Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
|
|
- Johan Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Dette notat præsenterer fremskrivningerne af, hvor høj en uddannelse elever fra ungdomsårgang 12 på landsplan forventes at fuldføre. Vi ser blandt andet på, hvor stor en andel af ungdomsårgang 12, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, og sammenligner profilmodellens resultater for ungdomsårgang 12 med fremskrivningen for ungdomsårgangene Notatet giver også et overblik over den samlede fremskrivning af den seneste årgangs uddannelsesadfærd i form af såkaldte profilfigurer. Fremskrivningen bygger på en række væsentlige antagelser beskrevet på side 7 8, hvor også centrale begreber står defineret. Hovedresultater 12 ungdomsårgangen 25 år efter 9. klasse Hovedresultaterne af fremskrivningen vedrørende højeste fuldførte uddannelse for ungdomsårgang 12, det vil sige de unge, som gik i niende klasse i skoleåret 11/12, er: 85 procent af 12 ungdomsårgangen forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, det vil sige en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Andelen er større for piger, 89 procent, end for drenge, 82 procent. Drenge af udenlandsk herkomst er den gruppe, hvor den laveste andel, kun 70 procent, får en erhvervskompetencegivende uddannelse. 83 procent af drengene af dansk herkomst, 84 procent af pigerne af udenlandsk herkomst og 88 procent af pigerne af dansk herkomst vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Seks procent af 12 ungdomsårgangen forventes at opnå studiekompetence, det vil sige, at de har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Fordelt på køn er det syv procent af drengene og fem procent af pigerne. Ni procent af 12 ungdomsårgangen forventes hverken at opnå erhvervs eller studiekompetence. Halvanden procent får den særligtilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Dvs. i alt syv procent har ingen kompetence højere end grundskolen. Dette er hyppigere for drenge, ni procent, mod fem procent af pigerne.
2 UNI C Styrelsen for IT og Læring, februar 14 Side 2 af 8 De 85 procent af 12 ungdomsårgangen, som forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordeler sig med 24 procent, som forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse og 62 procent, som får en videregående uddannelse. 1 Drenge får hyppigere en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau end piger. Tallene er her 27 procent af drengene og procent af pigerne. En større andel af unge med dansk herkomst end unge med udenlandsk herkomst forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse dette gælder især blandt drenge. 18 procent af drengene af udenlandsk herkomst og 28 procent af drengene med dansk herkomst forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse. Piger får hyppigere en videregående uddannelse end drenge. Andelene er 69 procent af pigerne og 55 procent af drengene. En større andel af unge med dansk herkomst end unge med udenlandsk herkomst forventes at få en videregående uddannelse Andelen af unge af udenlandsk herkomst, som opnår en videregående uddannelse, er tre procentpoint lavere end andelen af unge af dansk herkomst. Det gælder både for piger og drenge. Udviklingen for ungdomsårgangene I det følgende opsummeres hovedresultaterne, når fremskrivningen for ungdomsårgang 12 sammenlignes med fremskrivningerne for ungdomsårgangene For ungdomsårgangene forventes mellem 78 og 79 procent at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. For ungdomsårgangene forventes denne andele at være steget til procent, med et lille fald det seneste år. Andelen, der ikke forventes at fuldfører en uddannelse ud over grundskolen er gået fra 15 procent for ungdomsårgang 08 til syv procent for ungdomsårgangene 11 og 12. Der er flere resultater vedrørende ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser på Resultaterne for ungdomsårgangene er genberegnet på det opdaterede datagrundlag fra Danmarks Statistik og med tilpasninger af, hvordan kvalifikationsregisteret indgår i profilmodellen. Hvert år genberegnes alle tal på grund af opdateringer i datagrundlaget fra Danmarks Statistik, hvorfor resultaterne oftest vil afvige fra de resultater, der blev præsenteret tidligere år. Se evt. mere om dette på samme link i notatet Om profilmodel 12. Resultaterne baserer sig på højeste fuldførte videregående uddannelse. Det betyder fx, at unge, som både opnår en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse, kun tælles under videregående uddannelse. Hovedresultater uddybes og illustreres i det følgende. 1 Det skyldes afrunding, at summen af andelen med erhvervsfaglig uddannelse og andelen med videregående uddannelse summer til 86 procent i stedet for 85 procent. Andelen, der forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse er estimeret til 23,8 og andelen der forventes at opnå en videregående uddannelse til 61,6.
3 UNI C Styrelsen for IT og Læring, februar 14 Side 3 af 8 12 ungdomsårgangen på landsplan Ifølge profilmodellen forventes 85 procent af ungdomsårgang 12, 25 år efter niende klasse, at have opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse Det vil sige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Seks procent vil have opnået studiekompetence, det vil sige en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens ni procent hverken vil opnå erhvervs eller studiekompetencer. 1,4 procent har fuldført den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), som dog hverken giver erhvervseller studiekompetence. Dermed har syv procent ingen kompetence højere end grundskolen. De fleste fra årgangen, som ikke opnår erhvervs eller studiekompetence, forventes at påbegynde og afbryde én eller flere uddannelser. Kun én procent af ungdomsårgangen forventes aldrig at påbegynde en uddannelse (fremgår ikke af figur 1). Flere piger end drenge vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse Figur 1 Andel af ungdomsårgang 12 fordelt på forventet opnået erhvervs og studiekompetencer og STU 25 år efter niende klasse. Andel i procent Erhvervskompetence Studiekompetence STU Ingen erhvervs eller studiekompetence eller STU Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse 82 procent af drengene og 89 procent af pigerne forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kun 70 procent af drengene af udenlandsk herkomst vil opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. I modsætning hertil forventes 83 procent af drengene af dansk herkomst, 86 procent af pigerne af udenlandsk herkomst og 89 procent af pigerne af dansk herkomst at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere drenge end piger får ikke en uddannelse ud over grundskolen. Andelene er ni procent af drengene og fem procent af pigerne. For drenge af udenlandsk herkomst er den på 19 procent. Flere drenge end piger vil få en erhvervsfaglig uddannelse procent af de unge forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne andel kan fordeles på uddannelsestype som i figur 2. Den viser, at 62 procent Alle Drenge Piger Drenge dansk herkomst 89 Piger dansk herkomst 70 Drenge udenlandsk herkomst 86 Piger udenlandsk herkomst
4 UNI C Styrelsen for IT og Læring, februar 14 Side 4 af 8 forventes at få en videregående uddannelse, mens 24 procent forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse. Drengene forventes hyppigere at få en erhvervsfaglig uddannelse end pigerne. Andelene er 27 procent af drengene og procent af pigerne. Flere piger end drenge får en videregående uddannelser. Specielt pigerne vælger videregående uddannelser. Andelene er 69 procent af pigerne og 55 procent af drengene, se evt. figur 2. Figur 2 Andel af ungdomsårgang 12 med fuldført uddannelse 25 år efter afsluttet niende klasse, fordelt på køn, herkomst og uddannelsestype for højeste uddannelse. Alle Drenge Piger Dansk herkomst Udenlandsk herkomst Drenge dansk herkomst Piger dansk herkomst Drenge udenlandsk herkomst Piger udenlandsk herkomst Andel i procent Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse STU Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse En større andel af unge med dansk herkomst end unge med udenlandsk herkomst får en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse En større andel af unge med dansk herkomst end af unge med udenlandsk herkomst får en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Andelen af unge af udenlandsk herkomst, som opnår en videregående uddannelse, er tre procentpoint lavere end den tilsvarende andel af unge af dansk herkomst. Det gælder både for piger og drenge. Andelen af drenge af udenlandsk herkomst, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau, ligger lavt i forhold drengene af dansk herkomst. 28 procent af drengene af dansk herkomst mod 18 procent af drengene af udenlandsk herkomst forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. De tilsvarende tal for både pigerne af dansk herkomst og pigerne af udenlandsk herkomst er procent, jævnfør figur 2.
5 UNI C Styrelsen for IT og Læring, februar 14 Side 5 af 8 Udviklingen for ungdomsårgangene 03 12: Flere og flere vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse, dog et lille fald for ungdomsårgang 12 Figur 3 viser, at procent af ungdomsårgangene forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. For ungdomsårgangene 10 og 11 forventes andelen at være på henholdsvist 84 procent og 86 procent. Der er en stor stigning på 6,5 procentpoint i andelen af ungdomsårgang 09 til andelen af ungdomsårgang 11. Der er et lille fald på et halvt procentpoint for ungdomsårgang 12 i forhold til 11. Faldet er dog så begrænset, at det er usikkert, om det reelt vil vise sig at være et fald eller om det skyldes mindre mangler i datagrundlaget for modellen for 12. Figur 3 viser også, at andelen, der ikke forventes at få hverken en erhvervs eller studiekompetence, er faldet fra 14 procent for ungdomsårgang 08 til syv procent for ungdomsårgangene 11 og 12. Andelen, der forventes at opnå studiekompetence, ligger på ca. syv procent for ungdomsårgangene og på ca. seks procent for ungdomsårgangene Figur 3 Ungdomsårgangene opgjort på forventet opnået erhvervs og studiekompetence 25 år efter niende klasse Andel i procent Erhvervskompetence Studiekompetence STU Ingen fuldført uddannelse efter grundskolen Ungdomsårgang Note 1: STU er forkortelsen for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Profilmodellens resultater i overbliksform De efterfølgende tre profilfigurer viser, hvordan 12 ungdomsårgangen forventes at uddanne sig i løbet af 5, 15 og 25 år efter niende klasse. Profilfigurerne læses nedefra og op. Det nederste farvede lag viser udgangspopulationen. Det midterste farvede lag viser fuldførte ungdomsuddannelser inklusiv mindst en ungdomsuddannelse 2 og det øverste farvede lag viser højeste fuldførte uddannelse. De hvide bokse viser andelen, som har været i gang med uddannelse, og pilene viser første 2 Mindst en ungdomsuddannelse er defineret på side 8.
6 UNI C Styrelsen for IT og Læring, februar 14 Side 6 af 8 tilgang til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, skift mellem uddannelsestyper og afbrud. Figur 4 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang 12 fem år efter afsluttet niende klasse. Figur 5 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang år efter afsluttet niende klasse.
7 UNI C Styrelsen for IT og Læring, februar 14 Side 7 af 8 Figur 6 Uddannelsesprofil for ungdomsårgang år efter afsluttet niende klasse. Mere om profilmodellen og resultaterne derfra Der findes flere notater vedrørende profilmodellen og resultater derfra på På websiden finder man også profilfigurer og adgang til data via databanken. På samme side finder man også notater om metoden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre og sammenligninger mellem faktiske resultater og fremskrivningen baseret på profilmodellen. Væsentlige definitioner og forudsætninger Vi redegør for de antagelser om fremtidig studieadfærd og uddannelsessystem, som fremskrivningen bygger på. Det er vigtigt, at du har disse antagelser i erindring, når du læser, bruger og fortolker profilmodellens resultater. Blandt andet er ungdomsårgang, erhvervskompetencegivende uddannelse og studiekompetencegivende uddannelse væsentlige begreber i dette dokument og defineres derfor nedenfor. Ungdomsårgang: Vi definerer en ungdomsårgang som en niende klasseårgang. Fx betegner 12 ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 11/12. Erhvervskompetencegivende uddannelse: Erhvervskompetencegivende uddannelser er målrettet arbejdsmarkedet og dækker de videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Kun højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse opgøres.
8 UNI C Styrelsen for IT og Læring, februar 14 Side 8 af 8 Studiekompetencegivende uddannelse: De gymnasiale uddannelser er de studiekompetencegivende uddannelser. De er målrettet de videregående uddannelser og er oftest en forudsætning for at blive optaget på en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser er ikke erhvervskompetencegivende. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 11 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, forkortet USB. STU er hverken studie eller erhvervskompetencegivende. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hfenkeltfag. Det gælder fx for sygeplejerske og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, med under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse efter 5, 10, 15, og år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereProfilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet
Læs mereDe unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland
De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereBilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereVeje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereBilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereMetode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget
Læs mereBilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereBilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms
Læs mereNovember 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE
November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereOpdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken
Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereTAL PÅ VEJEN. Ungdoms- og uddannelsesvejledning. UU Esbjerg. Esbjerg Kommune
2013 TAL PÅ VEJEN Ungdoms- og uddannelsesvejledning UU Esbjerg Esbjerg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.side 3 UU anno 2013..side 4 Fællesskabsvejledningsdage i 8. og 10. klasse Introugen-5. dagen
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010
Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereBilag til Handlingsplanen for øget gennemførelse 2016
Bilag til Handlingsplanen for øget gennemførelse 2016 Nedenstående data er hentet fra UVMs forløbsstatistikker, Databanken eller i skolens administrationssystem Easy. Dette vil fremgå af tabellerne. Bilag
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereFTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010
FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereUnges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereFakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux
Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereI dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.
Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereAnalyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014
Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereRådet for Ungdomsuddannelser
- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mere