Værdien af de materielle og immaterielle anlægsaktiver er i 2013 efter fradrag af afskrivninger steget med 67,6 mio. kr.

Transkript

1 Note 15 - Materielle og immaterielle anlægsaktiver Værdierne optaget under balanceposterne materielle og immaterielle anlægsaktiver er udtryk for den bogførte værdi af kommunens grunde, bygninger, tekniske anlæg m.m. Trods store anlægsinvesteringer på affaldsområdet de seneste år vedrører hovedparten af balancepostens værdier fortsat det skattefinansierede område. Aktiver på det skattefinansierede område har således en samlet værdi på 1.105,8 mio. kr. mens værdien af aktiverne på affaldsområdet (det takstfinansierede område) tegner sig for 35,9 mio. kr. De optagne værdier bliver hvert år ved regnskabsafslutningen reguleret med til- eller afgange af aktiver samt eventuelle op- og nedskrivninger, ligesom der reguleres for afskrivninger. Værdien af de materielle og immaterielle anlægsaktiver er i 2013 efter fradrag af afskrivninger steget med 67,6 mio. kr. Tilgangen kan hovedsageligt tilskrives, at der i 2013 netto er afholdt anlægsudgifter for 133,4 mio. kr., hvoraf 21,4 mio. kr. er afholdt på forsyningsområdet, og disse investeringer afspejler sig i høj grad i den værditilvækst, der er på kommunens anlægsaktiver. Det er dog ikke alle anlægsudgifter, der resulterer i en værditilgang til balanceposten. I reglerne for den kommunale regnskabsaflæggelse er det fastsat, at værdierne af infrastrukturelle anlægsaktiver ikke skal optages i balancen. Det betyder, at anlægsinvesteringer på 12 mio. kr. på vejområdet afholdt under Teknik- og Miljøudvalget ikke resulterer i en værditilgang på de kommunale anlægsaktiver. Herudover er der anlægsudgifter, der betragtes som straksafskrevne, idet de har karakter af vedligeholdelse. Som følge af afholdte drifts- og anlægsudgifter er der en værdiforøgelse på de materielle anlægsaktiver på 119,4 mio. kr. Den væsentligste tilgang er sket som følge af de afholdte anlægsudgifter til DGI-huset (Aabybro Hallen). Dette projekt medfører en tilgang på 35,3 mio. kr. På det sociale institutionsområde er der en samlet tilgang på 36,9 mio. kr. Denne tilgang vedrører hovedsageligt ombygningsprojekterne på Pandrup Plejecenter og enkeltmandstilbud Klim. På institutionsområderne under Børne- og Familieudvalget er der tilgange vedrørende folkeskolen på 18,6 mio. kr., hvoraf 15,6 mio. kr. er investeringsudgifter i relation til den nye skole i Aabybro. På daginstitutionsområdet er der en tilgang på samlet 3,0 mio. kr., og heraf er halvdelen investeringsudgifter til færdiggørelse af tilbygningen til Kernehuset i Biersted. Endelig har anlægsinvesteringen på forsyningsområdet på 21,4 mio. kr. betydet en tilgang af tilsvarende størrelse. Enkelte af de aktiver, der var indeholdt i balanceposten ved indgangen til 2013, er solgt i løbet af regnskabsåret. Der er derfor udtaget værdier for samlet 3,7 mio. kr. som følge af salg af aktiver, og væsentligst her er salg af Grabowsvej 18 i Brovst. Endelig er værdierne nedskrevet som følge af afskrivninger, og disse udgør i ,6 mio. kr. Note 16 - Aktier og andelsbeviser Under aktier og andelsbeviser er optaget Jammerbugt Kommunes ejerandel af den indre værdi i de selskaber, som kommunen har kapitalandele i. Den indre værdi er de pågældende selskabers egenkapital, og beregningen af kommunens ejerandele er sket ud fra selskabernes seneste offentliggjorte regnskaber. Ved udgangen af 2013 er værdien af Jammerbugt Kommunes ejerandele i disse selskaber 1.252,6 mio. kr., og heraf er værdien af Jammerbugt Forsyning A/S 1.211,4 mio. kr. 55

2 Note 16 - Aktier og andelsbeviser (fortsat) De optagne ejerandele er beregnet som vist nedenfor. Selskab Egenkapital pr (1.000 kr.) Metode %-andel Optaget værdi (1.000 kr.) Note I/S Mokana Indbyggerandel 8, HMN Naturgas I/S Indskud 0, Renovest I/S Indbyggerandel 12, I/S Thyra 51 Indbyggerandel 11, Aalborg Lufthavn , Jammerbugt Forsyning A/S , Total Den optagne værdi er beregnet ud fra Jammerbugt Kommunes andel af interessentkommunernes samlede indbyggertal pr. 1. januar Det samlede indbyggertal udgjorde på det tidspunkt personer, og heraf var bosat i Jammerbugt Kommune. 2. Den optagne værdi er beregnet ud fra Jammerbugt Kommunes andel af interessentkommunernes samlede indskud i HMN Naturgas I/S. Jammerbugt Kommunes indskud udgør kr. ud af et samlet indskud på kr. 3. Den optagne værdi er beregnet i forhold til indbyggertallet i de gamle interessentkommuner pr. 1. januar Jammerbugt Kommunes %-mæssige andel er derfor beregnet ud fra indbyggertallet i den daværende Brovst Kommune, som på det tidspunkt udgjorde Det samlede indbyggertal i interessentkommunerne udgjorde personer. 4. Den optagne værdi er beregnet ud fra Jammerbugt Kommunes andel af interessentkommunernes samlede indbyggertal i henhold til årsregnskab 2012 for I/S Thyra. Det samlede indbyggertal udgør iflg. I/S Thyras opgørelse personer, hvoraf er bosat i Jammerbugt Kommune. 5. Ifølge Årsrapport 2012 for Aalborg Lufthavn ejer Jammerbugt Kommune 13,3 % af Aalborg Lufthavn. Den optagne værdi er derfor beregnet som 13,3 % af egenkapitalen ultimo Jammerbugt Kommune er eneejer af selskabet Jammerbugt Forsyning A/S, hvorfor den optagne værdi er lig med selskabets egenkapital pr Jammerbugt Kommune er ligeledes interessent i Reno-Nord, men da selskabets egenkapital i det seneste godkendte regnskab er negativ, er kommunens engagement overført til eventualforpligtelsen i regnskabet. Oversigten over eventualforpligtelser er optrykt i regnskabets bind 2. 56

3 Note 17 - Langfristede tilgodehavender Balanceposten langfristede tilgodehavender er sammensat som vist nedenfor: Tilgodehavender (mio. kr. ) Regnskab 2013 Regnskab 2012 Tilgodehavender hos grundejere 3,2 3,6 Udlån til beboerindskud 8,3 7,7 Indskud i Landsbyggefonden - - Andre langfristede udlån og tilgodehavender 34,2 32,4 Deponerede beløb for lån m.v. 12,0 32,4 I alt langfristede tilgodehavender 57,6 76,1 +=tilgodehavende Der er samlet set sket et fald i de langfristede tilgodehavender på 18,5 mio. kr. Den altovervejende årsag til dette fald er, at den regnskabsmæssige deponering er faldet med 20,3 mio. kr. fra 32,4 mio. kr. til 12,0 mio. kr. Baggrunden herfor er beskrevet i noterne 13 og 14 vedrørende optagelse af lån og finansforskydningerne. I posten andre langfristede udlån og tilgodehavender er blandt andet kommunens tilgodehavende som følge af ydede lån til betaling af ejendomsskatter placeret. Dette tilgodehavende er i 2013 forøget med 1,7 mio. kr. og udgør ved udgangen af året 20,6 mio. kr. Kommunens indskud i Landsbyggefonden skal i henhold til reglerne for den kommunale regnskabsaflæggelse ikke optages i balancen. Den nominelle værdi af indskuddene udgør ved udgangen af ,7 mio. kr. Note 18 - Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Mellemværendet med de selskabsgjorte forsyningsvirksomheder er afdraget som aftalt. Restgælden, der forventes fuldt afdraget ultimo 2019, andrager pr ,5 mio. kr. Årets renter og afdrag er opgjort til henholdsvis 0,7 mio. kr. og 4,4 mio. kr. Samlet set er mellemværendet mellem kommunekassen og affaldsområdet ændret med 19,6 mio. kr. i kommunekassens favør. Kommunens tilgodehavende hos affaldsområdet er nu på 19,5 mio. kr. Stigningen i tilgodehavendet skyldes primært, at der er afholdt store anlægsudgifter til etablering af genbrugsplads i Fjerritslev. Note 19 - Omsætningsaktiver - fysiske anlæg til salg Balanceposten vedrører grunde og bygninger bestemt til videresalg. Den optagne værdi vedrører i det væsentligste grunde til videresalg, jord inddraget til påbegyndte byggemodningsprojekter samt jord inddraget til fremtidig byggemodning. I regnskabsår 2013 er værdien af disse grunde og bygninger formindsket med 4 mio. kr. fra 58,9 mio. kr. ved udgangen af 2012 til 54,9 mio. kr. ved udgangen af Værdiforringelsen har overvejende baggrund i to forhold. Dels er der sket salg af fem parcelhusgrunde i Skovparken i Aabybro, og dels er der sket en nedjustering af værdiansættelsen af en ejendom kommunen har udbudt til salg. Der har i 2013 været indgået forhandling om salg af den pågældende ejendom, og i 57

4 Note 19 - Omsætningsaktiver - fysiske anlæg til salg (fortsat) den forbindelse blev ejendommens salgsværdi revurderet. Det omtalte salg blev ikke realiseret, men der er foretaget en tilpasning af værdien i regnskabet i overensstemmelse med revurderingen. Note 20 - Omsætningsaktiver - tilgodehavender Tilgodehavender (mio. kr. ) Regnskab 2013 Regnskab 2012 Refusionstilgodehavender 10,6 4,1 Tilgodehavender i betalingskontrol 84,2 47,5 Andre tilgodehavender 20,8 1,8 Mellemregning med foregående og følgende år 16,4-134,7 Finansieller aktiver tilhørende selvejende institutioner 1,8 2,6 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner 0,6 1,8 I alt tilgodehavender 134,3-76,9 -=gæld, +=tilgodehavende I 2013 er der sket en ændring i regnskabspraksis som følge af nye regler i Orienteringsskrivelse 27 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. I korte træk præciseres det i de nye regler, at mellemregning med foregående og følgende år alene er en periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som afholdes eller indbetales i gammelt regnskabsår, men som vedrører nyt regnskabsår. På funktionen registreres ikke udgifter og indtægter, som kan henføres til øvrige funktioner på hovedkonto 8. Posten tilgodehavender i betalingskontrol viser et tilgodehavende på 84,2 mio. kr. Det er en stigning på 36,7 mio. kr., hvoraf 36,3 mio. kr. vedrører ændring af regnskabspraksis, jævnfør ovenfor. Posten andre tilgodehavender viser et tilgodehavende på 20,8 mio. kr. Det er en stigning på 19,0 mio. kr., hvoraf 19,6 mio. kr. vedrører ændring af regnskabspraksis. Posten mellemregning med foregående og følgende år viser et tilgodehavende på 16,4 mio. kr. Det er en stigning på 151,1 mio. kr. i forhold til Saldoen på 16,4 mio. kr. viser efter ændring af regnskabsprincip forudbetalte beløb og forudindbetalte beløb vedrørende nyt regnskabsår. Posten refusionstilgodehavender viser det mellemværende, kommunen har med staten vedrørende sociale refusioner. Tilgodehavendet er i 2013 steget med 6,5 mio. kr., og denne stigning skyldes primært, at kommunen i 2013 har hjemtaget for lidt refusionsbeløb vedrørende beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Det tilgodehavende, der er i regnskabet ved udgangen af 2013, vedrører således overvejende den foreløbige restafregning for 2013 på det sociale område. Note 21 - Omsætningsaktiver - værdipapirer Ved udgangen af regnskabsår 2013 har Jammerbugt Kommunes pantebrevsbeholdning en værdi på 3,5 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til 2012 på 0,3 mio. kr. Efter ansøgning om lån fra Han Herreds Fritidscenter traf kommunalbestyrelsen i november 2012 beslutning om optagelse af gældsbrev på 0,5 mio. kr. Der er i 2013 afdraget 0,1 mio. kr. på gældsbrevet og restgælden, der afdrages i perioden , udgør i regnskab ,4 mio. kr. 58

5 Note 21 - Omsætningsaktiver værdipapirer (fortsat) På gældsbrev vedrørende Brovst Sport- og Kulturcenter, som blev optaget i det kommunale regnskab i 2011, er der afdraget 0,2 mio. kr., og det tilbageværende tilgodehavende udgør ved udgangen af ,6 mio. kr. Herudover indeholder balanceposten pantebreve for sammenlagt 2,5 mio. kr., som vedrører udlån til institutioner og foreninger i kommunen. Der er udlån til idrætsforeninger for 1,4 mio. kr., hvoraf Thorup-Klim Boldklub, Fjerritslev og Brovst Idrætsklubber tegner sig for 1,0 mio. kr., mens der er udlån til forskellige borgerforeninger og forsamlingshuse for 0,6 mio. kr. Note 22 - Likvide beholdninger De likvide beholdninger er i 2013 forringet med 38,6 mio. kr., og ved udgangen af 2013 er de likvide beholdninger således faldet fra -0,3 mio. kr. til -38,9 mio. kr. Finansieringsoversigten viser hvilke poster i regnskabet der har påvirket likviditeten i FINANSIERINGSOVERSIGT Budget Korr. budget Regnskab mio. kr. mio. kr. mio. kr. Likvide beholdninger primo -0,3 Tilgang af likvide aktiver: Optagne lån (langfristet gæld) 106,0 79,2 79,2 Anvendelse af likvide aktiver: Resultat iflg. resultatopgørelsen i alt -81,4-102,4-75,6 Afdrag på lån (langfristet gæld) -17,2-18,9-18,9 Øvrige finansforskydninger -2,0-7,2-22,9 Ændring af likvide aktiver 5,4-49,4-38,2 Kursreguleringer m.v. -0,5 Likvide beholdninger ultimo -38,9 +=tilgang, -=forbrug/negativ beholdning Gennem hele 2013 har der været fokus på likviditeten, og på det likviditetsfald som kommunerne ville opleve som følge af opgaveoverflytningen til Udbetaling Danmark. Denne opgaveoverflytning har blandt andet som konsekvens, at de refusionsbeløb, kommunerne modtager fra staten, nu er væsentligt mindre end tidligere. Sammen med det forhold, at der i slutningen af 2013 skete et likviditetstræk på 27 mio. kr. som følge af en midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet vedrørende de forsikrede ledige, er opgaveoverflytningen til Udbetaling Danmark den væsentligste årsag til det likviditetsfald, regnskabet udviser. Samtidig gør det sig gældende, at likviditeten i regnskabet er et øjebliksbillede af den økonomiske situation. Den negative likviditet i regnskabet er ikke udtryk for, at kommunen generelt har negativ likviditet. Selvom likviditeten, blandt andet på grund af de to forhold nævnt ovenfor, har været under pres, har kommunen i gennemsnit haft 81 mio. kr. i kassebeholdning i Der er tale om 59

6 Note 22 - Likvide beholdninger (fortsat) et forudset fald i dette gennemsnit, idet kommunen i 2012 havde en gennemsnitlig kassebeholdning på 97 mio. kr. Note 23 - Egenkapital Egenkapitalen udgør differencen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er dermed et udtryk for kommunens formue. Jammerbugt Kommunes samlede egenkapital er fra udgangen af 2012 til udgangen af 2013 forbedret med 21,7 mio. kr. I balancen er egenkapitalen opdelt i tre poster: Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Finansiel egenkapital Posterne modpost for takstfinansierede og skattefinansierede aktiver er egenkapitalkonti, der modsvarer balancens aktivposter materielle og immaterielle anlægsaktiver samt posten omsætningsaktiver - fysiske anlæg til salg. Disse aktiver er i balancen markeret med notenumrene 15 og 19. Posten finansiel egenkapital modsvarer alle øvrige aktiv- og passivposter i balancen. Denne opdeling af egenkapitalen er obligatorisk og foretages for at sikre, at værdien af og forskydningen på anlægsaktiverne og de fysiske anlæg til salg ikke påvirker kommunens finansielle egenkapital. Den samlede forbedring på 21,7 mio. kr. fremkommer derfor som resultat af de forskydninger, der har været på hver af de tre egenkapitalkonti. Nedenfor er forskydningen for de tre poster vist: Egenkapitalkonto Forskydning (mio. kr.) Modpost for takstfinansierede aktiver -20,7 Modpost for skattefinansierede aktiver -42,9 Finansiel egenkapital 41,9 Samlet forskydning -21,7 (Negative tal angiver en forbedring af egenkapitalen) Modpost for takst- og skattefinansierede aktiver Disse egenkapitalkonti er samlet forbedret med 63,6 mio. kr. Forbedringen har direkte sammenhæng til, at der i 2013 netto er optaget anlægsaktiver for 115 mio. kr., mens værdien af grunde til videresalg i 2013 er formindsket med 4 mio. kr. Fra denne nettoværdistigning skal trækkes den årlige afskrivning på anlægsaktiverne, som i 2013 udgør 47 mio. kr. Finansiel egenkapital Samlet set er den finansielle egenkapital i 2013 forringet med 42 mio. kr. Mange forhold har påvirket dette resultat, men et væsentligt element er samspillet mellem de enkelte egenkapitalkonti. Eksempelvis påvirker optagelse af anlægsaktiver som nævnt ikke den finansielle egenkapital, mens finansieringen af disse anlægsaktiver, enten i form af et likviditetsforbrug eller gennem lånoptagelse, påvirker den finansielle egenkapital negativt. 60

7 Note 23 Egenkapital (fortsat) Selvom den finansielle egenkapital som nævnt er påvirket af mange forhold, skal her fremhæves nogle hovedtræk. Resultatopgørelsens resultat på 75,6 mio. kr. forringer sammen med en øget hensættelse til feriepenge den finansielle egenkapital med 84 mio. kr. Modsat betyder et øget tilgodehavende i forhold til genbrugsområdet og en nedskrivning af de hensatte forpligtelser til arbejdsskader en forbedring af egenkapitalen på 41 mio. kr. Nedenfor er vist hvordan kommunens samlede egenkapital fremkommer ultimo 2013: UDVIKLING I EGENKAPITAL Mio. kr. Egenkapital ultimo ,4 Primoreguleringer Optagelse af tilgodehavende Landsbyggefonden -75,7 Primoregulering langfristet gæld 0,5 Egenkapital primo ,6 Årets samlede resultat, jf. resultatopgørelsen 75,6 Automatiske posteringer på egenkapitalen Finansiel gæld forsyningsvirksomhederne -19,6 Sociale lån -1,0 Direkte posteringer på egenkapitalen Værdiregulering vedr. omsætningsaktiver - fysiske anlæg til salg 4,0 Værdiregulering materielle anlægsaktiver -67,7 Værdiregulering langfristede tilgodehavender 77,5 (deponering, aktier, andelsbeviser, Landsbyggefond m.v.) Optagelse og værdiregulering af leasinggæld, gæld vedr. ældreboliger -2,5 og værdiregulering af obligationsbeholdning m.v. Værdiregulering likvide beholdninger -0,1 Afskrivning/værdiregulering kortfristet gæld og tilgodehavender herunder 10,0 regulering af feriepengeforpligtelse Værdiregulering hensatte forpligtelser -22,8 Egenkapital ultimo ,1 (Positive tal angiver en forringelse af egenkapitalen, negative tal angiver en forbedring af egenkapitalen) Note 24 - Hensatte forpligtelser Balanceposten dækker hensatte forpligtelser vedrørende arbejdsskadeerstatninger, ikkeforsikringsdækkede pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd, og en hensat forpligtelse til imødegåelse af fremtidige forpligtelser som følge af nedlukning af affaldsdeponier. De hensatte forpligtelser er i 2013 samlet formindsket med 22,8 mio. kr. og udgør ved udgangen af året 220,3 mio. kr. Forpligtelsen fordeler sig med 47,1 mio. kr. til arbejdsskader, 1,6 mio. kr. til nedlukning af deponier, mens pensionsforpligtelsen til tjenestemænd er på 171,6 mio. kr. 61

8 Note 24 - Hensatte forpligtelser (fortsat) Den væsentligste forskydning er sket på kommunens forpligtelse vedrørende arbejdsskader, som i forbindelse med afslutning af regnskab 2013 er nedjusteret med 21,7 mio. kr. Reguleringen er fortaget med baggrund i en fornyet aktuarmæssig beregning, hvor det er beregnet, at Jammerbugt Kommune bør have en hensættelse til arbejdsskadeerstatninger på 47,1 mio. kr. Kommunen har siden 1. januar 2007 været selvforsikrede på arbejdsskadeområdet. På området er kommunen forpligtet til mindst hvert 5. år at få foretaget en aktuarmæssig beregning af den fremtidige forpligtelse. Forpligtelsen blev aktuarmæssig beregnet i 2008, og der er derfor sket genberegning ved regnskabsafslutningen for Pensionsforpligtelsen til tjenestemænd er formindsket med sammenlagt 2,7 mio. kr. Denne regulering har baggrund i flere forhold. I regnskabet for 2012 blev der optaget en pensionsforpligtelse til lærere i den lukkede gruppe, hvor kommunen har forpligtelsen indtil det fyldte 63½ år. Fejlagtig var der i denne optagelse en gruppe af tidligere kommunale skattemedarbejdere, hvor den kommunale pensionsforpligtelse ikke ophører ved det fyldte 63½ år, men derimod er livslang. Pensionsforpligtelsen er korrigeret herfor. Samtidig er forpligtelsen reguleret for til- og afgange, ligesom der er sket nedjustering som følge af udbetalte pensioner. For andre tjenestemandsansatte blev der ved afslutning af regnskab 2011 foretaget en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen. I år, hvor der ikke foretages aktuarmæssig beregning, skal forpligtelsen dog opgøres. I 2013 er forpligtelsen derfor blevet forøget med 20,3 pct. af den pensionsberettigede løn til alle aktive tjenestemandsansatte, men samtidig er forpligtelsen nedjusteret for de faktiske betalinger til forsikringsafdækning og for udbetalte pensioner. Også på området for tjenestemandspensioner skal der minimum hvert femte år foretages en aktuarmæssig genberegning af forpligtelsen. De hensatte forpligtelser er i 2013 forøget med en hensættelse på 1,6 mio. kr. vedrørende forsyningsområdet som følge af nedlukning af deponierne i Udholm og Gøttrup. Begge deponier blev nedlukket i 2009, og ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal der i en periode på foreløbigt 30 år føres tilsyn med det omkringliggende miljø i form af eksempelvis udtagning og analyser af vandprøver. Hensættelsen er foretaget for at imødegå disse kommende udgifter, og der vil ske nedskrivning i takt med udgiftsafholdelsen under forsyningsområdet over tilsynsperioden. Note 25 - Langfristede gældsforpligtelser Sammensætning af den langfristede gæld: (Mio. kr.) Regnskab 2013 Regnskab 2012 Kommunekredit/Realkredit -321,2-263,2 Pengeinstitutter -10,4-11,2 Langfristet gæld vedr. ældreboliger -237,7-234,9 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver -9,4-11,7 I alt langfristet gæld -578,7-521,0 -=gæld Jammerbugt Kommunes samlede langfristede gældforpligtelser er med udgangen af 2013 på 578,7 mio. kr., og heraf udgør langfristet gæld vedr. ældreboliger 237,7 mio. kr. Den langfristede gæld er i 2013 øget med 57,7 mio. kr., hvilket kan specificeres således: 62

9 Note 25 - Langfristede gældsforpligtelser (fortsat) (Mio. kr.) Regnskab 2013 Regnskab 2012 Optagne lån -79,2-68,4 Afdrag på lån 18,9 11,8 Indexreguleringer -1,0 0,6 Statens andel af afdrag på ældreboliger 1,3 1,6 Leasingkontrakter, låneoptagelse 2,3 2,0 I alt langfristet gæld -57,7-52,4 -=indtægt, +=udgift Den langfristede gæld er i 2013 samlet set forøget med cirka 11 %, og forøgelsen hænger primært sammen med et stort låneoptag til finansiering af igangsatte anlægsprojekter heraf væsentligst DGI-huset (Aabybro Hallen). I det oprindelige budget 2013 var der budgetteret med et låneoptag på 106,0 mio. kr., hvilket i løbet af året er reduceret til 79,2 mio. kr. Justeringen hænger hovedsageligt sammen med en forsinkelse af renoveringen på Pandrup Plejecenter og dermed udskydelse af et planlagt låneoptag på 34,0 mio. kr. til indfrielse af byggekredit. Se endvidere note 13 om optagelse af lån. De senest offentliggjorte nøgletal vedrørende kommunernes gæld pr. indbygger eksklusiv gæld vedrørende ældreboliger viser et landsgennemsnit på kr. pr. indbygger. Det betyder, at Jammerbugt Kommunes gæld ligger på et forholdsvist lavt niveau i forhold til landsgennemsnittet, da gælden pr. indbygger her udgør kr. Der er i 2013 sket omlægning af lån på 12,0 mio. kr. vedrørende styrkelse af likviditeten optaget i maj Omlægningen blev foretaget i november 2013 og er alene gennemført med henblik på en forkortelse af lånets renteperioder fra 6 til 3 måneder for dermed at opnå en forventet rentebesparelse set over hele lånets løbetid. Kommunens langfristede gæld indeholder også leasinggæld. Gæld som følge af indgåede leasingkontrakter er i 2013 samlet set formindsket med 2,3 mio. kr. Til nogle af kommunens lån har kommunalbestyrelsen valgt at tilknytte renteswaps. En renteswap er en aftale om at bytte renter. Jammerbugt Kommune har optaget variabelt forrentede lån og i denne forbindelse indgået aftaler med henholdsvis Nordea og KommuneKredit om, at de betaler den variable rente, mens kommunen i stedet betaler en fast rente. Jammerbugt Kommune har ved regnskabsafslutningen for 2013 følgende renteswap-aftaler i relation til den langfristede gæld: SWAP-aftale (mio. kr.) Modpart Oprindelig hovedstol Restgæld DKK Markedsværdi DKK SWAP udløb Lånets udløb Rente / Nordea 7,2 5,7-0, ,1950 % S KommuneKredit 9,4 8,4-1, ,1100 % S KommuneKredit 18,8 16,2-2, ,9000 % S KommuneKredit 11,2 9,7-1, ,7600 % S2011Z81359 KommuneKredit 45,0 43,3-0, ,5200 % S2011Z81362 KommuneKredit 14,8 13,7-0, ,2600 % S2012Z83794 KommuneKredit 18,9 18,0-0, ,6200 % 63

10 Note 25 - Langfristede gældsforpligtelser (fortsat) Renteswaps anvendes til at mindske renterisikoen forbundet med kommunens låneportefølje. Den samlede markedsværdi er -6,4 mio. kr., og denne er påvirket af det forholdsvis lave renteniveau pr. 31. december Markedsværdien er dog faldet i forhold til udgangen af 2012, hvor den udgjorde -13,1 mio. kr., og dette fald skyldes at markedsværdien er påvirket af, at der i løbet af året er sket en stigning i den lange rente. Markedsværdien er et øjebliksbillede, og den negative værdi angiver den pris, kommunen på opgørelsestidspunktet skulle betale for at afvikle swapaftalerne. Værdien er desuden udtryk for, at tilsvarende swaps vil kunne handles til en lavere rente i dag end på indgåelsestidspunktet. Der er omvendt ikke tale om, at swapaftalerne er til ugunst for kommunen. Jammerbugt Kommune har via disse tilkøbt en budgetsikkerhed i form af en fast rente. Renteswaps er mere fleksible og tilmed billigere at finansiere sammenlignet med traditionelle fast forrentede lån. En beregning af en tilsvarende markedsværdi for et traditionelt fast forrentet lån ville ligeledes være negativ. Markedsværdien på renteswaps svinger i forhold til renteudviklingen på markedet, men på udløbstidspunktet er markedsværdien altid nul. Da Jammerbugt Kommune har indgået aftaler om renteswaps med Nordea og især KommuneKredit som modparter, der begge har en god kreditrating, er der en meget lav risiko forbundet med de indgåede renteswaps. Note 26 - Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. Balanceposten nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita m.v. er i 2013 forøget med 0,4 mio. kr. og udgør ved udgangen af regnskabsåret en nettogæld på 6,2 mio. kr. Gældsposten dækker primært deposita, som udgør 5,8 mio. kr. Dette beløb består hovedsageligt af beboernes 2 % finansiering af anskaffelsessummen ved opførelse af kommunale pleje- og ældreboliger. Note 27 - Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser (mio. kr. ) Regnskab 2013 Regnskab 2012 Kassekreditter og byggelån -65,9-47,4 Kortfristet gæld til staten -5,7-5,2 Kirkelige skatter og afgifter 2,0 3,9 Andre kommuner og regioner -4,1-16,3 Skyldige feriepenge -172,5-164,1 Øvrig mellemregning -241,3-74,1 Selvejende institutioner med overenskomst -1,8-2,6 I alt kortfristede gældsforpligtelser -489,4-305,8 -=gæld, +=tilgodehavende I 2013 er der sket en ændring i regnskabspraksis som følge af nye regler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (se note 20). Balanceposten er i 2013 samlet forøget med 183,6 mio. kr., og kommunen har ved udgangen af 2013 kortfristede gældsforpligtelser for 489,4 mio. kr. Heraf udgør ændring af regnskabspraksis 160,2 mio. kr. 64

11 Note 27 - Kortfristede gældsforpligtelser (fortsat) Der i 2013 hjemtaget byggelån for 27,8 mio. kr., og der er indfriet et byggelån på 9,2 mio. kr. Ved udgangen af 2013 har kommunen en samlet byggelånsgæld på 65,9 mio. kr. Byggelånene er løbende hjemtaget til finansiering af afholdte anlægsudgifter til ombygningsprojekterne på Pandrup Plejecenter og Enkeltmandstilbud Klim. Når de pågældende anlægsprojekter bliver afsluttet, vil der ske finansiering via lånoptagelse under den langfristede gæld, og byggekreditterne vil blive indfriet. Indfrielsen vedrører afsluttet tilbygningsprojekt på Botilbud Krabben. Jammerbugt Provsti afdrager ifølge aftale 1,9 mio. kr. om året til dækning af reguleringer vedrørende tidligere år. Gæld til andre kommuner og regioner er i 2013 faldet væsentligt og udgør ved udgangen af ,1 mio. kr. Faldet skyldes primært, at kommunerne generelt har sørget for løbende at sende regninger, så der ved årsafslutningen ikke har været store mellemværende mellem kommunerne. Posten skyldige feriepenge er den opgjorte feriepengeforpligtelse kommunen havde ved udgangen af Forpligtelsen udgør ved udgangen af ,5 mio. kr. Øvrig mellemregning dækker en bred vifte af mellemregningsforhold. Som eksempler kan nævnes, at registrering af udbetalinger, hvor der er en fremtidig betalingsdato, midlertidig bogføres her, indtil udbetalingen faktisk finder sted. A-skat og moms i relation til SKAT registreres også på området, indtil afregning finder sted. Øvrig mellemregning er i regnskabsåret forøget med 167,1 mio. kr. hvoraf de 160,2 mio. kr. vedrørende ændring af regnskabspraksis. Note 28 Kautions- og garantiforpligtelse Jammerbugt Kommunes kautions- og garantiforpligtelser udgør med udgangen af ,8 mio. kr. Der er tale om en stigning i forhold til 2012 på 73,5 mio. kr., og stigningen kan primært henføres til nye garantiforpligtelser vedrørende Nørresundby Boligselskab, Boligselskabet Nordjylland samt Lejerbo Jammerbugt. Kommunens eventualforpligtelser er i 2013 steget med 129,3 mio. kr., og udgør med udgangen af året 1.074,7 mio. kr. Stigningen vedrører hovedsageligt eventualforpligtelse vedrørende lån optaget af Udbetaling Danmark på 168,7 mio. kr., som kommunerne hæfter solidarisk for. I regnskabets bind 2 er optrykt en detaljeret oversigt over de enkelte kautions- og garantiforpligtelser. Note 29 Opgaver for andre offentlige myndigheder Jammerbugt Kommune har i 2013 ikke udført opgaver for andre offentlige myndigheder. 65