Prædiken til d.10. august Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29

Transkript

1 Prædiken til d.10. august Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Jesus sagde: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort. Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge. Bøn:

2 To mænd bygger hus. Den ene på klippegrund. Den anden på sand. Den ene består. Den anden falder og dets fald vil være stort. Jesu lignelse er en fortælling om mennesker. Om alle mennesker og vores evige skæbne. Måske har I opdaget at bispevalget i Viborg stift er godt i gang. Lige før sommerferien havde man det første debatmøde og flere er i vente rundt om i stiftet. 4 kandidater kæmper om at afløse Biskop Karsten Nissen når han træder tilbage til november og det gør, hvad de kan for at markere deres holdninger, kæpheste og profil i kampen om at få nok stemmer til valget. De har hver især oprettet deres egne hjemmesider og Facebookgrupper og skrevet kronikker og debatindlæg i Kristeligt Dagblad. I den forbindelse har den ene af kandidaterne, domprost Niels Christian Kobbelgaard, ment det var nødvendigt at lægge afstand til læren om den dobbelte udgang af dommen. Altså tanken om at der findes et evigt Helvede.

3 Og samtidig lægger han afstand til dem der fastholder denne klassiske bibelske forståelse af dommen og siger: For nogle er det vigtigt, at vi som mennesker har noget grumt at se frem til på den anden side af livet, hvis vi ikke tror, og noget at glæde os til, hvis vi tror. Noget for noget. Det har selvfølgelig givet anledning til reaktioner og debat, hvis I vil følge med i det, så kan I selv læse op på i Kristeligt Dagblad eller på ELNs hjemmeside. Men når det lyder: At dem der går imod læren om alles frelse og holder fast ved Jesu ord om fortabelsens forfærdelige risiko, gør det, fordi vi synes at andre skal have noget grumt at se frem til, at vi har en idé om noget for noget så skal det modsiges så kraftigt, som det er muligt. Jeg lægger ikke stemme til Jesu ord om fortabelsen, fordi jeg gerne ser Jesu fjender stege i Helvede og fryder mig over det. Jeg har ikke behov for at tale om noget grumt, der skal ramme andre, så de kan få en velfortjent straf.

4 Hver gang jeg nævner den forfærdige risiko, så gør jeg det med en skælven, en sitren, en sorg i mit hjerte. Jesus græd over Jerusalems hårde hjerter. Ve den, der taler let og ukærligt om fortabelsens risiko. Nej, evangeliet handler ikke om noget for noget. Som om det evige liv var belønningen for et ordentligt kristenliv og Helvede var straffen for et umoralsk liv og levned. Nej, evangeliet handler om nåde. Om Guds forunderlige nåde, at han vil frelse enhver som rækker hånden ud for at modtage frelsen. Det der glemmes af alle fortalere for alles frelse er selve udgangspunktet. At alle mennesker af sig selv, fra undfangelsen, fra begyndelsen af vores eksistens er i mørket, uden Gud. Og hvis det skulle gå retfærdigt til, hvis virkelig noget for noget blev gennemført på dommens dag, så var der ingen af os der blev frelst. For ingen af os kan fortjene os til et evigt liv.

5 Det evige liv skænkes os ved dåb og tro, som en gave fra Gud. Derfor klynger vi os til Gud nåde og takker Gud hver eneste dag for den. Tak Jesus, at du er død for mig. Må vi så blive fri for at blive beskyldt for at være mørkemænd og Helvedesprædikanter, fordi vi vover at tale, som Jesus taler. For han taler klart om, hvem mennesket er og hvor vi er. At vi er syndere og at vi er i mørket. Og så viser han en vej ud af mørket, han viser en vej til tilgivelse, til et nyt liv, et evigt liv. Nemlig sig selv. Det giver mennesker to muligheder. Enten kan vi tage hans hånd og følge Ham eller vi kan gå vores egen vej. Enten kan vi bygge vores hus på klippegrund eller vi kan bygge den på sand. En dag kommer skybruddet ikke fordi DMI har varslet det men fordi Guds ord har sagt det og så vil det vise sig, hvordan vi har bygget. Om huset består eller det falder og dens fald bliver stort.

6 Vi skal ikke gå rundt og true med dommedag eller skræmme mennesker ind i himlen det fører intet godt med sig. Men vi skal tale frimodigt, stærkt og lidenskabeligt om Jesus Kristus, den levende Guds søn. Vi skal tale om tro og håb og Guds kærlighed, for det er, hvad Jesus kom for at give enhver som tror på Ham. 1. del Teksten vi har hørt fra Bjergprædiken i Mattæusevangeliet, er dels lignelsen om de to hus-byggerier, og en advarsel mod at lytte til de falske profeter. Jesus indleder afsnittet med at sige: Tag jer i agt for de falske profeter en advarsel, som vi møder gang på gang i de bibelske skrifter. Ikke mindst i det gamle testamente, profeten Mika taler f.eks. om levebrøds profeter, der sagde det som man ville høre, så længe de fik noget at spise, men også i 1. Johannesbrev advares vi om, at der er gået mange falske profeter ud i verden.

7 Vi får altså en meget alvorlig advarsel i dag: Vi skal ikke bygge vores hus på sand, ved at lytte til falske profeter. Men i stedet for at høre efter de falske toner, så lad os lære de ægte og rene toner at kende. Det er den bedste måde at kunne skelne mellem sandt og falsk på. At kende det gode og sande. A) Vi skal altså se på, hvad der er sandt profetisk. Og det vi vil opdage er, at sandhed er mere end ikkeløgn. Godhed er mere end ikke-ondt. Det gode, glædens farver, frelsens smukke mosaik træder frem på den mørke baggrund og bliver så til så meget mere. Det ligger i selve skabelsens kraft. Det var noget af det som jeg fik med mig hjem fra Hjallerup bibelcamping denne sommer. Temaet var kernekraft, altså det i vores bibelske, lutherske tro, der er det centrale, kernen og som også rummer kraften til at spire.

8 Til ét af møderne tog et par amerikanske forkyndere fat på det og talte om, hvordan evangeliet kan sammenlignes med et æble. Evangeliet rummer i sig potentialet til mere liv, som et æble med kerner i sig når vi tager imod evangeliet, så skaber det liv, helligåndens kraft bliver virksom i os og det spredes til andre. I et æble er der ikke kun potentiale til et nyt æble, men til en hel frugtplantage. Sådan er der i evangeliet en kraft til endnu mere liv, der er sådan set ingen ende på, hvor meget liv og glæde og barmhjertighed, der kan komme ud af det, når jeg tager imod evangeliet og lader det virke i mig. Da Gud skabte allerførste gang, så var det meningen at Adam og Eva skulle mangfoldige det liv de havde fået. Med Gud som den skabende kraft, men med dem som redskaber sådan er det stadig i Guds rige. A) Det som er sandt profetisk. Når vi er med til at bygge Guds rige, så bygger vi på klippen. Men inden vi ser nærmere på, hvordan vi

9 kender det det sande og ægte, så skal vi standse ved den anfægtelse der er i Jesu billede. Jesus advarer disciplene om, at der vil være nogen, som påstår at være profeter, altså vejledere til sandheden, og i det ydre ser de også ud til at være gode kristne. Men i virkeligheden, så kender de ikke Jesus. De bygger på sand. De er falske profeter. Ulve i fåreklæder. Det hjælper ikke kun at sige Jeg tror på Jesus hvis det ikke er sandt og man med sit liv viser, at det udsagn ikke har nogen konsekvens i sit liv. I virkeligheden, så vil man ikke følge Ham. Det er virkelig svært det her, for hvad nu hvis det er mig, som Jesus advarer om? Hvad nu, hvis det er mig, der er en falsk profet? Måske sidder du og tænker på, om det vil vise sig på dommes dag, at du bare har været en kristen i det ydre, men i virkeligheden, så har du bygget dit hus på sand. Hvordan får man vished for, om man virkelig kender Jesus og følger ham?

10 Hvordan ved jeg om jeg er en sand eller en falsk profet? Men heldigvis, så står vi ikke alene med den udfordring, det gjorde de allerførste disciple jo også og det var dem, som Jesus talte til. Johannes giver i sit første brev en konkret vejledning til, hvad vi skal gøre. Han siger, at vi ikke skal tro enhver ånd, men prøve om ånderne er af Gud. Og han giver en meget konkret test, som vi kan bruge. Hvis man vil bekende at Jesus er Kristus, kommet i kød, så taler man sand profetisk. Det er den rene tone vi skal lytte efter. Det skal vi bruge til tid til at reflektere over: Tror jeg at Jesus levede som menneske her på jorden og var den Kristus/Messias, som Gud havde lovet at sende som verdens frelser? Det er kendetegnet på den sande tro og den sande forkyndelse. Lad os se på, hvad bibelen siger om det hvad den bekendelse betyder. Vi skal se på 3 bibelsteder, der kan udlægge for os, hvad det betyder.

11 Vi begynder med Matt 16,16. Disciplene befinder sig her ved Casaræa Fillippi oppe mod nord og de har trukket sig tilbage fra folkeskaren, der har mange bud og forestillinger om, hvem Jesus er. Og så er det at Jesus spørger dem, hvad de siger og Peter aflægger sin bekendelse: Du er Kristus, den levende Guds søn. Og på den bekendelse vil Jesus bygge sin kirke. At bekende Jesus som Kristus vil altså sige, at tror og vi holder fast ved den dobbelthed som er helt afgørende: Jesus var et menneske, ligesom vi alle sammen er det og samtidig var han Guds søn. Gud i menneskeskikkelse. Den evige blev til i tiden. Skaberen af Andromeda galaksen, Mælkevejen og den tomat, som jeg plukker i mit drivhus ham stod de ansigt til ansigt med i Israel for 2000 år siden. Måske lyder det som en selvfølge, men langt ind i den kristne kirke rundt i verden er det ikke en selvfølge.

12 Der er mange, som blot vil kalde Jesus en lærer med guddommelig indsigt og hverken vil tro på hans undere eller hans magt til at stå op af graven. Se, hvordan det hænger sammen. Bekendelsen af Jesus som Gud og menneske gør jo, at vi også tror, at den bibelske fortælling om jomfrufødsel, hans undere, hans opstandelse og hans ords myndighed og autoritet er sand. For når han er Gud, så kan han naturligvis handle med Guds kraft og tale med Guds myndighed. Da Peter har aflagt sin bekendelse, så hører vi, hvordan Jesus giver sin autoritet videre til Peter og dermed til Kirken: Jeg vil give dig nøglerne til himmeriget og hvad du binder på jorden skal være bundet i himlen og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene. Det kan virke lidt vovet af Jesus, at give sin autoritet til mennesker, men det er jo derfor at vi regner de bibelske skrifter for at være Guds ord, selvom de er skrevet af mennesker.

13 For i dem binder og løser profeter og apostlene ved at gengive, fortolke og tale Guds ord i konkrete situationer. Vi tror at de 66 skrifter i bibelen er skrevet med Helligåndens vejledning og taler sandt og klart om Gud og Guds vej til frelse for os. Den sande profetiske tale, som vi skal lytte til, er altså den som taler om Jesus, sådan som bibelen taler om Ham. Og sikke dybder af Guds væsen og vilje, som vi kan opdage, når vi fordyber os i det ord. Den åbner sig i nye forunderlige erkendelser, igen og igen. Det andet sted vi skal standse ved er fra Apg. 8,37. Her møder Filip den Etiopiske hofmand der er på vej hjem og på vejen sidder han og læser i profeten Esajas s bog, men han forstår ikke det han læser. Han undrer sig over ordene om den mand der skal lide og dø for folkets synder. Og Filip underviser ham i, hvordan den mand er Jesus - Han er den messias, som profeten skrev om og

14 hofmanden aflægger bekendelsen: Jeg tror at Jesus Kristus er Guds søn. Den sande forkyndelse af Jesus som Kristus må altså holde fast ved, at Jesus er død for vore synder. Det er helt afgørende at vi holder fast ved, at vi ikke frelses fordi vi har overholdt Guds lov til punkt og prikke, men alene fordi vi tror på Ham, som er død for os. Tænk, hvilken kærlighed. Så højt elsket er vi af Gud. Han kom ikke bare med en helikopter med mad og vand til tusinder af nødstedte på et bjerg udenfor Sinjar og frelste dem. Heldigvis er der nogen der er i gang med at hjælpe de stakkels mennesker der er fanget der på grund af nye kampe i Irak. Nej, han kom for, én gang for alle, at frelse alle mennesker til et liv i evighed.

15 Det tredje sted er også fra Apg. 2,36. Her holder Peter sin pinseprædiken og han taler om, hvordan den Jesus, som I har korsfæstet har Gud gjort både til Herre og til Kristus. Og da han er færdig med sin tale, så stak det tilhørerne i hjertet og de spurgte, hvad de skulle gøre. Peter svarede: Omvend jer og lad jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.. Den sande profetiske tale er den som vil sige, at troen på Jesus har en konsekvens. Du kan ikke bare leve et liv, hvor du selv definerer, hvad der er godt eller dårligt. Hvor du bare søger efter at få opfyldt din egen lykke. Du må omvende dig. Vende dig til Jesus og leve det liv ud, som du har fået ved dåben. Et liv som kristen er et i liv i fællesskab med Jesus, hvor Han er Herre og jeg er discipel.

16 Når du kan bekende det: At Jesus er den Levende Guds søn Gud og menneske død på korset for mine synder og du vil vie dig selv og dit liv til at følge ham. Så skal du ikke være bange for om du bygger dit hus på sand, for så bygger du på Jesus som den solide klippe han er. Afslutning. Vi skal bygge vores hus på Klippen. Hvordan mon det hus ser ud? En faldefærdig rønne? Nej, jeg forestiller mig et solidt bjælkehus for de hus vi bygger i vores liv, bygges af Jesus selv. Han bor jo i os og mon ikke han var i tømrerlære som ung og byggede huse sammen med sin far. Paulus skriver om Jesus: Ved Ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. Det kristne liv vi lever er ikke usikkert eller vakkelvorn. Vi står i nåden. Det står fast, for det afhænger ikke af os selv.

17 At bygge på klippen er at hvile i Guds kærlighed. Det er trygt og godt og vi kan være stolte af, at vi har fået lov til at lære Jesus at kende. Vi kan sige: Jeg kender Guds søn. Han er min ven, Jesus er min Herre og han har gjort en plads klar til mig på den nye jord. Der står et bordkort med mit navn på ved festbordet i himlen. Jeg glæder mig til at sidde der sammen med jer og alle andre som gerne vil med. Amen.