olieressourcer toppede i 1970 i USA. De arabiske lande sidder på olien. Alle lande i EU arbejder ud fra samme mantra: enten må vi være med ellers bliver vi sat af. Den store udfordring er at befolkningspopulationen på verdensplan vokser der er brug for mere plads og flere energiressourcer. I DK er fordelingen af energi fordelt på 40% til boliger, 18% til transport og 42% industri. Hvad kan vi gøre? Alle boligforeninger har plads til forbedringer! ESCO model er ikke nogen god idé for et boligselskab. Det er bedre at låne penge i banken og betale af over f.eks. 10 år! Der bør satses på investeringer - Solceller og vindmøller fremtiden bliver strøm (solfangere kan ikke betale sig). Solceller kan betale sig over 10 år. LED lys leveres også som lysrør og kan give betydelige besparelser. Fra politisk side stilles der krav til årlige besparelse, grøn profil i forhold til kommune og udlejning. Der bør investeres i energirenoveringsprojekter. Der skal planlægges og budgetteres indsatser, adfærdskampagner, og gøres brug af dispositionsfonden og øvrige projektmidler. Indsatser: Der vil ske drastiske stigninger på el de kommende år. Vigtigt at få beboere til at ændre adfærd og støtte op om adfærdskampagner for at undgå toppen af huslejestigninger, som vil ske, hvis vi ikke sparer på energien. Der er lidt penge at hente i dispositionsfonden til reducering af energi. Uddannelse af medarbejdere i boligselskaber på flg. områder klimaskærm, brugsvandsproduktion, ventilation, energimærkning. Boligselskabet skal sørge for at udarbejde en klima- og energi politik med målsætninger, uddannelse til medarbejdere og en energiledelse med fokus på området. Sørg for synliggørelse af forbrug på afdelingsmøder. Grønne regnskaber virker motiverende, giver bedre økonomi for den enkelte, sikre udlejningen af boligerne og giver god samvittighed. Boligselskaberne skal have nye energimærker for energiforbrug driftsjournal måned for måned. Bygningsreglements krav faldet fra 140 til 20 kwh pr. m2 boligareal. Side 2 af 5

3 Punkt 3 Drøftelser af fælles indsatsområder og prioritering Økonomi versus investeringer i energibesparende foranstaltninger der blev givet udtryk for at det er for dyrt at investere i nye energiprojekter. Det er svært at forklare beboerne en dyre husleje pga. nye energibesparende tiltag, da besparelsen først kan ses efter en årrække. Det er også svært at gøre gamle bygninger fra energi tilsvarende. Vi kan næsten ikke nå at investere inden der er forhøjelser igen på energien. Ny energimærkning: Et grønt regnskab kan vise, hvad det betyder, hvis man ikke investerer. Ny energimærkning skal synliggøre forbrug for beboerne og hvad det har af konsekvenser, hvis man ikke vil investere i forbedringer. Indregulering Der kan spares mange penge på indreguleringen af varmen, så der konstant holdes en middel temperatur. Der kan være behov for uddannelse af varmemestrene for en bedre og mere effektiv betjening af varmeanlæggene. Domea har gode resultater med indregulering af varmen. Trefor har en afdeling, som kan komme ud og se på varmeanlægget og give anbefalinger. Hvad skal der til hvis der skal spares 10-15% på varmeregningen? 1. straffegebyr på brev fra fjernvarmeselskabet, 2. synliggøre hvad gennemsnitsforbruget er og hvad andre bruger, for at kunne sammenligne med eget forbrug. 3. Få borgerne til at indse, at de penge de spare på energi, er det en god idé at bruge til andre energibesparende foranstaltninger. Det er hovedbestyrelser, der kan tage beslutninger om der skal iværksættes energibesparende tiltag og huslejen må stige. Gør det måske nemmere at få igangsat tiltag, da de skal se på de samlede overordnede udgifter og besparelser for hele boligorganisationen. Domea har gode erfaringer med klimaspillet. Giver stof til eftertanke hos de som spiller med. Kan med fordel spilles på et afdelingsbestyrelsesmøde eller lign. Læs mere om spillet på Hvordan er boligselskabernes indstilling til nye energi versioner? er det kommunen der er barrieren, vil man ikke investere? Det er beboerne som ikke engagerer sig i miljø spørgsmålet. De skal finde argumentet gennem økonomien. Beboerne føler sig presset på huslejen. Skal overbevise dem om, at huslejen kun kan holdes status quo, hvis der investeres. Energi har aldrig været i fokus. Det kommer nu pga. de store prisstigninger. Forslag: Man burde prisfremskrive forbruget og ikke kun tage det her og nu. Hårde hvidevarer Lej dem i stedet for at køb. Så kan de skiftes ud i takt med udviklingen. Side 3 af 5

4 Vær visionær. Have en generel grøn profil, hvor der satses på nye projekter og metoder. Spare penge på at tilbageholde vandet på byggrundene i stedet for at betale for kloakudledning til kommune. Belønning ved indsat - nedsættelse af det kommunale renovationsgebyr, hvis man har lavet nye besparende tiltag. Samarbejde mellem boligselskaberne og Vejle kommune. Målsætninger, muligheder og barrierer - Hvad skal der gøres for at energi forbruget kan reduceres med 5% indenfor de næste år? Profilering og synliggørelse af energibesparende projekterne via videreformidling til VK og statistikken. Skal ske som et samarbejde VK og boligselskaberne imellem. Punkt 4 Afslutning og beslutning om det videre forløb Hvordan kommer vi videre herfra konkrete idéer og konkret handling? Vejle kommune vil gerne støtte op om processen og samarbejde omkring problematikken. Mht. politiske målsætninger kan vi ikke komme med et fælles udsil herfra. Vi må starte i hvert vores eget boligselskab med at fastsætte målsætninger med eget bagland. Videre proces: Tilbage til baglandet organisationen og se, hvad der kan lade sig gøre. Det kunne være en idé med et inspirationskatalog. Karen og Boris arbejder videre med udarbejdelse af et inspirationskatalog som kan præsenteres for Styregruppen. Der efterspørges et opsamlingsmøde her i teknisk boligtemagruppe.. På baggrund af nedenstående emner der har fælles interesse. Eventuelle tiltag skal være synligt på øveste niveau. Kommunen en vigtig medspiller. Feedback til VK fra boligorganisationerne, så de kan synliggøre, hvad boligselskaberne laver af tiltag på området. Emner, der kunne have fælles interesse: Indregulering Inspirationskatalog Adfærdsændring ved beboere Indkøbspolitikker på hårde hvidevarer (økonomi og indeklima) Udfordring: få beboere af huse og få emnet gjort interessant Stille forventninger til beboere (køb af hårde hvidevarer, belysning, adfærd) Innovative tiltag nye måder at synliggøre forbruget i det daglige hos forbrugeren. o Digitale målere, der viser her og nu forbrug i situationen. Får folk til at skrue ned og spare her og nu. Gode spareråd til lejere vedr. de hårde vintre. Pilotprojekter med miljø ambassadører (opgangsambassadører i Finlandsparken) Side 4 af 5

5 Uddannelse af varmemestre (f.eks. AMU Hoverdal afholder kurser) Formidle klimaspillet gennem opgangsambassadører eller ved afdelingsmøder. Formidling af budskabet. Tekniker til det tekniske, men vigtigt at formidle på den rigtige måde, så man når ind til beboeren. Kloak / spildevandsbesparelser ved opsamlingsbassiner. Forespørgsel ved kommunen. Eventuelt Snak om renovationsafgift til tomme lejemål. AAB oplever at skulle betale renovationsafgift for de tomme lejligheder de har i Løget, mens Østerbo i en kortere periode har kunne fritage hele opgange for renovationsafgift i forbindelse med ombygning af lejligheder. Michael forsøger at finde nogle oplysninger frem til Steen. Side 5 af 5