Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Transkript

1 Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

2 Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen. Her samarbejder forskningsinstitutioner, skoler og kommuner om at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Dette gøres ved at skolernes lærere og pædagoger anvender en fælles analysemodel til forståelse af de pædagogiske udfordringer. Analysemodellen sikrer en systematisk anvendelse af den viden den pædagogiske medarbejder allerede har. LP-modellen giver mulighed for en analyse af læringsmiljøet i børnehøjde. Analysemodellen benævnes til daglig som LP-modellen, hvor L står for læringsmiljø og P står for pædagogisk analyse. Det overordnede formål er at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen, elevernes trivsel, personalets arbejdsglæde og faglighed samt forældrenes tilfredshed med skolen. Det nyskabende i udviklingsarbejdet ligger i at medarbejderne foretager en systematisk og vidensbaseret refleksion understøttet af PPR/Familierådgivningen, samt en systematiske evaluering som opfølgning på iværksatte tiltag. Fagchef Jesper Kjærulff Marts 2008

3 LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk analyse På baggrund af en pædagogisk analyse af egen praksis, skal skolens medarbejdere forholde sig til, hvordan de kan tolke elevernes handlinger, med vægt på bl.a. relationelle forhold, klasseledelse, undervisningsstrategier og udvikling af social kompetence. Den pædagogiske indsats skal være rettet mod de faktorer som udløser og opretholder problemadfærd i skolen. LP-modellen tager udgangspunkt i hvordan den enkelte medarbejder (lærer eller pædagog) oplever de pædagogiske udfordringer. Et af de konkrete formål med Læringsmiljø og Pædagogisk analyse er at udvikle en ny fælles refleksionskultur; og heri findes også skolens største udfordring, fortæller skoleforskerne os. Refleksionen understøtter den faglige udvikling, hos de ansatte, samtidig med at arbejdsglædens øges. Skolen har brug for fleksibilitet i tanke og handling. Konkret skal det pædagogiske personale danne sig et overblik, indhente relevante informationer om undervisningen, samarbejdet, miljøet og relationerne og handle på de mange faktuelle forhold der påvirker læringsmiljøet. LP-modellens teorigrundlag Internationale forskere er meget enige i at, elevernes læring og adfærd i skolen hænger sammen med en række forhold i skolens læringsmiljø.

4 Derfor anvender LP-modellen systemteori for at forstå, hvordan eleverne hele tiden er i interaktion med omgivelserne. Ved at ændre på faktorer i omgivelserne vil man kunne ændre på elevernes læringssituation. Det er lettere at ændre på et system end på et menneske, er hypotesen bag initiativet. LP-modellen er ikke nogen ny mirakelkur. Modellen handler om at systematisere den pædagogiske viden læreren (det pædagogiske personale) allerede har. Thomas Nordahl Evaluering Norsk skoleforskning viser, at systematisk arbejde med LP-modellen er med til at forbedre læringsmiljøet. Evalueringen viser at et systematisk arbejde med at forbedre læringsmiljøet Øger elevernes faglige udbytte Øger elevernes trivsel Øger personalets arbejdsglæde og faglighed Øger forældrenes tilfredshed med skolen

5 Dansk forskning I Vordingborg Kommune sker implementering af LP-modellen og den deraf følgende samarbejdskultur i et samarbejde mellem skolerne og den kommunale Familierådgivning (PPR). Skolernes implementering af LP-modellen, herunder elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende af et forskningssamarbejde mellem professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, professor Niels Egelund og forskningsleder Bent B. Andresen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet samt Videncenter for Evaluering i Praksis (CEPRA). LP-modellen initieres i Danmark af University College Nordjylland (UCN). Se Det er med forskningsmæssig baggrund (evidens) sandsynligheden for at den systemiske og systematiske brug af LP-modellen vil øge det gode læringsmiljø, det gode arbejdsmiljø samt fagligheden og den generelle trivsel hos både børn og voksne. Den gode cirkel Forbedret læringsmiljø Forbedret arbejdsmiljø LP-modellen Øget faglighed og trivsel hos både elever og personale

6 Praksiseksempel på arbejdet med analysemodellen Allerede efter 2 uger kunne vi mærke en forskel. Klassekammeraterne fortalte i klassens time, at der havde været færre situationer hvor de havde mærket Jespers dårlige adfærd. Vi skulle som voksne lige have strammet lidt op omkring nogle af tiltagene som var vanskeligere at gennemføre end først antaget, men vi besluttede at gøre det bedre til næste gang. Efter 4 uger gik det bare så meget bedre... Det er problemet, der er problemet. Peter Lang Fortalt af en medarbejdergruppe der har arbejdet systematisk med LP-modellen i 2 år. Her er hele forløbet: Klasselæreren, som er en erfaren og dygtig lærer, fortalte sine kolleger i LPgruppen hvordan hun så udfordringen. Hun følte at hun var kørt fast og ikke kunne komme videre. Jesper slår og sparker alle sine kammerater på gangene og i klassen, vil ikke høre hvad de voksne siger, fjoller og laver ballade overfor alt og alle, og er ikke til at komme i ordentlig kontakt med, og sakker ret meget bagud fagligt... (udfordringen) Første trin var så at vælge hvilken opgave af alle de der var fremlagt der skulle tages fat i først hvad der fyldte mest:

7 Jesper slår og sparker når han skal ind og ud af klassen, og når han går rundt i klassen. Dette blev målet for indsatsen. Derefter blev der indhentet mere information, som var med til at sikre at sagen blev set fra flere sider. Næste trin var en fælles kollegial analyse, for at forstå hvad der fastholdt Jesper i det kendte mønster: Hvad var hans motivation? (aktørperspektivet) Kunne det være usikkerhed/frustration? Søger han opmærksomhed? Keder han sig? Kan han ikke klare de stillede opgaver? Er det måske for svært? Forsøger han at komme ind i et fællesskab, i en gruppe? Analysen viste at Jesper hele tiden var i bevægelse og skabte uro når han gik tværs gennem lokalet. Klassekammeraterne reagerede ved at blive utrygge, nogle græd ofte. Fire af drengene nærmest jublede og opildnede ham. Der var en unødig stor afstand til nødvendige ting som Jesper konstant ville have fat i bøger, papir, reoler, skraldebøtte o.s.v. Og de voksne skældte ud, skældte ud, skældte ud... Men det førte ikke til nogen positive forandringer! Medarbejderne besluttede sig for at fjerne mulighederne for at Jesper havnede i situationer hvor han kunne komme til at slå og sparke sine kammerater. De ville give ham tydelig og hurtig tilbagemelding, når han gjorde noget der var godt. (Fokusere på de gode historier det der lykkes). Desuden ville de skælde mindre ud. Reducere kammeraternes reaktion ved at opfordre til anden adfærd. En voksen skulle følge Jesper ind og ud af klassen. Flytte bøger, reoler, skraldespand o.lign. tættere til Jespers plads. Allerede efter 2 uger kunne vi mærke en forskel. Klassekammeraterne fortalte i klassens time, at der havde været færre situationer hvor de havde mærket Jespers dårlige adfærd. Jesper fik ofte opmærksomhed når de voksne forsøgte at tale ham tilrette. Jesper slap tit for at fuldføre en opgave.

8 Analyse del Formulering af udfordringer, tema eller problemer Målformulering Indhentning af information Analyse og refleksion Strategi og initiativdel Vedtagelse af strategier og initiativer Gennemførelse af valgte strategier Det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at være barn og ung i kommunens institutioner. Vision fra børnepolitikken Evaluering Revidering Det gode læringsmiljø i Vordingborg kommune. Det gode udviklingsstøttende læringsmiljø opstår når børn og voksne Oplever betydningsfulde og støttende relationer og netværk. Deltager i betydningsfulde begivenheder Oplever at deres personlige styrker og kompetencer inddrages Oplever at deres faglige styrker og kompetencer inddrages Den pædagogiske indsats skal understøtte børnepolitikken, både teoretisk og praktisk. 8

9 Fælles sammenhængende læringsgrundlag Fællesskab Mangfoldighed Betydningsfulde relationer og netværk Betydningsfulde begivenheder Personlige styrker og kompetencer Faglige styrker og kompetencer Børnepolitikken Vordingborg Kommune har derfor skabt fælles retningslinier for alt det pædagogiske arbejde, ved at formulere et fælles og sammenhængende læringsgrundlag ud fra tanken om, at både store og små børn grundlæggende har brug for det samme: Gode udviklingsstøttende læringsmiljøer. Det pædagogiske hus i Vordingborg Kommune og børnepolitikken Målet er helhed, kvalitet og sammenhæng i indsatsen overfor alle kommunens børn og unge. Huset er en måde at konkretisere de politiske visioner på, så vi sikrer at den pædagogiske indsats understøtter de politiske visioner både teoretisk og på det praktiske pædagogiske plan.

10 Systemstrukturen bestemmer adfærden, som bestemmer begivenhederne (hvem gør hvad). Analysen af denne sammenhæng med passende opfølgning gør en stor forskel i skoleudvikling. Forskningsleder, Bent B. Andresen Samarbejde Analysemodellen giver mulighed for god kollegial støtte der kan modvirke faglig isolation, samtidig med at brug af analysemodellen kan fremme den faglige udvikling. Projektet er en del af en organisationsudviklingsmodel, der har til formål at inspirere, skabe og dele ny viden. Alle skoler bruger samme model Centralt i udviklingsarbejdet LP-modellen står ideen om et fælles fagsprog, der kan bidrage til udviklingen af de kollegiale fællesskaber både internt og eksternt mellem skolerne. Ved at ændre på betydningsfulde faktorer i læringsmiljøet, herunder skolekulturen vil sandsynligheden for at evalueringen vil vise at en systematisk 10

11 anvendelse af analysemodellen bidrager til en øget forståelse af hvordan elevernes læring og adfærd kan ændres i positiv retning. Efter juli 2010, forventes det at analysemodellen er implementeret på alle skolerne i Vordingborg kommune. Børnepolitikken Målet er helhed, kvalitet og sammenhæng i indsatsen overfor alle kommunens børn og unge. Arbejdet med Læringsmiljø og Pædagogisk analyse understøtter særligt delmål 1,2,4,5. Projektet skal bla. bidrage til udvikling af en ny refleksionskultur, der både understøtter rummeligheden (delmål) og personalets faglighed (delmål). Samtidig er indsatsen både tidlig og forebyggende (delmål). Børnepolikken har fem delmål: 1. Tidlig og forebyggende indsats 2. Indsats i lokalområdet 3. Sundhed, kost og trivsel 4. Plads til alle 5. Faglighed 11

12 Alle skoler er med i udviklingsarbejdet. Kontakt din lokale skoleleder hvis du vil vide mere. Eller læs på Fagsekretariatet for pædagogik Fagchef Jesper Kjærulff Vordingborg Kommune jek@vordingborg.dk Skoleleder Leif Iversen Hjertebjergskolen 12 lei@vordingborg.dk