"Development of a center for living donation incorporating the roll of the nurse as medical director". D. Lapointe, Rudlow. USA
|
|
- Edvard Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EASL 2014 Nursesessions (1. dag) "Development of a center for living donation incorporating the roll of the nurse as medical director". D. Lapointe, Rudlow. USA En sygeplejerske fra USA fortalte om sit arbejde som leder af et forholdsvis nyt center fra 2012, der tog sig af de mennesker, der af en eller anden årsag havde valgt at donere en eller flere leverlapper (max 2, men det giver nok sig selv mere eller mindre!). "Donercare" blev det kaldt. Hun havde følt, at der manglede fokus på både de fysiske men også de psykiske aspekter af det at være donorer. De blev ofte, efter få kontroller i løbet af det første år efter operationen, afsluttet i doner centeret uden at have oplevet samtaler hverken inden eller bagefter om det, de havde været igennem. USA mangler, som i så mange andre lande, ofte leverdonorer og spørgsmålet var om man også tog ordentlig hånd om dem, der så valgte at blive donorer og om de var ordentligt klædt på til at kunne træffe dette valg. På sigt skulle det også gør det mere tiltrækkende at blive donorer og således tiltrække flere raske mennesker til at blive donorer. Hun fokuserede herudover også en del på hendes rolle som sygeplejerske og at man både økonomisk men også rent fagligt udemærket kunne bruge specialiserede sygeplejersker til at tage sig af denne "patientgruppe". Hun gav udtryk for, at hun godt var klar over, at det ikke i alle lande var muligt at overlade ansvaret for dette teamwork til sygeplejersker. "Give well live well" var for hende et paradigmeskift fra kun at fokusere på de syge til også at se på donorerne. Fokus på de psykiske aspekter, som de efterhånden havde erfaring med, kunne komme i en eller anden form og grad for donorerne. De oplevede, at jo bedre donoren blev klædt på før og efter operationen, jo større livskvalitet gav de udtryk for ved senere kontroller. Centeret klæder således, i samarbejde med levertransplantationsafdelingen både donoren, men også modtageren på til opgaven. Sygeplejersken skal have en stor viden omkring transplantationen, have en holistisk tilgang og kunne uddanne/ formidle sin viden til modtager og donor bl.a. mht de psykiske reaktioner. "Involvement of CNS for the management of patients with liverdisease" J. M Morvillers, France, Center på Mount Sinai Quality Study: Oplægget handlede om hvor stor en betydning vores rolle er i kontakten/plejen af patienter med leversygdomme. Afdelingen var bygget op omkring et tæt teamsamarbejde mellem læger, sygeplejersker og sekretærer. Han begrundede sygeplejerskernes store rolle for denne patientgruppe med at vi først og fremmest var en billigere arbejdskraft og at vi har mere tid til at sætte os ind i de regler og etiske aspekter, der kunne være dynamiske.
2 Fokus var på kontaktsygeplejen fra første dag i ambulatoriet, hvor forberedelse på en evt. kommende levertransplantation påbegyndtes. Endvidere var der ligeledes fokus på donorerne. De benyttede sig af et mentorprogram, hvor tidligere donorer mødtes med kommende donorer for at sætte dem ind i, hvad det kan have af betydning både fysisk (lige efter operationen) og psykisk. På denne måde søgte de at sikre, at donorerne var vel forberedte. Opfølgningen bagefter gav ikke altid lige stor mening for donorerne, men man syntes, at det var vigtigt, at de kom til en samtale for at sikre, at de både var psykisk og fysisk i orden. Det økonomiske aspekt (fx sygemelding fra job m.m.) blev der ligeledes fokuseret på allerede fra start af. Samtalerne med sygeplejerskerne fandt sted flere gange indenfor det første år efter operationen. Sygeplejerskerne på afdelingen følte med denne tilgang både til patienterne og til donorerne, at de sikrede dem oplevelsen af empowerment. På afdelingen blev der udført audit hver 3 år plus "stikprøver" for på denne måde at sikre kvaliteten på afdelingen. Slut på nursesession. Hvilke præparater er på vej og hvornår? Her henvises endvidere til de kommende guidelines og evt. hjemmesiden Hepatitis.dk Vi har allerede Sofosbuvir (Sovaldi) på hylden i ambulatoriet og denne kan kombineres med enten Interferon+Ribavirin eller med Ribavirin alene (afhænger af genotype). Disse kombinationer er dog ikke særlig stærke og har slet ikke samme fine SVR profil, som hvis det blev kombineret med Daclatasovir. Daclatasovir er sammen med Simeprevir de 2 andre af de antivirale produkter, der kommer i løbet af sommeren/efteråret Flere præparater og sammensætninger er på vej men først i 2015 (Foldaprevir, Ledipasfovir, AB Ribavirin, for bare at nævne nogen af dem). Simeprevir har dog den svaghed, at for genotype 3 patienter, der er smittet med et særligt virus bærende en NS3 polymorfisme (Q80K), så har Simeprevir kun op til 60% SVR modsat % for alle andre kombinationer af alle de præparater, der er på vej. En undersøgelse for Q80K kan laves indenfor 24 timer og kan ske ved blot at ringe til Henrik Krarup i Ålborg som kan lave den af allerede eksisterende materiale fra patienten (ligesom når vi mangler en genoundertype på patienten). Der er en del patienter inficeret med denne polymorfisme i England, men det formodes ikke at være et stort problem i DK. Spørgsmålet er, om vi skal teste alle med genotype 3 for Q80K inden behandling med Simeprevir? Dette skal vi være opmærksom på hver gang behandling til en patient med genotype 3 kommer på tale. Det gennemgående spørgsmål og fokus har været den økonomiske mulige tilgang til disse nye præparater. Alle er meget optimistiske og mener, at man helt kan udfase interferon til alle patienter med F2 eller mere. Men der vil være lande, der ikke kan følge med af økonomiske årsager. Gilead (Sovaldi) har nu tilbudt Ægypten en discount på 99% på deres Sovaldiprodukt! BMS (Simeprevir) mener, at deres produktpris vil ligge ca 30-40% under Sovaldis! Sofosbuvir, Foldaprevir, Daclatasovir og Simeprevir har ikke mange drug-drug interaktioner. Ingen lead in ved behandling med præparaterne. Guidelines anbefaler kontrol mht adherence og HCV RNA 2,4,6,12 og herefter 18 og 24 uger efter behandlingsophør. Afd Q vælger dog en tættere
3 kontrol både under og efter behandling. Ved manglende RVR 4 uger efter start af behandling afbrydes behandlingen (tjek dog lige guidelines for dette når de nye præparater kommer). De bivirkninger, der blev nævnt på konferencen for Simeprevir, handlede primært om udslæt indenfor de første 4 uger (dog kun mildt og intet der afbrød behandlingen). Fotosensibilitet primært i de første 4 uger. Dyspnø, hovedpine, træthed. Dog skal man huske på, at alle de erfaringer, der er gjort mht. SVR og bivirkninger er lavet under Clinical Trials og at "den virkelige verden" kan se noget mere kompleks ud. Der blev ikke nævnt ret meget om bivirkninger og Simeprevir var det eneste jeg hørte lidt om i forhold til dette. Næstsidste dag på konferencen fremlagdes behandlingsguidelines for de kommende præparater, der var blevet diskuteret på konferencen. Peter har pt. allerede lagt dem ud på hjemmesiden Hepatitis.dk Der var store forhåbninger til de nye præparater, men også enighed om, at der udover dem som kommer nu i løbet af 2014 vil komme endnu bedre kombinationsmuligheder, der helt uden brug af Ribavirin, kan komme op over en SVR rate på over 90. Dette både for patienter med og uden cirrose! Behandlingslængden syntes også at have en tendens til at blive kortere og kortere. Fra nu at snakke om 12 til 24 uger snakkede man om behandlingslængder på helt ned til 6 uger! (3 stofsbehandling, studier pågår pt. så man havde ikke nogle resultater pt.). Vi skal fortsat tage genoundertyperne i betragtning, når den rette behandling skal findes, da der fortsat er forskel i SVR. Patienter, der ikke blev raske på Telaprevir/Boceprevir har lige så stor SVR chancer på de nye behandlinger. Det har således ingen betydning, at de har været behandlet med disse tidligere. Resistensproblematikken overfor de nye stoffer var en stor bekymring på konferencen. Når der dog er en SVR rate over 90 på de fleste kommende kombinationer skulle man ikke tro at dette kunne have en betydning. Men man må ikke overse denne risiko i fremtiden. Der er kun registreret 1 patient smittet med et resistent virus og derudover har man kun ca 18 måneders erfaring pt. at gå ud fra. Guidelines skulle derfor gerne vise den fremtidige betydning af en stærk backbone (nukleosidanaloger) i behandlingerne. Dvs. at kombinationerne af de forskellige grupper af præparater skal indeholde mindst et præparat, der har en høj resistensbarriere. Stor fokus på co-inficerede patienter. Der blev igen understreget vigtigheden af at tjekke for coinficering med hepatitis D for HIV/HBV inficerede patienter, da hepatitis D accelerer udviklingen af cirrose. Patienter co-inficeret med både hep. B og C er som bekendt også i øget risiko for HCC. Under en evt. behandling for hep. C skal man monitorere HBV-DNA tæt.
4 Co-inficerede med HIV/HCV er "Double Trouble for the liver". En påvirkning af CD4-cellerne i tarmslimhinden øger risikoen for bakteriel smitte fra tarmen. Denne patientgruppe har derfor en meget høj mortalitetsrate, hvis de dekompenserer. Kaldes multi systemic disorder dvs. at det ikke kun er leveren, der berøres ved co-inficering. Der har tidligere været lav SVR på denne patientgruppe, men med de nye præparater skulle fremtiden være mere lovende. Dog måtte man ikke glemme problematikken med drug - drug interaktioner. Patienter i behandling for deres HIV responderede bedre på behandling for heptitis C, men der kunne således være problemer med interaktioner. Man mentel at man skulle behandle disse co-inficerede uagtet deres fibrosestadie. HCC problematikken. Er den 5 mest dødelige sygdom i verden. Behandling af HCC vanskeligøres for hepatitis C patienter, da de samtidig har cirrose (dette jo ikke nødvendigvis gældende for hepatitis B patienter). Behandling af HCC har ofte svære bivirkninger såsom kvalme, appetitløshed, og vægttab. Sidstnævnte jo noget cirrosepatienter i forvejen kæmper med pga. manglende sukkerdepoter og derfor hurtigere indtræder i fastetilstanden. Eftersom andelen af patienter med cirrose øges, specielt pga. late presenters øges risikoen således for, at flere og flere får HCC og skal behandles for dette. Mørketallet estimeres til at ligge imellem og pt. i DK. Vi må derfor alle forholde os til netop disse komplikationer. Igennem de sidste 20 år er der ikke sket nogen forbedring af overlevelsen for HCC patienter. Pga. de nye behandlingsmetoder med peroral behandling af HCC patienter kontra IV kemoterapi befinder der sig mange flere sårbare patienter oftest alene i hjemmene under behandlingen, der jo oftest har de samme bivirkninger gastroentestinalt som ved infusion. Mange hepatitispatienter har ofte af den ene eller den anden årsag ikke et stort netværk og der hersker et større social skel end blandt andre patientgrupper. Dette kan være hæmmende for livskvaliteten modsat de patienter, der får omsorg på sygehusene under HCC behandlingen. Der opfordres derfor til mere fokus på og interventioner overfor disse patienter, der får behandling i hjemmet og som har mindre kontakt til behandlingsafdelingen. Til debat var også vores rolle i sundhedsvæsnet i forhold til, om det gav mening for patienten at få livsforlængende behandling for deres HCC, da prognosen for livsforlængende behandling for patienter med HCC plus cirrose pt. er meget dårlig. Spørgsmålet er for mange patienter om de skal vælge behandling og få forlænget deres liv med flere måneder (sjældent år) med mange bivirkninger eller om de hellere skulle vælge færre overlevelsesmåneder uden bivirkninger, men kun døje med de symptomer, der nu alligevel ville være der pga. HCC/cirrosen? Vigtigt var det at sygeplejersken hjalp patienten med at få et realistisk billede af hvad de kunne nå i den sidste tid. Hvad der gav mening/livskvalitet. Sørge for at patienten ikke udsatte ting i livet de gerne ville nå at opleve. At turde gå ind i den svære samtale om hvad der skal ske i den sidste del af deres liv. At forberede dem på hvad der lige så langsomt vil ske når leveren sætter ud. Få involveret deres praktiserende læge m.m. I de sidste år er der kommet mere fokus på dødligheden for hepatitis B og C sat op imod dødligheden for hiv. Dvs at man skal tage det lige så seriøst nu mht hepatitis B og C som man gjorde dengang med hiv, da behandling for hiv endelig var mulig. Man skal arbejde på at skabe
5 tilgang til behandlingen ud fra nogle af de samme udfordringer, som man havde med hiv og fortsat har i mange fx afrikanske lande hvor områder kan være svært tilgængelige, stigmatisering, kultur og regeringernes forhold til at modtage hjælpen kan være en stor udfordring. Screening for hepatitis B samtidig med HIV bliver mere og mere implementeret i de lande, hvor man i forvejen bruger store ressourcer på at screene for HIV. Dette inklusiv undervisning i smitte og behandling. Mørketal var et stort emne på konferencen. En fransk undersøgelse viste at for Frankrigs vedkommende var mørketallet for henholdsvis HCV og HBV: HCV: Var et stort antal af befolkningen (især kvinder) født imellem skønnet til at være udiagnosticeret (babyboomers). HBV: Var det mennesker imellem år, som man mente tilhørte den største gruppe af udiagnosticerede (formentlig pga den store indvandring fra lande med stor forekomst af vertikalt smittede personer) Man skønnede, at der fandtes et mørketal i Frankrig på omkring mennesker i I England arbejder man på at screene alle immigranter af samme årsag. De har med denne viden forsøgt at opsøge bestemte samfundsgrupper af forskellige immigranter enten per brev eller telefonisk og få dem screenet. Dette har kostet tid og penge men det menes at være cost effektivt i sidste ende. Reinficering: Flere lande har i flere år forsøgt at behandle aktive misbrugere for at stoppe smittekæder. Fokus har nu været på reinficering af denne gruppe og studier i Spanien viser at 1 ud af 3 bliver reinficerede. I andre lande er det op til 40 %. Guidelines har nu også fokus på follow up hvert år efter behandling. Ribavirin er for de fleste naive patienter på vej ud af behandlingen. Mange af de nye stoffer (2015 og frem) har ingen drug-drug interaktioner, hvilket har stor betydning for transplanterede patienter i fx Tracolimusbehandling. Ej heller co-inficerede hivpatienter i behandling kan få problemer. Sofosbuvir må ikke gives til patienter med en GFR mindre end 30 Ingen data for behandling af børn med de nye stoffer. Jo længere man er SVR inden levertransplantation jo større er chancen for at man forbliver SVR. Målet er så kort en behandlingstid som muligt da dette vil være en økonomisk fordel pga. priserne på de nye stoffer. Pt. er det kun 3 % af alle diagnosticerede, der bliver behandlet og færre der opnår SVR. Målet er at alle med hepatitis C bliver diagnosticeret, behandlet og kureret. Tæt monitorering af tidligere dekompenserede patienter i ny behandling. Co-inficerede HCV/HBV skal have samme behandling for hepatitis C.
6 Ingen data på behandling med de nye stoffer på akutinficerede. Her tænkes især på tanken om brugen af de nye præparater i PEP behandling af personale, der har stukket sig på en kendt hepatitis C patient. Det kunne være interessant om det i fremtiden var muligt at kunne tilbyde dette i afdelingen. Understregning af vigtigheden af, at behandlingstilbuddene også indbefatter aktive misbrugere og patienter på substitutionsbehandling (lægeordineret heroin/ metadon) Fordi Sofosbuvir har en høj resistensbarriere (også kaldet back bone) vil alle de andre (stoffer) gerne "lege" med dette præparat. Dog kommer der flere med høj resistensbarriere om nogle år. Sofosbuvir (Gilead) har vi på hylderne nu. Daclatasvir (BMS) kommer september Simeprevir kommer (BMS) Juni 2014 Mvh. Pernille Sauer, hepatitisansvarlig sygeplejerske på afd. Q
Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereGenerelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:
Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand
Læs mereViral hepatitis. Hepatitis C
Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion
Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner
2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereBILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER
BILAG IV VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER Videnskabelige konklusioner Co-infektion med hepatitis В-virus (HBV) og hepatitis C-virus (HCV) er ikke ualmindeligt grundet de overlappende smitteveje. HCV-infektion
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mere2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2
2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereDISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE
Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015
Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs mereSHARED ADDICTION CARE COPENHAGEN. Ph.d. studerende Marianne Linnet SOCIALFORVALTNINGEN
SHARED ADDICTION CARE COPENHAGEN Ph.d. studerende Marianne Linnet SOCIALFORVALTNINGEN DAGENS PROGRAM Problemets karakter Stofmisbrugerne Hepatitis C Antal smittede Hvad er risikoadfærd? Opgavens karakter?
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs mereEn lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.
Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereHvordan vurderer du kursets relevans for dig? Hvordan vil du alt i alt beskrive dit udbytte af kurset?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Evaluering, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Evaluering bruges som begreb og begrundelse i snart sagt alle sammenhænge.
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereMANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO
MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereMyter øger risiko for hiv
Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte
Læs mereBilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet
Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør
Læs mereHepatitis C-frit Syd
Hepatitis C-frit Syd Oplæg til Region Syddanmarks Sundhedsudvalg, Vejle 23.04.2019 ved Peer Brehm Christensen, OUH Rusmiddelcentre /fremskudt hepatitis ambulatorier Fængsler/fremskudt hepatitis ambulatorier
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereBilag 13. Hvordan er opstartsperioden forløbet?
Om ungerådgiveren i headspace+ Vil du fortælle lidt om dig selv? - Hvor længe har du været i Headspace og headspace+? - Har du altid arbejdet indenfor den frivillige sektor? - Uddannelses/beskæftigelsesbaggrund?
Læs mereValiderede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
Læs mereGasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej 22 1656 København V 33 88 10 10 mail@gas.kk.dk www.gas.kk.dk
Undervisningsmiljøvurdering skoleåret 2013/2014 Inden undersøgelsens start har alle klasser drøftet begrebet undervisningsmiljø med deres kontaktlærere, og ledelsen har særligt drøftet begrebet med de
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereDen 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.
Aktivering Temadag SUS 10.november 2005 Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering. Sammivik har mange holdninger til og erfaringer med aktivering. Alle i
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereTestrapport for designtest
Testrapport for designtest Formål Formålet med designtesten var at vælge eet bestemt designudkast til at arbejde videre med. Metode Vi havde ud fra et større antal skitser ca. tyve udvalgt fire skitser,
Læs merePraktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.
Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereInfCare Hepatitis DK
HBV/HCV Kvalitetsdata Rapport 2015 Final version CUBE Center for Udvikling og Forskning i Klinisk Beslutningsstøtte, Overblik og Kvalitet 1 I InfCare Hepatitis DK rapporten indgår patient data fra følgende
Læs mereOrgandonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT
? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for kronisk hepatitis C
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for kronisk hepatitis C - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for kronisk hepatitis
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereGiv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital
Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.
Læs mereRangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45
Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft
Læs mereHøringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.
Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereMedicinrådets behandlingsvejledning for kronisk hepatitis C
Medicinrådets behandlingsvejledning for kronisk hepatitis C - valg af lægemidler Juni 2018 Formål Formålet med behandlingsvejledningen for kronisk hepatitis C er at: undersøge hvilke lægemidler, doser,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereAlkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk
Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereHvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016
Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet Mens Health Week 2016 Det empiriske fundament Feltbesøg på fire virksomheder City Renovation, Alfa Laval, Arla og Stiholt Enkeltinterviews 22 informanter Ovenstående
Læs mereForretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.
NOTAT Notat om ventetid i sygehusvæsenet Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret. Hovedparten af sygehuspatienterne behandles
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereDin tro har frelst dig!
Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum
Læs mereHøring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mere