Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Transkript

1 Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største FAI trekant i Danmark. Sidste gang jeg forsøgte var i 2012, hvor jeg nåede rundt om alle 3 vendepunkter men desværre faldt ned på vej hjem fra det sidste. Det var surt Grunden til jeg er så forelsket i den slags opgaver er, at der er lidt eventyr ved dem. Man skal ud i alle hjørnerne, virkeligt udnytte vejret optimalt, og som oftest er man den eneste idiot der flyver de ruter. Alle andre holder sig inde i midten af Jylland i det gode vejr og tjener bunkevis af termikligapoint. Jeg elsker eventyret ved de lange ture. Med motor behøver man heller ikke frygte en udelanding så meget. Jeg var blevet spurgt om jeg ville lave opgaver til vores kombinerede DIKO, åbent hus og jubilæumsfejring, og det kunne da være sjovt. Men jeg ville jo gerne i luften tidligt, og det kolliderede lidt med DIKO. For det første var DIKO briefing først klokken 10 - for det andet blev min kære flyver spærret inde af alle de termikgale piloter, der var mødt op. Så jeg var en smule desperat og stresset, da briefingen endeligt begyndte. Erik var startet for næsten en time siden! Heldigvis kom Michael til undsætning. Jeg briefede vejr og opgave - det tog cirka 3 minutter. Så forlod jeg hastigt de lettere forundrede DIKO-piloter med den længste opgave der nogensinde er udskrevet i DIKO (324 km) og hastede ned til MA, mens Michael briefede pladsopstilling og for øvrigt tog sig af alle de spørgsmål de stakkels forvildede piloter efterhånden kom frem med. Så jeg sad i flyveren da briefingen var færdig. Jeg brugte motoren højt op denne gang, da jeg ikke ville spilde mere tid end nødvendigt for at komme op før starten. Så på med transponder, kalde Billund og så snart motoren var kold - ind med den og af sted det gik! Klokken var 10:36, da jeg passerede Hammer på vej mod Valdemar slot på Tåsinge. For at komme derover skulle jeg nu først passere Lillebælt. Basen var i godt 1000 meter, men når jeg så over vandet til Fyn så basen noget lavere ud derovre, og der var langt fra kysten til de første skyer. Det kunne give problemer når jeg skulle retur Flot udsigt mod syd ned over Lillebælt. Men det ser lidt lavt ud på Fyns-siden Nå, men jeg skulle jo over, så fra den sidste sky midt over Vejle fjord gik det på bedste glid direkte mod de nærmeste skyer. Der var nogle godt udseende skyer længere ind over Fyn, men de første så noget lave og usle ud.

2 Udsigten på turen mod Fyn. Der er altså meget vand at flyve over, og det ser ikke strålende ud på den anden side. Jeg kom over og nåede de første småskyer - eller rettere sagt, jeg fløj nærmest gennem dem, for basen var i 600 meter. Så der var ikke andet at gøre end at fortsætte og håbe på det bedste. Lidt længere inde var de næste skyer i 700 meter, og stiget var ½ meter. Det måtte så være godt nok. I land på Fyn - flot udsigt! Hvem kan finde Johns sommerhus? På den måde fik jeg listet mig ind til de godt udseende skyer, men de skuffede også. Godt en meter var det bedste jeg fandt. Det blev først for alvor godt kort før Svendborg - her nåede basen op i godt 100 meter, og stiget op på knap 1 ½ meter. Til gengæld blæste det 30 km/t fra nord! Jeg fik vendt, og så skulle jeg mod vinden tilbage til Jylland. Jeg havde oprindeligt håbet at kunne flyve direkte fra Fyn til Juelsminde, da det var den korteste rute, og jeg før har fløjet den vej. Men denne dag var det ikke muligt. Vinden ødelagde al termik på den nordlige og vestlige del af Fyn, og i Jylland var der en søbrisefront der var kaget ud med masser af mellemhøje skyer så der så ud som om der overhovedet ikke var termik derovre. UF. Nu var gode råd dyre!

3 Vejen tilbage. Kan man nå den fjerne kystlinje og få fat i termikken med 25 km/t modvind? Nej, det tør jeg ikke! Kursen til Juelsminde turde jeg ikke tage, så derfor måtte jeg tage den lange vej rundt. Kurs direkte mod vest over forbi Skærbækværket. Jeg har tidligere prøvet at flyve den vej over og nærmest få fat i termikken i højde med Skærbækværkets skorsten (OK, måske lidt overdrevet), så selv om jeg kom lavt ned havde jeg stadig en smule optimisme. Men himlen så håbløs ud - hvordan skulle der være termik i sådan en omgang mudder? Men jeg var heldig og fik fat i en fin lille boble i knap 400 meter. På med transponder, fat i Billund tower og få tilladelse til at gå nordpå, og så kurs mod Vejle hvor skyerne stod meget højere. Imidlertid kunne jeg ikke finde ud af termikken, så jeg bøvlede løs i mellemhøjde (mellem 600 og 1000 meter) indtil kort før Horsens hvor jeg tog en 1 ½ meter boble til 1500 meter. Nu var klokken 14:30, og jeg havde stadig 430 kilometer tilbage af dagens opgave Men hvad, jeg havde jo ikke andet at lave den dag, så jeg fortsatte mod Øster Vrå. Og her begyndte det så at gå godt. Der stod skyer med rimelige bobler med jævne mellemrum, og da jeg nåede op til Rold skov blev det nærmest til en slags skygade, så jeg kun skulle tage bobler med lange mellemrum og derved kunne nøjes med de bedste. Skygaden gik næsten helt til Øster Vrå - den stoppede kun 5 kilometer før vendepunktet, så det var fedt.

4 Et fint billede af MA s FLARM-antenne - og hvis man kikker godt efter kan man se Skagen ude i horisonten. Jeg kom ikke helt derop denne gang. Fra Horsens var det gået med 94 km/t i 20 km/t modvind, så jeg fik vendt Øster Vrå klokken 16:15. Det var godt nok en time senere end jeg havde håbet på, men nu havde jeg jo medvind hjemad, så måske? En forsigtig optimisme spirede Nu skulle jeg mod sydvest, men den direkte rute går over Limfjorden og den er ikke berømt for sin gode termik. Så jeg fulgt skygaden tilbage til Rold skov, hvor jeg kunne sætte kursen mere mod vest. Nord for Viborg ved Skals fik jeg en god boble til knap 1500 meter, men vestpå var det blåt et langt stykke indtil der lå en nordsydgående skygade. Så ned på bedste glid og af sted det gik. Via en lille tot der gav lidt højde nåede jeg skygaden nord for Aulum, og den fik mig op i 1400 meter. Nu kunne jeg nå Hee, der var sidste vendepunkt - og derude var endnu en skygade, faktisk en søbrisefront. Godt med termik, men søbrisefronter er typisk ret lave - så ville jeg kunne komme tilbage? På vej mod sidste vendepunkt og den søbrisefront, der skal hjælpe mig tilbage til termikken -

5 forhåbentligt. Jeg kom ud til fronten og kunne se på vindmøllerne på jorden, at vinden var NNV på vestsiden men NNØ øst for fronten. Det tydede godt. Og ganske rigtigt - jeg fandt lidt stig. Som forventet var skyerne på vestsiden af fronten lavere end på østsiden, så jeg vendte vendepunktet, gik i top på vestsiden af fronten, fløj mod øst og listede mig lidt højere. Og så gik det på bedste glid tilbage mod den skygade, jeg havde forladt. Benet fra Øster Vrå til Hee var gennemført med 102 km/t. Skygaden så ret svagelig ud, så jeg var noget nervøs - men jeg fløj lige ind i en fin boble, der fik mig op i en marginal slutglidshøjde. Kunne det gå? Så skulle vi lige kunne glide hjem Jeg listede af sted på bedste glid, og stille og roligt blev sluthøjden bedre. Da jeg nåede til Brande stod der nogle fine skyer, så jeg tog lige lidt ekstra højde så jeg var 100% sikker på at nå hjem. Og så kom jeg altså igennem opgaven og var hjemme klokken 18:50. FED tur. Og jeg fik et par fadøl for at fejre turen ved jubilæumsfesten om aftenen - det var sjovt! Søndag fløj Stig Øye en 630 km trekant med start i Kalundborg. Vi har sammenlignet filer, og min skulle være 1 kilometer længere end hans - så jeg får rekorden, hvis min dokumentation ellers holder. Underligt sammenfald - 2 rekordflyvninger på samme weekend! Nedenfor ses GPS track og barogram for turen. Med flyverhilsen Mads

6

7