Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Transkript

1 Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

2 Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram Fodringshyppighed i diegivningsperioden (Medd. nr. 847) Huldstyring (i gang) Ekstra B12-vitamin til søer (Medd. nr. 850) Resultater fra Pæne Skuldre (Afsluttet)

3 Hyppige fodringer i diegivningsperioden Forebyggelse af skuldersår Hvis soen skal rejse sig flere gange, vil det gavne trykbelastningen af skulderkammen? Soen vil æde og drikke mere? Risiko for pattegrisene? Fodringssystem - præcision? To-faset afprøvning

4 Indledende fase En besætning med hjemmeblandet tørfoder. Styring til fyldeanlæg, udløsning af foder og tænk/sluk for lys fungerer. Wirerne til foderkasserne skal strammes op, så de lukker helt. Op til 5 daglige fodringer omkring faring, derefter 8 daglige fodringer (min. 0,5 FEso pr. fodring). +/- 10 pct. i udfodringspræcision med tørfoder og 8 gange daglig fodring.

5 Afprøvning 2 grupper i 3 besætninger med hjemmeblandet tørfoder. Kontrol 3 gange daglig fodring (Kl. 7:15 12:00 15:30). Forsøg Fodres fem gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 11:30 15:30 20:00) fra indsættelse i farestalden og frem til fredag efter faring. Denne fredag sættes en ekstra fodring på kl. 8:45. Den efterfølgende mandag sættes der en fodring på kl.13:30 og om onsdagen kommer der yderligere en fodring på kl. 22:00. Mængden af foder pr. fodring ændres ikke i perioden, hvor der indsættes ekstra fodringer. Derefter fodres otte gange dagligt (Kl. 5:30 7:15 8:45 11:30 13:30 15:30 20:00 22:00). I forbindelse med fodringen tændes lyset og det skal være tændt i 30 minutter efter fodringen.

6 Erfaringer Fodringsstrategien fungerer kan være svineri i de varme perioder Ikke flere ihjellagte grise Alle søerne har ædt inden næste fodring Det er svære at fodre søerne i stå, når de fodres mange gange dagligt Der bør være en maksimal daglig fodermængde for de ældre søer på ca. 13 FEso

7 Resultater Skuldersårsfrekvensen faldt statistisk sikkert i besætningerne, når søerne fodres hyppigt. Fravænningsvægten steg statistisk sikkert ved 5 ugers fravænning, når søerne fodres hyppigt.

8 Øvrige erfaringer 4-5 gange daglig fodring vil være fornuftigt at anbefale Foderkasserne skal kunne lukke tæt anbefaler nye foderkasser Vådfoder Skiolds anlæg kan fodre 4 gange dagligt, men vi har ingen målinger af præcisionen I besætningerne, som har været med i Pæne skuldre har vi gode erfaringer med flere daglige fodringer.

9 Styring af søernes fedningsgrad 3 besætninger med ESF Halvdelen af søernes huld styres af Lars Winther - den anden halvdel af de ansatte i besætningen. Hver huldvurdering resulterer i at soen indplaceres på en foderkurve Ved løbning og faring vejes søerne (en besætning) og P2 bestemmes Foderoptagelsen i drægtighedsperioden registreres Skuldersår registreres ved fravænning

10

11 Fordeling af søer på de forskellige huldklasser på foderkurverne i procent (Lars) Vurderingstidspunkt /foderkurver Fravænning 30 dage drægt. 70 dage drægt. Faring

12 Fordeling af søer på de forskellige huldklasser i procent (Lars) Vurderingstidspunkt /foderkurver Fravænning 30 dage drægt. 70 dage drægt. Faring

13 Drægtighedsstald Gruppe Kontrol (Medarbejderne) Forsøg (Lars) Ind vægt, kg 224 ( ) 226 ( ) P2, mm 12,4 (7 21) 11,6 (6 21) Ud vægt, kg 270 ( ) 275 ( ) P2, mm 15,9 (6-32) 16,1 (12 28) Foder, kg

14 Farestald Gruppe Kontrol (Medarbejderne) Forsøg (Lars) Ind vægt, kg 270 ( ) 285 ( ) Ud vægt, kg 235 ( ) 260 ( ) Foder, dag 8, kg 4,2 4,5 Foder, dag 21, kg 8,2 8,6

15 Konklusion Huldstyring giver i gennemsnit større søer i drægtighedsstalden Spredningen i vægt og P2 indsnævres Lidt større foderoptagelse i farestalden, når søerne er mere ensartet ved indsættelse Skuldersår er ikke opgjort endeligt endnu, men der er generelt få skuldersår i besætningerne

16 Næringsstoffer B12 vitamin B12 påvirker dannelsen af hæmoglobin Forsøg - Injektion på B12: 5 gange Kontrol Injektion med saltvand: 5 gange Konklusion: B12 indholdet i foderet er tilsyneladende tilstrækkeligt til at dække søernes behov(overforsyning!). Vi opnår ikke højere hæmoglobinindhold ved at injicere B12 vitamin. Der er ingen forskel mellem grupperne m.h.t. produktionsresultater og skuldersår. Antal dødfødte grise pr. kuld påvirkes af hæmoglobinniveauet aldersbestemt.

17 Projekt pæne skuldre 11 besætninger deltog Kroniske problemer med skuldersår Besøg af en ekspertgruppe, som sammen med de ansatte og besætningens rådgiver udarbejder en handlingsplan, som løbende blev fulgt op. I perioden blev der registreret skuldersår. Ekspertgruppen var Marianne Kaiser, Lisbeth Brogaard Petersen, Heine Kristensen, Hanne Nissen og Gunner Sørensen

18 Væsentlige problemstillinger (ernæring) Mavesår Huldstyring Foderstrategi i diegivningsperioden Restløs fodring Foderstationer Fodersammensætning Vand

19 Mavesundhed Mel kontra piller (Medd. nr. 837) Tiltag ved brug af industrielt fremstillet foder (Erfaring 0909) Notat om vurdering af maver (kommer snart)

20 Maveindekset er en samlet vurdering af scoren den enkelte mavesæk, og tildeles efter nedenstående retningslinjer Patologi Score Nuværende Indeks Beskrivende indeks Forhorninger Erosioner Sår Ar Spiserørsforsn ævring 3mm < spiserørsåbning < 10 mm Spiserørsåbning < 3 mm Nyt indeks: Kode 1 = Ingen betydning for soen Kode 2 = Nogen betydning for soen Kode 3 = Betydning for soen

21 Beskrivende indeks Piller Melfoder Antal søer, stk % søer med indeks % søer med indeks % søer med indeks Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p < 0,001).

22 Beskrivende indeks Piller Piller + korn udenom Antal søer, stk % søer med indeks % søer med indeks % søer med indeks Der blev testet en statistisk sikker forskel på fodermidler (p < 0,001).

23 Tabel 5. Afgangsårsager Gruppe Piller Melfoder I alt afgået, stk Gennemsnitligt kuldnummer ved afgang 4,6 5,0 Slagtet, stk Gennemsnitligt kuldnummer for slagtesøer 5,0 5,4 Selvdøde og aflivede, stk Gennemsnitligt kuldnummer for selvdøde og aflivede søer 3,6 4,0

24 Mavesundhed Formalingsgrad er det bedste indsatsområde Polte og søer: 3% 12 % 35 % 50 % Polte: Groft formalet foder anvendes fra cirka 70 kg Søer: Groft formalet foder anvendes i hele cyklus Indkøber: Anvend pct. groftformalet/valset korn sammen med pillerne eller ekspanderet foder

25 Væsentlige problemstillinger (ernæring) Mavesår Huldstyring Foderstrategi i diegivningsperioden Restløs fodring Foderstationer Fodersammensætning Vand

26 Væsentlige problemstillinger (Pasning) Håndtering af risikosøer Udsætterstrategi Klovpleje Behandling af sår salver + fravænning Gummimåtter Sygestier Avl skift til Yorkshire kerne

27 Konklusion Mavesundheden skal være i orden Søerne skal fodres 4-5 gange dagligt i farestalden Huldstyring kan betale sig Søerne mangler ikke B12 vitamin Fokus på risikosøer Rettidig omhu