Lovforslag Skattereform - Forårspakke Moms. 22. april 2009

Transkript

1 Lovforslag Skattereform - Forårspakke april 2009

2 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige (omfattet af TOMS). Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed bliver momspligtig. Intet samtykke fra lejer i forbindelse med anmodning om frivillig registrering for momspligtig udlejning. Finansielle virksomheder skal betale mere i lønsumsafgift. Hvornår 1. januar januar januar januar juli januar 2013 Punktet fra skatteforliget omkring renter på efterangivelse af moms er ikke nævnt i lovforslaget. Det er usikkert, om det helt er bortfaldet, eller om Skatteministeriet vender tilbage på dette punkt. 1

3 Momsfritagelsen for ejendomsadministration ophæves. Også her vil det bringe de danske regler på linje med de bagvedliggende EU-regler. Lovforslaget indeholder ikke en bestemmelse om pålægsmoms på administration af egne ejendomme. Efter lovforslaget bliver administration af fast ejendom momspligtig. I forhold til det lovforslag, som var sendt i høring, er det glædeligt, at Skatteministeriet har valgt at fjerne bestemmelsen om pålægsmoms på egen administration af ejendomme. Som vi tidligere skrev, mener vi ikke, at en pålægsmoms er løsningen på problemet omkring konkurrenceforvridning. Konkurrenceforvridningen opstår, når momsfrie virksomheder vælger at udføre visse ydelser selv, frem for at købe dem hos andre for herved at undgå momsbelastningen. Tilsyneladende har Skatteministeriet nu også erkendt, at det ikke er vejen frem. Som vi tidligere har kommunikeret, så er konsekvenserne af en momspligt for fremmed administration i en nøddeskal, at administratorerne nu også bliver berettigede til at fradrage momsen på deres udgifter, og samtidigt slipper de for at betale den famøse lønsumsafgift. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at det alt andet lige bliver dyrere for ejerforeninger, sociale boligbyggerier og øvrige boligorganisationer at få foretaget ejendomsadministration af eksterne, da de ikke er berettiget til at trække momsen fra på den nu momsbelagte administration. Modsat forventer vi, at ændringen medfører, at administrationen af erhvervsejendomme bliver billigere, da aftagerne af disse administrationsydelser normalt vil kunne fratrække momsudgiften. 2

4 Parterne bag forliget er blevet enige om at ophæve den særlige danske momsfritagelse for rejsebureauer. Dermed bliver de danske regler ensrettet med reglerne i de øvrige EU-lande. Så blev det lidt tydeligere, hvordan rejsebranchen skal beregne momsen efter den foreslåede ændring. Efter lovforslaget skal rejsebranchen beregne moms af deres fortjenstmargen. Som vi skrev i et af vores tidligere nyhedsbreve, ligger der et ganske kompliceret momsteknisk system bag denne helt særlige beregningsmetode. I al sin korthed lægger forslaget op til, at der for rejser inden for EU skal betales moms af rejsebureauets fortjenstmargen (bruttoavance) for den enkelte rejse, mens rejser til destinationer uden for EU kan sælges uden dansk moms (nulsats). Lovforslaget betyder endvidere, at rejsebureauerne får momsfradrag for deres generelle omkostninger. Lovforslaget lægger dog op til, at rejsebureauerne ikke kan få momsfradrag eller momsgodtgørelse for udgifter, der direkte kommer den rejsende til gode. Vi er kede af at konstatere, at skatteministeren tilsyneladende har valgt ikke at kigge over hækken til nabolandet Sverige. I Sverige har man implementeret denne momspligt på en administrativ langt simplere måde. I Sverige gælder der nemlig to metoder, som rejsebureauerne frit kan vælge imellem til opgørelse af momsgrundlaget. I metode 1 (standardmetoden) betaler rejsebureauet 2,6% af bruttoomsætningen (svarende til 25% moms af en på forhånd aftalt fortjenstmargen på 13%). Den anden metode er meget lig det danske forslag, hvor man beregner momsen på grundlag af den faktiske fortjenstmargen. Samtidigt er de svenske rejsebureauer bedre stillet på fradragssiden, hvor de ikke skelner på samme måde mellem generelle omkostninger og udgifter, der direkte kommer den rejsende til gode. Den svenske model er et gennemprøvet og administrativt fornuftigt system. Så hvorfor skal vi ikke bare arve det? Det danske forslag er unødigt tungt administrativt. 3

5 Momsfritagelsen for levering af fast ejendom ophæves for så vidt angår byggegrunde og nye bygninger. Dette sker i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler og betyder, at der i fremtiden skal betales moms af byggegrunde og nyopførelser. Definitionen af nye bygninger bliver bred og omfatter også til- og ombygninger i visse situationer. Vi forudser, at momspligt på dette område vil betyde en væsentlig fordyrelse af prisen på nybyggeriet af privatboliger. Ændringen vil også fordyre byggeriet af erhvervsejendomme, som skal anvendes af virksomheder og institutioner (f.eks. OPP-projekterne) med begrænset momsfradragsret. Samtidigt bliver det utroligt teknisk (tungt) at håndtere reglerne i praksis. er nye bygninger? Af lovforslaget fremgår, at nye bygninger (nyopførelser) defineres som bygninger, der ved førstegangssalg ikke har været færdiggjort i fem år. Men det stopper ikke her. Efter lovforslaget er nye bygninger også eksisterende bygninger, hvor der er udført til- og ombygningsarbejde i væsentligt omfang. Definitionen på væsentligt omfang er efter lovforslaget, om værdien af til- og ombygningsarbejdet overstiger 50% af salgssummen ved det efterfølgende salg. Efter vores opfattelse medfører disse regler, særligt for så vidt angår ombygning af eksisterende ejendomme, en væsentlig administrativ byrde for virksomheder, der nu skal til at lave beregninger opgjort efter kostprisen på værdien af til- og ombygningsarbejde. Herved skal der samtidig sondres mellem til- og ombygning i modsætning til reparation og vedligehold, da det alene er værdien af førstnævnte, der medregnes. Værdien skal opgøres i forbindelse med enhver væsentlig til- og ombygning, da værdien i de efterfølgende år alene nedskrives med 10% om året. Det vil sige, at hvis en ombygget ejendom sælges i år 3 efter ombygningen, og ejendommen har været i brug, er det altså alene 70% af værdien, der skal sættes i forhold til salgsprisen. Denne sidste del af lovforslaget rammer ikke kun byggevirksomheder, men samtlige virksomheder, der ejer fast ejendom og foretager til- og ombygning heraf. Med andre ord skal disse virksomheder efterfølgende momse et salg af ejendommen, hvis de nævnte betingelser er opfyldt. I lyset af den aktuelle krise i byggesektoren, de administrative udfordringer, og ikke mindst de økonomiske konsekvenser for igangværende byggerier, er det ikke bare glædeligt, men også nødvendigt, at datoen for ikrafttrædelse er skudt til primo

6 Bestemmelsen om samtykke fra lejer i forbindelse med anmodning om frivillig momsregistrering ophæves. Som noget nyt i forhold til de tidligere udmeldinger foreslås der også en forenkling af reglerne vedrørende momsregistrering for udlejning af fast ejendom til erhvervsformål. Dette forslag er ikke en del af aftalen om Forårspakken 2.0, men er en del af Skatteministeriets systematiske regelforenkling. Et projekt, der er søsat på baggrund af den såkaldte AMVAB-måling af Skatteministeriet. Ved gennemgangen af momsloven er Skatteministeriet tilsyneladende blevet opmærksomme på, at lovens krav om indhentelse af samtykkeerklæringer fra lejerne i forbindelse med momsregistreringen for erhvervsmæssig udlejning tidsmæssigt udgjorde en stor administrativ byrde. Vi er faktisk af den opfattelse, at dette problem er blevet løst i praksis for mange år siden. Det har været almindeligt anerkendt af registreringsmyndighederne, at kravet om indhentelse af samtykkeerklæringer i praksis er opfyldt ved lejerunderskrift på lejeaftalen. Derfor ser vi denne del af lovforslaget alene som værende en praktisk tilpasning til, hvordan praksis har fungeret i en årrække. Skatteministeriet skal dog have point for at vise vilje til administrative forenklinger for erhvervslivet. 5

7 Grundlaget for betaling af lønsumsafgift i den finansielle sektor øges. Fra 1. januar 2013 skal finansielle virksomheder betale 10,5% af lønsummen, hvilket er en reel forhøjelse af afgiften med 15%. Initiativet træder i kraft to år senere end flertallet af de øvrige ændringer på moms- og afgiftsområdet, og må betegnes som en meget betydelig merudgift for den finansielle sektor. Nogle vil måske endda være fristet til ligefrem at kalde dette forslag for en særlig ekstra beskatning af den finansielle sektor. I det lovforslag, som blev sendt i høring, var der lagt op til, at banker og forsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, skulle betale lønsumsafgift med 9,13% af lønsummen +1,25% af overskuddet. Det er glædeligt at konstatere, at skatteministeren har fjernet dette forslag, og er vendt tilbage til det oprindelige, hvor procenten forhøjes til 10,5%. Konsekvensen er herefter, at finansielle virksomheder fra 1. januar 2013 skal betale lønsumsafgift med 10,5% af lønsummen. Dette svarer til en klækkelig forhøjelse af den reelt betalte afgift, nemlig med 15%. 6

8 Kontaktoplysninger Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til materialet. Jan Huusmann Christensen Tlf.: Mobil: Claus Bohn Jespersen Mobil: Tlf.: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. 7 PwC