Digitale sluser på vid gab. Hvert sit udbud. Trykcentre er fremtiden TEMA:

Transkript

1 Nummer 06 / oktober 2010 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening SKI OG STATENS INDKØB: Hvert sit udbud TEMA: REKLAMEMARKEDET Trykcentre er fremtiden Digitale sluser på vid gab Jørgen Blauert, adm. direktør i Recommended: Efter langsom begyndelse rykker de nye medier. Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland

2 Gold Partner of PRIMA 2010 Release capital We offer Quick decision making Confidential clearance of surplus stocks Conversion & relabelling Supply of quality paper & board Wastepaper management by SPOTPAPER Our expertise your advantage More than 30 years of business service Long standing international contacts Thorough market knowledge Our partners: Paper & board manufacturers Paper merchants Traders Converters Publishers Large printing companies We create value! w w w. d k p a p e r. c o m Your specialist for clearing surplus and obsolete stocks from mills and merchants. w w w. s p o t p a p e r. d k Focused on wastepaper management and printer s surplus stocks. Hellig Andersvej 14, DK-4200 Slagelse, Denmark, Europe dkpaper P F spotpaper P F

3 KOLOFON LEDER tekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL Nummer 06 / oktober 2010 Branchemagasin udgivet af Grafisk Arbejdsgiverforening»Tankevækkende at den vel nok mest fremsynede branche i landet reklamebranchen først nu for alvor selv er ved at tilegne sig de digitale kompetencer«lars BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING Ski og STaTenS indkøb: Hvert sit udbud tema: ReklamemaRkedet Trykcentre er fremtiden Branchen Miljø Nyheder Design Teknik Ledelse Medier Udland Udgiver Grafisk Arbejdsgiverforening Redaktion og ekspedition Grafisk Arbejdsgiverforening Helgavej 26, 5230 Odense M T , F ga@ga.dk Digitale sluser på vid gab Jørgen Blauert, adm. direktør i Recommended: Efter langsom begyndelse rykker de nye medier. Redaktion Adm. direktør Lars Bram (ansvarshavende) Redaktør Anne Birkelund Journalist Søren Knudsen Korrektur Sekretær Gunhild Skou Assistent Marie Raun Knudsen Annoncer DG Media A/S T , epost@dgmedia.dk Design og produktion Mediegruppen as Tryk AKA-PRINT A/S Papir Indhold: 115 gram Profisilk Omslag: 250 gram Profisilk Forsidefoto Lasse Hyldager Skriftbrug FF Olsen 20. årgang ISSN Kontrolleret oplag: stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press Alt under samme tag? DET KOMMER NÆPPE bag på nogen og da slet ikke læserne af dette blad: Digitaliseringen af de trykte medier er i fuld gang, og i nutidens markedsføring og kommunikation tages alle platforme i brug: fra Twitter og Facebook til bannere, tv-reklamer og direct mails. Men én ting er at vide det, andet er at tilpasse sine forretningsmodeller efter det. Derfor er det tankevækkende at høre, at den vel nok mest fremsynede branche i landet reklamebranchen først nu for alvor selv er ved at tilegne sig de nødvendige digitale kompetencer. Det handler nemlig om at kunne tilbyde kunderne integreret kommunikation, og det kræver, at man som bureau har hele paletten. Det mener i hvert fald direktørerne for landets to største reklamebureauer, Jørgen Blauert og Jesper Kunde, som er interviewet i dette nummer. Problemet har imidlertid været, at kompetencerne inden for fx it og web har ligget uden for bureauerne. Og hvis ikke ekspertisen inden for web, grafik og reklame spiller sammen, risikerer virksomhedens budskab og brand at stritte i alle mulige retninger, som Jesper Kunde siger. Udfordringen er derfor nu at samle og integrere alle de ekspertiser, der før har været splittet op. Spørgsmålet er så, om det skal ske under samme tag, eller om man kan forene udvikling og udformning på anden vis. Reklamebranchen og den grafiske branche har mange fællestræk, og kompetencerne lapper ofte ind over hinanden. Ligesom bureauerne har mange grafiske virksomheder allerede integreret og samlet flere specialer i eget hus i form af fx web, it, kommunikation og logistik. Men måske skal der endnu mere til i en verden med internettet som vækstmotor. Her har de grafiske virksomheder faktisk en fordel: I modsætning til i hvert fald nogle reklamebureauer er de ikke skræmte af den digitale teknologi, og så er de om nogle vant til hurtigt at omstille sig. De Grafiske Fag / 06 /

4 TEMA: REKLAMEMARKEDET Opsplitning i reklamebranchen var en stor fejl Jesper Kunde, direktør i bureauet Kunde & Co, ærgrer sig over, at bureauerne ikke har beholdt alle ekspertiser inden for deres egne vægge. Bureauet er ved at forberede sig til en tid med internettet som vækstmotor. Recommended: alle medier nødvendige Alle medietyper er nødvendige, fordi de supplerer hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. Der vil således altid være behov for tv og tryk til at trække folk ind på internettet. JØRGEN BLAUERT, RECOMMENDED LÆS MERE PÅ SIDE 12 4 De Grafiske Fag / 05 / 2010

5 INDHOLD 30 ARTIKLER / 12 Digitale sluser åbnet på vid gab I dag skal bureauerne tilbyde integreret kommunikation fra samtlige medieplatforme Internetmarkedet vil mættes Selv om internettet buldrer frem de næste par år, vil de trykte medier holde kadencen. 23 YouSee satser fortsat på tryk Nye formater er vejen frem for trykte medier, mener YouSees salgsog marketingdirektør. 24 Hårdt såret af krisen Reklamebureauerne har måttet se overskuddene rasle ned og medarbejderne blive afskediget. 30 Specialisering førte Frydensberg gennem krisen Bureau Frydensberg & Co har specialiseret sig i instore-markedsføring og emballagedesign. Og det har virket. 36 SKI og Statens Indkøb: Hvert sit udbud Både Statens Indkøb og SKI har sendt trykkeriydelser i udbud. 42 Brancheaftale på returpapir Ny aftale med Stena Averhoff sikrer GA s medlemmer minimumspriser på returpapir, pap og plast. 44 Samarbejde om trykcentre er fremtiden Traditioner og følelser holder endnu mange grafiske virksomheder fra at skrotte egne trykmaskiner og i stedet dele et trykkeri med andre. 50 Kreativiteten bobler på Azoerne En lille øgruppe midt i Atlanten fjernt fra alting. Hvordan overlever et trykkeri her? FASTE RUBRIKKER / Kort fortalt 32 Tekniknyt 48 Nyt fra udlandet 54 Nyt om navne De Grafiske Fag / 06 /

6 KORT FORTALT E-MAGASIN: FØRSTE DANSKE MAGASIN PÅ IPAD DET POPULÆRVIDENSKABELIGE magasin Illustreret Videnskab, der udgives af Bonnier Publications, udkommer nu også i en elektronisk version, der er designet til ipad. Indholdet er det samme, hvad enten man køber magasinet i kiosken eller i Apple App Store og derfor er prisen det også: 63 kr. MASKINKØB I: ALLER KØBER SAM- LEHÆFTER ALLER TRYK har købt en Supra Highspeed samlehæfter fra Müller Martini. Maskinen kan producere op til takter i timen og kan hæfte helt op til 13 mm tykke tidsskrifter. Samtidig har Aller købt et PrintRoll-system med 400 rullestel. MASKINKØB II: RÜHNE KØBER SPEEDMASTER XL 75 MASKINPARKEN hos Rühne i Horsens bliver i løbet af efteråret udvidet med en Heidelberg Speedmaster XL 75 med lakværk. Den nye trykmaskine trykker i fem farver, i B2-formatet. I forvejen har Rühne en Speedmaster SM 52 med Anicolor. Papirgiganter afviser fusion DEN FINSKE AVIS Helsingin Sanomat skabte i september rav i papirbranchen. Ifølge avisen ville Stora Enso, Norske Skog og Holmen fusionere deres avispapirafdelinger. Stora Enso, Norske Skog og Holmen er hhv. Europas største, tredjestørste og fjerdestørste papirproducent, og der ville dermed blive tale om en meget dominerende aktør på papirmarkedet. Handlen med de tre aktier blev suspenderet samme dag efter store stigninger, men kort tid efter meldte både Stora Enso og Holmen ud, at der ikke var hold i fusionsrygterne. Alle tre selskaber tabte penge på produktionen af avispapir i første halvår af SÅ MANGE BØGER findes der i verden ifølge en optælling fra Google Books, som blev offentliggjort i august. Læser man en bog om dagen, vil man således være igennem alverdens bøger om år. God læselyst! VI BLIVER DUMMERE AF NETTET NU ER DET endeligt påvist: Vi bliver dummere af at læse tekster på nettet. Det viser en amerikansk undersøgelse ifølge Wired. Nettet får os til at springe mere rundt i læsningen, tænke mere forstyrret og gør indlæringen mere overfladisk, hvorimod tekst i en bog får læserne til at forstå, huske og lære mere. Gratis nødhjælp til virksomheder FINANSKRISEN og den generelle afmatning har banket indtjeningen i mange virksomheder så langt ned, at regnskaberne er mere og mere røde. Hvis situationen er ved at være så kritisk, at en lukning er i tankerne, tilbyder de regionale væksthuse gratis rådgivning. Early Warning hedder tilbuddet, hvor 14 konsulenter og over 120 frivillige rådgivere med erfaring som erhvervsledere står klar til at hjælpe kriseramte virksomheder med at overleve eller i det mindste lukke på ordentlig vis. Rådgiverne hjælper med at se kritisk på virksomhedens forretningsgrundlag og vurderer, om det er bæredygtigt, eller om ændringer er nødvendige. Der bliver kigget på alt fra finansieringsgrundlag over frasalgs- og opkøbsmuligheder til styrkelse af forretningsprocesserne. I 2009 benyttede over 500 virksomheder sig af det gratis tilbud. Læs mere på eller kontakt væksthuset i din region. 6 De Grafiske Fag / 06 / 2010

7

8 KORT FORTALT SAMARBEJDE: BORDING OG PRINFO TÆTTERE SAMMEN F. E. BORDING A/S OG PRINFO DEN- MARK arbejder på et tættere samarbejde, der indebærer, at Bording overtager 51 pct. af en række af Prinfo-virksomhederne. Målet er at styrke både Bording og Prinfo og samtidig give mulighed for at tilbyde cross-media-løsninger til kunderne. SOFTWARE: PITSTOP SERVER 10 LANCERET ENFOCUS sender i oktober den tiende version af automatiseringsløsningen Pitstop Server på markedet. De nye funktioner er bl.a. transparency flattering, nye muligheder for farvestyring og optimering af pdf. Hvis man opgraderer, følger en gratis version af Enfocus Light Switch med i købet. E-AVIS: MURDOCHS UDGIVER IPAD-AVIS I SLUTNINGEN af året lancerer News Corp., der ejes af Rupert Murdoch, en avis, der kun udkommer på ipad. Den skal henvende sig til et ungt publikum og tage kampen op mod trykte titler som New York Times og USA Today. Amerikanske mediekommentatorer er skeptiske over for potentialet. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Populær skrift fra Mediehøjskolen OVER nåede frem til 1. september at downloade skriftfamilien Aller Sans fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside. Typen er udviklet af Henrik Birkvig, uddannelsesleder for grafisk designuddannelsen samme sted og det engelske skriftbureau Dalton Maag. Typen kan ikke længere downloades gratis i sin komplette form. Postloven sendt i høring DEN NYE POSTLOV er netop sendt i høring. Vedtages den, kan postvirksomheder som Bring og DHL vente nye udgifter. Som følge af loven kan andre postvirksomheder nemlig pålægges at betale en udligningsafgift til det selskab, der har befordringspligten det vil sige Post Danmark frem til i hvert fald Det kræver blot, at Post Danmark kan dokumentere, at man har en urimelig økonomisk byrde som følge af distributionen af trykte medier. Loven åbner samtidig for, at Post Danmark kan differentiere taksterne for distribution af aviser og magasiner, så de varierer fra landsdel til landsdel. Danske Specialmedier er skeptiske over for lovforslaget og opfordrer partierne til at genforhandle forliget. Resultatet af forslaget bliver ikke en styrket konkurrence, men en styrkelse af Post Danmarks meget dominerende stilling og indførelse af nye barrierer mod den frie konkurrence. Post Danmark får nu en økonomisk gevinst hver gang en avis, et fagblad eller et magasin ender i en postkasse, og det uanset om det er Post Danmark eller et andet firma, der står for distributionen, siger Christian Kierkegaard, direktør i Danske Specialmedier. Post Danmark står til at få penge, hver gang en avis, et fagblad eller et magasin ryger ned i postkassen også selvom det ikke nødvendigvis er Post Danmark, der står for udbringningen. 8 De Grafiske Fag / 06 / 2010

9 Vi har med garanti pladen til din næste trykopgave RIACRYL Fås i et utal af farver og overflader. FOREX Let PVC plade med en glat, hård overflade velegnet til print og folie. DIBOND Stabil alu-sandwichplade i bredt farvesortiment. Velegnet til print og udendørs skiltning. KAPA Ultra let stabil printplade til indendørs skiltning. FOAMALUX Let og utrolig hvid printplade i flere kvaliteter til udendørs skiltning. DILITE Prisvenlig alu-sandwichplade til bl.a.print og udendørs skiltning. Se vores komplette produktprogram på RIAS A/S, Industrivej 11, 4000 Roskilde, Tlf.: , Fax: , info@rias.dk,

10 KORT FORTALT FUSION: TECNO COLOR OG GRAFISK TRYKCENTER EFTER FLERE ÅRS samarbejdet slår Tecno Color A/S og Grafisk Trykcenter Esbjerg A/S nu pjalterne helt sammen. Mens Tecno Color er specialister i storformatprint, har Grafisk Trykcenters kompetencer ligget inden for reklametryksager. Finn Skytte og Egon Hult Therkelsen bliver aktive medejere i det nye selskab. LØN: NYT FORSLAG TIL PROVISIONSAFTALER EN DEL ANSATTE i den grafiske branche får løn efter præstationer enten deres personlige formåen eller virksomhedens samlede resultat. På GA s hjemmeside kan du nu finde en række forslag til en provisionsaftale og læse, hvad man som arbejdsgiver skal være opmærksom på: ØKONOMI: BLADHUSE SPARER SIG TIL PLUS TALLENE PÅ mange bundlinjer i avisbranchen er nu sorte som følge af effektiviseringer og besparelser. Både Berlingske Media, Metro International og North Media har haft overskud i første halvår Det ventes dog, at besparelserne ikke er slået helt igennem før næste år. Ved mixerpulten kan man redigere sine egne optagelser. MedieMixeren er indviet DANMARKS Mediemuseum, der er en del af Brandts i Odense, har indviet Skandinaviens største interaktive mediecenter, MedieMixeren. Museet er inspireret af bl.a. Newseum i Washington og giver de besøgende mulighed for bl.a. at blive interviewet af en virtuel Jes Dorph-Petersen og rapportere live fra Amalienborg på dronningens fødselsdag. Man kan også gå på opdagelse i mediateket og opleve radio, tv og reklamefilm fra 1920 erne til i dag. Fakturaen et markedsføringsværktøj INDEN MAN overgår til elektronisk fakturering, bør man overveje at udnytte den trykte faktura som markedsføringsværktøj, lyder opfordringen fra Strålfors. Fakturaen rummer masser af plads til kommercielle budskaber, der kan generere et mersalg. Ifølge den seneste undersøgelse af brevvaner foretaget for Posten AB, der ejer Strålfors, foretrækker 62 pct. fakturaer på papir. Samtidig kan man som virksomhed udnytte, at kunderne ofte opfatter fakturaerne som vigtig information, der ikke umiddelbart smides ud. Læs mere via JSL udvider med JP-magasiner og kærlighedsromaner FRA DECEMBER leverer JSL Media redaktionelt indhold til Jyllands-Postens magasiner, bl.a. bådstof til fredagstillægget Tour. Og fra nytår overtager JSL rettighederne til canadiske Harlequins kærlighedsromaner i Danmark. Titlerne sælger ca eksemplarer om året og har hidtil været udgivet af Aller Media. 10 De Grafiske Fag / 06 / 2010

11 Lev livet - som du vil pfs@pfs.dk -

12 TEMA: Reklamemarkedet tekst: SØREN KNUDSEN foto: LASSE HYLDAGER TEMA: Reklamemarkedet S Dette tema handler om reklamer, annoncer og bureauer. Hvad sker der på reklamemarkedet, hvor er vi på vej hen, og hvordan ser bureauerne på situationen? VI LÆGGER UD med et portræt og en kommentar fra landets pt. største reklamebureau, Recommended. Så ser vi nærmere på, hvordan udviklingen egentlig har været på reklamemarkedet, og hvordan det vil tegne sig fremover. Det er der mange forskellige holdninger til, men én ting er sikkert at dømme ud fra både tallene og udtalelserne: Selv om væksten også fremover vil lægge på det digitale, vil tryk fortsat eksistere, fordi det ofte er bedre til at ramme en målgruppe præcist. Til slut kan du læse om, hvordan finanskrisen har påvirket reklamebranchen, og om to bureauer, der er kommet gennem krisen med sorte tal på bundlinjen. Og som det sidste portræt med Bureau Frydensberg & Co i Randers viser, så behøver man ikke at være stor og have vokseværk for at klare sig godt. Læs mere på de følgende sider. 12 De Grafiske Fag / 06 / 2010

13 DIGITALE SLUSER ÅBNET PÅ VID GAB I dag skal bureauerne tilbyde integreret kommunikation fra samtlige medieplatforme, lyder det fra Recommended, som er landets største reklamebureau. De Grafiske Fag / 06 /

14 »I dag skal et bureau som vores forholde sig til ultramange medier, så udfordringerne er mangedoblet«jørgen BLAUERT, ADM. DIREKTØR I RECOMMENDED FORUDSIGELSERNE om internettets fortræffeligheder som reklamemedie er lige så gamle som nettet selv. Men selv om der op gennem halvfemserne og nullerne er skrevet kilometervis af spalte- og skærmlinjer om salgs- og indtjeningsmulighederne, kan hastigheden indtil for to år siden bedst beskrives som "sindig". Det har været en langsom opstart, konstaterer Jørgen Blauert, adm. direktør for reklamebureauet Recommended. For to år siden røg proppen så af ketchupflasken, fortæller han: Her oplevede vi, at sluserne blev åbnet på vid gab, og i dag kan et traditionelt reklamebureau som vores ikke længere klare sig med de klassiske dyder, altså tv-kampagner fulgt op med annoncering i trykte medier og outdoor. Vil man have en berettigelse på markedet i dag, skal man kunne tilbyde reklame og marketing på samtlige medieplatforme, trykte og digitale, og kunne gøre det i det samspil, der kaldes integreret kommunikation. Recommended rustede sig til at møde denne udfordring ved for fire år siden at købe det digitale bureau Zupa, der bl.a. har Danske Bank som kunde og har udviklet "Din Mening, den del af bankens site hvor kunderne kan give deres mening til kende. Vi kunne se, at det ville tage for lang tid at få sådanne kompetencer ved organisk eller naturlig udvikling i bureauet, så vi valgte at købe dem i stedet for, fortæller han. Nye roller Han har altid opfattet reklamebranchen som et turbulent sted at arbejde men mener, virkeligheden var lidt mere enkel for ti år siden, end den er det i dag. Kerneopgaven er stadig den samme, nemlig at få et budskab ud til målgruppen og få målgruppen til at handle. Men i dag skal et bureau som vores forholde sig til ultramange medier, så ufordringerne er mangedoblet. For mig at se befinder vi os midt i et paradigmeskift, hvor vi konstant er tvunget til at vurdere, om vores nuværende værktøjer og metoder er tilstrækkelige. Et udtryk for paradigmeskiftet er også ændringen i den rollefordeling, der hidtil har været blandt bureauerne. Jørgen Blauert fortæller, at der i grove træk var tre forskellige: de traditionelle reklamebureauer, de digitale bureauer og mediebureauerne. I dag ser vi en tendens til, at de tre grupper begynder at kannibalisere hinanden for medarbejdere, netop for at være i stand til at tilbyde deres kunder integreret kommunikation. Springer fra tue til tue Recommended har tilsyneladende klaret sig godt i kampen, for bureauet blev sidste år nummer et i Danmark, målt på bruttoomsætning. Det har i dag 130 ansatte mod ca. 70 for ti år siden. Og hvordan bærer man sig så ad med det? Jeg vil lige sige, at det ikke er vores mål at være størst, men at være bedst, siger Jørgen Blauert og tilføjer, at det selvfølgelig er en fordel at være landets største, fordi det lægger et økonomisk fundament til investering og eksperimenter. Han forklarer, at Recommended altid har været god til at "springe fra tue til tue", altså bevæge sig hen over usikker grund uden at falde i vandet. Når vi er kommet godt igennem selv vanskelige år, bunder det i en meget pragmatisk holdning til tiden og fremtiden. Vi har således femårsplaner for vores økonomiske mål, mens vi i vores øvrige planlægning navigerer hurtigt, hvis tiden kræver forandring og omstilling. Og evnen til at kunne det, tror jeg, bliver meget afgørende i årerne, der kommer ganske enkelt fordi det, der optager os i dag, kan være helt uaktuelt i morgen. Fortsat plads til tryk Selv om de digitale sluser nu står åbne og nye medietyper presser sig på, mener han ikke, at ét medie vil stå tilbage som vinder efter at have skubbet andre ud. Jeg tror fx ikke på, at tryk bliver udkonkurreret af webben. Alle medietyper er nødvendige, fordi de supplerer hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. Der vil således altid være behov for tv og tryk til at trække folk ind på internettet. Han mener desuden, at det trykte medie har den store fordel, at det er bedre til at ramme en målgruppe præcist, hvorimod nettet er et sted, hvor brugeren bliver bombarderet med alle former for informationer inklusive alle dem man ikke har brug for. Og så opfatter han tryk som "rart", fordi det giver læseren en fornemmelse af noget gedigent og nævner en historie fra den tyske virksomhed Siemens. Her ønskede ledelsen at lægge personalebladet på nettet, men medarbejderne protesterede. De ville have det på tryk for at tage det med hjem, så familie og venner også kunne læse det. Sociale medier er en del af pakken Et af de nye reklame- og marketingområder er sociale medier som Facebook og Twitter. De er især velegnede til en direkte dialog mellem virksomhederne og deres kunder. Men kan der tjenes penge på dem? En eller anden har sagt om dem, at sociale medier er ligesom Afrika: masser af mennesker, men ingen penge. Hertil siger Jørgen Blauert: Sociale medier er en del af pakken, hvis man beskæftiger sig med integreret kommunikation. De er ikke til at komme udenom. På den anden side skal alle virksomheder stille sig selv spørgsmålet: "Hvad skal vi der", for det er utroligt ressourcekrævende at tage den dialog. 14 De Grafiske Fag / 06 / 2010

15 Om Recommended Etableret i medarbejdere Bruttoavance i mio. kr. Kontorer i Århus og København En del af en nordisk kæde med selvstændige bureauer i Danmark, Norge, Sverige og Finland Medlem af det europæiske bureaunetværk E3 Agency Network, der er repræsenteret i 19 lande Medejer af Spot Production, der arbejder med løsninger til detailhandelen Arbejder sammen med søsterselskabet DigitalXPress, et prepress og it-firma Har købt Zupa, et digitalt bureau De Grafiske Fag / 06 /

16 TEMA: Reklamemarkedet tekst: MARIE RAUN KNUDSEN Andel af annoncemarkedet i pct % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % DAGBLADE UGEAVISER MAGASINER ÅRLIGE UDGIVELSER PLAKAT OG OUTDOOR TV RADIO BIOGRAF INTERNET Andel af markedet for tryksagsreklame i pct % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % HUSSTANDSOM- DELTE TRYKSAGER DIRECT MAILS ANDRE TRYKSAGER SPORTS- SPONSERING REKLAME- ARTIKLER Kilde: Det danske reklamemarked 2009 udarbejdet af Dansk Oplagskontrol. 16 De Grafiske Fag / 06 / 2010

17 TILBAGEBLIK 2009 Trykte medier er stadig størst på reklamemarkedet Samlet faldt det danske reklamemarked med 15 pct. i 2009, og hårdest gik det ud over de trykte medier. Kun internettet havde en stigende markedsandel. Det viser den nye reklameforbrugsundersøgelse fra Dansk Oplagskontrol. REKLAMEMARKEDET dykkede sidste år, og særligt de trykte medier betalte prisen. Annonceomsætningen for magasiner, fagblade og tidsskrifter tegner sig således for den største tilbagegang i 2009 med 27,7 pct. Samlet faldt annonceomsætningen for de trykte medier med 11,4 pct. Men også de elektroniske medier havde tilbagegang i 2009 og faldt med 7,6 pct. i forhold til året før. Internettet går frem Set i kroner og ører er det stadig de trykte medier, der løber af sted med flest penge i 2009 var annonceomsætningen for de trykte medier 6, 7 mia. kr., mens den var 5,4 mia. kr. for elektroniske medier. Som det eneste medie steg annonceomsætningen for internettet med 3,6 pct. i Denne stigning er dog svag sammenlignet med tidligere, hvor annonceomsætningen steg med 39,5 og 17 pct. i hhv og Tryk vinder stadig over digital De trykte medier havde i 2009 en markedsandel på 55 pct. af det samlede annoncemarked, og dermed er digitale medier herunder også tv og radio stadig lillebror. Inden for de enkelte medietyper er internettet det eneste, som har haft en stigende markedsandel i 2009 nemlig fire pct. Den største tilbagegang var hos dagblade, magasiner og årlige publikationer (se illustration på side 16). Set over de seneste fem år viser udviklingen, at ugeblade har haft den største tilbagegang i markedsandele, hvorimod internettet har indtaget en stadig mere markant position på markedet. I 2008 overhalede internettet dagbladene og blev dermed det største medie. Internettet stod i 2009 for en fjerdedel af hele annoncemarkedet. Husstandsomdelte tryksager har stadig fat Selv om de trykte medier har været under pres det seneste årti, ser det ud til, at de stadig har en stor gennemslagskraft som reklamemedie. Det gælder ikke mindst de husstandsomdelte tryksager, som i 2009 havde en omsætning på 2,9 mia. kr. Og selv om det er en tilbagegang på 6,7 pct. i forhold til året før, er det stadig højere end i Set i markedsandele for tryksagsreklame er husstandsomdelte tryksager stadig størst med 38 pct. af markedet (se illustration side 16). Reklameforbrugsundersøgelsen udarbejdes af Dansk Oplagskontrol og er delvist finansieret af Grafisk Arbejdsgiverforening. Læs mere på De Grafiske Fag / 06 /

18 TEMA: Reklamemarkedet tekst: MADS BRANDSEN foto: PRIVAT Internetmarkedet vil mættes PROGNOSE 1 Selv om internettet buldrer frem de næste par år, vil de trykte medier holde kadencen. Det mener marketingspecialist Ole E. Andersen. DET DANSKE reklamemarked vil i de næste par år vokse med 800 mio. kr. Og hele væksten vil ske på internettet, der så vil sidde på knap en tredjedel af reklameomsætningen. Det viser en prognose, som ekstern lektor i markedsføring ved CBS og tidligere rektor for Den Danske Reklameskole, Ole E. Andersen, har udarbejdet for De Grafiske Fag. Alligevel er han fuldstændig overbevist om, at internetmarkedet mættes på et tidspunkt. Historisk set har ingen mediegruppe i Danmark udgjort mere end 36 pct. af markedet. Det er naturligt nok, for markedsføring handler jo om at skille sig ud fra mængden så når en masse annoncører er på internettet, giver det mere mening også at være til stede i andre medier. Han forudser, at internettet godt kan nå op på 40 pct. af reklamemarkedet men så heller ikke højere. Heller ikke selv om internettet erobrer markedsandele ved fx at gafle endnu flere af de job- og boligannoncer, der tidligere var forbeholdt dagbladene. Dagbladene, der udgiver mange af ugeaviserne, vil holde skindet nogenlunde på næsen med et beskedent fald på 25 mio. kr. Det skyldes ikke mindst, at der er ved at være ro på efter en heftig priskrig, vurderer han. Det vil simpelthen være muligt at sælge annoncer, der er tættere på de officielle prislister, end vi har set i mange år. Magasinannonceringen vil om to år også være på niveau med 2009 med et fald på 22 mio. kr., mener han. Her er udfordringen svagt faldende oplag samt det faktum, at meget af indholdet kan findes gratis på nettet. Telefonbogen er (næsten) død Anderledes dramatisk ser det ud for gruppen af årlige publikationer. Telefonbøger og vejvisere styrtbløder fortsat og vil ifølge Ole E. Andersen falde med 114 mio. kr. til 510 mio. kr. fra 2009 til Der vil stadig være et marked, men det bliver markant mindre, hvis vi ser flere år frem, vurderer Ole E. Andersen. Mange undersøgelser viser, at vi er vilde med husstandsomdelte tryksager i form af tilbudsaviser og kataloger. Det vil vi også være fremover, og derfor oplever gruppen af husstandsomdelte tryksager en pæn vækst fra mio. kr. i 2009 til mio. kr. i Set fra annoncørernes side ved vi, at tilbudsaviser er et medie, man skal passe på med at trække sig ud af uden at kunne mærke det på omsætningen. Fra politisk side har bl.a. den nuværende opposition tidligere luret på at lægge afgifter på tryksagerne, men det vil næppe ske simpelthen fordi de er så populære. Grænser for outdoor Med en omsætning på 491 mio. kr. i 2009 hører outdoorreklame til de mindste reklamegrupper. Det bliver der ikke pillet afgørende ved, selv om omsætningen i 2012 vil snige sig op på 520 mio. kr. Outdoormediet er ikke helt modnet endnu, men det er lykkedes to af de store udbydere, Clear Channel Communications og AFA JCDecaux, at produktudvikle og blive ved med at finde nye reklamepladser. Når det så alligevel ikke rigtig stormer frem, skyldes det, at der er ret skrappe regler for, hvor man må opsætte billboards herhjemme. Det er fx forbudt langs motorveje, forklarer Ole E. Andersen. De spåmænd, der har sagt, at internettet i 2020 vil sidde på al markedsføring, har enten ikke tænkt sig om, eller også har de penge i klemme, mener Ole E. Andersen. En anden klar sejrherre i både Reklameforbrugsundersøgelsen 2009 (se forrige artikel) og Ole E. Andersens prognose er ugeaviserne. Det kommer ikke bag på ham, at over 80 pct. af befolkningen hver uge pløjer de annoncetunge aviser igennem. I 2012 vil ugeaviserne omsætte for 37 mio. kr. mere end sidste år. Når den store verden kommer tættere på og forekommer os at være stadig mere kaotisk, så vender vi os mod det lokale. Difference 2012 i forhold til 2009 Dagblade Ugeaviser Magasiner mv Årlige pub Outdoor TV Radio Biograf Internet Husstandsomdelte reklamer Kilde: Ole E. Andersen for De Grafiske Fag 18 De Grafiske Fag / 06 / 2010

19 TEMA: Reklamemarkedet tekst: MADS BRANDSEN foto: istock Det digitale reklameforbrug vil blive ved med at vokse Pricewaterhouse- Coopers: I 2012 vil internettet have overhalet dagbladene som største reklamemedie. PROGNOSE 2 I LØBET af de næste fem år vil digitale platforme øge deres dominans inden for både underholdningsbranchen og mediemarkedet generelt. Og i 2012 vil internettet have overhalet dagbladene indenom som største reklamemedie. Det forudsiger revisions- og konsulentvirksomheden PricewaterhouseCoopers i sin rapport Global Entertainment & Media Outlook, der udkom i juni. Rapporten ser frem mod 2014 og tegner et billede af en branche, der nok er vant til at være i forandring men som befinder sig i en udvikling, der er uden fortilfælde i historien, både hvad angår hastighed og betydning. Der udpeges én klar vinder forbrugeren. Teknologien danner ganske vist grundlaget, men det er forbrugerne, der med deres sociale interaktion og konstante medieforbrug styrer udviklingen. Og der er vi godt med herhjemme, fortæller John G. Sørensen, der er partner og mediespecialist hos PricewaterhouseCoopers. Vi har taget nye medier til os Danske forbrugere er fremme i skoene, når det handler om at tage nye medier til sig. Folk vil på nettet og kræver adgang til alle programmer og medier på ethvert tidspunkt, også når de er mobile eller har fri, siger han og uddyber, at den gode båndbredde i Danmark er en stor del af forklaringen på, at vi har fulgt godt med udviklingen. Internettet som annoncemedium vil vokse med 11,4 pct. frem mod 2014, således at det digitale reklameforbrug (dvs. internet, tv og radio) vil udgøre en tredjedel af det samlede reklamemarked. I dag udgør det 24 pct. Også tv-reklamer vil gå frem i perioden, vurderer PricewaterhouseCoopers. Forskydningen fra trykte medier til elektroniske og særligt internettet vil fortsætte men John G. Sørensen vurderer, at kurven efterhånden vil flade ud. Der går mange år, før magasiner på papir vil forsvinde hvis det nogensinde sker. Men vi vil se, at man vil bevæge sig fra også at udkomme elektronisk over mod, at man som udgiver er til stede på flere platforme. De elektroniske medier har nogle funktionaliteter, som tryk ikke har hvor tryk omvendt har nogle andre fordele, pointerer han. Det danske medie- og underholdningsmarked Tallene omfatter både annoncering og tv-abonnementer, musik, film, konsolspil samt udgivelser af aviser og blade. Tallene er derfor ikke helt sammenlignelige med Reklameforbrugsundersøgelsen, der kun fokuserer på markedsføring. MIA. KR Kilde: PricewaterhouseCoopers Global Entertainment & Media Outlook De Grafiske Fag / 06/ 2010

20 Photography by Per Valentin Photography by Per Valenti Let s get ready to rumble! Så er den her! Produktionsmaskinen bizhub PRESS C8000 der knockouter enhver produktionschef og får en trykker til at blive siddende i ringhjørnet, selvom gong gongen har lydt! Du har nu chancen for at se vidunderet på Print Denmark messen i Bella Centret den 28. og 29. september samt i Ridehuset i Århus den 13. og 14. oktober. Photography by Per Valentin Mød os på Print Denmark og se prøver på variabel dataprint på 350 g/m2 karton! Photography by P Nogle få highlights indtil vi ses: Printer på 350 g/m 2 karton Printer med en farvedybde 8 bit Et væld af efterbehandlingsmuligheder Den aller nyeste farveteknologi Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej Albertslund De Grafiske Fag / 06 /

21 TEMA: Reklamemarkedet tekst: MADS BRANDSEN foto: OMD MEDIE- BUREAUET OMD: MARKEDET BLIVER ALDRIG DET SAMME IGEN Internet har fortsat potentiale til vækst, men det betyder ikke, at printmediet uddør, spår Thomas Bertelsen fra mediebureauet OMD. GANSKE VIST peger alt på stigende omsætningen på reklamemarkedet i både 2010 og 2011, men der er ifølge direktør for OMD Danmark A/S, Thomas Bertelsen, stadig lang vej til fordums styrke. Vi når ikke 2007-niveau de næste mange år, og når vi gør det, vil mediemarkedet være markant forandret. Krisen har ændret mange vaner, og derfor kan man ikke bare regne med, at markedsføringsbudgetterne kommer tilbage på samme måde som før, siger han. I mange år har vi skubbet budskaber ud til forbrugerne. Earned media handler om at trække dem til sig i stedet ved hjælp af positiv omtale genereret af andre forbrugere. Man skal så at sige gøre sig fortjent til forbrugernes tid, og det er ikke noget, man umiddelbart kan købe sig til, forklarer Thomas Bertelsen og fremhæver Facebook-omtale som eksempel på earned media. Printmediet vil fortsat tabe terræn med både vigende oplag og mindre annoncesalg til følge, men der er en grænse for internettets vækstmuligheder. Digitale medier vinder fortsat frem på bekostning af stort set alle andre mediegrupper, men på et eller andet tidspunkt vil forskydningen fra offline til online bremses. At tale om at antallet af aviser og andre printmedier er reduceret voldsomt allerede i 2020 (som nogle online-guruer gør, red.) er helt overdrevent. Print er lig fordybelse Alle de trykte medier ender ikke på museum foreløbig, fordi de kan noget unikt i en ellers digitaliseret verden.»print er godt til fordybelse. Derfor vil der også i fremtiden være et marked for dybdeborende journalistik på print, men som trykt medie er det helt nødvendigt at have et indhold, der berettiger til at udkomme i fysisk form«fremtidens store dyr i åbenbaringen hedder ifølge Thomas Bertelsen earned media. 22 De Grafiske Fag / 06 / 2010

22 TEMA: Reklamemarkedet tekst: MADS BRANDSEN foto: THOMAS HERGAARD MEDIE- BRUGEREN YouSee satser fortsat på tryk Nye formater er vejen frem for trykte medier, mener YouSees salgs- og marketingdirektør, der dog også satser på direct mail, internet og tv. VI ER DER, hvor vores kunder og potentielle kunder er. Så kort udtrykker Erik Andersen sit syn på markedsføring. Som salgs- og marketingdirektør i det TDC-ejede kabel-tv- og teleselskab YouSee administrerer han et markedsføringsbudget i millionklassen. Ifølge TNS Gallup Media Intelligence annoncerede YouSee for 24,2 mio. kr. i 1. halvår 2010 og var dermed landets tredjestørste annoncør. Målgruppen for YouSees markedsføring anvender som befolkningen i øvrigt mange typer medier. Nogle læser aviser, andre bruger elektroniske eller æterbårne medier. Særligt sidstnævnte har kronede dage danskerne har nemlig aldrig set mere tv. Alligevel nærer Erik Andersen en god portion optimisme på de trykte mediers vegne. Man skal være meget varsom med at erklære et bestemt medie for dødt. Biograferne døde jo heller ikke af, at VHS blev lanceret, og betalingsaviserne overlevede også gratisaviserne. Trykte medier vil klare sig fint, så længe man sørger for at have et relevant og attraktivt indhold, den rette distribution og spændende annonceformater, mener han. Flere dagblade er begyndt at sælge annoncer midt på siderne, så det kommercielle budskab omgives af redaktionel tekst. Valget af annoncemedium hænger for YouSee tæt sammen med målet for annonceringen: Helsidesannoncen egner sig fortrinligt til nyheder og profilering og giver en enorm gennemslagskraft, men er ikke optimal til decideret salg, forklarer Erik Andersen. Sidst YouSee havde større helsideskampagner var, da man lancerede gratis digital-tv og gjorde opmærksom på, at man viste alle 64 VMkampe i HD-kvalitet. Internettet overtager ikke alt Modsat hvad man måske skulle tro, er han ikke udelt positiv over for internetbaseret markedsføring. Vi har lidt svært ved at se, at udviklingen på nettet er banebrydende positiv. Der er i hvert fald ikke noget i de tal, jeg får ind, der overbeviser mig om, at vi skal droppe tv og print fuldstændigt til fordel for net, fastslår Erik Andersen. Store dele af YouSees markedsføring har som mål at få eksisterende kunder til at købe ekstra services som fx flere digitale kanaler eller en digitalmodtager. Med 1,2 mio. eksisterende kunder på kabel-tv-nettet og kun omkring 0,3 mio. potentielle giver det ikke meget mening med helsidesannoncering for kabel-tv. Her anvender YouSee i stedet direct mail, ligesom man også gør over for eksisterende kunder. Erik Andersen spår, at fremtiden også vil byde på endnu mere målrettet markedsføring. Han mener desuden, at virksomhederne bør huske at tænke over, at de ofte meget polerede signaler, man sender i markedsføringen, også skal stemme overens med det, kunderne oplever, når man kommer i direkte kontakt med virksomheden. Når man inviterer til fest på guldpapir, holder det jo ikke, at det i virkeligheden er et sammenskudsgilde med pastasalat ad libitum. Vi har selv nogle kække grønne striber i vores navnetræk, og så nytter det jo heller ikke, at kunderne opfatter os som nogle stivstikkere, når de ringer til vores kundeservice eller besøger vores hjemmeside, pointerer han. Der skal kort sagt være sammenhæng mellem det, man siger, og det man gør. Endelig mener han, at der er et stort uudnyttet potentiale i at tænke sin egen hjemmeside ind i markedsføringen. Vi fik ny hjemmeside for noget tid siden, som har gjort det lettere at bestille online. Det lyder måske banalt, men det giver enormt god ROI (return on investmenet, red.), fordi kunderne er inde på hjemmesiden i forvejen, siger Erik Andersen.»Vi har lidt svært ved at se, at udviklingen på nettet er meget positiv«erik ANDERSEN, SALGS- OG MARKETINGDIREKTØR I YOUSEE

23 årdt såret f krisen Reklamebureauerne har måttet se overskuddene rasle ned og medarbejderne blive afskediget. Der kan gå flere år, før omsætningen igen når niveauet fra REKLAMEBUREAUERNES liv i det nye årtusindes første årti begyndte på en bølgetop. Herefter rutsjede de i 2001 ned i en dyb og lang bølgedal, inden bureauerne kunne ride på den næste bølgetop fra 2004 til Nu går turen igen nedad. Kriserne er forskellige. I 2001 havde mange bureauer investeret i dotcomboblen, og derfor blev det en langvarig krise. Krisen fra 2009 og fremad er hårdere, men jeg tror, den bliver kortere, siger direktør Bjørn Karsholt fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB). Ifølge Bjørn Karsholt har bureauerne som sådan ikke mistet kunder i 2009, men kunderne har bestilt færre ydelser. Derfor har reklamebureauerne været nødt til at kapre nye kunder, og det koster kræfter. Tallene viser da også, at 2009 var et udfordrende år. Branchens samlede overskud er reduceret fra 363 mio. kr. i 2008 til 114 mio. kr. i Det viser tal fra den årlige analyse af reklame-, pr- og kommunikationsbranchen lavet af Dansk Brancheanalyse var et meget hårdt år, men mange bureauer har faktisk klaret sig bedre end ventet. Det skyldes, at de meget hurtigt omstillede sig, lyder det fra Bjørn Karsholt. Nystartede bureauer knækker Alligevel viser DRRB s tal, at driftsresultatet hos medlemsvirksomhederne i procent af bruttoavancen er faldet fra over 12 pct. i 2007 til lige over ni pct. i Bjørn Karsholt fortæller, at fire medlemsvirksomheder gik konkurs i 2009, og indtil videre er tre gået konkurs i Det står i grel modsætning til årene forinden, hvor der ikke var en eneste virksomhed, der måtte kapitulere. Det er særligt små, nystartede reklamebureauer, der lider. Her har ejerne sat hus og hjem ind på det, men egenkapitalen er lav. Når omsætningen falder, og bankerne lukker for kreditten, må nøglen drejes om, fortæller Bjørn Karsholt. Først tilbage på 2008-niveau i 2012 Lyset er dog begyndt at kunne anes i horisonten. Annonceomsætningen er steget i foråret, men finanskrisen trækker lange spor. 24 De Grafiske Fag / 06 / 2010

24 TEMA: Reklamemarkedet tekst: JENS J. ERIKSEN foto: istock Hvad angår omsætning skal vi sandsyligvis frem til 2012, før virksomhederne når det niveau, de havde i 2008, siger Bjørn Karsholt. Til den tid forventer han, at internettet vil stå som den store vinder af omsætningsfremgangen, mens de traditionelle medier ikke skal forvente gyldne tider. Webbureauer ramt Den årlige brancheanalyse viser ellers, at webbureauerne har haft et særligt hårdt år. Ifølge undersøgelsen har kun fem ud af 31 webbureauer haft fremgang, mens de samlet er gået fra et overskud på 62 mio. kr. i 2008 til et underskud på 58 mio. kr. i Her kan tilbagegangen muligvis forklares med den succes, der forhåbentlig venter forude. Webbureauer tør ifølge analysen ikke fyre de dygtige ansatte af frygt for, at konkurrenterne overtager medarbejderne og det fører så til underskud lige nu. Der er da heller ingen virksomheder, der klart kan udpeges som vindere i krisetiden. Ifølge Bjørn Karsholt er der tabere og vindere blandt både små, store, udenlandske og danske virksomheder. Det handler simpelthen om, hvorvidt den enkelte virksomhed har haft en dygtig ledelse til at guide sig gennem krisen. Selv om den nuværende krise ikke nødvendigvis bliver lige så langvarig som den, der begyndte i 2001, er der ifølge direktøren for DRRB ingen tvivl om, at reklamebureauerne har nogle hårde år foran sig. Rådene fra Bjørn Karsholt er derfor klare: Virksomhederne skal hele tiden holde øje med markedet og justere efter det. Samtidig skal omkostningsstyringen være så stram som overhovedet muligt. Antal ansatte i DRRB s medlemsvirksomheder: > 2001: > 2005: > 2008: > 2009: 2.091»2009 var et meget hårdt år, men mange bureauer har faktisk klaret sig bedre end ventet. Det skyldes, at de meget hurtigt omstillede sig«bjørn KARSHOLT, DIREKTØR I DANSKE REKLAME- OG RELATIONSBUREAUERS BRANCHEFORENING (DRRB) REKLAMEBRANCHEN FØLGER TRENDEN FRA UDLANDET LIGESOM i Danmark har reklamebranchen i USA, Storbritannien og Tyskland haft fede år frem til 2008, hvorefter det hurtigt er gået ned ad bakke og nu er det så langsomt ved at vende. I USA har branchen været ramt af massive afskedigelser. Fra et topniveau på ansatte i 2007, var der i april 2010 kun ansatte i pr- og reklamebureauer. Antallet af ansatte har ikke været lavere siden 1995, hvor arbejdede i branchen. I Storbritannien omsatte reklamebureauer og pr-virksomheder for 14,5 mia. pund i Det var en tilbagegang på over 12 pct. i forhold til niveauet fra Der er dog stadig lige under en kvart million ansatte i branchen, som samtidig forventer en omsætningsfremgang på 3,3 pct. i Ligesom i Danmark begynder det stille og roligt at lysne i Storbritannien, men også her vil der gå flere år, før niveauet fra før finanskrisen bliver nået. Tv er det største britiske vækstmarked med internet, radio og biograf på de efterfølgende pladser. Den tyske reklamebranche fik i 2009 et ordentligt gok i nødden og måtte sluge et tab på næsten to mia. euro. Der var tale om en tilbagegang på seks pct. til en samlet omsætning på 28,84 mia. euro. Omsætningen ligger nu under niveauet for Den tyske brancheorganisation ZAW er endnu noget usikker på Der kan ske en tilbagegang på et par procent eller være en meget svag vækst, men ZAW forventer dog ikke en lige så stor tilbagegang som i Dagbladsbranchen blev hårdest ramt i Tyskland, mens onlineannoncering som den eneste sektor kunne fremvise et svagt plus. Kilder: The Advertising Association (UK), American Association of Advertising Agencies (USA) og Zentralverband der deutschen Werbewirtschaft (D). De Grafiske Fag / 06 /

25 TEMA: Reklamemarkedet tekst: JENS J. ERIKSEN foto: SCANPIX JESPER KUNDE: Opsplitning i reklamebranchen var en stor fejl Jesper Kunde, direktør i bureauet Kunde & Co, ærgrer sig over, at bureauerne ikke har beholdt alle ekspertiser inden for deres egne vægge. Bureauet er ved at forberede sig til en tid med internettet som vækstmotor. FOR 20 ÅR SIDEN kunne ethvert dansk reklamebureau lave det meste: Der blev solgt annoncer, lavet kampagner og udarbejdet intern og ekstern kommunikation. Så blev store dele af branchen splittet op i mindre enheder, som hver især specialiserede sig i web, trykte medier, branding eller kommunikation. Det var reklamebranchens store fejl, mener Jesper Kunde, der siden 1988 har stået i spidsen for et af nordens største reklame- og marketingbureauer, Kunde & Co. Nu gælder det om at samle ekspertiserne igen. Den danske reklamebranches største fejl de sidste 20 år har været at splitte alle ekspertiserne op. De skal samles og integreres igen, siger Jesper Kunde. Intet samlet budskab Ifølge Jesper Kunde er problemet, at virksomhedernes budskab og brand risikerer at stritte i alle mulige retninger, hvis ikke ekspertisen inden for web, grafik og reklame spiller sammen. Det kan kun lade sig gøre, hvis de forskellige medarbejdere arbejder tæt sammen og holder jævnlige møder. 26 De Grafiske Fag / 06 / 2010

26 »Den danske reklamebranches største fejl de sidste 20 år har været at splitte alle ekspertiserne op. De skal samles og integreres igen«jesper KUNDE, DIREKTØR I KUNDE & CO Fakta: Antal ansatte hos Kunde & Co 2008: : 130 August 2010: 150 Kunde & Co blev grundlagt i 1988 af Jesper Kunde. Bureauet specialiserer sig i at hjælpe virksomheder med at samle flere produkter og ydelser under en samlet strategi for markedsføring, brand og kommunikation. Igennem de seneste år har bureauet bl.a. hjulpet DONG Energy, Grundfos og Arla Foods med at skabe en integreret markedsføring i flere typer medier. Kunde & Co leverer alle kommunikationsydelser undtagen ekstern PR. Firmaet har i dag kontorer i København, Düsseldorf og Zürich. I 2009 kunne firmaet præstere et overskud på ni mio. kr., mens det i 2008 blev til et overskud på 30 mio. kr. Bureauet blev i 2008 Danmarks største og erobrede førstepladsen fra PeopleGroup. I 2010 mistede Kunde & Co førstepladsen til Recommended. De Grafiske Fag / 06 /

27 »I 2001 skar vi for meget ned, og så manglede vi ekspertisen, da det igen gik fremad«jesper KUNDE, DIREKTØR I KUNDE & CO Jeg har tit set, at et webbureau har lavet en flot hjemmeside til en virksomhed. Men hvad nytter det, hvis virksomhedens koncept eller en samlet historie på hjemmesiden mangler eller måske peger i en helt anden retning end det grafiske setup? spørger han retorisk. Nogle større reklamefirmaer har i det seneste års tid valgt at opkøbe webbureauer for at få den ekspertise ind i huset. Men det nytter simpelthen ikke noget, hvis de to til tre mand fra webbureauet så sidder på et lille kontor og ikke taler med de andre dele af reklamevirksomheden, mener Jesper Kunde. Fremgang Der er ikke meget tid til at rette op, for det er nu, reklamefolk skal sætte i gang, hvis de vil med på en kommende vækstbølge. Hos Kunde & Co er det begyndt at gå fremad igen de sidste to til tre måneder, lyder det fra Jesper Kunde. Bureauet måtte dog ligesom mange andre reklamefirmaer fyre folk under krisen. Fra 180 ansatte i 2008 gik det ned ad bakke til 130 ansatte i Selv i kriseåret 2009 lykkedes det dog at hive et overskud på ni mio. kr. hjem. Vi er begyndt at ansætte igen og har nu cirka 150 ansatte i alle de lande, vi arbejder i, lyder det fra Jesper Kunde. I 2009 kunne bureauet have valgt at skære endnu mere ned, men har efter erfaringerne fra den sidste krise, hvor dotcom-boblen brast, valgt at beholde flere nøglemedarbejdere. I 2001 skar vi for meget ned, og så manglede vi ekspertisen, da det igen gik fremad, fortæller Jesper Kunde. Web som vækstmotor Nøglemedarbejderne er i denne omgang især ansatte med webekspertise, og ved nyansættelser går Jesper Kunde specifikt efter medarbejdere med webkendskab. Nuværende medarbejdere skal enten omskoles, eller nye kompetencer skal bringes ind. Det er nemlig på webområdet, væksten vil finde sted. Der er ingen tvivl om, at vi er i en brydningstid lige nu. Vi er på vej fra tryk til web, erklærer Jesper Kunde. Han fortæller, at firmaer i mange år har kommunikeret med deres kunder via en forhandler i den fysiske virkelighed. Nu søger kunderne selv deres information på internettet, og det kræver en stor indsats fra virksomhedernes side at leve op til de krav, kunder stiller til en hjemmeside. Mange virksomheder er endnu ikke gode nok til salg på nettet. Telmore er et dansk eksempel på en virksomhed, der er dygtig til brand og salg på nettet, men Telmore er begyndt som internetfirma. Gamle mastodont-virksomheder fra industrisamfundet har sværere ved at omstille sig, siger Jesper Kunde. Virksomhedernes hjemmeside bliver måske styret af en webmaster, der kan teknikken, men ikke er dygtig til at forklare virksomhedens mål og strategi til kunderne. Her skal de integrerede bureauer træde til hvis de ellers har ekspertisen endnu. Desværre har mange bureauer smidt webdelen efter dotcom-boblen. Den skal de nu ud og finde enten ved opkøb eller nyansættelser. Selv har vi udbygget vores webdel, så vi er klar til at slå til, mener Jesper Kunde. Sociale medier ikke den hellige gral Selv om væksten vil finde sted i den digitale verden, skal aviser og tryksager dog ikke smides i markedsføringsskraldespanden endnu. Med internet og sociale medier har vi fået flere værktøjer i kassen, men afhængig af kampagnen kan trykte medier sagtens have en berettigelse. Aviser kommer stadig meget bredt ud, og en veltilrettelagt kampagne på tryk kan fint være en del af en pakke for en virksomhed, fortæller Jesper Kunde. Samtidig er sociale medier ikke nogen hellig gral. Det er endnu langt fra sikkert, hvad der virker på Facebook, Twitter eller i kommentarspor til blogindlæg. Her er bureauerne stadig i den eksperimenterende fase. Det er altafgørende at komme med troværdige budskaber og være ærlig på sociale medier. Ellers bliver virksomhederne straffet, fordi det ikke er muligt at styre kommunikationen hårdt på sociale medier, siger Jesper Kunde. Samtidig skal virksomheder ikke tro, de kan spare penge ved at oprette en Facebook-profil og så lade den leve sit eget liv, lyder det fra Jesper Kunde: Kunderne skal selv finde dig på internettet i et mylder af information, så det kræver hårdt arbejde at være aktiv på sociale medier og trække kunderne til og gøre dem tilfredse. Også hvad angår sociale medier trækker Kunde & Co på erfaringerne fra krisen i 2001: I 2000 var budskabet, at internettet ville ændre alt. Så brast illusionen, og i 2002 var alt ændret. Læren af dotcomboblen er: lad være med at hype et medie. Valgmuligheder Men faktum er, at bureauerne i dag har mange flere instrumenter at vælge imellem, når en velspillet markedsføringskampagne skal orkestreres. Netop derfor er det så afgørende at samle og integrere de forskellige ekspertiser. Alle bureauer kan ikke være store og have alt inden for deres egne fire vægge. Men mindre reklamefirmaer skal indgå samarbejder, så de sammen kan levere en fuld pakke, siger Jesper Kunde. Hos Kunde & Co er webekspertisen på plads, og med den gryende vækst gælder det nu om at trække på de erfaringer, bureauet har gjort sig under krisen. Trods alt har krisen nemlig haft sine gode sider, mener Jesper Kunde: I gode tider prøver man alting uden at vide, om det virker. I krisetider er det alvor: Virker det, og har vi råd? De erfaringer bliver guld værd, når det nu igen går fremad. 28 De Grafiske Fag / 06 / 2010

28

29 TEMA: Reklamemarkedet tekst: MADS BRANDSEN foto: JAKOB LERCHE Måske er det netop i en krise, at virksomhederne burde manifestere sig over for konkurrenterne, siger adm. direktør Harry Vang (tv), der her ses sammen med bureauets kontaktchef Lars Halskov. SPECIALISERING FØRTE FRYDENSBERG GENNEM KRISEN Bureau Frydensberg & Co har specialiseret sig i instore-markedsføring og emballagedesign. Og det har virket. MENS DE STORE bureauer ønsker at udvide og favne alle specialer, går adm. direktør Harry Vang og hans 11 medarbejdere i Randers mod strømmen. Bureau Frydensberg & Co har således ingen planer om at udvide væsentligt de næste par år. Samtidig har bureauet specialiseret sig i markedsføring af fødevarer, især instore altså ude i butikkerne og emballagedesign. Og det er måske netop satsningen på denne niche, der har gjort, at Frydensberg ikke har mærket lige så meget til finanskrisen som andre. Vores medarbejdere brænder for fødevareområdet. Når de går ud og handler, har de hele tiden antennerne ude i forhold til, hvad der foregår i de forskellige produktkategorier, så vi hele tiden er på forkant, fortæller Lars Halskov, bureauets kontaktchef. 30 De Grafiske Fag / 06 / 2010

30 »Den tid, der går fra en kunde beslutter sig for at lave en kampagne og til, at den skal effektueres, er blevet afsindig kort«harry VANG, ADM. DIREKTØR I BUREAU FRYDENSBERG & CO Danmark er bagud Hele det danske dagligvaremarked er præget af nogle få store spillere. En af de store udfordringer er at overbevise dem om, at netop dette nye produkt er værd at sætte på hylderne. Vender de tommelen nedad, er det nærmest umuligt at komme ind på markedet. For at være på forkant pakker de ansatte hos Bureau Frydensberg & Co jævnligt kufferten og tager på studietur til markeder, der er mere fremme i skoene end det danske. Og dem er der ifølge Harry Vang en hel del af. Tag fx et produkt som smoothies. Den blendede frugtdrik er først nu på vej ind i de danske supermarkeder, mens den i London kan fylde en hel butiksvæg. Men måske er det dér, vi er i Danmark om tre år, siger Lars Halskov. Fællesskaber og personlige mails Til gengæld er danskerne helt fremme, når det gælder brugen af sociale medier som Facebook. Det har Bureau Frydensberg & Co også in mente, når man tilrettelægger kampagner for sine kunder. Men først og fremmest handler det om at kende målgruppen nøje. Et brand som fx John West henvender sig til de unge, grønne og fællesskabsorienterede. Den gruppe er meget på Facebook og bruger også mobilen meget, så det tænker vi selvfølgelig ind, forklarer Lars Halskov. Et andet område i vækst er direct marketing og ikke mindst personaliseret mail. Reklamebranchen har i mange år gjort brug af de store databaser med oplysninger om forbrugernes gøren og laden. Men i de senere år er der udviklet en række nye analyseværktøjer, og virksomhederne får større og større viden om deres kunder. Det betyder, at vi kan målrette budskaberne til den enkelte person i langt højere grad end tidligere, fortæller Harry Vang. Bureauet har i dag gang i flere projekter med personaliseret mail for sine kunder, og det vil også fylde godt op i fremtiden. Hurtig på aftrækkeren Selv om krisen ikke har påvirket Bureau Frydensberg & Co synderligt, har man alligevel kunnet mærket den. Vi oplever, at den tid, der går fra en kunde beslutter sig for at lave en kampagne og til, at den skal effektueres, er blevet afsindig kort. Opgaverne kommer nærmest først ind, når de skulle have været lanceret, forklarer Harry Vang. måneder frem, og det var almindeligt at have en måned til at idéudvikle og skabe et koncept. Det må nu klares på en uge. Krisen giver også muligheder Der er for Bureau Frydensberg & Co ingen tvivl om, at virksomhederne har droslet ned på reklamebudgetterne. I opgangstider kan vi alle blive enige om, at markedsføring er det sidste, der må spares på, når vi kommer i en krise. Det er jo det, der er med til at akkumulere salget. Men så snart krisen kommer, så skæres størsteparten alligevel i markedsføringsbudgetterne, mener Harry Vang. Han opfordrer derfor til, at virksomhederne tænker lidt mindre på egenkapitalen og lidt mere på de muligheder, der også kan være i en krisetid: Måske var det netop i en krise, at man burde manifestere sig over for konkurrenterne? Bureau Frydensberg & Co > 12 ansatte > Grundlagt i 1985, i 2003 fusioneret med Signal Grafik, der var ejet af Harry Vang og Steffen Kjær Pedersen > Kundeporteføljen tæller bl.a. Tulip, Steff- Houlberg, Hatting, Paaskebrød, Kelsen Group, Økologisk Landsforening, Friland, Urtekram, Læsø Salt og John West. Bureauet har dog også kunder uden for fødevarebranchen som fx vestjyskbank, Grundfos, Rodenstock, Q8, Dansk Supermarked og Tankesport > Bruttoresultat i 2008: 7,78 mio. kr. > Bruttoresultat i 2009: 7,35 mio. kr. Det gør det svært at planlægge mere end 14 dage frem i tiden, supplerer Lars Halskov. Tidligere kunne man se halvanden til tre De Grafiske Fag / 06 /

31 TEKNIKNYT tekst: KLAUS Æ. MOGENSEN foto: istock M.FL. FARVEL TIL PAPIRFLY DET PAPIRLØSE SAMFUND er rykket nærmere i hvert fald hos Singapore Airlines. Som et led i arbejdet på at blive et papirløst luftfartselskab er Singapore Airlines begyndt at tilbyde elektroniske udgaver af tre flymagasiner. Magasinerne kan læses på flyets indbyggede underholdningsskærme. Senere vil Singapore Airlines også tilbyde aviser og bøger på samme måde. Formålet er ud over at give passagererne bedre valgmuligheder at spare vægt og dermed brændstof. Kilde: PhysOrg.com Singapore Airlines vil spare papiret væk på selskabets flyruter og dermed spare vægt og brændstof. TEKNIKnyt: TEKNIKnyt handler om nye opfindelser og teknologi, som kan skabe nye forretningsområder for den grafiske branche og kommunikationsbranchen. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. SVAMPET INDPAKNING SKUMPLAST er et almindeligt materiale til at pakke skrøbelige varer ind, men det kræver en del energi at lave det. Det er ikke særlig miljørigtigt, og samtidig bliver skumplasten fremstillet af en begrænset ressource olie. En ny amerikansk virksomhed laver nu et alternativ, der er både billigt og miljørigtigt, og det bliver dyrket i stedet for fabriksfremstillet. Materialet, der hedder Mycobond, bliver lavet ved at blande svampesporer ind i organisk affald, fx træspåner eller frøskaller. Svampen "spiser" affaldet og vokser til at udfylde forme designet til forskellige formål. Så bliver materialet steriliseret og kan bruges til indpakning. Produktionen kræver kun en ottendedel så meget energi som fremstillingen af skumplast, og CO 2 -udslippet er en tiendedel. Hvad mere er: Mycobond kan bruges som gødning, når det skal smides ud. Materialet har allerede fået en vis udbredelse i USA. Kilde: PhysOrg.com Vidste du at... Amazons e-boglæser, Kindle, i over to år har været det mest solgte produkt på amazon.com og amazon.co.uk? I august blev der bestilt flere Kindles end noget andet produkt på Amazon. 32 De Grafiske Fag / 06 / 2010

32 NY BIOLOGISK TRYKFØLSOM LIM VI KENDER trykfølsom lim fra klisterbånd, plastre og frimærker. Det er lim, der klistrer fast til noget bare ved at blive presset mod det, uden behov for vand eller andre opløsningsmidler. Som navnet antyder, sidder det også bedre fast, jo mere man trykker på det. Nu har forskere ved Oregon State University ved et uheld fundet en ny form for trykfølsom lim, der kan fremstilles for omkring den halve pris af de kendte typer, og som samtidig kan fremstilles af dyrkede materialer som sojabønner, majs eller raps i stedet for af petrokemiske stoffer. Forskerne regner med, at processen nemt lader sig kommercialisere og kan blive et konkurrencedygtigt og miljørigtigt alternativ til eksisterende trykfølsom lim. Kilde: PhysOrg.com Billige kæmpeskærme på vej DE FLESTE meget store tv-skærme er af typen plasmaskærm, men skærme med en størrelse meget over en meter er stadig meget dyre. Det kan en ny teknologi lave om på. Det amerikanske firma Nupix står bag opfindelsen. Traditionelle plasmaskærme består af pixels, som tændes og slukkes enkeltvis. På grund af den elektriske modstand er skærmenes størrelse begrænset. Nupix skærme består af lange plasmarør. Rørene bliver lagt ved siden af hinanden som i en sivmåtte, og ledninger kører på bagsiden af måtten. En pixel bliver tændt, hvor en elektrisk puls igennem et plasmarør møder en elektrisk puls på bagsiden. Denne struktur gør det muligt at bruge ledninger med lavere modstand, og det gør det lettere at lave store skærme. I teorien kan teknikken bruges til at lave skærme, der kan rulles sammen ligesom sivmåtter, så man nemmere kan få dem op ad trapper og igennem døre. Kilde: New Scientist E-læsere med bedre farver FOR TIDEN er der to metoder til at skaffe lys til e-læsere. Den ene, som bruges i LCD-skærme på bl.a. bærbare computere, benytter sig af lyskilder på skærmens bagside. Det giver klare farver, men gør det svært at se billedet i sollys. Den anden metode, brugt bl.a. i elektronisk papir af typen e-ink, er at benytte reflekteret lys. Det kræver mindre strøm, og billedet ses lige tydeligt i svagt og stærkt lys, men giver problemer med at lave kraftige farver. Forskeren Gary Gibson fra HP arbejder på en løsning. I stedet for at filtrere lys fra, bruger han materialer, der ændrer farven på lys uden at reducere lysstyrken. Et lag gør blåt lys grønt, og et andet lag gør grønt lys rødt, og på den måde er det muligt at dække hele farvespektret. Problemet er, at der ikke er helt nok blåt lys i almindeligt sollys eller indendørs lys, så det er stadig nødvendigt at tilføje noget blåt lys. Metoden kræver væsentligt mindre strøm end en almindelig LCD-skærm. Stieg Larssons berømte værk har opnået æren at blive den første e-bog, der sælger over en million eksemplarer. E-LARSSON HITTER DEN ENGELSKSPROGEDE udgave af Stieg Larssons Mænd der hader kvinder (The Girl with the Dragon Tattoo) er blevet den første bog, der har solgt over en million eksemplarer til Amazons e-bogslæser Kindle, oplyste Amazon i en pressemeddelelse i juli. Kilde: PhysOrg.com TRYKFØLSOMME 3D-SKÆRME 3D-FILM er populære, og det samme er trykfølsomme skærme, men det har vist sig svært at forene de to teknologier. Et 3D-billede bliver normalt dannet på en flad skærm, så der sker ingenting, hvis man slår ud i luften, hvor billedet ser ud til at være. Det problem er nu løst. På grafikkonferencen SIGGRAPH i Los Angeles i juli kunne man afprøve en ny teknologi, hvor man ved at tage polariserede briller på kunne gå rundt om et bord og se et projiceret bybillede i 3D fra alle sider. To brugere kunne endda se billedet fra hver sin vinkel. Hvad mere var, kunne man zoome ind på eller ud fra en bygning ved at røre 3D-billedet af den. Det kunne lade sig gøre, fordi der var infrarøde sensorer, der holdt øje med fingrenes position og kunne regne ud, hvor i 3D-billedet de var. Kilde: New Scientist De Grafiske Fag / 06 /

33 TEKNIK tekst: KÅRE BJØRN JENSEN foto: istock Web to ET PARADOKS I FREMMARCH Kåre Bjørn Jensen ser denne gang nærmere på web to print-markedet og fordelene ved at bruge InDesign som dokumentmotor. INTERNETTET er både en trussel og en mulighed for den traditionelle tryksagsproduktion. Flere og flere bøger, magasiner, aviser og reklametryksager bliver udgivet i en ren digital form, hvilket er dårligt nyt for os, der producerer på papir og elsker dette medie men samtidig bliver internettet i stigende grad den dominerende fødekæde til tryksagsproduktionen. Det sker dels i den lavpraktiske form, hvor trykklare pdf-filer fremsendes via mail eller FTP, og dels via de stadig mere udbredte og stadig mere avancerede web to print-systemer, hvor kunderne via et website kan udføre en række prepress-opgaver. Prepress-selvbetjening Dagens web to print-systemer løser typisk en eller flere af nedenstående opgaver: > Udarbejdelse af design (ofte med udgangspunkt i en skabelon og ofte med Adobe InDesign eller QuarkXPress i serverversioner til at udføre arbejdet bag kulissen ) > Redigering af indhold (tekst, billeder, tonflader og andet indhold) > Godkendelse af designet, før dokumentet skal trykkes > Fungerer som webshop, hvor man kan indtaste den ønskede oplagsstørrelse og andre produktionsdata (fx valg af papir), godkende pris og leveringstidspunkt samt foretage betaling med kreditkort Systemerne sigter typisk mod digitaltryk, men i princippet er der intet til hinder for, at de også kan levere dokumenter til offset og andre trykmetoder. En abonnementsbaseret service Hovedparten af systemerne på markedet købes som en abonnementsløsning, hvor systemet allerede er i luften og blot skal tilpasses den konkrete kunde i forhold til udseende (valg af logo og farver i brugerfladen) samt til- og fravalg af funktioner og muligheder. Enkelte leverandører tilbyder dog også muligheden for, at man som kunde kan købe programmet og sætte det op på ens egen server. Sidstnævnte løsning kræver ganske omfattende it-kompetencer, hvis man skal matche den høje oppetid 34 De Grafiske Fag / 06/ 2010

34 MEDIACREATOR Er det svært at bruge jeres design- og brand guidelines? MEDIACREATOR Virksomhedens designmanual og brand guidelines ender ofte som manualer på reolen. Alle skal nemt kunne finde og bruge layouts, tekster, billeder og grafik korrekt - i overensstemmelse med virksomhedens corporate visual identity og design- og brand guidelines. VIRKSOMHEDENS PROFIL Dynamic Publisher sikrer virksomhedens profil, fordi det bliver nemt for alle, at bruge virksomhedens layout, skrifter, billeder, grafik, logoer - korrekt, via Web og uden krav til dtpkompetencer hos brugerne internt og eksternt. SAMME KRAV TIL ALLE VIRKSOMHEDER Der stilles samme krav til mindre og mellemstore virksomheder, som til store virksomheder. Alle skal imødegå en stigende national og international konkurrence og øge time-tomarket gennem effektiviseringer. EFFEKTIVITET OG FLEKSIBILITET Der stilles krav om effektivitet og fokus på omkostninger, kerneforretning, produktudvikling og fleksibilitet, samt support og servicering af forhandlere, agenter, datterog salgsselskaber. Profil og branding skal være klar og entydig, både internt i virksomheden, nationalt og internationalt. BRUGT PENGE PÅ EN DESIGN MANUAL Virksomheder er bevidste om værdien i altid at fremstå med en ensartet klar profil og har ofte brugt store ressourcer på at udvikle corporate visual identity, designog brand guidelines. SVÆRT AT BRUGE DESIGN MANUALEN Det er ofte vanskeligt tilgængeligt, at bruge layout, skrifter, billeder, logos, grafik, korrekt, i de daglige opgaver i virksomheden. Det kræver særlige kompetencer og software, InDesign, Photoshop, Illustrator etc. for at bruge elementerne, der benyttes i forbindelse med virksomhedens profil og branding. LETTILGÆNGELIGT FOR ALLE Dynamic Publisher gør det nemt for alle, at finde og bruge layouts, skrifter, billleder, grafik og logoer korrekt - i overensstemmelse med designmanualen / virksomhedens CVI. KONTROL OG STYRING Dynamic Publisher gør det nemt for virksomheden at styre, hvem der har adgang til hvilke markedsførings- og kampagneelementer, og hvordan de bruges både internt og eksternt. Versionering af InDesign layout direkte på Web. Korrekt brug af layout, skrifter, billeder og grafik, alt afvikles i standard Web-browser, intet skal installeres eller gemmes hos bruger. EffEktivisér udviklingen af marketingmaterialer UDEN DYNAMIC PUBLISHER - Ingen kontrol med design Webog 2 Publishing layout - Billeder og grafik bruges individuelt Grafiker - Manuel udarbejdelse lokalt - Manuelle håndteringer og overleveringer - Ingen kontrol med lokal versionering Oversætter MED DYNAMIC PUBLISHER - Fuld kontrol design og layout - Korrekt brug af tekst og skrifter Trykker - Korrekt brug af billeder og grafik - Ensartet høj teknisk kvalitet - On-demand / Gør-det-selv, via Web Produktchef Kommunikationsafdeling Marketingafdeling KONTAKT PÅ PINE@PINE.DK - ELLER TEL MEDIADATABASE ACTIVE FILESYSTEM PROJECT WORKFLOW Danske virksomheder - også de grafiske - er godt repræsenteret inden for web to print-markedet med en bred vifte af systemer med vidt forskellig funktionalitet. og sikkerhed, som leverandørerne tilbyder på de abonnementsbaserede løsninger. Flere danske leverandører Markedet for web to print-løsninger er lidt af en jungle, hvor et utal af leverandører stiller op med en bred vifte af systemer til vidt forskellige priser og med vidt forskellig funktionalitet. Disse systemer kæmper om at erobre tilstrækkelig store markedsandele til at blive fremtidens vindere. Danske firmaer er godt repræsenteret i form af Cacidi fra Herlev (med systemet Extreme Enterpriser Server) og Unik Pine Tree fra Vejle (med systemet Dynamic Publisher). Skandinaviske AGI må også regnes blandt de lokale leverandører i kraft af deres bestillingssystem Clickprint. Flere danske grafiske virksomheder er også hoppet på vognen, fx LaserTryk i Århus med bl.a. Bording i Herlev med systemet Web2Publishing, Grafisk Trykcenter i Esbjerg, der forhandler systemet webtoprint.dk, og Prinfo-kæden med Prinfo Designstore. De tilbyder alle en internetbaseret selvbetjeningsindgang til deres kunder, men funktionaliteten derudover er vidt forskellig. Der er naturligvis også et utal af systemer fra udenlandske softwareleverandører. En hurtig søgning på Google giver mere end 20 forskellige produkter at vælge imellem og det er formodentlig kun toppen af isbjerget. InDesign Server som dokumentmotor Mange af markedets web to print-systemer (eksempelvis de danske systemer fra Bording og Cacidi) benytter Adobe InDesign som dokumentmotor. Der er dog ikke tale om den traditionelle klientversion med grafisk brugerflade, som hovedparten af landets grafikere har installeret på deres computer, men derimod om serverversionen, som kan betjenes via den forenklede webbrugerflade, som web to print-systemerne benytter. InDesign Server er et dyrt produkt og de InDesign-baserede systemer skal derfor enten have mange brugere til at løfte omkostningen eller have en relativt høj betaling pr. bruger. Til gengæld leverer produktet også en attraktiv værdi, som retfærdiggør den høje pris: > Skabelonerne er i bund og grund ganske almindelige InDesign-dokumenter, og det er dermed nemt og billigt at tilføje flere skabeloner eller tilrette de eksisterende. > Systemerne kan trække på den meget omfattende og anerkendte værktøjskasse til håndtering af tekst, tabeller, fotos, illustrationer mv., som er InDesigns varemærke. > Hver gang, der kommer en ny klientudgave af InDesign (eksempelvis den aktuelle CS5-version), kommer der også en opdateret serverversion med samme opgraderede funktionalitet. Systemleverandørerne kan således hægte sig på den rivende InDesign-udvikling ved at anskaffe opgraderingerne efterhånden, som de bliver tilgængelige. Output-mulighederne er omfattende. Muligheder for at eksportere til en tryk- eller print-optimeret pdf suppleres af muligheder til rent digital eksport eksempelvis i form af internettets basissprog HTML eller Adobes interaktive Flashformat. Serveren tillader også, at det færdige dokument afleveres som et færdigt og fuldt redigerbart InDesign-dokument, som kan viderebearbejdes af enhver grafiker men det er individuelt fra system til system, om der i praksis er åbnet op for alle disse output-muligheder. Kåre Bjørn Jensen er partner og produktchef i kursus- og konsulentvirksomheden Intellia. De Grafiske Fag / 06 /

35 OFFENTLIGT UDBUD tekst: SØREN KNUDSEN foto: istock SKI OG STATENS INDKØB: Hvert sit udbud Både Statens Indkøb (SI) og SKI har sendt trykkeriydelser i udbud. Hvordan kan det være, når SKI's forbogstaver netop står for Statens og Kommunernes Indkøbs Service? Det ser vi nærmere på i denne artikel, der også dykker ned i spørgsmålet, om det offentlige og dermed skatteborgerne sparer penge på disse udbud. KONTORCHEF Nikolas Lyhne-Knudsen, Statens Indkøb, kan indledningsvis godt forstå, når nogle af GA's medlemsvirksomheder undrer sig over, at SKI og Statens Indkøb har annonceret hvert sit udbud på trykkeriydelser. SKI og SI arbejder på to vidt forskellige måder, forklarer han. Statens Indkøb arbejder efter tre principper: standardisering, koordinering og forpligtelse. Standardisering betyder få produkter, koordinering betyder få leverandører, og forpligtelse betyder, at statens institutioner skal benytte de aftaler, der er indgået. SKI derimod arbejder typisk med bredere aftaler og stiller tilbud til rådighed, som den enkelte kommune, region eller statsinstitution frit kan vælge at benytte sig af. Og så handler det ikke alene om indkøbsaftaler, der kan udløse besparelser, men også om servicering, så fx en kommune ikke selv behøver bruge ressourcer på at gennemføre sit eget EU-udbud. Statens Indkøb blev etableret i 2006, efter en rapport fra Rigsrevisionen samme år viste, at der var betydelige effektiviseringsgevinster ved at koordinere, standardisere og forpligte indkøbet i staten. Det samme viste analyser fra Finansministeriet, og derfor blev det besluttet at etablere Statens Indkøbsprogram og dermed Statens Indkøb. Vi får en god pris Nikolas Lyhne-Knudsen fortæller, at Statens Indkøb først og fremmest går ind på de områder, hvor der er stor volumen, altså hvor staten køber ind for store beløb, og hvor der er mulighed for at standardisere. Dermed får vi nogle stordriftsfordele. Vi har fx lavet en aftale med en printerleverandør, og den omfatter kun seks sort-hvid printere og fem farveprintere. Leverandøren ved på forhånd, at statens institutioner er forpligtet til at købe på aftalen, at det handler om et overskueligt antal modeller og er derfor i stand til at tilbyde en god pris. Passer det smalle udvalg så til statsinstitutionernes behov i alle tilfælde? Når Statens Indkøb opretter nye udbud, nedsætter vi ekspertgrupper med repræsentanter fra ministerier og tekniske 36 De Grafiske Fag / 06/ 2010

36 Papirarbejdet for de grafiske virksomheder vokser i takt med, at det offentlige sender flere og flere ydelser i udbud. Og bunkerne bliver ikke mindre af, at flere af udbuddene har måttet gå om. De Grafiske Fag / 06 /

37 »Vi har konkluderet, at der er en række ulemper ved nogle af SKI's aftaler«tom WIENKE, INDKØBSCHEF I TØNDER KOMMUNE Udbuddet fra Statens Indkøb Statens Indkøb offentliggjorde den 11. juni 2010 to udbudsbekendtgørelser med Økonomistyrelsen som afsender. Den ene omhandlede en rammekontrakt på trykkeriydelser med forventet årlig forpligtende omsætning på mio. kr. Den anden omhandlede en rammekontrakt på kopi- og printydelser med en forventet forpligtende årlig omsætning på mio. kr. Begge blev lanceret som begrænsede udbud, det vil sige med prækvalifikation, og der blev stillet minimumskrav til både omsætning og soliditetsgrad. Fristen udløb 13. juli, og 28 virksomheder og ni konsortier ansøgte om at blive prækvalificeret på tryk. Af dem blev to virksomheder og fem konsortier prækvalificeret. På kopi og print ansøgte 15 virksomheder og fire konsortier om at blive prækvalificeret. Af dem blev seks virksomheder og alle fire konsortier prækvalificeret. Økonomistyrelsen forventer at skrive kontrakt med tre virksomheder på tryk og fem virksomheder på kopi og print. Rammeaftalerne forventes at træde i kraft pr. 1. januar eksperter. På den måde medvirker alle statsinstitutioner til at klarlægge behovet og fastlægge sortimentet, forklarer han. Besparelser på 850 mio. kr. årligt Indtil 2006 var Statens Indkøb kun i begrænset omfang koordineret mellem ministerierne, bortset fra den volumen der lå hos SKI. I dag har Statens Indkøb 24 indkøbsaftaler, som også kan dække områder, hvor SKI har aftaler. I det øjeblik Statens Indkøb går ind og opretter en indkøbsaftale, kan statens institutioner ikke længere vælge at benytte en SKIaftale. De skal nu købe ind gennem SI. Men hvad er forskellen på SKI og SI, når der i udbudsbekendtgørelsen står, at kommuner og regioner også kan benytte Statens Indkøbs rammeaftale? Den primære forskel er, at kommuner og regioner i mange tilfælde vælger ikke at benytte Statens Indkøbs aftaler, men derimod vælger SKI s med større sortiment og valgfrihed. Men det væsentligste argument for, at det giver mening at have forskellige aftaler på det samme område, er, at aftalerne bliver brugt. Kunderne efterspørger jo ydelserne på begge aftaler. Nikolas Lyhne-Knudsen fortæller, at Statens Indkøb i 2010 sikrer samlede besparelser på over 850 mio. kr. i ministerier, styrelser og statsinstitutioner. Hertil kommer besparelser i selvejende institutioner. Besparelserne fremgår af de årlige finanslove og er dokumenteret af Rigsrevisionen. SKI: stor forskel på os og SI SKI s adm. direktør Søren Jakobsen mener ligeledes, at der er stor forskel på SI's og SKI s rammeaftaler. I en mail til De Grafiske Fag skriver han: "Vores analyser af, hvad SKI s kunder efterspørger på det grafiske område, viser, at de offentlige kunder har et bredt og forskelligartet behov. SKI-aftalens sortiment dækker bredere, vil have flere leverandører på aftalen og omfatter også den kreative del. Da de to aftaler er væsentlig forskellige, er det således op til den enkelte kommune, region eller selvejende institution at vælge, hvilken af aftalerne der bedst passer til netop deres indkøbsbehov". Han forventer også, at den nye lov om håndhævelse af udbudsreglerne, det såkaldte kontroldirektiv, betyder, at de offentlige indkøbere vil få skærpet fokus på at overholde loven og sikre sig, at deres organisations udbudsforpligtelser bliver overholdt. GA er bekendt med, at hovedparten af omsætningen på den gamle grafiske aftale kom fra staten. Hvad er Søren Jakobsens forklaring på, at der ikke er flere kommuner, der ønsker at bruge SKIaftalen? Hans mailsvar lyder: "Vi fornemmer en stor interesse for SKI s rammeaftaler for tiden blandt kommuner og regioner i arbejdet med at sikre de nødvendige indkøbsbesparelser. Vi har således i SKI gennem de seneste par år fået meget tættere kontakt med kommuner gennem partnerskaber samt fælles projekter, hvor SKI hjælper med at identificere en række indkøbsbesparelser i millionklassen". Rigsrevisionen: ingen dokumentation for besparelser Kan det så dokumenteres, at det offentlige sparer penge ved at anvende en SKI-rammekontrakt? De Grafiske Fag har under researchen kun fundet frem til en enkelt undersøgelse på dette område, nemlig Rigsrevisionens rapport fra Heri lyder konklusionen: "Undersøgelsen har vist, at myndighederne kan opnå besparelser ved at forpligte sig til at købe en vis mængde på SKI A/S' rammekontrakter. Og videre: Resultatet viste, "at myndighederne i gennemsnit betalte mellem 17 pct. og 42 pct. mere, end hvis de havde anvendt SKI A/S rammekontrakt med købsforpligtelse". Læg mærke til ordene "forpligte" og "med købsforpligtelse". Rigsrevisionen konkluderer nemlig, at prisen på rammekontrakter uden købsforpligtelse svarer til listepriser fratrukket en rabat. Listepriser 38 De Grafiske Fag / 06 / 2010

38 ligger typisk over markedspris, og derfor svarer prisen i disse rammekontrakter "til markedsprisen uden rabat", konkluderes det. De grafiske rammeaftaler har alle været uden købsforpligtelse også de to seneste "Visuel kommunikation og identitet og Tryk og efterbehandling. Og når der ikke er nogen købsforpligtelse, ser det sort ud med hensyn til dokumenterede besparelser. Rigsrevisionen konkluderer i hvert fald i sin 2006-rapport på side 14: "SKI A/S kan således ikke dokumentere, at deres rammekontrakter giver bedre priser og leveringsbetingelser, end ministerierne kan opnå ved direkte indkøb". Og videre: "Der foreligger således ikke dokumentation for, hvilke besparelser offentlige myndigheder kan opnå ved at anvende SKI A/S' rammekontrakter". SKI: Vore aftaler er efterspurgte SKI's adm. direktør Søren Jacobsen er af en anden mening: For ham er en stigende omsætning i SKI's rammeaftaler det bedste tegn på, at SKI's aftaler er "efterspurgte og til gavn for effektiviseringen af offentligt indkøb". Han peger således på, at omsætningen er fortsat stigende og voksede ca. 20 pct. fra 2008 til Han skriver desuden, at SKI har "mange eksempler", der dokumenterer, at det offentlige sparer penge ved at benytte SKI s rammeaftaler og henviser konkret til en grafisk case, der har været omtalt i SKI s eget nyhedsbrev Offentligt Indkøb. Denne artikel fortæller, at Roskilde Universitet har udliciteret sit trykkeri til en SKI-leverandør og regner med at spare kr. årligt. Endelig peger Søren Jakobsen på, at rammeaftalerne også betyder, at en kommune eller offentlig instans kan spare tid: "For tiden er ressourcerne knappe, og der er skærpet fokus på at overholde udbudsreglerne. Derfor er der store fordele for en kommune eller region ved at anvende en SKI-rammeaftale frem for at gennemføre et eget omkostningstungt og ressourcekrævende udbud". Indkøbschef efterlyser undersøgelse Virkeligheden ser dog ikke ud til at være helt så entydig, som Søren Jakobsen beskriver den: For lidt over et år siden fortalte it-mediet version2, der udgives af Mediehuset Ingeniøren, om Rudersdal Kommune, som valgte at købe bærbare pc'ere hos en alternativ leverandør og derved fik dem kr. billigere end det bedste bud fra SKI. Det udløste herefter en mediediskussion om, hvem der kan lave de bedste rammeaftaler: SKI eller kommunerne selv. Det kan Tom Wienke tale med om. Han er indkøbschef i Tønder Kommune og samtidig formand for IKA, foreningen af offentlige indkøbere. Når han er ude til konferencer eller taler med sine kolleger i andre sammenhænge, støder han tit på det standpunkt, at kommunerne kan lave bedre og billigere aftaler end SKI. Men endnu har hverken SKI eller kommunerne dokumenteret det ene eller det andet. Det er også tungt at gøre det, for hvordan holder man den ene aftale op»ski's aftaler er efterspurgte og til gavn for effektiviseringen af offentligt indkøb«søren JAKOBSEN, ADM. DIREKTØR I SKI Udbuddet fra SKI SKI offentliggjorde den 9. juli 2010 en udbudsbekendtgørelse på en rammeaftale (design og tryk) med to delaftaler. Den ene delaftale var på visuel kommunikation og identitet, og den anden var på tryk og efterbehandling. Fristen var den 17. august, og i stedet for en prækvalifikationsrunde var der direkte tilbudsafgivelse for de virksomheder, der kunne leve op til minimumskravene. Af udbudsbekendtgørelsen fremgår det, at SKI vurderer den årlige omsætning på delaftalen på tryk og efterbehandling til at være 50 mio. kr. SKI planlægger at skrive kontrakt med i alt ti leverandører på denne delaftale, som forventes at træde i kraft 1. oktober Samlet modtog SKI 107 tilbud på design og tryk. De Grafiske Fag / 06 /

39 mod den anden? Sammenligner man æbler og pærer? Hvilke benchmark har man? Derfor mener jeg, den eneste løsning er at få et uvildigt firma til at stå for sådan en undersøgelse og der skal selvfølgelig være tavshedspligt i forhold til prissætningen så kan det lade sig gøre. GA MENER Tom Wienke må dog konstatere, at hans forslag ikke er taget op og realiseret: Der har været tavst siden da, så i hvor høj grad alle parter reelt er interesserede i at få en afklaring, må stå hen i det uvisse. Kommuner laver fælles udbud Hvad så med Tønder Kommune selv? Anvender den SKI-aftaler, eller laver den sine egne udbud? Tom Wienke fortæller, at kommunen fortsat anvender SKI i et vist omfang, men ellers samarbejder med fire andre kommuner om fælles udbud under paraplyen Sydjysk Kommuneindkøb. Når vi er fem kommuner sammen, har vi en vis volumen, og så er det interessant for leverandørerne at lave en rammeaftale med os. Men hvorfor have det administrative bøvl med at lave egne EU-udbud? Vi har konkluderet, at der er en række ulemper ved nogle af SKI's aftaler. Hvis man ikke har været med i en brugergruppe, der stiller kravspecifikationer til en bestemt varegruppe eller ydelse, har man ikke adgang til udbudsmaterialet for aftalen. Det vil sige, hvilke krav er der helt specifikt opstillet? Hvilke tildelingskriterier er brugt? Hvordan skal vi forholde os ved miniudbud? Og flere spørgsmål kunne nævnes, siger Tom Wienke: Praksis hidtil har været, at SKI ikke vil udlevere det nødvendige materiale, og det er et problem, hvis man bruger en SKI-rammetale til at lave sit eget miniudbud. For det er kommunerne selv, der har ansvaret for, at udbudspligten er afløftet korrekt ikke SKI. Det vil sige, at hvis den oprindelige SKI-aftale ikke holder vand, gør vores eventuelle miniudbud det heller ikke, og så er det os, der hænger på den. Derfor vælger vi, som flere andre kommuner, at bygge vores egne udbud op fra grunden. Dermed kender vi alle detaljer og forudsætninger i det, siger Tom Wienke. AF MICHAEL BROCHMANN, CHEFKONSULENT I GA Udbud bør undersøges DET MÅ vække lidt mere end undren, når Statens Indkøb vælger at lægge sine trykkerikøb i eget udbud frem for at udnytte SKI's grafiske rammeaftaler. Man kunne nemlig godt få den mistanke, at Statens Indkøb ikke er tilfreds med SKI's priser. Statens Indkøb udtaler godt nok her i bladet, at der er tale om et særligt udbud med færre leverandører og færre produkter. Jo, måske nok, men alt andet lige må sådan en parallelaftale udvande værdien ved at være grafisk leverandør til SKI, fordi en del af omsætningen nu må forventes at flytte over til Statens Indkøb. Vi kan i hvert fald konstatere, at der nu er tale om to offentlige udbud, som blev slået op på næsten samme tidspunkt. Og dermed var der atter lagt op til en god portion papirarbejde til de grafiske leverandører, som gerne vil levere til det offentlige. SKI har nemlig valgt at lave udbud uden prækvalifikation. Det betyder, at ansøgere, der ønsker at komme i betragtning, skulle levere det totale papirarbejde allerede i første runde. Statens Indkøb foregår ganske vidst med prækvalifikation, men der stilles krav til leverandørernes omsætning. Så selv om der er mulighed for at oprette konsortier, må man nok konkludere, at dette udbud hovedsagelig er aktuelt for de helt store grafiske virksomheder. Samtidig må vi konstatere, at kommunerne fortsat er tilbageholdende med at lægge deres omsætning under SKI, hvilket blev dokumenteret af GA i en rundringning til landets kommuner sidste efterår. Mange kommuner mener, at de kan købe billigere ind selv. Og selv om SKI henviser til enkelteksempler, og til at omsætningen generelt er steget, findes der endnu ikke en undersøgelse, der dokumenterer, hvem der har de bedste aftaler: SKI eller kommunerne. Derfor vil GA gerne opfordre politikerne til at undersøge området til bunds i tråd med det forslag, som formanden for de offentlige indkøbere kommer med i denne artikel. Nemlig at en uvildig instans undersøger både SKI og kommunernes rammeaftaler, så det én gang for alle kan slås fast, om det offentlige og i sidste ende skatteborgerne sparer penge på SKI's rammeaftaler, og om leverandørerne pålægges unødvendige omkostninger. 40 De Grafiske Fag / 06 / 2010

40 ÅRETS MEDALJEMODTAGERE tekst: MADS BRANDSEN foto: MIRAKELPFOTO Hæder til de bedste elever Dem, der kan udføre arbejdet, må udføre arbejdet. Og de får arbejdet, hvis de er gode nok. SÅDAN SAGDE FORMANDEN for Grafisk Uddannelsesudvalg og uddannelsesansvarlig i GA, Anders Mosumgaard, da han 26. august talte til årets medaljemodtagere inden for de grafiske uddannelser ved et arrangement på Københavns Tekniske Skole. Han betonede også, at det ny karakterskala eller ej skal være svært at opnå medaljerne. Det skal ikke være umuligt at få sølvmedalje, men det må gerne være tæt på. Gode kvalifikationer er imidlertid ikke lig med jobgaranti. Det er en løbende udfordring, der kræver, at man holder sig opdateret, er fleksibel og parat til nye udfordringer, pointerede Anders Mosumgaard. Medaljetagere fordelt på uddannelser Mediegrafiker Ea Marie Isaksson Ditlev (bronze), DDB Danmark A/S Katrine Bøhlke Blom (bronze), Masters A/S Helle Dollerup Christensen (bronze), Cameleon Reklamebureau ApS Janni Egense (sølv), Scanad Udviklingsbureau A/S Mia Fremmelevholm (bronze), Originalen ApS Mads Elmelund Hansen (sølv), Hatch & Bloom A/S Mads Flintholm (bronze), Loop Associates A/S Esben Mølsted Ibsen (bronze), Schweitzer A/S Trine Mathilde Quvang Iversen (bronze), Reklamehuset Sønderborg ApS Kenneth Jensen (bronze), Grafisk Trykcenter A/S Malene Kirsten Kehler Jessen (bronze), Outhouse ApS Anna Ulf Junge (bronze), envision A/S Anders Kammersgaard (bronze), Stupid Studio ApS Naja Maria Kragelund (sølv), 2 Krogh A/S Jakob Kristensen (bronze), UNIMERCO A/S Birgitte Kjærgaard Lund (bronze), Sputnik Kommunikation Line Bruun Madsen (bronze), Johnsen Offset A/S Kenneth Madsen (bronze), LINDBERG A/S Karen Søndergaard Mogensen (bronze), Mediegruppen A/S Gitte Horslund Mortensen (bronze), I B & Co. A/S Rikke Eckhoff Ohrt Nissen (bronze), G1 Advertising A/S Anders Kristian Stuckert (bronze), R&M Reproflex A/S Louise Tvede (bronze), Silkeborg Bogtryk A/S Claudia Randrup Vesterdal (bronze), Hedal Kruse Brohus A/S Sandra Holm Vorre (sølv), Bestseller A/S Morten Aaskov (bronze), Courage Design Bardur Mikkelsen (bronze), Subsero A/S Marie Louise Pedersen (bronze), Cool Gray A/S Rasmus Bangsted Pedersen (sølv), Futurecom Business Solutions A/S Grafisk tekniker Jesper Vorsø Jørgensen (bronze), Amcor Flexibles Denmark A/S Tina Kristensen (bronze), Ole Nonbye a/s Thomas Levin Larsen (bronze), JO Serigrafi ApS Rasmus Bejtrup Laursen (sølv), K. T. Damgaard-Jensen A/S Miralem Tatar (bronze), Johnsen Offset A/S Henrik Thomsen (bronze), OL Grafik A/S Rasmus Bech Thomsen (bronze), Skomø Print A/S Palle Qvortrup (bronze), Skanem Hobro A/S Stefanie Hansen (bronze), Universitetsbogbinder D. L. Cléments Eftf. A/S Michael Falk Jensen (bronze), Københavns Tekniske Skole Thomas Larsen (bronze), Bruuns Skrift & Skilte ApS André Nordskov Nielsen (bronze), Klimax A/S Grafisk trykker Kim Andersen (bronze), Clausen Offset ApS Tine Vestergaard Bork (bronze), Basis Tryk Kasper Meyer Jensen (bronze), CCL Label A/S Lars Vangsøe Jensen (bronze), Buchs A/S Paul Kimari (bronze), InPrint A/S Anders Hedeager Petersen (bronze), Formula A/S Ulrik Nørtoft Thomsen (bronze), Green Graphic ApS Lars Kofoed (bronze), Richard Larsen Grafisk A/S Bogbinder Pia Brix Bønsdorf Pedersen (bronze), Formula A/S Heidelberg Danmark diplom og studietur Grafisk tekniker Kenneth Bigum Baisgaard, Norhaven A/S Grafisk tekniker Jacob Clausen, Lavpris Trykkeriet Grafisk tekniker Anders Juul Andersen, Basis Tryk Grafisk trykker Patrick Dahl Nielsen, Schur Pack Denmark A/S Grafisk tekniker André Nordskov Nielsen, Klimax A/S Grafisk tekniker Louise Catrine Vellage Thiesen, Ekspressen Tryk og Kopicenter ApS De Grafiske Fag / 06 /

41 MILJØ tekst: MICHAEL BROCHMANN foto: istock NY BRANCHE- AFTALE PÅ RETURPAPIR Ny aftale med Stena Averhoff sikrer GA s medlemmer minimumspriser på returpapir, pap og plast samt månedlig overvågning af priserne. Om Stena Averhoff Returpapir gjort klar til salg på verdensmarkedet. Stena Averhoff er Danmarks største landsdækkende specialvirksomhed inden for indsamling, behandling og genvinding af alle typer papir, pap og plast. Stena Averhoff er en del af Stena-koncernen, der er Nordens førende inden for bl.a. genvinding og miljøservice. Ud over hovedkontoret i Brøndby har Stena Averhoff filialer i Ålborg, Struer, Herning, Tilst og Blommenslyst. 42 De Grafiske Fag / 06 / 2010

42 MARKEDET FOR returpapir har i 2010 udviklet sig i en gunstig retning med stigende priser. Men det er langt fra altid, at stigninger i markedspriserne udmønter sig i tilsvarende reguleringer hos de grafiske virksomheder. Med GA s nye brancheaftale med Stena Averhoff sikres det, at afsætningspriserne på de internationale markeder bliver kanaliseret over i de afregninger, som GA s medlemmer modtager. Returpapir er en råvare, som med de nuværende markedsforhold kan være mange penge værd, og derfor opereres der fortsat med opsplitning i en pris for papiret, leje af materiel og afhentning. På den måde bliver det synligt, hvad papiret er værd. Priser offentliggøres på GA s intranet På GA s lukkede medlemsnetværk offentliggøres minimumspriserne på de gængse papirfraktioner i starten af hver måned, så det altid er muligt at se den øjeblikkelige afregningspris. Det skal understreges, at de priser, der offentliggøres, er priser, som alle medlemmer af GA kan opnå som minimum. Der vil være virksomheder med større mængder returpapir, som vil kunne opnå endnu bedre priser. For at disse virksomheder kan være sikre på, at priserne reguleres korrekt, offentliggøres et indeks for de gængse fraktioner (papirtyper) ligeledes hver måned. Indeks 100 vil tage udgangspunkt i den pris, som GA har forhandlet på plads ved aftalestart, og der vil månedligt ske en procentvis regulering af prisen ud fra dette indeks. Hvad det betyder, fremgår af følgende eksempel: Hvis den pris, som virksomheden får i dag, er eksempelvis 500 kr. pr. ton, og minimumsprisen i aftalen er 450 kr. pr. ton, så får man naturligvis stadigvæk det højeste beløb. Det kan være, at minimumsprisen den næste måned stiger til 500 kr. pr. ton, det vil sige, der er sket en stigning på 11 pct. Det betyder, at indekset for denne fraktion er 111, og virksomheden får derfor nu 555 kr. pr. ton. Fastsættelsen af de månedlige priser sker med udgangspunkt i, hvilke priser Stena Averhoff kan opnå hos papiraftagerne sammenholdt med EUWID s indeks. EUWID er et tysk tidsskrift, der ugentligt angiver markedspriserne for returpapir i Tyskland. GA vil i den forbindelse jævnligt gennemgå afregningspriserne for at sikre, at de er udtryk for de reelle markedspriser. Rabat på materiel Ud over aftalens minimumpriser på de mest almindelige grafiske fraktioner, er der også forhandlet gode rabatter på leje af materiel, som fx bure, containere m.m. I den forbindelse vil både Stena Averhoff og GA medvirke til at optimere forbruget af materiel det kan fx være, at det bedre kan betale sig at benytte større containere, som ikke skal tømmes så ofte så man opnår den bedste løsning også i forhold til afhentningspriserne. I aftalen er der også mulighed for at få beregnet, om det kan svare sig at sortere ud i flere fraktioner, da afregningsprisen forbedres mærkbart, jo mere træfrit papiret er, og jo mindre tryk der er på. Der er intet krav om en bindingsperiode for at opnå de vilkår, der gælder i aftalen. Undtaget er de tilfælde, hvor Stena Averhoff investerer og udlejer specialmateriel. Mulighed for bonus Aftalen er skruet sammen således, at jo større samlede mængder GA s medlemmer bidrager med i aftalen desto bedre priser. Og der kan blive tale om udbetaling af en bonus til de medlemmer, der har de største mængder. Bonusoptjeningen vil foregå fra 2011, og den konkrete bonus afhænger af, hvor stor den samlede tonnage har været på aftalen. Eksisterende kunder hos Stena Averhoff vil automatisk blive tilknyttet aftalevilkårene pr. 1. oktober 2010 og dermed opnå de priser og rabatter, der er fastsat i aftalen. Hvis priserne i virksomhedens individuelle aftale ligger over minimumspriserne, bibeholdes disse, og priserne vil så blive reguleret efter ovenfor omtalte indeks. For yderligere information om aftalen kan Carsten Bøg eller Michael Brochmann hos GA kontaktes. Du kan også læse mere på De Grafiske Fag / 06 /

43 TRYKCENTRE tekst: JENS J. ERIKSEN De fleste grafiske virksomheder har i dag deres eget trykkeri, hvor trykkerne kan kaste sig over arbejdet med de fire primærfarver cyan, magenta, gul og sort. Men noget tyder på, at trykningen i fremtiden vil samle sig i fælles centre. SAMARBEJDE om trykcentre er fremtiden Traditioner og følelser holder endnu mange grafiske virksomheder fra at skrotte egne trykmaskiner og i stedet dele et trykkeri med andre. Men udviklingen vil tage fart de kommende år, lyder det fra grafiske virksomhedsejere og redaktører. 44 De Grafiske Fag / 06 / 2010

44 ENDNU ER DER kun enkelte krusninger på vandoverfladen, men krisen vil snart sætte gang i en større bølge, hvor selvstændige grafiske virksomheder deles om maskiner og faciliteter i fælles trykkerier. Sådan lyder budskabet både fra udlandet og fra Danmark. Samarbejdet virker I Danmark har en aktionærkreds af grafiske virksomheder skabt et fælles trykkeri i Ikast Arktrykkeriet ATM, der blev grundlagt i Trykkeriet er et joint venture mellem Ikast Bogtrykkeri, Hornslet Bogtrykkeri, Års Avis og Bogtrykkeri, Silkeborg Bogtrykkeri, Brande Bladet og Dixit Grafisk. Olav Betten er direktør på trykkeriet, og han er ikke i tvivl om, at trykcentre er fremtiden: Det er en klar fordel at deles om infrastrukturen og udveksle erfaringer. I den kommende tid vil den store overkapacitet tvinge flere grafiske firmaer til at gøre det samme. Niels Overgaard fra Silkeborg Bogtryk er en af Arktrykkeriet ATM s aktionærer og dermed medejer. Silkeborg Bogtryk har 35 pct. af aktierne og flyttede i januar 2010 sit offsettryk til Ikast. Der er klare stordriftsfordele. Det kræver koordination mellem ejerne, men jeg synes, det er gået godt. Vi balancerer stadig på en knivsæg økonomisk, men uden samarbejdet ville det se meget værre ud, siger Niels Overgaard. Han tror, at det, der holder mange tilbage, er traditionerne. Mange føler, at en grafisk virksomhed nu engang skal have trykmaskiner. Vi taler om hjerteblod, når det ikke længere lugter af trykmaskiner. Det er nok svært for mange grafiske virksomheder at indse, at de ikke længere er produktionsselskaber, men i stedet handelsselskaber. Beholder digitalmaskinerne Finn Poulsen, direktør i Prinfo Djurs, er fra januar 2010 begyndt at dele offsettrykmaskiner med Formulas trykcenter i Vivild. Prinfo Djurs femfarve Komori er således flyttet til Formulas trykcenter og komplementerer her den tifarve maskine, Formula allerede havde på stedet. De to virksomheder benytter samme CTP-software, og det letter samarbejdet, da kontrol af trykfiler, udskydning og kundekorrekturer stadig finder sted hos Prinfo Djurs. Mens Prinfo Djurs deler offsetmaskiner, beholder trykkeriet sine digitale trykmaskiner. Det foreløbige samarbejde begejstrer Finn Poulsen. For os betyder det, at tryk nu er en variabel omkostning. Vi skal ikke længere betale for noget, der står stille, og det var et stigende problem i 2009, siger han. Han er enig i, at det er traditionerne, der blokerer for flere trykcentre lige nu: Det var sjovt, da ti trykmaskiner bragede af sted, men det nytter ikke noget med nostalgi i dag. Man kan ikke blive ved med at lave vognhjul til hestevogne, når markedet styrtdykker. Svært at sælge maskinerne Virksomheder, der vil samle trykdelen, skal dog forberede sig på en del arbejde med at sælge de overflødige trykmaskiner. Sådan lyder budskabet fra dem, der har prøvet. Det er en barriere, hvis en grafisk virksomhed for få år siden har købt en ny, dyr maskine. Det er svært at sælge lige nu til en pris, der gør, at maskinerne er rentable at afskrive, siger Finn Poulsen. Ligesom Prinfo Djurs har Niels Overgaard fra Silkeborg Bogtryk beholdt de digitale trykmaskiner. Han bekræfter, at det ikke har været let at sælge de overflødige offsetmaskiner, og det har været nødvendig at bruge hele verden som markedsplads.»vi skal ikke længere betale for noget, der står stille, og det var et stigende problem i 2009«FINN POULSEN, DIREKTØR I PRINFO DJURS En Heidelberg firefarve trykmaskine blev solgt til Spanien, mens en tofarve Heidelberg er røget til Østeuropa. Men det er stadig ikke lykkedes at få afsat en Heidelberg samlehæfter og en Fuji CTPmaskine. Tilmed har Silkeborg Bogtryk nydt godt af at kunne sende nogle af trykmaskinerne til det fælles trykcenter. Således er en firefarve Komori, en skæremaskine og to falsemaskiner havnet i Ikast. Første forsøg fejlede Problemer med at sælge maskiner er ikke den eneste udfordring ved at skabe trykcentre. Det viser erfaringer fra udlandet. I Schweiz fandt det første forsøg med fælles trykcenter sted i 2005 og det mislykkedes. Problemet var, at direktørerne i de samarbejdende virksomheder ikke kunne enes om strategien, samtidig med at personlige uoverensstemmelser gav uro, fortæller Paul Fischer, chefredaktør»der er klare stordriftsfordele. Det kræver koordination mellem ejerne, men jeg synes, det er gået godt«niels OVERGAARD, DIREKTØR I SILKEBORG BOGTRYK De Grafiske Fag / 06 /

45 for det schweiziske brancheblad for tryk og kommunikation, Viscom. Nu gøres forsøget så igen. Fire grafiske virksomheder fra Zürich åbnede i januar i år et fælles trykcenter, og de fire virksomheder har taget ved lære af erfaringerne fra Samlehæftning: 6 stationer + omslagspålægger med samtidig rilning. 2 eller 4 øjeklammer. Lægfals. Falsning: Portfals. Parallel op til 9 fløje. Småfals ned til 18 x 50 mm. Spiral og Wireindbinding: Kalendere med ophæng. Manualer m.m. Ibico plastrygge. Løsblade indsvejst i Ibicoomslag. Optagning: Kalenderoptagning maskinelt op til 50 x 70 cm. Vi har også stor kapacitet i optagning af løsblade, katalogarbejde og formularsæt. Også optagning af sæt med hjørneklamme. Udstansning: Udstansning af faner og europahuller m.m. Skæring: Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg. Bundtning: Aftælling og bundtning med foliestrimmel. Direktørerne mødes en gang hver uge. Det er ikke strengt nødvendigt for at køre trykkeriet, men det er simpelthen for at holde fast i en fælles strategi og bevare et godt forhold til hinanden selv om firmaerne på alle andre punkter end tryk er konkurrenter, fortæller Paul Fischer. Han understreger, at det vigtigste for et succesfuldt samarbejde ikke er den juridiske kontrakt. Det daglige samarbejde er det altafgørende, og tæt kontakt mellem de involverede ledere er helt centralt. Det er Neidhart+Schön Group, Druckerei Feldegg, Bühler Druck og Kalt-Bucher Druck, der har etableret det fælles schweiziske trykcenter ved navn Comprinta AG. De første tryksager blev hevet ud af trykmaskinerne i januar i år. Trykmaskiner for 86 mio. kr. De fire firmaer har investeret 15 mio. schweizerfranc i trykcentret (cirka 86 mio. kr., red.), der er udstyret med en seksfarve KBA Rapida 106 og en ottefarve maskine af samme mærke. Derudover består maskineriet af en MBO K800 kombifalsemaskine og en samlehæfter af mærket Primera E140. Digitaltryk og alle andre funktioner er stadig ude i de enkelte virksomheder. Chefredaktør Paul Fischer tror på en massiv udvikling i antallet af trykcentre i den nærmeste fremtid: De allermindste virksomheder bliver i de kommende år opkøbt af de store. Men for mellemstore virksomheder dem med ansatte vil vi i de kommende år se et tæt samarbejde om trykmaskiner, mens alt andet forbliver selvstændigt. Det er ganske simpelt nødvendigt på grund af det økonomiske pres. Det er blevet alt for dyrt for en mellemstor virksomhed at købe spritnye offsetmaskiner. Fælles trykcenter i Oslo Også i Norge er virksomhederne begyndt at rykke sammen, og udviklingen er lidt længere fremme end i Danmark. Det fortæller Olav Betten, som har arbejdet i Norge, inden han blev direktør for Arktrykkeriet ATM i Ikast. Tidligere har jeg lavet det samme arbejde med et centralt og fælles trykkeri i midten af Norge. Og jeg ved, at i Osloområdet er mange grafiske virksomheder lige nu ved at banke et samarbejde om fælles trykcenter op, siger Olav Betten. Litterbuen 14B Skovlunde Telefon: Telefax: Diskussionen tager fart I England kender chefredaktør Gareth Ward fra branchemagasinet The Print Business til et par eksempler på samarbejde om trykcentre mellem grafiske virksomheder. Det gælder især, hvis nogle har digital ekspertise, som et offsettrykkeri ikke kan levere. Jeg er overbevist om, at vi de kommende år vil se en stor udvikling i trykcentre, hvor flere selvstændige grafiske virksomheder arbejder sammen om et fælles trykkeri. Det er mit indtryk, at diskussionen om det blandt lederne i branchen er ved at tage fart, fortæller Gareth Ward. 46 De Grafiske Fag / 06 / 2010

46 Emballagen gør forskellen! NYT HOS OS... brug æsker, rør, bølgepap, tape, film mv. til dine forsendelser - ring Emballage

47 INTERNATIONALT HOLLAND: CHOKOLADEDRYS BLIVER INTERAKTIVT HOLLANDSKE BØRN og børnenes forældre elsker chokoladedrys til morgenmad. Chokoladeproducenten Venz har nu gjort indpakningen sjovere ved at gøre den til en interaktiv del af et onlinespil. Ved at holde en speciel kode på siden af chokoladedryssets indpakning op til et webkamera, popper et augmented reality -spil op på skærmen. Det forvandler indpakningen til et kontrolpanel, som spilleren kan bruge til at styre en figur rundt på en bane for at indsamle points og bonustider undervejs. Siden begyndelsen på kampagnen er der i alt blevet distribueret tre millioner pakker chokolade med den særlige kode. Chokoladedrys som joystick: Når webkameraet opfanger den særlige kode på pakken, forvandles den til et kontrolpanel, som man kan bruge til at spille med. nyt fra UDLANDET: KINA: GAMLE FABRIKKER BLIVER LUKKET 279 PAPIRFABRIKKER blev i august beordret lukket af Kinas Industri- og informationsteknologiministerium. Lukningen rammer gamle og forurenende fabrikker, og i hele industrisektoren bliver fabrikker i 18 forskellige industrier lukket. Enkelte trykkerier bliver også ramt af lukningen. Beslutningen er en del af den kinesiske regerings forsøg på at restrukturere økonomien og følge nye miljømæssige standarder under den gældende femårsplan samt ikke mindst reducere de gamle fabrikkers meget høje energiforbrug. Kina har gennem de seneste år lukket flere forurenende papirfabrikker, og både kinesiske og europæiske økonomiske analytikere advarer om, at det kan føre til stigende papirpriser. Ifølge den nyligt offentliggjorte rapport China Printing Industry Profile hører størstedelen af Kinas printindustri hjemme i Guangdongprovinsen. Den samlede omsætning er over seks mia. dollars årligt. Store forhold. De kinesiske myndigheder lukkede ikke mindre end 279 papirfabrikker i august. JAPAN: E-BOGSFABRIKANTER SLÅR SIG SAMMEN SAMARBEJDET i e-bogsbranchen i Japan skal sikres, og to virksomheder fra den grafiske branche har stillet sig i spidsen for initiativet. 89 japanske virksomheder har etableret foreningen The Association for E-publishing Business Solution (AEBS), der bliver ledet af Dai Nippon Printing og Toppan Printing. Alle medlemmer er firmaer inden for forlagsbranchen, print, distribution, marketing, elektronisk udstyr og andre områder. Målet er at udveksle information om produktion og distribution, diskutere forskellige elektroniske standarder og specifikationer samt sætte gang i udviklingen inden for e-bogsbranchen. 48 De Grafiske Fag / 06 / 2010

48 EU: REKLAMEBRANCHEN HÅRDT RAMT AF KRISEN 2009 var et skuffende år for reklamebranchen i EU. Særligt hårdt ramt var de klassiske reklamekanaler, viser en undersøgelse gennemført af The European Association of Communications Agencies (EACA). Undersøgelsen viste, at kundernes reaktion på krisen var at skære i udgifterne til reklame og søge efter billigere kommunikationsløsninger. Udsigten for 2010 er mere lys. 32 pct. af bureauerne forventer stigende omsætning, og 40 pct. forventer et stabilt forretningsmiljø. En tredjedel forventer dog yderligere nedgang. Mest optimistisk er tyrkiske firmaer med forventning om en fremgang på 15 pct., mens Cypern tager den negative rekord med forventning om 25 pct. nedgang. Undersøgelsen viser, at reklamebranchen i de fleste lande forventer en fremgang på mellem tre og ti pct. i deres hjemlande. Sådan foregår det: En læser ser et lækkert armbånd, tager et billede med mobiltelefonen og vupti: Så kommer der automatisk tilbud og bonusinfo tilbage. USA: Marie Claire bliver interaktiv SEPTEMBERUDGAVEN af modemagasinet Marie Claire kunne prale med den største mobile marketingkampagne nogensinde. 200 luksusmærker blev her forbundet til magasinets læsere via brugernes mobiltelefonkameraer men uden de rodede" QRkoder, som De Grafiske Fag skrev om i majudgaven af magasinet. Marie Claire bruger billedgenkendelsesteknologi fra Pongr-marketingplatformen. Den kan identificere de billeder, som Marie Claires læsere tager og herefter sende specielle tilbud, insiderviden og bonusindhold til brugerne. VERDEN: VÆKST I NÆSTEN ALLE LANDES REKLAME- MARKEDER I 2010 REKLAMEPENGENE vil vende tilbage til næsten alle brancher i Det viser det globale kommunikationsbureau Carats forventninger til reklameforbrug i Ifølge Carat blev magasiner hårdest ramt af krisen i 2009 med en tilbagegang på 20,2 pct. I år forventes svag vækst. Online får størst vækst med 10,1 pct., mens tv følger efter med seks pct. I alt sikrer tv sig en andel på 45,2 pct. af det samlede reklameforbrug med aviser på andenpladsen med 20,3 pct. Online vil få en markedsandel på 11 pct. og overhaler dermed magasiner som det tredjestørste reklamemedie. HOLLAND: AUGMENTED REALITY SKABER LEVENDE FILMPLAKAT WALT DISNEY lancerede i sommer verdens første augmented reality (AR) kampagne udendørs. Det skete for at promovere filmen Prince of Persia: The Sands of Time. Et specielt logo på plakaterne forklarede, at det var muligt at spille et unikt AR-spil. Ved AR anvender telefonen kombinationen af kamera, GPS og teknologi til at give stedbestemte oplysninger og oplevelser (et emne som vi behandlede i septemberudgaven af De Grafiske Fag). Når en person stod nær filmplakaterne, kunne vedkommende starte Layar-browseren på sin Android- eller iphone, en GPS-forbindelse ville lokalisere personen, og figuren Tamina fra filmen ville herefter dukke op på telefonens skærm og forklare, hvordan filmtraileren kunne ses, og hvordan AR-spillet kunne startes. Layar-browseren gav samtidig spilleren adgang til en biograffinder, så interesserede filmgængere kunne finde den nærmeste biograf, der viste filmen. Ud af plakaten: Når et mobilfoto tages af plakaten, dukker figuren Tamina op på skærmen og fortæller, hvad der nu skal ske. De Grafiske Fag / 06 /

49 UDLAND tekst: SØREN KNUDSEN foto: JOSÉ ANTÓNIO RODRIGUES KREATIVITETEN BOBLER PÅ AZORERNE I den alleryderste del af Europa ligger Azorerne. En lille øgruppe midt i Atlanten fjernt fra alting. Hvordan overlever et trykkeri her? Svaret fra Nova Gráfica lyder: ved at lade kunstnere, forfattere og grafiske fagfolk samarbejde. Det har bl.a. udløst verdens største og verdens mindste bog. HVORFOR bruge penge på reklame, når man lige så godt kan skaffe sig gratis medieomtale og opmærksomhed ved at være nyskabende? Ernesto Resendes løfter håndfladerne op og trækker næsten undskyldende på skuldrene. Skulle det virkelig være nødvendigt at forklare noget så indlysende? Han er adm. direktør og ejer af virksomheden Nova Gráfica, som ligger i hovedbyen Ponta Delgada i øgruppen Azorerne midt ude i Atlanterhavet en selvstyrende region under Portugal. Verdens største bog Her ses verdens største bog, der er lige så høj som sin forfatter, Manuel Ferreira, nemlig 168 cm. Den vejer 39 kg og er trykt i 12 eksemplarer. Bogen rummer tre af hans bøger, der alle handler om Azorerne og befolkningens hverdagsliv. Både Portugals og Azorernes præsident har fået den overrakt, hvilket udløste både lokal og national medieomtale. Desuden findes den på USA s kongresbibliotek. Og forfatteren selv? Ja, han fik to stk. Azorerne består af ni vulkanøer spredt ud over et område på 600 km og har en samlet befolkning på en kvart million mennesker, altså nogenlunde det samme som i Århus. Der er kun skibsforbindelse mellem øerne i sommermånederne, og ellers må alt sendes med fly også til hovedlandet Portugal til høje fragtpriser. Så hvordan overlever et trykkeri på de kanter? Her mærkes krisen også, og det samme gør gammelkendte grafiske udfordringer som overkapacitet og konstante kundekrav om lavere priser. Man er ikke fredet, selv om man bor km fra det europæiske fastland og km fra Nordamerikas østkyst. Lavere priser vil Ernesto Resendes ikke gå ind i: Vi er lidt dyrere end flere af vores konkurrenter, men bruger kræfter på at overbevise kunderne om, at når de handler med os, kan de være sikre på kvalitet, service og konstant forbedring. Og med de sidste to ord er vi tilbage ved opfindsomheden eller innovationen. Det som Ernesto Resendes har valgt som den afgørende konkurrencefaktor, og som han konstant udfordrer i samarbejde med medarbejdere, kunstnere og forfattere. Ofte bare for at se, om en idé kan lade sig gøre. Det er ikke kun de varme kilder og vulkanerne, der bobler på Azorerne den grafiske kreativitet gør det også. Vi lader billederne fortælle resten af historien. Og den mindste Azorernes historie er beretningen om hårde livsbetingelser, fattigdom og en drøm om et bedre liv i Canada og USA. To lokale mænd fra øen São Miguel blev selve personificeringen af denne drøm, da de i 1951 byggede en båd og sejlede vestpå for at komme til USA. Det lykkedes efter strabadser, sult og tørst, og Evaristo Gaspar og Vitor Caetano blev folkehelte på begge sider af Atlanten. Nova Gráfica udgav i 2009 den fjerde udgave af bogen på en lidt speciel måde nemlig i form af tre: en stor kommenteret udgave, selve bogen på portugisisk og engelsk og endelig i en miniudgave som verdens mindste bog lagt ned i udstansninger i den næststørste. Den vejer ét gram. 50 De Grafiske Fag / 06 / 2010

50 Arkoffset og digitaltryk Nová Grafica har 44 ansatte plus en lille filial med tre personer på en af de andre øer. Hovedmaskinerne er en firefarve Komori S 40 og en femfarve Komori 28 begge med lak. De små jobs, der skal afleveres inden for 24 timer, klares digitalt på en HP Indigo Hertil kommer en række andre trykmaskiner. Virksomheden er certificeret på kvalitetsstyring efter ISO Obama får også en Mere presseomtale: En særlig pragtudgave med læderindbinding og guldtryk, lagt i en trækasse med en laserstanset frihedsgudinde på låget, er overrakt til præsident Barack Obama til minde om de amerikansk-azoriske forbindelser gennem årene. Ser reklamemuligheder overalt Ernesto Resendes ser reklamemuligheder overalt. Når skoleklasser kommer på besøg, får de en kalender med et påtrykt foto af sig selv. Ideen er, at fremtidens mulige tryksagskøbere vil huske trykkeriet som noget særligt, når de vokser op og får arbejde. Og når en journalist fra De Grafiske Fag kommer på besøg, hvad er så mere naturligt end at omtale det i den lokale ugeavis Terra Nostra? Ikke nok med det et par dage efter interviewet modtog denne signatur en digitaltrykt, spiralindbundet fotobog plus en cd med fotos til at tage med hjem til minde om besøget. Eget bogbinderi Virksomheden har egen prepressafdeling, CTP og et komplet bogbinderi med skære-, false- og hæftemaskiner samt limindbinding og garnhæftning. Her udføres også en lang række manuelle opgaver, bl.a. til bogforlaget. Og forlag Nova Gráfica ejer forlaget Publiçor, der udgiver bøger, herunder turistbøger, en ugentlig avis, Terra Nostra (Vores Land) og en turistguide. Her ses to af turistbøgerne, der er forædlet med manuel færdiggørelse. Den ene er en bog om øgruppens vulkaner, hvor teksten suppleres med en indlagt dvd med vulkanske lyde og billeder af, hvordan det bobler og syder overalt i øgruppen. En anden bog handler om hovedbyen Ponta Delgadas syv hovedattraktioner, og her er syv postkort samt syv frimærker lagt ind. Da interviewet fandt sted, var bogen den bedst sælgende i øgruppen. Harmonika Ernesto Resendes elsker at arbejde sammen med kunstnere. I forbindelse med virksomhedens 25 års fødselsdag i 2007 indbød han 25 designere og grafikere til at lave hver sin plakat om virksomheden. De hænger på væggen i indgangspartiet og er desuden samlet i en trækasse føjet sammen som en harmonika. Bag ham skimtes en af designerne, Sandra Fagundo. De Grafiske Fag / 06 /

51 Virksomhedens ansigt En af designerne Jaime Serra havde valgt at lægge portrætterne af samtlige medarbejdere oven på hinanden så her ses en gennemsnitsarbejder på Nova Gráfica. 40 år i branchen Ernesto Resendes har arbejdet 40 år i den grafiske branche. Han begyndte at arbejde hos en købmand som 12-årig og kom tre år efter i forbindelse med den grafiske branche, da han delte brochurer ud for et trykkeri. Her kom han i lære og avancerede som 27-årig til produktionschef. I 1982 købte han sammen med to andre Nova Gráfica og er i dag eneejer. Han er 55 år. Håndsætteriet lever Hvad siger I så? Et ægte håndsætteri. Der findes stadig kunder, der opfatter håndsatte indbydelser og visitkort som særligt eksklusive og gerne bestiller dem hos Nova Gráfica, hvor Luis Alberto Moniz sætter blytyperne i vinkelhagen. Til tryk har virksomheden en Heidelberg Minerva og en Heidelberg Cylinder. 25 års jubilæum i års jubilæet blev også markeret på denne måde: Maleren Urbano og digteren Emanuel Jorge Botelho gik sammen om en bog, hvor Urbano i løbet af tre dage portrætterede samtlige medarbejdere, mens Botelho sørgede for teksten. Originaltegningerne er samlet i en kasse, men blev også trykt i bogen Os Impressores en titel, der spiller på dobbeltbetydningen af det portugisiske ord, nemlig: trykkerne og dem der gør indtryk. Hver medarbejder fik en bog ved jubilæet. Social ansvarlighed Lad os trykke en bedre planet, lyder mottoet over døren. Virksomheden er miljøcertificeret efter ISO og CO 2 -kompenserer sine tryksager. Også på andre områder bestræber den sig på at udvise social ansvarlighed: En læge kommer to gange om ugen, og virksomheden betaler den halvdel af udgiften til medicin, som det offentlige ikke dækker. Desuden har den fået en pris for at give lige muligheder til mænd og kvinder, og endelig mener Ernesto Resendes også, at han har et ansvar for at tage unge ind, træne dem og skabe arbejdspladser, så arbejdskraften ikke flygter fra øgruppen til hovedlandet. Et eksempel på det er ingeniøren Bruno Vieira, som kom fra hovedlandet og forelskede sig i en lokal kvinde. Han giftede sig med hende, blev herefter ansat på Nova Gráfica. I dag er han virksomhedens miljøansvarlige. 52 De Grafiske Fag / 06 / 2010

52 SELSKABSLOVEN tekst: JENS BORRING illustraion: INGIMAGE.COM NYE REGLER for aktionær- og anpartsoverenskomster Den nye selskabslov får betydning for aktionær- og anpartsoverenskomster nu kaldet ejeraftaler. EJERAFTALER formuleres typisk, når der er flere ejere af en virksomhed og rummer ofte særaftaler, som ikke findes i vedtægterne. De kan bl.a. indeholde punkter som udpegning af ledelse, revision, ledelsesorganernes indbyrdes beføjelser, krav til den måde hvorpå beslutninger træffes og regler for overdragelse af kapitalandele. Fordelen ved ejeraftaler er, at parterne detaljeret kan aftale de indbyrdes spilleregler, uden at andre, herunder konkurrenter, får indblik i, hvad de går ud på. Den nye selskabslov, som delvist trådte i kraft 1. marts 2010, betyder dog, at ejeraftalerne, tidligere kaldet aktionær- og anpartshaveroverenskomster, ikke længere er bindende for virksomheden og for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingerne. Det er væsentligt at fastslå, at selskabsejere, der har indgået en ejeraftale, fuldstændig som hidtil vil være bundet af aftalens indhold. Ændringen består i, at parterne i visse begrænsede situationer ikke længere kan forvente hurtigt at kunne hindre misligholdelse af det aftalte ved hjælp af dirigentens eller Erhvervsog Selskabsstyrelsens indgriben. De nye regler betyder derfor, at parterne fremover kan risikere at håndhæve deres aftaler via domstole eller voldgiftsretter. Det er dog dyrt og tager lang tid, og desuden er det normalt meget usikkert, hvilket resultat der kommer ud af sådanne tvister. Uhensigtsmæssigt Det er uhensigtsmæssigt, fordi selskabet typisk ikke vil kunne drives effektivt, mens stridighederne står på. Så hvordan sikrer ejerne, at det, som parterne har aftalt, også bliver efterlevet? Den mest effektive løsning er at skrive så mange af de aftalte regler som muligt ind i selskabets vedtægter. Det skal dog gøres på en måde, så det ikke strider mod selskabslovens bestemmelser og handler om forbehold, hvor fortroligheden ikke er væsentlig. Derfor bør selskabernes ledelse gennemgå de eksisterende ejeraftaler for at udpege de bestemmelser, der kan føres over i vedtægterne. Det kan eventuelt også være relevant at inddrage bestyrelsens forretningsorden, så den på bedst mulig måde afstemmes med selskabets vedtægter og ejeraftalen. Elementer til overvejelse Hvis ejerne har behov for at opnå en højere grad af sikkerhed end det, der kan klares ved justeringer i selskabets vedtægter, bestyrelsens forretningsorden og ejeraftaler, kan et eller flere af de nedennævnte elementer være en mulighed. 1. Der kan aftales vilkår om betaling af en bod ved misligholdelse af en ejeraftale ud over en sædvanlig erstatning. 2. Den eller de misligholdende parter kan pålægges at skulle overdrage deres kapitalandele til de øvrige parter på nærmere angivne vilkår, som er økonomisk fordelagtige for de ikkemisligholdende. 3. Det kan vedtages, at bestyrelsen har pligt til at udpege en på forhånd valgt dirigent, som forud for en eventuel afstemning påtager sig at redegøre for de berørte ejeres forpligtigelser efter de indgåede aftaler og herunder nærmere redegøre for konsekvenserne af en misligholdelse. 4. Der kan etableres aftaler om, at der skal være personlig kaution fra de bagvedliggende ejere til sikring af selskabets forpligtigelse som ejer. 5. Med den nye lov er der mulighed for at etablere aktieklasser, hvoraf nogle aktier kan gøres stemmeløse, hvilket kan kombineres med de ejeraftaler, som indgås. 6. En aftale kan indgås om overdragelse af stemmeretten mellem ejerne for derved at støtte den korrekte stemmeafgivelse. 7. Som det sidste kan det overvejes at anvende andre selskabsformer, fx et interessent- eller kommanditselskab, som ikke er omfattet af selskabsloven, hvorfor den nye bestemmelse om ejeraftalen ikke gælder. Artiklens forfatter er Jens Borring, som er erhvervsadvokat i GA. Han kan træffes på telefon De Grafiske Fag / 06 /

53 MEDLEMMER, MEDARBEJDERE OG MÆRKEDAGE nyt om NAVNE: 50 ÅR 75 ÅR NYT JOB Direktør Lise Nielsen, Rumfang, København, fylder 50 år den 9. oktober. Direktør Jenö Hans Csösz, Trykkestedet aps, Århus, fylder 50 år den 19. november. 60 ÅR Bogtrykker Bjarne Schmidt, Jyderup Bogtryk/Offset, Jyderup, fylder 60 år den 2. november. Hanne Ladegaard-Pedersen, Vindinge Bogbinderi, Roskilde, fylder 60 år den 7. november. Adm. direktør Jørgen Kailow, Kailow Graphic A/S, Rødovre, fylder 60 år den 16. november. Jørgen Kailow har været medlem af GA s bestyrelse fra 2003 til Han har gennem sit arbejde i GA s globaliseringsudvalg, heraf i 4½ år som formand, været med til at øge GA s indsats på globaliseringsområdet. I Jørgen Kailows formandsperiode er der opbygget en unik viden om den grafiske branche i både Østeuropa og Kina. Jørgen Kailow har desuden i sit formandsvirke fungeret som en værdig ambassadør for GA og den grafiske branche på de erhvervsrejser, GA har arrangeret til Polen og Baltikum. Ud over globaliseringen har Jørgen Kailow også fra 2007 til 2009 været med til at sætte sit præg på Grafisk Dag-arrangementerne gennem udvalgsarbejdet. Der holdes reception på dagen kl på virksomhedens adresse: Fjeldhammervej 5-9, Rødovre. Bogtrykker Bent Porsholdt Andersen, Pors Tryk ApS, Esbjerg, fylder 75 år den 8. oktober. 40 ÅRS JUBILÆUM Produktionschef og partner, Jens Arne Poulsen, har i efteråret været ansat i IB Gruppen i 40 år. Det markerer vi med en uformel reception, torsdag den 7. oktober kl. 16,00, hvor vi byder kunder, kolleger og andre gode venner velkommen på Strøget 38 i Ikast. IB Gruppen er bl.a. Ikast Bogtrykkeri, IBX Press samt Kommunikationsbureauet IB & Co. Canon Danmark Ole Frederiksen, 42, er ansat som ny direktør for Canon Service & Support. Han kommer fra en stilling som direktør hos GN Netcom. Vejle Print Carsten Barlebo, tidligere salgschef hos KBA, har købt Vejle Print. Dansk Oplagskontrol Allan Lillelund tiltrådte pr. 1. august som ny direktør for Dansk Oplagskontrol. Han kommer fra en stilling som direktør for MediaPrint. Roland DG North Europe A/S Anders Mydskov er udnævnt til President og CEO for selskabets aktiviteter i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland. NYE MEDLEMMER Vi byder velkommen til følgende nye medlemmer: Firmamedlem Reklamebureauernes Fællestryk ApS, Tølløse Der holdes åbent hus på dagen fra kl. 9 på Tingvej 5, Vindinge, Roskilde. Firmarepræsentant Direktør Michael Friis Reklamebureauernes Fællestryk ApS, Tølløse 54 De Grafiske Fag / 06 / 2010

54 KALENDER KREDSFORENING EMNE/FOREDRAGSHOLDER DATO TID STED GA Sydjylland Virksomhedsbesøg på Kraftemballage okt Kolding Torskespisning Restaurant Knapp Generalforsamling Tyrstrup Kro GA ØSTdanmark Bowlingmøde DGI-Byen U45 foredrag Julemøde Hotel Prindsen, Roskilde Grafisk OLD-Timer Besøg hos Nilpeter Besøg hos Postens Frimærketrykkeri Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf På under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender. 34 MILJØ INTERNATIONALE BEGIVENHEDER 2010 Graph Expo minimumstakst Det oktober betyder, at der Chicago - Et større (USA) arktrykkeri får en ekstrareg Ifra lægges en afgift på 4,5 oktober kr. pr. GJ (gigajoule) Hamburg ning på (Tyskland) kr. næste år, og i år 201 SGIA brændsel, som oktober anvendes til frem- Las kommer Vegas (USA) det til at betale omkring stilling og en tilsvarende afgift på ca kr. årligt i grønne energiafgifter, INTERNATIONALE BEGIVENHEDER ,6 øre pr. kwh el. siger han. Graph Expo Og fra lægges september energiafgifterne Chicago (USA) IGAS på det niveau, der er aftalt septmeber i Forårspakken, Tokyo Miljøchef (Japan) hos skatteministeren nemlig: GA s miljøchef Carsten Bøg mødtes i Forhøjelse af energiafgifterne på april med skatteministeren og gjorde brændsler og el med hhv. 15 pct. og 5 her blandt andet opmærksom på, at de pct. danske heatsettrykkerier i stort omfan Forhøjelse af grøn energiafgift på el har investeret i en renere teknologi, med 17 kr. pr. GJ. hvor de afdampede olier tilbageføres ti Digitaltryk Indførelse af energiafgift på brændsler anvendt til fremstilling med 15 stort omfang indgår som energires- på tyndt eller tykt papir forbrændingsprocessen og dermed i kr. pr. GJ. source i stedet for den fossilt baserede perfekt til små oplag naturgas. Og hvad koster det så? - Denne form for teknologi anses for arkoffset GA s miljøkonsulent Per Kaae rotationstryk Hansen være den reneste overhovedet og besparelser har lagt afgifterne ind i et regneark og på køb af naturgas har med holdt dem op imod energiforbruget hos de nuværende afgifter gjort investeringer udvalgte grafiske virksomheder: i denne type rene teknologi accep- - Så vidt, jeg kan vurdere, vil regeringens tabelt rentable, siger Carsten Bøg. energiafgifter koste et større heat- Han informerede skatteministeren settrykkeri omkring en halv million fra om, at hvis den nye CO 2 afgift lægges FJERRITSLEV 1. januar 2010 og op mod to millioner på restolier fra trykfarven, svækker de Lave forhandlerpriser og faste prislister om året, når hele pakken indfases i ikke alene det økonomiske incitament, GA's netværksgruppe 15 kunne i september fejre sit 25 års jubilæum. Og for fire af medlemmerne, nemlig Rolf Schat-Holm (tv), Bent Sundby, Niels Hellbrandt og Preben Jensen var der tale om et ægte sølvbryllup, for de har været med i gruppen helt fra starten af. Danmarks bedste kvalitet i digitaltryk TRYK Offsettryk i både små og store oplag Alt i digitaltryk fra dag-til-dag Østergade 35 Vandlak 9690 næsten Fjerritslev som UV-lak Gratis salgsmateriale (fx. neutrale prislister) Telefon Og så møder du ikke vores sælgere i marken for vi har ingen. Clausens Skæremaskine-service ApS Køb og salg af brugte maskiner Hurtig og kontant afregning Altid flere skæremaskiner på lager Se vore maskiner på Telefon De Grafiske Fag / 06 / Bl Du op forde M G ( G O s F (