FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Transkript

1 Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares positive egenskaber. Knap ⅔ af respondenterne betragter fødevarer påtrykt udsagn som Indeholder kostfibre eller Kilde til B12-vitamin som sunde, og mere end hver fjerde tror, at produkter påtrykt denne type udsagn er sundere end lignende produkter, som ikke har udsagn som dette påtrykt. De fleste forbrugere er i stand til at identificere en fødevareanprisning, som et udsagn der kan bruges til at fremhæve produkternes positive egenskaber, idet mere end ⅔ af respondenterne korrekt mener, at udsagnet: Kilde til kalk. Kalk er nødvendigt for at vedligeholde knogler og tænder normalt er en fødevareanprisning. Knap hver tredje vil dog ikke kunne genkende en anprisning, da de vurderer udsagnene Indeholder mættet fedt. Mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme og Kan indeholde spor af nødder som fødevareanprisninger. Flertallet af respondenterne har angivet at en række produkter, f.eks. morgenmadsprodukter af fuldkornsflager, poser med rå grøntsager og til en vis grad æbler kan tildeles Nøglehulsmærket. Adspurgt om hvilke af produkterne der vil kunne anprises for sine positive egenskaber, peger respondenterne på stort set samme produkter, hvilket indikerer, at respondenterne tror, at det er de samme produkter som tildeles Nøglehulsmærket, der også kan blive anprist. Alligevel er det kun hver tredje respondent, som mener, at han/hun vil kunne bruge anprisninger som en vejledning, når de køber ind. Flertallet mener nemlig, at fødevareanprisninger kun skal bruges, hvis anprisningen omfatter al information om varens næringsindhold, men yderligere ¼ mener, at anprisninger kan være vejledende, men kun bør tildeles fødevarer, som i forvejen lever op til kravene fra den velkendte Nøglehulsmærkning. Kun 8% af respondenterne mener, at anprisninger bør tillades på alle fødevarer. Undersøgelsen er gennemført i uge Resultaterne er baseret på svar fra 933 danske forbrugere i alderen år. Data er vejet på dimensionerne alder og geografi, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. 1

2 Spørgsmål 1 - ALLE Eksempler på udsagn, der kan bruges til at fremhæve fødevares positive egenskaber, er "Indeholder kostfibre. Kostfibre bidrager til vedligeholdelse af fordøjelsessystemets normale funktion", "Kilde til B12-vitamin. B12 har betydning for immunforsvarets normale funktion" Vil du betragte fødevareprodukter med disse egenskaber som sunde? Knap ⅔ af respondenterne betragter fødevarer påtrykt udsagn som Indeholder kostfibre eller Kilde til B12-vitamin som sunde. 15% betragter ikke fødevarer med fremhævede egenskaber som de nævnte som sunde, mens hver femte ikke ved, hvordan de skal betragte denne type fødevarer. Det er i højere grad de ældre respondenter, som betragter fødevareprodukter med de fremhævede egenskaber som sunde. Mere end ⅔ af respondenterne over 51 år betragter således produkter med de fremhævede egenskaber som sunde, mens det blandt respondenter under 30 år kun er godt halvdelen, der mener ligeledes. Tabel 1: Vil du betragte fødevareprodukter med disse egenskaber som sunde x alder Ja 54% 63% 68% 66% 65% Nej 20% 18% 13% 13% 15% Ved ikke 26% 19% 19% 21% 20% Til gengæld er de yngre respondenter mere i tvivl om, hvorvidt de skal betragte fødevareprodukterne som sunde; mere end hver fjerde mellem år svarer således, at de er i tvivl, mens det for de øvrige aldersgrupper er omkring hver femte, som er i tvivl. 2

3 Spørgsmål 2 ALLE Vil du tro, at produkter med udsagn som 'indeholder kostfibre' eller 'kilde til B12- vitamin' påtrykt er sundere end lignende produkter, som ikke har udsagn som dette påtrykt? Mere end hver fjerde respondent vil tro, at produkter påtrykt udsagn som 'Indeholder kostfibre' eller 'Kilde til B12-vitamin' er sundere end lignende produkter, som ikke har udsagn som dette påtrykt. Mere end halvdelen tror dog ikke, at disse produkter er sundere, mens knap hver femte også her er i tvivl. De yngste respondenter tror i mindre grad, at et påtrykt udsagn som 'indeholder kostfibre' eller 'kilde til B12-vitamin' er sundere end lignende produkter uden dette påtrykt, jf. tabel 2 herunder. Næsten ⅔ af de årige ledes altså ikke til at tro, at en fremhævet egenskab på et fødevarer produkt gør produktet sundere end lignende produkter uden fremhævede, påtrykte egenskaber. Tabel 2: Vil du tro, at produkter med udsagn som 'indeholder kostfibre' eller 'kilde til B12-vitamin' påtrykt er sundere end lignende produkter, som ikke har udsagn som dette påtrykt x alder Ja 21% 29% 32% 24% 29% Nej 63% 56% 49% 43% 52% Ved ikke 16% 15% 19% 33% 19% De ældste respondenter er derimod mere i tvivl, idet hver tredje ikke ved, om produkter påtrykt udsagn som 'indeholder kostfibre' eller 'kilde til B12-vitamin' er sundere end lignende produkter uden dette påtrykt. 3

4 Spørgsmål 3 - ALLE Anprisninger på fødevarer er en måde hvorpå fødevarers positive egenskaber kan fremhæves. Nedenfor er listet tre udsagn, der relaterer til fødevarers egenskaber. Hvilket af nedenstående udsagn mener du kan kaldes en fødevareanprisning? Kun ét af udsagnene er sande Flertallet af respondenterne, i dette tilfælde mere end ⅔, mener, at udsagnet: Kilde til kalk. Kalk er nødvendigt for at vedligeholde knogler og tænder normalt er en fødevareanprisning. 13% af respondenterne betragter udsagnet Indeholder mættet fedt. Mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme som en fødevareanprisning, mens godt hver tiende mener, at udsagnet Kan indeholde spor af nødder kan kaldes en fødevareanprisning. 8% ved ikke, hvilke af udsagnene, der kan betragtes som en fødevareanprisning. Der er ikke nogle markante aldersmæssige forskelle, om end en svag større andel af respondenter over 51 år end gennemsnittet mener, at udsagnet Indeholder mættet fedt. Mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme er en fødevareanprisning. For udsagnet Kan indeholde spor af nødder er der en overvægt af yngre respondenter, der mener, at det kan kaldes en fødevareanprisning, idet hver sjette mellem år mener dette, mens det for de øvrige aldersgrupper altså er hver tiende. 4

5 Spørgsmål 4 - ALLE Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke, som skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge fødevarer med mange kostfibre og med mindre indhold af fedt, mættet fedt, sukker og salt. Kriterierne for Nøglehullet er udarbejdet af bl.a. Fødevarestyrelsen. Hvilke af følgende produkter tror du kan blive mærket med Nøglehullet? 62% tror, at morgenmadsprodukter af fuldkornsflager kan få Nøglehulsmærket, og en tilsvarende andel, at en pose rå grøntsager kan. Lige over halvdelen mener (også), at en pose æbler kan få mærket. 13% mener, at et lille bæger frugtyoghurt kvalificerer til Nøglehulsmærket, mens kun 6% mener, at en fast skæreost, 45+ gør. Tabel 3: Hvilke af følgende produkter tror du kan blive mærket med Nøglehullet x alder Morgenmadsprodukter af fuldkornsflager 71% 64% 62% 57% 62% En pose rå grøntsager 58% 66% 60% 64% 62% En pose æbler 44% 57% 51% 51% 52% Et lille bæger frugtyoghurt 13% 9% 14% 17% 13% Fast skæreost, 45+ 9% 4% 8% 7% 6% Ved ikke 0 6% 6% 5% 6% De yngre respondenter mener især, at morgenmadsprodukter med fuldkornsflager kan tildeles Nøglehulsmærket, men mener i mindre grad end gennemsnittet, at en pose æbler kvalificerer hertil. Respondenter over 65 år mener i mere udpræget grad end gennemsnittet, at et bæger frugtyoghurt kan tildeles Nøglehulsmærket. 5

6 Respondenterne er efterfølgende blevet bedt om at angive, hvilke af produkterne de tror, der kan blive anprist. Og, generelt svarer disse angivelser, til de angivne for spørgsmålet vedrørende Nøglehulsmærket, jf. figuren herunder. Spørgsmål 5 - ALLE Hvilke af produkterne tror du kan blive anprist for sine positive egenskaber? Det indikerer, at respondenterne tror, at produkter som kan tildeles Nøglehulsmærket, også kan blive anprist. Især produktet frugtyoghurt afviger i forhold hertil, idet flere respondenter end den andel, der mente produktet kunne tildeles Nøglehulsmærket, tror, at produktet kan anprises. Især de yngre respondenter er overbeviste herom, idet mere end hver fjerde tror, at et lille bæger frugtyoghurt kan anprises, ligesom en relativ stor andel af samme gruppe, tror at fast skæreost, 45+, også vil blive anprist, jf. tabel 4 herunder. Tabel 4: Hvilke produkter tror du kan blive anprist for sine positive egenskaber x alder Morgenmadsprodukter af fuldkornsflager 73% 66% 62% 56% 63% En pose rå grøntsager 56% 59% 60% 61% 59% En pose æbler 49% 53% 52% 54% 52% Et lille bæger frugtyoghurt 29% 22% 21% 24% 23% Fast skæreost, % 12% 8% 9% 11% Ved ikke 5% 5% 7% 9% 6% De aldersbetingede forskelle i respondenternes vurdering af hvilke produkter, der kan blive anprist for sine positive forskelle varierer ikke meget fra de angivne under spørgsmålet om deres vurdering af hvilke produkter, der kan tildeles Nøglehulsmærket. 6

7 Spørgsmål 6 ALLE Et produkt som i fremtiden muligvis vil kunne anprises for sine egenskaber, er mælkechokolade. Hvilke af følgende eksempler på anprisninger tror du vil kunne anvendes på mælkechokolade? Der er to rigtige svar De to anprisninger som flest respondenter tror, vil kunne bruges på et produkt som mælkechokolade i fremtiden, er Kilde til kalk og Kilde til B6-vitamin. Færrest tror på Kilde til jern, mens mere end hver fjerde ikke ved, hvilke anprisninger der vil kunne tildeles mælkechokolade. I relation til respondenternes alder, er det især respondenter over 65 år, hvis antagelser afviger fra flertallet. I modsætning til flertallet hælder de til, at det er udsagnene Kilde til kalk og Kilde til jern, der kan bruges på mælkechokolade, jf. tabellen herunder. Tabel 5: Hvilke af følgende eksempler på anprisninger tror du vil kunne anvendes på mælkechokolade x alder Kilde til kalk 66% 47% 41% 33% 45% Kilde til B6 vitamin 38% 38% 38% 29% 37% Kilde til jern 25% 30% 27% 31% 29% Ved ikke 16% 22% 33% 41% 28% Uvisheden om hvilke anprisninger der vil kunne anvendes på mælkechokolade stiger med respondenternes alder. Denne udbredte usikkerhed herom er sandsynligvis medvirkende til, 7

8 at tæt på halvdelen af respondenterne ikke mener, at de vil kunne bruge anprisninger som en vejledning, når de køber ind, jf. herunder. Spørgsmål 7 - ALLE Vil du kunne bruge fødevareanprisninger som en vejledning, når du køber ind? Hver tredje respondent mener godt, at de vil kunne bruge anprisninger som en vejledning, når de køber ind. Tæt på halvdelen mener dog ikke, at de er anvendelige og mere end hver femte er i tvivl, om de vil kunne bruge anprisninger som en vejledning, når de køber ind. Der er ikke nogle markante aldersmæssige forskelle i forhold til respondenternes vurdering af, om de vil kunne bruge fødevareanprisninger som vejledning, når de køber ind. 8

9 Spørgsmål 8 - ALLE Hvornår mener du, at fødevareanprisninger kan bruges, så de er vejledende for forbrugeren? Der kan kun vælges ét svar Respondenterne er blevet bedt om at vælge hvilken af de fire listede former for brug af fødevareanprisninger, de ville foretrække. Flest respondenter mener, at det er vigtigst, at fødevareanprisninger kun skal bruges, hvis anprisningen omfatter al information om varens næringsindhold, mens lige over hver fjerde derimod mener, at det er vigtigst, at anprisninger kan være vejledende, men at de kun bør tildeles fødevarer, som i forvejen lever op til kravene fra Nøglehulsmærkningen. Mindre end hver tiende respondent mener, at anprisninger bør tildeles alle fødevarer, og tilslutningen til denne mulighed falder med respondentens alder. Mens godt hver tiende i respondent over 65 år mener, at dette vil være vejledende, er det mindre end hver tyvende respondent i alderen år, der kan tilslutte sig dette. Mere end hver fjerde respondenter mener dog ikke, at der skal udbredes flere ernæringsmærker, da der, efter deres mening, allerede er rigeligt. 9