kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Adresse: Bargumsvej 13 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 6270 Tønder BBR-nr.: kr./år Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 223,32 MWh Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 3 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm kwh kr kr. 14,2 år kwh el kr kr. 5,7 år 55 kwh el kwh kr kr. 32,2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre

2 SIDE 2 AF 11 følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 4 Udskiftning af pærer til energisparerpærer. 591 kwh el kr.

3 SIDE 3 AF 11 Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 5 Udskiftning af ventilator kwh el kr. 6 Udskiftning af uisoleret yderdør 780 kwh 7 Udførelse af nyt terrændæk kwh 8 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh 600 kr kr kr. 9 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg kwh el kr. 10 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 490 kwh 11 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude kwh 12 Udskiftning af altandør med 2 lags termorude kwh 13 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 630 kwh 14 Efterisolering af varmefordelingsrør kwh 15 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 200 kwh 400 kr kr kr. 500 kr kr. 200 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Følgende boliger blev registreret: -Bargumsvej 15 st. tv -Bargumsvej 17 st. tv Længden af varmerør er beregnet ud fra den forenklede metode angivet i håndbog for energikonsulenter 2008, version 2. Der blev taget kontrolmål af Bargumsvej 13 og Bargumsvej 15. Bargumsvej 13 Målt længde 21,6 m -> tegning 21,55 m Målt bredden 10,0 m -> tegning 10,00 m Målt forskydning 7,0m -> tegning 7,01 m Bargumsvej 15

4 SIDE 4 AF 11 Målt længde 19,9 m -> tegning 19,95 m Afdelingen består af 3 sammenbyggede bygninger med i alt 6 lejligheder i hver. Der er stor forskel mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Dette skyldes sikkert at hvert lejemål kun har værer beboet af en eller to personer, og derved har ikke alle rum været opvarmet til 20 grader.. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loftslemme til uopvarmet tagrum er isolerede med ca. 100 mm og tætsluttende. Tag er udført med hanebåndsspær og belagt med teglsten. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 8: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Gavle mod vest er efterisoleret med 100 mm udvendig mineraluld og pladebeklædning. Klimaskærm mellem trapperum og kælder består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg).

5 SIDE 5 AF 11 Bygningsdele Forslag 3: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Vinduer, døre og ovenlys Hoveddør med 2 rammer. Dør samt fast sideparti, i alt 4 ruder. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Massiv yderdør fra sluse i kælderniveau og ind til trappen er uisoleret. Altandør med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Forslag 6: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Forslag 10, 11 og 13: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 12: Udskiftning af terrassedør med 2 lags termorude til terassedør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret.

6 SIDE 6 AF 11 Bygningsdele Forslag 1: Isolering mellem bjælker på underside af etageadskillelse mod kælder med 150 mm mineraluld. Der udføres krydsforskalling hvori monteres yderligere 100 mm mineraluld. Der afsluttes med montering af godkendt loftsbeklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Forslag 7: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Mekanisk udsugning (Exhausto BESB MGE) fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad, indtag via ventiler i værelser. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i trappeopgang. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 5: Udskiftning af ventilator til ny med bedre SEL værdi Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand

7 SIDE 7 AF 11 Varme Varmt brugsvand produceres i 2 stk 290 l varmtvandsbeholder, vurderes isoleret med 75 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Forslag 15: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning samt tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med kappe. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. I nogle lejligheder er er håndklæde tørre sm suplement til den øvrige opvarmning. På varmefordelingsanlægget er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 25 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Varmtvandsrør er fremført i tagrummet over isoleringen. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Magna 50-60F. Forslag 9: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg, som Grundfos Alpha 2. Forslag 14: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring.

8 SIDE 8 AF 11 El Belysning Belysning i gangarealer i kælder samt i cykelrum i kælder er i alt optalt til 15 stk 60W pærer og et stk 40W lysstofrør Forslag 4: Udskiftning af af almindelige 60W pærer til 11W energisparerpærer. Andre elinstallationer 6 stk 60 W

9 SIDE 9 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1949 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 1842 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1842 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,68 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,25 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 4 værelsers lejligheder kr.

10 SIDE 10 AF 11 4 værelses lejligheder kr. 3 værelsers lejlighed kr.

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Bygnaf 15, 6100 Telefon: Haderslev jrq@ramboll.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.