ANSVAR FOR LÆRING. hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar

Transkript

1 ANSVAR FOR LÆRING hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening

2 Skolebibliotekets team Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at sætte fokus på skolebibliotekets team. Man kan diskutere sammensætning af teamet. Man kan drøfte, hvorvidt der skal tilknyttes ressourcepersoner, og man kan overveje, om en skolebibliotekar skal indgå i ledelsesteamet på skolen. Vi vil fokusere på, hvad der er mest hensigtsmæssigt for at opnå netop de mål, man har sat sig på den enkelte skole. Vi har opstillet en række spørgsmål og oplistet forskellige muligheder. Nogle af udsagnene kan måske virke provokerende, men tanken er udelukkende at afspejle tendenser og fremme debatten samt give inspiration til det videre arbejde i kommunerne. Kommunernes Skolebiblioteksforening udgiver i 2006 en række beslægtede publikationer. Teksten er udarbejdet af udviklingschef Karin Gaardsted og redaktør Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening, efter oplæg fra foreningens faglige udvalg. Hæftet er udgivet med støtte fra Tips og Lotto. ISBN-10: ISBN-13: Forsideillustration: Billedskolen for Børn, Viborg Fotos: Søndre Skoles guldlæsere fotograferet af Billedskolen for Børn, Viborg www. ksbf.dk Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S. 2? OG SVAR

3 Morgendagens udfordringer Udviklingen har bevirket, at der bliver sat stadig større fokus på sammensætningen af skolebiblioteksteamet og dets samlede kompetencer, fordi opgaverne bliver både mere omfattende og mere komplekse. I den forbindelse melder sig en række spørgsmål: Bør skolebibliotekaren være afdelingsleder og dermed indgå som en del af skolens ledelse? Bør ledelsen afgive kompetence til skolebiblioteket? Bør skolebibliotekarer sendes på ledelseskursus? Bør skolebiblioteket medvirke som generator for skolens udvikling? Kan teamet bidrage i forbindelse med skolens evalueringskultur? Bør skolebiblioteket kunne varetage kollegavejledning? Bør skolebibliotekets team indgå i fagudvalgene? Bør skolebiblioteksteamet deltage formelt i lærerteamenes årsplanlægning? Bør skolebiblioteket have tilknyttet ressourcepersoner? Bør temaet koordinere skolens kulturelle aktiviteter? Bør skolebiblioteket være base for lektiehjælp? Bør informationssøgning være et selvstændigt fag? Måske svarer du en blanding af ja og nej til ovenstående spørgsmål. Alligevel kunne det være en idé at se, hvilke tanker man gør sig i nogle af Danmarks kommuner. Fremtiden er begyndt!? OG SVAR 3

4 Læringscentertanken Inden man går i gang, må man gøre sig klart, hvad man lægger i læringscentertanken. Når skolebiblioteket fungerer som læringscenter, udføres basisfunktioner som udlån af bøger og andre undervisningsmidler, udstillingsvirksomhed, hjælp og vejledning til informations- og materialesøgning, projektarbejde m.v. Læringscentret varetager tillige en række udviklingsfunktioner, som blandt andet betyder, at: - det kan målrette specielle tilbud, så alle elever nås derved åbnes mulighed for at bryde den negative sociale arv. - det koordinerer og udnytter ressourcerne, så skolen får mest ud af de midler, der er til rådighed. - det er det sted, der giver alle elever lige adgang til Internet, læsning og informationssøgning. For mange børn er læringscentret det eneste bibliotek, de benytter. - det er garant for, at lærerne får redskaber og undervisningsmidler, der sætter dem i stand til at sikre tværfaglighed og nå de nationale fag- og trinmål. - der tilbydes vejledning i forbindelse med lærernes planlægning af undervisningen. - det stimulerer mange forskellige læringsstile og understøtter differentiering i undervisningen. - det arbejder indad i skolen og udad mod samfundet, hvor det kan danne bro til lokalsamfundet, samt være forbindelsesled til kulturinstitutioner lokalt, regionalt og nationalt. - det samler og formidler oplysninger om den lokale kulturarv. - det fungerer som koordinator for skolens internationale arbejde. - det afholder kurser for både elever og lærere om bl.a. kvalificeret søgning på Internettet og brugen af medier. - det understøtter innovativt og projektorienteret arbejde. - det sikrer videndeling blandt personalet og genererer dermed pædagogisk udvikling. 4? OG SVAR

5 Personalebehov og teamets sammensætning Tilsvarende må man gøre op, hvad personalebehovet er, og hvordan teamets omfang og sammensætning bør være. Det vigtigste er naturligvis skolebibliotekarerne. Én af skolebibliotekarens markante styrker er at koble informationssøgning og viden om læremidlers anvendelse i bred forstand med pædagogisk erfaring. Men også andre personer kan tilknyttes læringscentret. Opgaven er at samle en række personer, der til sammen har de nødvendige kompetencer, så læringscentret kan løse såvel basisopgaver som de indsatsområder, skolen har valgt at prioritere og/ eller uddelegere ansvaret for. Naturligvis er skolens muligheder afhængige af skolens størrelse. En model for en større skole kunne være: 2 3 uddannede skolebibliotekarer 1 2 IT- og medievejledere 1 HK er læsevejlederen, Ungdommens Uddannelsesvejleder et antal ressourcepersoner? OG SVAR 5

6 6? OG SVAR

7 Ressourcepersoner Ved ressourcepersoner forstås lærere eller andre med særlige spidskompetencer, interesse for og viden om specielle områder. Ressourcepersoner kunne for eksempel være: En kulturkontaktlærer (koordinator for skolens teaterforestillinger, koncerter og øvrige kulturelle aktiviteter) En lærer med særlig interesse for/ erfaring med internationalt samarbejde eller innovation Særligt kreative lærere En lærer med særlig kompetence indenfor det naturvidenskabelige område En læsevejleder En lærer, der inden for et bestemt område har en dybdegående viden og interesse, for eksempel: sommerfugle, 2. verdenskrig eller Mozart Det, det drejer sig om, er at få øje på de spidskompetencer, der allerede findes i lærerkollegiet og det øvrige personale, så de kan være til gavn for hele skolen.? OG SVAR 7

8 Fagudvalg, årgangs- og afdelingsteam I forhold til fagudvalg, årgangs- og afdelingsteam kan læringscentrets personale spille en stor rolle som sparringspartnere. En person fra teamet kan deltage i alle eller enkelte af fagudvalgenes møder. På disse møder er der kontakt med alle de lærere, der underviser i et givent fag. Læringscentret har som opgave at rådgive og vejlede, derfor er det naturligt, at man deltager netop i fagudvalgsmøderne, hvor læringscentret kan orientere om nye undervisningsmidler og pædagogiske tiltag og samtidig: få føling med, hvad der rører sig i faget. få ideer og ønsker fra fagudvalgene til pædagogiske aktiviteter i læringscentret. kan koordinere og prioritere indkøb. få oplæg til budget. På samme måde kan teamet støtte årgangs- og afdelingsteam. Et formaliseret samarbejde vil sikre den bedste kontinuitet. 8? OG SVAR

9 Videndeling En ekstra og meget væsentlig facet er, at der samtidig kan opdyrkes en tradition for videndeling lærerne imellem fra årgang til årgang. Teamet kan være igangsættere og katalysatorer for denne interne videndeling mellem lærerne på den enkelte skole netop på fagudvalgenes møder, fordi alle lærere i faget er samlet her. Dette arbejde i fagudvalgene kan beskrives i læringscentrets års- og handleplan og godkendes af skolens ledelse for på den måde at signalere, at ledelsen ønsker at understøtte teamets offensive og udadvendte arbejde i forhold til lærerne og undervisningen. Indkøb Teamet sidder inde med overblikket over bestanden af undervisningsmidler på skolen. I samarbejde med udvalgene kan man derfor være garanter for, at skolen tilføres de undervisningsressourcer, som er nødvendige, men også sikre, at man ikke får foretaget fejlkøb, eller at et enkelt fag lades i stikken. Målet er, at læringscentrets personale arbejder med i alle udvalg også de såkaldte små fag. Det optimale er deltagelse hver gang i fagene dansk, matematik, geografi, biologi, historie og fysik samt mindst én gang årligt i øvrige fag. Årsplanlægning Læringscentret kan med fordel inddrages i årsplanlægningen på en årgang. Ved at koordinere temaer og indsatsområder kan teamet understøtte årgangens undervisning betydeligt med kurser, undervisningsmidler, samarbejdspartnere på og udenfor skolen samt imødekomme behovet for målrettede biblioteksorienteringer.? OG SVAR 9

10 Et kik ind i virkeligheden Kirkebakkeskolen, Vejle Interview med skolebibliotekar Pia Hansen. Læringscentret og ledelsen på Kirkebakkeskolen har i et tæt parløb de seneste 2 år arbejdet med at målrette læringscenterteamets indsats overfor undervisningen, så målene for undervisningen understøttes, og tilrettelæggelsen af læringsmiljøer omkring elevernes læreprocesser optimeres og tydeliggøres. En velbeskrevet model holder alle parter på sporet. Modellen evalueres og justeres en gang årligt på et pædagogisk råds møde. Klassens tid i læringscentret knyttes til klassens undervisning og aftales i årgangsteamet. Derefter aftales indhold og tidsramme for opgaverne med skolebibliotekaren, som f.eks. kan bestilles til at udføre konsulentopgaver i klasserne. De faste ugentlige udlånstimer med klasser er afskaffet. Den opgave klarer klasselæreren selv sammen med eleverne. Hermed er frigjort mange timer til undervisning og samarbejde med klasser, årgangsteam, afdelingsteam og fagudvalg. Denne indsats er blevet beskrevet og gjort synlig for alle på skolen. Ligeledes er Kulturelle opgaver, de Administrative opgaver, Oprydning m.v. beskrevet, og der er lavet forventningsbeskrivelser til personaleprofilen på læringscentret på den ene side, og læringscentrets forventninger til skolens øvrige personale og til eleverne på den anden side. Kirkebakkeskolens læringscenter har på denne måde bevæget sig fra at være et bibliotek med spredte kulturelle og drypvis undervisningsrettede arrangementer til at målrette den tid, vi har, mod den undervisning, der foregår i den enkelte klasse. På den måde oplever lærerne os som en stor og vedkommende ressource, som støtter kvalificeringen af undervisningen. Læse mere på 10? OG SVAR

11 Skolebibliotekaren som afdelingsleder en del af skolens ledelse I dag vurderes skolen for sin opgaveløsning i form af nationale og internationale evalueringer og i form af krav om åbenhed om elevernes resultater. For at imødekomme udfordringerne er det en mulighed at gøre lederen af skolens læringscenter til afdelingsleder. Enkelte kommuner har taget fat på problematikken og arbejder nu på at gøre skolebibliotekslederen til en decideret del af skolens ledelse. Det vil for læringscenterteamet være en stor udfordring, når opmærksomheden samles om skolens læringscenter som en afgørende faktor i skolens udvikling. At løfte status for skolens læringscenter kan få positiv indvirkning på gennemslagskraften på flere felter: - kollegavejledning - indkøb af undervisningsmidler - indflydelse på skolens pædagogiske udvikling - koordinering af initiativer og aktiviteter generelt set Resultaterne af ledelsesændringer er stadig så få og spæde, at der ikke kan udledes egentlige tendenser. Det er dog interessant at se på, hvilke tiltag der er sat i værk i kommunerne, om end der ikke er enighed om, hvorvidt fordelene opvejer ulemperne.? OG SVAR 11

12 12? OG SVAR

13 Københavnermodellen Definition af skoleledelse, arbejde med teamsamarbejde, teamstruktur og teamkultur samt de forandrede pædagogiske opgaver og såvel nationale som internationale vurderinger nødvendiggør at strategisk ledelse, pædagogisk ledelse og personaleledelse opprioriteres. Det har man taget konsekvensen af i Københavns Kommune, hvor der i 2003 blev besluttet en ny ledelsesstruktur for folkeskolerne. Ledelsesteamet vil fremover bestå af skolelederen, en pædagogisk afdelingsleder med souscheffunktion, en administrativ leder og en afdelingsleder for skolens læringsmiljø. Afdelingslederen for skolens læringsmiljø har ansvar for læringscentret, IT og fysiske læringsmiljøer og er leder af personalet inden for disse opgaver. Skolens læringsmiljø er defineret som samspillet mellem elev, lærer, læringsmiljø, læringsmidler og skolens fysiske rum og faciliteter. Der er i Københavns Kommune valgt en model med opslag af afdelingslederstillingen uden krav om uddannelse som skolebibliotekar. Dette forudsætter den faglige ekspertise dækket af funktionslærere, så skolebiblioteksfagligheden fastholdes i centerteamet. Kommunens politikere har fået øjnene op for, at læringscentret er en væsentlig ressource i skolens hverdag. og har derfor valgt at prioritere området højt. En nødvendig overvejelse, man må gøre sig, er dog at afklare snitfladen mellem afdelingslederens generelle ledelsesopgaver som en del af ledelsesteamet og opgaverne i læringscentret/centerteamet, idet det uden afklaring kan være vanskeligt for afdelingslederen at prioritere arbejdsopgaverne, ligesom der kan opstå loyalitetskonflikter.? OG SVAR 13

14 14? OG SVAR

15 Skivemodellen I Skive Kommune har politikerne valgt at prioritere skolebibliotekarernes arbejde så højt, at man vil give syv af kommunens lærere/skolebibliotekarer 1 1 /2 års uddannelse med en PD i skolebiblioteksvæsen. Der ud over skal disse yderligere uddanne sig i 1 1 /2 år med en PD i ledelse eller skoleudvikling. Målet er, at skolens ledelse i fremtiden skal være 3-delt: 1 overordnet pædagogisk leder 1 med ansvar for økonomi 1 med ansvar for pædagogisk udvikling Det er meningen, at det skal være en skolebibliotekar, der er leder for pædagogisk udvikling. Den pædagogiske leder vil bl.a. få tid til at følge med i nye pædagogiske landvindinger og se, hvilke muligheder, der er på egen skole. Det er vigtigt, at man er knyttet til sin egen skole. Man skal være i pagt med den kultur, der er på skolen, og være en del af den. Derfor vil man ikke kunne fungere på flere skoler som f.eks. konsulent. De små skoler har ikke tilstrækkelig ledertid, så her vil der være tale om en tovholderfunktion.? OG SVAR 15

16 Udgivet af: Kommunernes Skolebiblioteksforening Åboulevard 5, 2. th København V Tlf.: Fax: ksbf@ksbf.dk ISBN-10: ISBN-13: Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg består af: Elsebeth Hansen, Nyborg Kommune, Lilly Hansen, Solrød Kommune, Ole Larsen, Fredericia Kommune, Bo Refer, Bjerringbro Kommune, Annette Roed, Bramming Kommune, Ninna Stryhn, Københavns Kommune, Lone Thomsen, Mariager Kommune