Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Transkript

1 Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads Brønderslev Telefon Fax raadhus@ dk sikkerpost@ dk Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Baggrund: Brønderslev Kommune vil med dette projekt skabe mere turismeudvikling og sikre de nærrekreative muligheder for Asås beboere. Der er et stort ønske om at få etableret en rundforbindelse over Krebsehavets munding fra bl.a. lokale borgere, Aså Campingplads, Aså Havn, Aså Borgerforening, Aså Badehusforening og Brønderslev Kommunes udvalg for Teknikog Miljø samt udvalget for Udvikling og Planlægning. I øjeblikket kan man kun gå ud til havnen og samme vej tilbage, hvorfor en rundforbindelse over Krebsehavets munding vil være af stor værdi. Områdets bindinger: Området er omfattet af en lang række bindinger der skal iagttages for at kunne realisere projektet: - EF-Habitatområde nr. 14, Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. - EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2, Aalborg Bugt nordlige del. - Aså-Gerå Vildtreservat. - Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttede naturtyper), herunder strandeng og kultureng. - Naturbeskyttelseslovens 15 (strandbeskyttelseslinien). - Regionalt naturområde i landsplandirektivet Regionplan Økologisk forbindelse i landsplandirektivet Regionplan Tidligere afslag fra Nordjyllands Amt: Projektforslag fra daværende Dronninglund Kommune er i 2 omgange blevet afvist af Nordjyllands Amt under henvisning til naturbeskyttelseslovens 3 og 15 samt habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 ). Amtet vurderede, at naturværdierne i området ville blive væsentligt forringede. Der er i forhold til de regler der regulerer området samt de lovpligtige hensyn der skal tages, ved et evt. stiprojekt i området, ikke sket nogen væsentlige ændringer siden. Brønderslev Kommune har dog overtaget myndigheden i forhold til varetagelse af naturbeskyttelseslovens 3 fra Nordjyllands Amt. Kommunen har derfor vurderet mulighederne for at kunne lave en dispensation til stiprojektet, ved at se på hvilke hensyn der skal tages i området. Amtet afviste d. 25. april 2006 det daværende stiprojekt med begrundelsen, at et broprojekt over Krebsehavets munding vil medføre en væsentlig terrænændring og dermed skæmme det landskabelige indtryk væsentligt i modstrid med bestemmelsen i 15. Broprojektet var på daværende tidspunkt ikke konkretiseret endnu. Teknik og Forsyning Side 1/6 Afdeling, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund

2 I forhold til stiforbindelsen vurderede amtet, at anlæg af bro og sti samlet ville forringe vilkårene for plante- og dyrelivet væsentligt og dermed være i modstrid med bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3 og 15. Endvidere vurderede forvaltningen, at der med etablering af stianlægget ville ske øget færdsel ind i den mest uberørte del af strandengen. Dette vurderede amtet ville medføre, at strandengen og levestederne for fugle blev væsentligt forringet inden for habitatområdet. Vurderingen fra amtets side byggede på, at strandengen ville blive uanvendelig for fuglelivet i området, idet der ville ske færdsel både vest og øst for Krebsehavet. Det nuværende sti- og broprojekt Anlæg af trampesti som en ny rundforbindelse via en lavbro over Krebsehavets munding til Asaa strand og ad eksisterende vej ved Havnegade. På den østlige side af Krebsehavet går der allerede stier som vil blive benyttet i forbindelse med det samlede stiprojekt. Langs trampestien vil der ikke blive etableret hegn som udgangspunkt. Hvis det måtte være nødvendigt kan der etableres hegn som en afværgeforanstaltning hvis det skønnes at projektet ellers vil have væsentlig negativ påvirkning af naturværdierne i området. Hegnet vil i så tilfælde skulle laves ved at der etableres et 1 meter højt DSB-hegn på hver side af stien. Stiens bredde vil skulle være ca. 2 m. Hegnet skal bestå af 3 glatte ståltråde på kløvede egepæle i 30, 60 og 90 cm s højde. Det er vigtigt at hegnet ikke stopper fugle, harer osv. og at det falder godt ind i landskabet. Hegnet skal kanalisere færdslen og hindre diffus spredning ud i landskabet. Der skal konsekvensvurderes for projektets indvirkninger henholdsvis uden og med et hegn langs stien. Stiens placering kan føres på flere måder. Der er i kortbilag bagerst foreslået 3 stiforløb betegnet i prioriteret rækkefølge A, B og C. Forløb A vil være det foretrukne og gå igennem en eksisterende skov på en større del af strækningen samt forløbe i så direkte linie som muligt fra skoven og hen over strandengen for at få mindst mulig påvirkning af dyre- og plantelivet. Forslag B vil forløbe syd om skoven og forslag C vil modsat forløbe i skovens nordlige grænse og både B og C vil have samme resterende forløb ude i det åbne område over marker og strandenge. Stien vil blive etableret som en trampesti, der dog enkelte steder kan blive nødvendigt at supplere med grus eller træflis hvor der er for vådt. Hvor der er endnu vådere kan det blive nødvendigt at etablere lave smalle træbroer med kyllingetråd, men ellers vil stien blive etableret som en trampesti. Broprojektet udføres som en ca. 25 m lang lavbro, som på midten når 1 m over middelvandstand, således at joller og surfbrædter kan glide under. Bolværkerne bibeholdes, men skal formodentlig renoveres væsentligt, idet de er i en dårlig tilstand. Projektet med renovering af bolværker forventes ikke væsentligt at ændre på ind- og udstrømning i vandudskiftning ved Krebsehavet eller dimensioner af bolværkerne. Anlæg af broen over Krebsehavet vil foregå med køreadgang fra øst og ikke ved adgang hen over strandengene og forventes ikke at medføre større forstyrrelser i det beskyttede område. Stiprojektet ændres i forhold til tidligere ansøgt, således at der foreslås en række alternative ruter der på store dele af strækningen vil virke væsentligt mindre forstyrrende på dyre- og plantelivet, end det tidligere projekt, idet de forløber langs med eller inde i skoven. Desuden vil stien hen over strandengen, med forbindelsen til Krebsehavets vestlige bolværk, blive så kort som muligt og forløbe på et sted hvor strandengen er relativt robust, idet den på store stræk har karakter af 3 strandoverdrev og/eller kulturgræsmark under tilgroning. Det tidligere projekt havde et nord-sydgående forløb der gik langs med strandengen på en større del af strækningen, mens det øvrige forløb foregik i åbent terræn uden bevoksninger. Botaniske værdier: Stien vil skulle nyetableres fra Krebsehavets vestlige bolværk og op til skoven. Øst for Krebsehavet kan de eksisterende trampestier benyttes. Der er tale om robuste stier på relativt veldrænet bund. Vegetationen har tilpasset sig det eksisterende slid på den østlige del. Side 2/6

3 På den vestlige side af Krebsehavet er området mere uberørt. Der er ikke etableret trampestier og der fandtes ved besigtigelsen d. 1. juli 2008 kun få tegn på menneskelig færdsel i området. Ved besigtigelse d. 20/ var der spor efter koncentreret færdsel af mennesker og hunde på kommunens smalle parcel ned mod Krebsehavet fra vest, så længe den var hegnet. Derefter blev færdslen spredt over et bredere område nærmere Krebsehavets kyst. På den tørre del af Krebsehavets højderyg ved bolværket hvor der påtænkes en sti, er vegetationen relativt robust, og har karakter af strandoverdrev, strandvold og, hvor der er lidt fugtigere, rørskov. Vegetationen er høj og består bl.a. af Rød Svingel, Strand-Malurt, Tagrør, Alm. Marehalm, Rosa Rugosa, Skvalderkål, Strand-Mælde, Spyd-Mælde, Toradet Star, Brombær sp., Strand-Kvik, Gul Fladbælg, Lancet-Vejbred, Alm. Hundegræs, Rørgræs, Agertidsel, Nælde sp., Gåsepotentil mv. Længere mod vest er der lidt fugtigere, vegetationen er lavere og består af relativt tørt strandoverdrev med Rød Svingel, Gåsepotentil, Engelsk Græs, Alm. Rapgræs mv. Vegetationen kan godt tåle slid her. Herefter falder terrænet lidt og der kommer en vådere zone med strandeng, hvor mere salttolerante vådbundsplanter er tilstede. Vegetationen består af Rød Svingel, Sandkryb, Harril- Siv, Strand-Vejbred, Alm. Hvene, Strand-Trehage mv. Ovenstående arealer på den vestlige side af Krebsehavet er alle 3 beskyttede naturtyper, fortrinsvist strandoverdrev og ellers strandeng. Længere mod vest op til skoven er der et større stykke braklagt landbrugsjord som har været i drift i hvert fald til Arealet er under tilgroning og naturalisering og er ikke registreret som 3. På de tørre dele op mod skoven domineres vegetationen af Fløjlsgræs og på de fugtigere mod syd og øst har der indfundet sig større områder med Harril-Siv eller veludviklet rørsump af Strandkogleaks. I området er der Rød Svingel, Agertidsel, Kruset Skræppe, Mælkebøtte sp., Knop-Siv, Lysesiv, Lav Ranunkel, Gul Kløver, Hvid Kløver, Rørhvene sp., Gåsepotentil, Glanskapslet Siv, Knæbøjet Rævehale mv. Habitatnaturtype 1330 (Atlanterhavs-strandeng) er af staten kortlagt i området og berøres af projektet. Arealet med denne naturtype svarer ifølge statens kortlægning i forbindelse med Natura 2000 planlægningen, til den vejledende 3 registrering af beskyttede områder. I praksis er der dog ikke strandeng, men strandoverdrev på den tørre del af stiforløbet hen over højderyggen til Krebsehavets vestlige bolværk. Det vurderes umiddelbart at den direkte påvirkning ved etablering af stien ikke er væsentlig for opretttelse af naturtypen, hvis stiforløbet finder sted via rute A, B eller C. Det er en forudsætning herfor, at der ikke sker væsentlig nedsat afgræsning af området. I øjeblikket ser det ud til at strandengen vest for Krebsehavet er uden drift. Selv om de botaniske værdier ikke vurderes at blive væsentligt forringede ved projektets gennemførsel, er det en forudsætning at der ikke sker øvrige indirekte effekter på f.eks. udpegningsgrundlagets arter inden for EF-Fuglebeskyttelsesområdet. Brønderslev Kommune er på denne baggrund sindet at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, idet det vurderes at en beskedent anlagt sti ikke på afgørende vis vil ændre tilstanden af den beskyttede habitatnaturtype Der mangler dog at blive vurderet på de indirekte effekter af stien, i form af en egentlig konsekvensvurdering af indvirkningen på de internationale naturbeskyttelsesområder, bilag 4 arter mv. jvf. også nedenfor. I forbindelse med anlæg af en evt. sti bør der også foretages pleje af området i forhold til invasive arter, således at rynket rose så vidt muligt helt udryddes. Påvirkning af fugle Brønderslev Kommune har ikke optællinger af fuglebestanden og dens udvikling i området. Ved besigtigelsen d. 1. juli noteredes der en påvirkning af vadefuglene i området såsom ryle, rødben og strandskade samt en række småfugle. Der var tydelig effekt af menneskelig færdsel på den vestlige side af Krebsehavet ved territoriehævdende adfærd fra fuglenes side fra særligt rødben. På den østlige side af Krebsehavet var der mange stier og spor efter menneskelig færdsel samt løsgående hunde f.eks. i strandkanten. På den vestlige side sås der ingen stier Side 3/6

4 eller spor efter hunde, hvormed det må formodes, at området benyttes meget lidt på grund af den manglende direkte adgang fra stranden. Ved etablering af en sti som foreslået med linieføring A, B eller C vil gående fra Aså ikke være synlige i et langt stykke under passage af skoven. I det tidligere forslåede stiprojekt var der passage hen langs med og oven på strandengen. Med det nuværende projekt vil gående på den åbne del af strandengen være synlige på et helt åbent stræk i en mindre periode idet stiforløbet laves vinkelret på stranden. Flugtafstanden for fuglene kan være stor på det åbne stykke. I løbet af et stykke tid vil fuglene dog tilpasse sig lidt, således at forstyrrelsen i den første tid vil være markant og dernæst nedsat. Forstyrrelsens effekt vil være forskellig fra art til art. I forhold til det tidligere fremsendte projekt vil dette nye projekt have en større kanalisering af færdslen fra den våde del af engen til den mere tørre del af engen/strandoverdrevet. Evt. eksisterende diffus trafik hen over strandengen vil endvidere kunne blive kanaliseret ad det planlagte stiforløb, således at områder der belastes nu vil kunne friholdes mere fremover. Det bemærkes, at DOF Nordjylland er blevet hørt, men ikke har afgivet en udtalelse i forhold til kommunens tidligere projektforslag, som skønnes at være væsentligt mere forstyrrende for fuglelivet. Endvidere udtalte Buderupholm Statsskovdistrikts vildtforvaltning om det tidligere projekt Distriktet kan ikke se, at den planlagte sti er i konflikt med Asaa-Geraa Vildtreservat, og har derfor ingen indvendinger. Vildforvaltningen må formodes at have indgående kendskab til værdierne i området samt projekters påvirkninger af faunaen. Projektet med at etablere en sti og bro over Krebsehavet vil således have en effekt på fuglene i området. Der er endnu ikke fra Brønderslev Kommunes side lavet en egentlig konsekvensvurdering af projektets indvirkninger på de internationale naturbeskyttelsesområder, henholdsvis EF-Habitat- og EF-Fuglebeskyttelsesområde. Kommunen vil afvente at udarbejde en sådan konsekvensvurdering, indtil resultatet af ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinien foreligger, idet projektet ikke kan realiseres uden en sådan dispensation. Krav til dokumentation og forudsætninger for projektet Det der er afgørende for om der kan gives en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 er følgende: - om der sker en væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlagets fuglearter og naturtyper i området? - om der sker en væsentlig negativ påvirkning af områdets Bilag 4 arter efter Habitatdirektivet. - om der sker en væsentlig negativ påvirkning af fugle på Bilag 1. - at der er sikker viden om og høj grad af sandsynlighed for at den kanalisering der må antages at ske af den eksisterende færdsel på strandengene vil opveje den negative effekt af den øgede trafik på den vestlige side af Krebsehavet. Dette skal vurderes ud fra bedste videnskabelige viden på området, idet det ikke umiddelbart kan afvises, at projektet kan have en negativ effekt på de udpegede områder. Der må således ikke være rimelig tvivl om projektets virkninger for at kunne godkende det efter habitatbekendtgørelsen. En række forudsætninger vil kunne ligge til grund for en vurdering af disse forhold. Enten ved at de er indarbejdet direkte i projektet som mulige eller tvungne afværgeforanstaltninger eller derved at de antages at ligge til grund. Det være sig f.eks. at: 1) Adgang til stien kun vil kunne ske uden for fuglenes primære yngletid, dvs. at der bliver adgang forbudt i perioden 1. april til 15. juli. Et sådant forbud skal kunne håndhæves og det skal være realistisk at det virker efter hensigten. Broen over Krebsehavet skal kunne lukkes og begge ender af stien skal kunne lukkes for færsel. Det er formodentligt politisk uacceptabelt at lukke stien dele af året, hvorfor denne afværgeforanstaltning ikke forventes at ville kunne bruges. 2) Adgang kan, som andre steder, kun ske til fods og kun med hunde i snor. I praksis er der mange problemer med løsgående hunde generelt i Danmark, og de er blevet flere i de senere år. Der er i forvejen skiltning i området øst for Krebsehavet der påbyder at Side 4/6

5 have hunden i snor. Det vurderes ikke at være realistisk i praksis at håndhæve et forbud mod løsgående hunde. Den negative effekt på fuglelivet af en øget mængde løsgående hunde i området vest for Krebsehavet skal derfor være ikke-væsentlig/negligerbar for at projektet kan realiseres. Ifølge naturbeskyttelsesloven er der endvidere offentlig adgang til strande for førere der har kontrol over deres løse hund i perioden 1/10-31/3. 3) Stierne etableres væsentligst som trampestier der vil have en minimal effekt på vegetationen. 4) Stierne ikke inddirekte vil betyde at den landbrugsmæssige drift af strandengen til afgræsning ophører. De værdifulde dele af strandengen er væsentligt afhængige af en ekstensiv afgræsning. Det vil være en forudsætning for etablering af stien at den ikke medvirker til opsplitning af naturområderne på strandengen eller til manglende ekstensiv drift af naturtypen. Side 5/6

6 Kortbilag med forslag A, B, C samt det tidligere stiprojekt Afdeling, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Teknik og Forsyning Side 1/6