Status for randzoner

Transkript

1 Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen

2 Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner og efterafgrøder I L&F stævner staten for 2. gang L&F har valgt at stævne staten for gennemførelse af randzoner og de yderligere ha. efterafgrøder, idet L&F mener staten overtræder Grundlovens 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Hermed har L&F to retssager mod staten. Sagen vedr. gyldigheden af vandplanerne og sagen vedr. randzoner, efterafgrøder mv. 1

3 Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner og efterafgrøder II Foreningerne, rådgivningen og Axelborg har gentagne gange påpeget urimeligheden i at indføre den lovgivning, der er så massivt fejlbehæftet og uden solide faglige grundpiller. L&F har valgt at stævne staten vedr. randzoner og efterafgrøder, da vi mener der er tale om grundlovsstridig ekspropriation. Dette kan kun ske ved lov, hvor almenvellet krævet det, hvor det er nødvendigt og mod fuld erstatning. 1

4 Hvad gør Landbrug og Fødevarer fremadrettet? L&F vil fortsat kæmpe for at få ændret randzoneloven med fagligheden. Konflikten vedr. randzoner (og efterafgrøder) har været med til at skabe grundlag for at både landbruget og regeringen nu taler åbent om målrettet regulering. Det skal give mulighed for en bedre samlet indtjening til erhvervet, større miljøeffekt og erstatning for det fulde tab hos dem der må opgive en del af deres produktion. Den overordnede politiske strategi Vi skal vise, at forandringer til gavn for vores erhverv, også er til gavn for samfundet. Ellers får vi ikke de nødvendige alliancer, der kan være med til at påvirke lovgivning og rammevilkår i den rigtige retning. Vi skal vise hvad vi kan bidrage med og skabe resultater ved at få befolkningen over på vores side. Nå vi har befolkningen med, så følgerne politikerne automatisk efter. 1

5 Om stævningen I Stævningen baseres på 5 konkrete cases, hvor landmænd rammes særlig hårdt af randzoner, efterafgrødekrav og den kommende vandløbsindsats. Der er valgt at bruge konkrete cases, da domstolene kun kan behandle sager vedr. konkrete ejendomme. L&F går efter en principiel afgørelse, som efterfølgende kan komme alle de landmænd de er ramt til gode. De 5 landbrugsejendomme fra stævningen er fordelt over hele landet og der er både husdyrbrug og plantebrug iblandt. 1

6 Om stævningen II L&F forventer, at processen fra stævning til domsafsigelse vil tage 3-5 år. Der kræves ikke opsættende virkning, da L&F s advokat Håkun Djurhuus ikke mener, at det er muligt at få medhold heri. Det vil bare forsinke processen med 9-12 måneder og vil højst sandsynligt blive afvist. 1

7 2 Rettelser

8 Relevante datoer (30/10-12) 9. juli -1. november Kompensationskortet offentliggøres og NaturErhvervstyrelsen modtager korrektioner til kompensationskortet 1. september Loven træder i kraft 24. september november 1. september Forventes ultimo oktober/ primo november Ansøgningsperiode for reduktion af randzonebredde ( 5) Sagsbehandling om dispensation for randzoner begynder ( 6) Digital mulighed for at ansøge om dispensation i Tast-selv service Februar Ansøgninger om kompensation åbnes i Tast- Selv service. Der vil kunne søges for perioden 1. september 2012 til 31. december 2013

9 Rettelser på kompensationskort Senest den 31. oktober HVIS: 1) der mangler en kompensationszone langs den pågældende strækning af vandløb/søen, eller 2) der er mindre end 0,01 ha s overlap mellem den på kompensationskortet indtegnede kompensationszone og marken. Man skal naturligvis stadig være opmærksom på, at man kun kan få kompensation til det areal, der ligger i markblokken. 2

10 Er jeg omfattet af fem procent grænsen? Har du allerede en fornemmelse af, om den nye lov betyder, at der skal være randzoner på mere end fem procent af din jord? Hvis du er i tvivl, kan du bruge den vejledende beregningsmodel. Her kan du, ved at taste få oplysninger, udregne din vejledende randzonebredde. Din bedrifts samlede areal pr. 1. september omfatter hele bedriften inklusiv skov, park og ejendomme. Bortforpagtede arealer er ikke en del af din bedrifts samlede areal. Husk at arealer med 2 m-bræmmer skal trækkes fra, når du opgør det samlede areal af dine randzoner. 2

11 Ansøgning om reduktion af randzonebredden og tvivlsvandløb Det er nu afklaret ved NaturErhvervstyrelsen, at der kan indsendes en ansøgning om reduktion af randzonebredden og samtidig anmodes om dispensation for fristen den 15. november, hvis landmanden ikke har fået svar fra kommunen omkring tvivlsvandløb. Reglerne for ansøgning om reduktion af randzonebredden er beskrevet i bekendtgørelse om randzoner. I følge 6 stk. 6 kan NaturErhvervstyrelsen dispensere fra fristen for ansøgning om reduktion af randzonebredden, i situationer hvor landmanden er i tvivl om, hvorvidt et vandløb er omfattet af lovens regler. Ansøgning om fristforlængelse skal være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest 15. november I 7 stk 3 i samme bekendtgørelse, beskrives det, at lodsejere der har søgt om dispensation for fristforlængelse, vil kunne opfylde randzonelovens krav ved at udlægge en reduceret randzone i en bredde, der er opgjort i forhold til de randzonestrækninger, der ikke er tvivl om. Den opgjorte randzonebredde skal i så fald oplyses ved ansøgningen om dispensation efter 6 stk. 6. Det er nu afklaret ved NaturErhvervstyrelsen, at der som alternativ til ovenstående, kan indsendes en ansøgning om reduktion af randzonebredden og samtidig anmodes om dispensation for fristen, hvis landmanden ikke har fået svar fra kommunen omkring tvivlsvandløb. 2

12 Der er nedenstående tre mulige alternativer: Indsende 5 % reduktionsansøgning hvor det pågældende vandløb er taget med som en randzonestrækning, og så samtidigt under bemærkninger skrive, at der søges om dispensation fra fristen den 15/11, da der tages forbehold for kommunens endelige afgørelse. Landmanden skal så udlægge den randzonebredde, som beregnes ud fra det foreliggende (dvs. de randzoner der er medtaget i 5% reduktionsansøgningen). Kopi af henvendelsen til kommunen vedlægges reduktionsansøgningen. NaturErhvervstyrelsen behandler ansøgningen om reduktion. Sagen genoptages, når landmanden indsender en opdateret ansøgning. Indsende 5 % reduktionsansøgning hvor det pågældende vandløb er IKKE er taget med som en randzonestrækning, og så samtidigt under bemærkninger skrive, at der søges om dispensation fra fristen den 15/11, da der tages forbehold for kommunens endelige afgørelse. Landmanden skal så udlægge den randzonebredde, som beregnes ud fra det foreliggende (dvs. de randzoner der er medtaget i 5% reduktionsansøgningen). Kopi af henvendelsen til kommunen vedlægges reduktionsansøgningen. Sagen genoptages, når landmanden indsender en opdateret ansøgning. Indsende en dispensationsansøgning fra fristen den 15/11. Undlade at indsende en ansøgning om 5 % reduktion, og så udlægge 10 meter randzone (denne løsning er mest relevant, hvor landmanden ikke mener at der er tale om en randzone, og øvrige vandløb på bedriften ikke medfører, at bedriften kommer over 5 %). 2

13 Bøder og sanktioner Bødestraf efter nationale regler (hvor der skal være randzoner samt overtrædelse af reglen!) Sanktioner efter EU-regler (overtrædelse af reglen!) 3

14 Bødestraf efter nationale regler Det fremgår af randzoneloven, at der ikke må foretages jordbearbejdning i randzonen det vil sige gødskes, sprøjtes eller dyrkes. Overtrædelser af dette kan straffes med bøde. Det er muligt at anvende bødestraf, hvis landmanden burde have vidst, at han overtrådte reglerne (såkaldt uagtsomhed). Det er altså ikke et krav, at overtrædelsen er så klar, at man kan lægge til grund, at landmanden har begået overtrædelsen med vilje. Landmænd vil i den første tid efter, at loven træder i kraft, kunne være i berettiget tvivl om lovens konsekvenser for deres ejendom. Der kan derfor være situationer, hvor landmænd foretager fejlskøn, som juridisk ville kunne bedømmes som uagtsomme og dermed strafbare. Det kan fx være, fordi landmanden bedømmer en afvandingsgrøft forkert i forhold til lovens bestemmelser. Der vil ikke blive straffet for sådanne overtrædelser i det første år efter, at loven træder i kraft. Landmænd, der åbenlyst overtræder reglerne, vil dog kunne straffes fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. 3

15 Sanktioner efter EU-regler Kompensationsordningen for randzonearealer finansieres via Landdistriktsprogrammet, der har hjemmel i EU-regler. Søger man derfor om kompensation for randzonearealer er man omfattet af EU-reglerne. En overtrædelse af randzoneloven på arealer, hvortil der søges kompensation kan derfor medføre sanktioner. Dette gælder fra tidspunktet for randzonelovens ikrafttræden. Søger en landmand f.eks. om kompensation for et større areal randzone, end vedkommende har udlagt, kan der sanktioneres. Sanktioner anvendes også, hvis øvrige støttebetingelser ikke er opfyldt, fx fordi randzonearealet er dyrket eller gødet. Der kan i særligt grove tilfælde, hvor overtrædelsen er begået med forsæt, ske udelukkelse fra at modtage støtte i flere støtteår. 3

16 Offentlighedens adgang Reguleret i naturbeskyttelsesloven, kapitel 4 4

17 Naturbeskytelsesloven Udyrk. arealer 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde. Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. 4

18 Naturbeskytelsesloven Og i skov! Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde. Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant. Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser. Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 10. Reglerne i 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem.