sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

Transkript

1 Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem til at komme igen i år. For denne forsamling er jo sammen med det øvrige personale det danske sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. Det er Jer, som hver dag står med borgernes liv i Jeres hænder. I skal foretage de vanskelige skøn og træffe de svære valg. Og I skal ikke mindst kommunikere disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

2 2 Det stiller krav til Jeres evner som kommunikatører. Det stiller krav til Jeres evner til at sætte Jer i patientens sted og i en travl hverdag tage tid til at svare på alle spørgsmål. For kvinden, som lige har fået af vide, at hun skal opereres eller skal leve med en kronisk sygdom, kan det hele virke meget forvirrende og uoverskueligt. Og der er det jeres ansvar at være sikker på, at hun har forstået, hvad hendes nye situation betyder, og hvordan hun skal forholde sig til den. Desuden er der stor forskel på, hvor mange ressourcer og hvor stort et netværk den enkelte borger har. Det stiller også krav til jer, om hvordan og hvor meget I skal kommunikere. For som I måske har hørt mig sige før, så er lige behandling ikke ensbetydende med ens behandling. Det samme gælder her. Jeg ved godt, at I er meget opmærksomme på, hvor vigtig kommunikationen med borgeren er og ikke mindst i mødet med borgeren med få ressourcer. Det

3 3 fremgår af jeres debatoplæg til dette møde. Og mange af Jer gør allerede en stor indsats for at møde udfordringen. Og det vil jeg gerne kvittere for. Men jeg mener, vi skal gøre mere. Vi skal gøre mere og andet end at ændre skiltningen på sygehusene og skrive nye vejledninger. Derfor vil jeg i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i juni igangsætte et lighedsambassadørkorps, som skal løfte denne udfordring helt op øverst på dagsordenen. Jeg vil gerne invitere Jer alle til at fortsætte og forstærke indsatsen og byde ind med nye gode initiativer - så vi i sandhed får fri og lige adgang i det danske sundhedsvæsen. For det er en helt grundlæggende del af min vision for et stærkt samlet sundhedsvæsen i Danmark.

4 4 [Regeringens visioner for det danske sundhedsvæsen] I øjeblikket er vi i regeringen netop ved at lægge sidste hånd på et sundhedspolitisk udspil, hvor vi præsenterer vores visioner for ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor dygtigt og dedikeret sundhedspersonale arbejder sammen om og sammen med borgeren. Regeringens vision er klar. Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor borgerens behov og egne forudsætninger er udgangspunktet, og et sundhedsvæsen hvor patienter og pårørende aktivt inddrages fra start til slut. For at realisere den vision skal vi gøre op med traditionelle myndigheds- og faggrænser. Vi skal se fordomsfrit på, hvor og hvordan opgaven løses bedst til gavn for borgeren. Vi skal i fællesskab nedbryde barrierer for samarbejdet

5 5 mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Og vi skal sætte afgørende ind mod den stigende ulighed i sundhed. Det er de emner, jeg gerne vil folde ud her i dag. Mit håb er, at I vil tage godt i mod visionerne og spille aktivt med for at tackle udfordringerne og udnytte de muligheder, som vi står overfor. [Udfordringerne] Udfordringerne, dem kender I: Flere ældre, flere kronikere, en voksende ulighed i sundhed, nye behandlingsmetoder og en økonomisk ramme som ikke kan vokse med samme takt, som den gjorde i de glade 00 ere. Siden regeringsskiftet i 2011 har vi gjort meget for at håndtere udfordringerne:

6 6 1) Vi har indført en differentieret behandlingsgaranti og udredningsret 2) Vi har gjort op med den ulighed skattefritagelse for sundhedsforsikringer medførte 3) Vi har gjort op med favoriseringen af private leverandører 4) Vi har prioriteret penge til psykiatrien 5) Og vi har afskaffet brugerbetalingen for kunstig befrugtning. Men vi er ikke i mål endnu.

7 7 For mig som sundhedsminister, så handler det i bund og grund om at finde løsninger, som sikrer, at vores børn og børnebørn også i fremtiden har fri adgang til et stærkt offentligt sundhedstilbud. Sådan som vi har det i dag. Og svaret kan ikke bare være mere af det samme. Det kræver en ny og modig sundhedspolitik. Og det er regeringen klar til at levere! [Sammenhæng og patienten i centrum] Det regeringen ønsker, er ét sammenhængende sundhedsvæsen, hvor behandlingen, plejen og rehabiliteringen sker så tæt på den enkeltes hverdag som muligt. Et sundhedsvæsen, som understøtter borgeren i at tage vare på sin

8 8 egen sygdom. Og et sundhedsvæsen, som inddrager patienten og de pårørende i en ligeværdig dialog om sygdomsforløbet. Altså et sundhedsvæsen, hvor den enkelte er mere borger og mindre patient. Med inspiration fra Grundtvig kan man sige: Menneske først, patient så. Nu sidder nogen af jer måske og tænker; Ja, ja - det lyder alt sammen meget godt. Men vil det betyde noget for min hverdag? som læge på en medicinsk afdeling, i en Fælles Akut Modtagelse, i min praksis på Fyn, eller noget helt fjerde. Her er mit klare svar til jer: At ja, det skulle det meget gerne komme til. I spiller naturligvis en helt central rolle i realiseringen af den vision. For mange af de

9 9 udfordringer, som vi står med som fx ulighed i sundhed løses jo ikke med et snuptag via ny lovgivning eller styringstiltag. Der er behov for en holdningsændring og en kulturændring hos alle medarbejdere i det danske sundhedsvæsen. Og der er behov for, at vi tager konkrete initiativer, som bringer os fra holdning til handling, når det kommer til at få borgerne i centrum i det danske sundhedsvæsen. Og hånden på hjertet: Hvis I tænker på jeres hverdag synes I så ikke at der er et væsentligt forbedringspotentiale her? Der er sket meget siden lægens ord var lov, og man ikke stillede spørgsmål, når lægen havde talt. Men der er stadig et stykke vej at gå, før vi når et sømløst væsen, som tilpasser sig borgerens behov og ikke omvendt.

10 10 Resultaterne i den landsdækkende patientundersøgelse LUP en taler deres eget klare sprog: Når kun ca. hver fjerde patient er meget tilfredse med hhv. 1) overflytningen mellem sygehusafdelinger, 2) samarbejdet mellem sygehusafdelingen og den kommunale hjemmepleje og 3) med afdelingens orientering af praktiserende læge så er der da noget at tage fat på. For det giver utryghed for borgeren at være kastebold i et system, hvor borgeren oplever, at hans eller hendes sygdomshistorik ikke nødvendigvis overføres fra sygehuset til den kommunale pleje. For borgeren er det jo ligegyldigt, om hjemmesygeplejersken kommer fra regionen eller kommunen. For borgeren er det vigtigt at opleve, at der ikke er unødvendige stop i ens behandlingsforløb, fordi systemerne ikke taler sammen.

11 11 Derfor skal vi samtidig sikre en bedre udnyttelse af de sundhedsfaglige kompetencer på tværs så kompetencerne kommer i spil, når der er brug for dem, uanset om man er ansat i den kommunale eller regionale sektor. For eksempel skal den kommunale sygepleje have videre adgang til at kunne trække på de sundhedsfaglige kompetencer i almen praksis, så patientens behandling og pleje i højere grad kan ske uden uhensigtsmæssig indlæggelse. Vi skal væk fra en silotænkning, hvor udgangspunktet for indsatsen er, hvor man er ansat. Udgangspunktet for Jeres indsats bør være, at I arbejder for hele det danske sundhedsvæsen, og ikke mindst for den enkelte borger, som står foran jer. [Modernisering af almen praksis]

12 12 En anden væsentlig indsats for at nå målet om større sammenhæng vil være at modernisere og styrke almen praksis. Så den praktiserende læge sammen med borgeren holder styr på trådene og får fat i den lange ende, når patienten går igennem et behandlingsforløb. Og så den praktiserende læge for alvor ser sig selv, og handler som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen. Vi skal udnytte det betydelige potentiale, der er, for at den praktiserende læge kan spille en endnu større rolle som centralt bindeled mellem det borgernære kommunale sundhedsvæsen og det specialiserede sygehusvæsen. Det kræver, at vi fortsat udvikler praksissektoren;

13 13 - så alle danskere sikres adgang til en praktiserende læge, uanset hvor i landet de bor - så lægehuse og sundheds- og akuthuse rent faktisk også kommer til at huse læger - så borgernes adgang til lægen bliver nem - fx via mail og mere fleksibel telefonåbningstid - så vi får viden om aktivitet og indhold i almen praksis og kan bruge den i de fælles bestræbelser på at udvikle og sikre kvalitet For borgerne særligt for ældre og kronikere - er sammenhæng i indsatsen på tværs af sygehus, kommune og egen læge afgørende.

14 14 Det er den sammenhæng, vi med vores kommende sundhedspolitiske udspil vil sikre, og det er den sammenhæng, den praktiserende læge i højere grad skal bidrage til. Jeg har ladet mig fortælle, at en tidligere formand for PLO ofte blev citeret for at sige, at almen praksis har aldrig været bedre men det kan den blive. Det motto, synes jeg, stadig holder. Og det mener jeg, vi det offentlige, der betaler og lægerne, der yder skal være fælles om, når rammerne for fremtidens styrkede almen praksis skal fastlægges. [Fælles akutmodtagelser] Et område, hvor man allerede er i fuld gang med at gøre sig nye erfaringer med at sikre en bedre sammenhæng, er i det akutte beredskab. Alle regionerne er i

15 15 gang med at etablere fælles akutmodtagelser FAM er som bliver et helt centralt omdrejningspunkt for fremtidens sundhedsvæsen. Ambitionen er en fundamentalt ny opgavetilrettelæggelse mellem specialerne og FAM erne og det er en kæmpemæssig omvæltning. I FAM en skal vagtpyramiden vendes på hovedet, så speciallægen, og ikke yngste reservelæge, står i forreste række til at modtage og udrede patienten. Det flytter viden og ressourcer fra de specialespecifikke sengeafsnit til FAM en. Hensigten er at skabe bedre og hurtigere patientbehandling, og at sikre, at det samlede patientforløb bliver styrende for hospitalets drift. Det nye hospital skal kort sagt være patientens hospital.

16 16 At nå i mål med den ambition kræver ledelse, og den kliniske logistik og itunderstøttelse skal hænge sammen på en ny måde. Og klinikerne, med mange års erfaring, skal se en mening med at arbejde på en ny måde, hvis det her skal fungere. Flere af jer her i dag har erfaringer fra arbejdet i FAM erne. Vi kan se, at regionerne har grebet opgaven forskelligt an både for så vidt angår tempo og organisatorisk tilgang som det også fremgår af Jeres debatoplæg om FAM erne til mødet her i dag. Det er klart, at nogle tilgange fungerer bedre end andre. Også her er det vigtigt, at de gode erfaringer høstes og udbredes. Det vil vi i regeringen tage initiativ til at sikre i et godt samarbejde med regionerne, hvor vi fagligt får gjort status og

17 17 får de gode eksempler frem og videndelt. Jeg håber, at I og jeres forening vil bidrage konstruktivt med jeres erfaringer i det arbejde, så vi får fokus på de gode løsninger, som sikrer den faglige kvalitetsløft for patienter og sygehuse, som FAM erne er hvis det altså bliver gjort rigtigt. [Ulighed i sundhed og psykiatri] En af de afgørende forskelle, som FAM erne medfører, er, at borgeren bliver mødt af specialister i det øjeblik han eller hun træder indenfor døren. På den baggrund er det min forventning, at de fælles akutmodtagelser kan gøre en ekstra forskel for de svage borgere. En ufaglært lagermand på 60 år, der som udgangspunkt ikke bryder sig om at tale om sine symptomer eller historik vil straks blive tilset af en erfaren læge,

18 18 der kan hjælpe ham videre. Den ufaglærte vil nok opleve et større løft i kvalitet end en kvindelig akademiker på ca. 30 år, der gerne vil beskrive sine symptomer og gerne vil formulere sin tilstand også for den yngre reservelæge. Selvfølgelig har borgernes helbred, når de ankommer til akutmodtagelsen, betydning. Men det bliver i mindre grad borgernes egne forudsætninger, der bestemmer, hvor hurtigt de kommer i den rette behandling. For som jeg berørte i min indledning, er regeringens vision klar: Sundhed og helbred skal ikke afhænge af indkomst og uddannelse. Og alle skal have gavn af de tilbud og forbedringer, der løbende sker i det danske sundhedsvæsen. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag.

19 19 Statistikken viser groft sagt, at advokaten kan se frem til at leve 10 år længere end buschaufføren. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og det viser, at det kræver en håndfast indsats at realisere visionen om lighed. Indsatsen mod ulighed i sundhed handler i høj grad om en målrettet forebyggelsesindsats, hvor sundhed tænkes ind i tilrettelæggelsen og løsningen af mange opgaver, og hvor staten, regionerne og kommunerne alle spiller en væsentlig rolle. Som et væsentligt udgangspunkt for den indsats vil vi sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden. Men vi må også rette blikket mod sundhedsvæsnet. For som jeg nævnte i min indledning, spiller I som læger en afgørende rolle her. Helt basalt blandt andet

20 20 ved den måde I taler med jeres patienter på de fleste borgere forstår faktisk ikke mange af de udtryk, som I som indviede ynder at bruge i flæng. Vi vil derfor give sundhedsvæsnet et lighedstjek og fremadrettet løbende følge uligheden i sundhed, så vi kan se hvilke initiativer, der gør en forskel. På min lighedsdagsorden står også psykiatrien. Regeringen arbejder målrettet for at løfte psykiatrien og ligestille den med somatikken. Vi vil indføre den samme udrednings- og behandlingsret for psykiatriske patienter. Og når regeringens psykiatriudvalg har afrapporteret til sommer, vil vi fremlægge en samlet og langsigtet plan for udvikling og prioritering af indsatsen over for mennesker med psykisk sygdom.

21 21 Jeg har et håb og et ønske om, at vi med afsæt i udvalgets rapport kan lægge fundamentet for en moderne psykiatri, hvor indsatsen for mennesker med psykisk sygdom i langt højere grad tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og muligheder frem for begrænsninger. En moderne psykiatri, hvor der ikke alene er fokus på integrerede indsatser på tværs af sektorer, men også på inddragelse af brugere, patienter og pårørende. Og en moderne psykiatri, hvor indsatsen er lige god, uanset hvor i landet man bor. [Evt. her nævne oplevelser fra Trieste, hvis relevant i denne sammenhæng]

22 22 Også når vi taler psykiatri skal fokus være på at sætte borgeren i centrum og på at skabe et behandlingstilbud, hvor borgerens behov og egne forudsætninger er udgangspunktet, og hvor patienter og pårørende aktivt inddrages fra start til slut. [Afrunding] Og så er vi sådan set tilbage, hvor vi startede. For det er regeringens klare vision for hele det danske sundhedsvæsen. Og det er den vision, som er drivende for det sundhedspolitiske udspil, som er på trapperne. Nu er det jo først er senere i aften, der bliver spillet op til dans. Men lad mig her slutte af med at sige, at jeg har et stærkt håb og en klar forventning om, at I - Lægeforeningen og dens medlemmer danser med og vil spille en konstruktiv

23 23 rolle i den forandringsproces, som vi i regeringen ønsker for det danske sundhedsvæsen. Med disse ord vil jeg ønske jer et godt lægemøde.