Værdier, handleplaner og evaluering

Transkript

1 Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august

2 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud, så det i højere grad tager udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Læreplanen er fælles for alle dagtilbud og har det enkelte barn i centrum. De kompetencespor, som vi kender fra den fælles matrix for børn og unges udvikling og potentialer, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet er i den yderste cirkel. De tre sfærer er rammerne, som skal sikre indfrielsen af det enkelte barns fulde potentiale. Dermed sættes forventningerne højt til både styrkelse af forældre- og familiekompetencer, af ledelse og organisering og den faglige kvalitet i alle dagtilbud. Under hvert kompetencespor er der opstillet tre mål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen i mod. 2

3 Fælles pædagogiske læringsmål De fælles pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde potentiale indenfor hvert af de i alt 12 delmål. 3

4 Dagtilbuddets værdier [max. 200 ord] Anerkendelse: Skovhuset er kendetegnet ved, at der er plads til forskelligheder, og at det enkelte barn bliver set, hørt og forstået som det unikke menneske, det er. I en konfliktsituation forsøger vi at handle ud fra barnets intention i stedet for handling, i vores øjne, er det der, den sande læring for barnet ligger. Socialt samspil: For os er det vigtigt, at barnet oplever Skovhuset som et trygt sted, hvor der er nærværende voksne, og hvor barnet får mulighed for at bidrage med hvad dets evner kan til fællesskabet. Derudover er det en kerneværdi for os, at børnene tilegner sig grundlæggende sociale færdigheder, herunder empati, ansvar for hinanden og en ordentlig tone børnene imellem og voksen til barn. Naturen: Vi mener, naturen giver de bedste rammer for vores samvær med børnene. Her er der plads og tid til fordybelse, forundring, og fysisk udfoldelse i mangfoldige terræner. For os er det vigtigt at barnet finder glæde ved fysisk udfoldelse, og får masser af sanseoplevelser som naturen er så rig på. Ved disse ting mener vi, at vi skaber livsglæde og selvværd for det enkelte barn, således at barnet er bedst mulig rustet til at kunne mestre livet, også på den lange bane. Dagtilbuddets pædagogiske principper [max. 200 ord] [Hvordan har dagtilbuddets forældrebestyrelse eller institutionsbestyrelse været inddraget heri] Skovhusets kernekompetencer Vi er anerkendende og nærværende og har øje for det enkelte barn. Vi er forskellige og udnytter hinandens forskellige sider. Børnene bruger de voksnes forskelligheder. Vi er en gruppe som nyder at færdes i naturen i al slags vejr. Vi undersøger de ting vi støder på på vores vej. Vi er strukturerede i det ustrukturerede Et Skovhusbarn har ret til at opleve: - Trille ned ad en bakke - Kæmpe sig op ad en mudret skrænt - Spise af naturen - Mærke vejrets lune - Falde i vandet - Gå på bare tæer i sne - Følge med i hjortens liv og færden i Dyrehaven - Lave ild og passe bål - Værne om naturen - Føle glæde ved at samle naturens mangfoldighed - Mærke sine fysiske begrænsninger Bestyrelsen har diskuteret Skovhusets kerneværdier, kernekompetencer og udfordringer på flere bestyrelsesmøder i foråret Personalet har brugt en p-lørdag på at diskutere mål og værdier. 4

5 Bestyrelsen har diskuteret lærerplanen og kommet med kommentarer i januar Dagtilbuddets pædagogiske praksis [max. 200 ord] Vi arbejder anerkendende med børnene i naturen og sætter det sociale samspil højt. Der er plads til leg med bedstevennen, ligesom vi skaber åbning mellem børnene, så nye bånd opstår. I Skovhuset er alle følelser lige rigtige, kun handlingen er forkert. I samspillet er det vigtigt, at de er opmærksomme på hinanden, at børnene taler ordenligt til hinanden, at de lytter og respekterer hinandens forskelligheder. I skoven undersøger og undres vi, vi lærer, vi indretter, vi leger, både med bedstevennen og fælles lege, der er sat i gang af den voksne. I skoven er der god tid til fordybelse, men også en god, lang snak med en voksen. I projekter såvel som den daglige tur i skoven, er vejen målet. I skoven samles vi, vi spiser sammen, men børnene må også spise, når de er sultne. Ved frokostsamlingen er der af og til beskeder eller måske en ny sang skal læres. Fire dage om ugen går børnene ud i naturen, den ene dag er de i aldersopdelte grupper, de tre andre går grupperne opdelt i Bien og Blomsten. Een dag om ugen har hver gruppe en hjemmedag, dagen bruges inde eller ude på legepladsen. Morgen og eftermiddag kan børnene lege i hele huset og på tværs af alle grupper. I hele sommerhalvåret er vi på legepladsen fra vi kommer hjem fra skoven ca. kl

6 Skovhusets handleplan og evaluering Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At børnene bliver mere robuste, at de lærer at gå længere ture, at de er aktive At børnene har lyst til at være ude Børnene skal have mulighed for at blive udfordret i de varierede bevægelsesmiljøer, der er i naturen. De skal opleve glæde ved deres egen krop og ved at være i bevægelse Børnene skal have mulighed for at bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige redskaber og materialer Indsatser/ aktiviteter Vi er en skovbørnehave, vi er ude året rundt i al slags vejr. Udelivet er kernen i et sundt liv, både for børn og voksne Det er vigtigt at skabe glæde ved at være i naturen Give mulighed for fordybelse i naturen At have god plads til forskellige typer lege er ligeledes med til at gøre opholdet i naturen til en god oplevelse Børnene får mulighed for at opleve naturen som et rum for leg, fantasi og som et rum for både stille og vilde aktiviteter De voksne sørger for at rammerne er trygge og prøver at vende dårlige oplevelser til gode. Det kan være fysiske ting, der ordnes eller hvis der skal krammes og trøstes Alle sanser stimuleres ved at besøge varierede miljøer At gøre gåturen meningsfuld for barnet At give mulighed for at blive udfordret fin og grovmotorisk såvel i skoven som hjemme i børnehaven At besøge de samme steder mange gange, børnene har navngivet dem, for at skabe genkendelighed og tryghed, både sprogligt og motorisk At lave mad sammen, fx suppe til høstfest (med brug af årstidens madvarer), nye smagsoplevelser, øve brug af redskaber, at opleve værdien i at gøre noget sammen Vi har sukkerpolitik og krav til kvalitet i madpakken 6

7 Dokumentationsmetode [Dagtilbuddets besvarelse Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 7

8 Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler eget personligt udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring - Vi har gennem børnehavetiden fokus på at barnet udvikler sig til at blive selvhjulpent - orden i egne ting, påklædning, mad og drikke, rygsæk og toiletbesøg. - At barnet gennem Skovhusets stærke fællesskab og fælles kultur udvikler sine personlige kompetencer. - At der er en rar omgangstone. Vi fortæller hellere børnene det de må frem for det de ikke må. - Kan barnet lytte til en kammerat? - At barnet beder om hjælp, når det er svært Indsatser / aktiviteter - Vi er bevidste om at vi er barnets rollemodel. Vi voksne kan også tage fejl, og det er vigtigt at kunne give en undskyldning, når vi bliver bevidste om, at vi har gjort uret. - Vi voksne lytter til barnets ønsker og bekymringer og anerkender dem. Vi lærer barnet at bede om hjælp, at sige til og fra, og at man kan fejle uden at blive nedgjort. Vi støtter, hvor det er svært. - I Skovhuset kan barnet oftest vælge, hvor i huset det vil lege og med hvem. Vi prioriterer, at der i perioder skal være mulighed for at lege uden afbrydelse. - Vi udfordrer barnet til selvhjulpenthed - Det sidste halve år inden skolestart forbereder vi børnene på, hvad der venter dem efter børnehaven - At barnet gennem Skovhusets stærke fællesskab og fælles kultur udvikler sine personlige kompetencer. - At barnet er en god ven og kan tale ordenligt med andre - Vi voksne har blik både for det fælles, det særegne og det individuelle - At ældste hjælper yngste Dokumentationsmetode Gennem året, både til hverdag og ved særlige arrangementer, tages foto af det enkelte barn og af gruppen. De hænges op forskellige steder i huset. Og på skærmen i køkkenet. Der er også billeder af børnene på børnegenvej. Vi skriver dagbog på genvej 8

9 Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 9

10 Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring - At Barnet i trygge rammer oplever at være respekteret og være en del af vores forpligtende fællesskab - Barnet skal have mulighed for at opleve sig selv som en værdifuld deltager i Skovhusets sociale fællesskab - Det er vigtigt, at barnet lærer at respektere andres forskelligheder - Barnet skal stoppe op og se, om et andet barn har brug for hjælp - At barnet har venner! Har nogen lyst til at lege med det? Indsatser / aktiviteter - At der er muligheder for differencerede fællesskaber - Skovhuset skal kunne rumme alle typer af børn. - Barnet lærer at tilsidesætte egne behov i fællesskabet - Barnet lærer at sætte grænser og kan sige til og fra - Børnene er forskellige og skal derfor behandles forskelligt, det betyder at alle børn ikke nødvendigvis skal have samme grænser. - At grupperne er fleksible - At børnene har medindflydelse på aktiviteter og destination - Vi møder barnet med aldersvarende krav - Vi bruger også massagehistorier, hvor børnene masserer hinanden - Vi bruger samtalekort ved samlinger - At barnets naturlige legepræferencer og initiativer bliver udfordret ved at blande på nye måder, for at lære flest mulige at kende, så der dannes nye bånd - Hvis der inviteres til fødselsdag skal alle eller en naturlig gruppe fx. yngstebørn inviteres. Fællesskab i Skovhuset dyrkes i videst mulig omfang. Dokumentationsmetode 10

11 Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 11

12 Læringskompetencer: At blive til noget Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring - Barnet skal have mulighed for at udvikle sit verbale og nonverbale sprog gemmen dagligdagens aktiviteter - Barnet skal støttes i at udtrykke følelser, tanker og handlinger gennem sproget - Barnet skal støttes i sin interesse for tegn, symboler, tal og bogstaver - Barnet skal lære at have respekt for dyrelivet og naturen - Barnet skal møde og opleve forskellige kulturelle udtryksformer - Barnet skal have mulighed for at afprøve sig selv gennem skabende processer ved at have adgang til forskellige materialer og medier, fx. digitale - Barnet sprogscreenes ved 3 års alderen og inden skolestart - Vi understøtter barnets interesse for det skrevne sprog - Vi læser højt, dialogisk læsning og der er adgang til bøger i børnehaven. Bøgerne bliver skiftet jævnligt ud af en forældre. - Vi har enfrivillig som kommer og læser højt - Ipads bruges som digital indslusning til Skovgårdsskolen - Barnet tilegner sig viden om naturen, på de daglige ture - Barnet deltager i hjorteopbrækning - Barnet skal have mulighed for at tilegne sig viden om naturens dyr, Indsatser / aktiviteter planter og materialer. De skal opleve naturens rytme og kredsløb. - Ved årets traditioner har barnet rig mulighed for at være med i faste aktiviteter - Barnet deltager i fælles lege i skoven - I skoven kan vi tage rimespil med og lege sanglege - I samarbejde med Gentofte kommune har vi play and learn i børnehaven - Barnet kommer på museer og udstillinger - Barnet deltager i fodboldturnering - Barnet kommer i teateret - Alle børn er med i et årligt kunst projekt - Barnet deltager i kulturskolernes arrangementer - At barnet i skoven bruger naturen som værksted og naturens 12

13 mangfoldige materialer, som der er rigeligt af - At barnet deltager i aldersopdelte aktiviteter - Vi er tilstede/nærværende med børnene og giver plads til fordybelse, hvor det er muligt Dokumentationsmetode - Fernisering af diverse projekter, lanternefest Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 13

14 Den overordnede ramme for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan Det er Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det er derfor væsentligt at der tages højde for følgende områder: Det tematiske arbejde Selvom den nye læreplan er opbygget om fire temaer i stedet for tidligere seks, så er alle seks temaer at finde i den nye læreplan. Sproglig udvikling findes mest under Læring Natur og naturfænomener findes både under Sundhed og Læring, idet man udfordrer sin krops formåen såvel som er kreativ, eksperimenterende og reflekterende i relation til natur Kulturelle udtryksformer og værdier findes både under Sociale kompetencer og Læring, idet det kræver mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber såvel som mod på at kommunikere Når der under Læring står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås meget bredt fx. kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde dette ift. deres praksis og forskellige læringsrum. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov, så indeholdes de i hele læreplanen, idet der ikke er sat specifikke mål op for alderssvarende udvikling. Et hvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan. I forhold til den pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitetsrapporten 1 som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres på både dagtilbuddets egen hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er institutionen selv, der skal lægge den på egen hjemmeside, og det er Gentofte Kommune, der sørger for, at den kommer på kommunens hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere på deres pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds tilrettelæggelse af handleplaner for det pædagogiske arbejde forbundet med at opfylde de indsatser, der er påkrævet for at nå målene i den pædagogiske læreplan. Indsatserne skal tænkes ind i alle tre sfærer: Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet, således at barnets fulde potentiale sikres bedst muligt. 1 I Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I Gentofte Kommune sker det i form af en Kvalitets- og resultatrapport, der udarbejdes for første gang i efteråret

15 Handleplan og evaluering skal sammen med hver enkelt institutions beskrivelse af eget værdigrundlag lægges i et dertil beregnet dokument, der samler institutionens forskellige data sammen. Det er den enkelte leders ansvar at lægge informationerne heri. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er fortsat lederen af dagtilbuddet, der skal sørge for at inddrage forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 15