Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
|
|
- Knud Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24/ TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks præstation ift. unge, der forlader skolesystemet før tid; deltagelse i tertiær uddannelse; deltagelse i førskoleundervisning; deltagelse i livslang læring samt beskæftigelsesraten blandt nyuddannede. Ifølge rapporten opfylder Danmark allerede alle EU-2020 målene og lever allerede op til flere af sine nationale mål med undtagelse af målet om PISA-testene. Rapporten fremhæver dog, at Danmark har udfordringer i forhold til elever med indvandrerbaggrund og deres færdigheder samt frafald på erhvervsuddannelsesområdet. Nedenfor ses EU-2020-målene: Mål for 2020 EU lige nu Danmark 1) At under 10 pct. forlader skolesystemet før tid. 2) At mindst 40 pct. gennemfører en højere uddannelse. 3) At 95 pct. får dagtilbudsundervisning. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. 4) At højst 15 pct. ikke klarer PISAtestens niveau 2. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. Videnskab: 16,6 pct. Læsning: 14,6 pct. Matematik: 16,8 pct. Videnskab: 16,7 pct. 5) At der er 82 pct. beskæftigelsesrate blandt nyuddannede. 6) At 15 pct. af voksne har modtaget undervisning inden for den seneste måned. 76,1 pct. 83,8 pct. 10,7 pct. 31,7 pct. Side 1 af 7
2 Danmarks udgifter på uddannelsesområdet Tabel på side 25 i ET monitor 2015 viser hvor stor en del af BNP og de offentlige udgifter, der bruges på uddannelse i det samlede EU og i de enkelte lande. Danmarks udgifter til uddannelse generelt set udgør den største del, når der sammenlignes med BNP (med udgangspunkt i tal fra 2013: udgifter til uddannelse udgør 7 % af Danmarks BNP, hvor EU-gennemsnittet er 5 %). Men samtidig ses, at andre lande (fx Sverige, Portugal og Polen) bruger mere når der sammenlignes med de samlede offentlige udgifter. I forbindelse med netop denne tabel fastslår rapporten, at investeringer i uddannelse er afgørende for samfundsudviklingen og uddannelsesudgifter kan ses som et udtryk for landenes forpligtelse til uddannelse og hvordan uddannelse vægtes ift. andre offentlige udgifter. Side 2 af 7
3 Uddannelsesudgifter er i EU faldet med 3,2 % (se s. 24) fra 2010 til I 2010 udgjorde uddannelsesudgifter 10,6 % af de samlede offentlige udgifter og ,3 %. Det vil sige, at både uddannelsesudgifter og de samlede offentlige udgifter er faldet fra Faldet i uddannelsesudgifter har fulgt faldet, der er sket inden for de samlede offentlige udgifter. Dette betyder at overordnede set er der sket et fald inden for uddannelsesudgifterne, men at de samlede offentlige udgifter også er faldet. Rapporten fremhæver lande såsom Italien, Finland og UK, der har foretaget beskæringer på uddannelse. Men de beskæringer er altså sket som led i, at det har været nødvendigt at beskære de offentlige budgetter overordnede set. Beskæringerne har altså ikke været specifikt målrettet uddannelse. Rapporten fremhæver (se s ), at udgifter til uddannelse kan dækkes af staten eller af husholdninger (studerende og deres forældre). Tabel viser, at Danmark ligger blandt de lande, hvor husholdninger dækker mindst af de samlede uddannelsesudgifter. Dette er kendetegnende for de nordiske lande, hvorimod der er andre lande, hvor husholdninger dækker en meget større del af de samlede uddannelsesudgifter. Tabel (se s. 26) viser at cirka 60 % af uddannelsesudgifterne i EU bruges på lønninger til undervisere. Dernæst kommer (med 17 % af uddannelsesudgifterne i EU) indkøb af varer og ydelser, der er nødvendige for at kunne præstere undervisning. Endvidere viser tabel 1.2.2, at Danmark faktisk er det land, hvor der bruges 3. mindst på udgifter til lærerlønninger ud af de samlede uddannelsesudgifter. Danmark bruger ifølge tabellen lidt over 20 % på other expenditure, hvilket dækker en lang række transaktioner, herunder tilskud, sociale ydelser og overførsler. Side 3 af 7
4 I landerapporten for Danmark (se s. 6-7) fremhæves, at implementeringen af folkeskolereformen frem til 2020 vil koste 7,2 mia. DKK. Dagtilbudsområdet (ECEC) På side i ET monitor 2015 redegøres for ECEC. Rapporten fremhæver, at ECEC er et væsentligt indsatsområde, da området har direkte sammenhæng med videre uddannelse, formindskelse af frafald fra uddannelsessystemet, bedre integration af børn af immigrantforældre samt udvikling af tværgående færdigheder såsom læsning, kreativitet, kritisk tænkning, social adfærd og kognitiv udvikling. ECEC fremhæves som havende en direkte sammenhæng med vækst og arbejdsmarkedet. Danmark fremhæves som et af medlemslandene, der har nået EU s 95 % mål om deltagelse i ECEC. Danmark har en deltagelsesrate på 98,3 %. Figur (se s. 50) viser deltagelsen af børn fra 0-2 år i ECEC. Igen fremhæves Danmark som det land, der har flest 0-2 årige, der deltager i ECEC med en score på over 60 %, hvor knap 60 % af børnene deltager med 30 timer eller derover. EU målsætningen for deltagelse er 33 %. I tabel bliver det fremhævet, at efteruddannelse ikke er en integreret del af pædagogernes professionalisering i Danmark, som det er i de fleste andre EU-lande. Modernisering af folkeskoleområdet Hovedfokus i dette afsnit af landerapporten ligger på folkeskolereformen, der betegnes som ambitiøs. Det vurderes dog også at det endnu er for tidligt i implementeringsprocessen til at kunne evaluere reformen i tilstrækkelig grad. Det nævnes yderligere at skoleåret på 1004 undervisningstimer er det højeste i EU. Herudover nævnes: Side 4 af 7
5 - På trods af at efteruddannelse er valgfrit og med få incitamenter for undervisere i Danmark, deltager lidt flere end EU-gennemsnittet (86,4 % mod 84,7 %). Til gengæld bruger de mindre tid på sådan uddannelse og udvalget er lavere en EU gennemsnittet. (TALIS) - Brugen af IKT i undervisningen er langt over gennemsnittet i Danmark (73,9 % mod 34 %), og generelt er skolerne godt klædt på til at inkorporere IKT i undervisningen, ligesom at eleverne scorer højt i brugen af IKT. (s. 5 landerapporten) - Over 10 % af undervisere er over 60 år, samtidig med at kun 5 % er under 30 år. - Danske undervisere på alle niveauer tjener mere end EU gennemsnittet, pædagoger og folkeskolelærere tjener dog mindre end andre med en videregående uddannelse. - Kun 15 % af undervisere får tildelt en mentor mod EU gennemsnittet på 28,2 %. - Reformen af læreruddannelsen fra 2012 har medført, at flere er søgt ind på læreruddannelsen i Danmark, men at færre lever op til de nye adgangskrav. Videregående uddannelse (HE) På side 7-9, i landerapporten for Danmark, redegøres for HE. Danmark fremhæves som det land, der har den andenhøjeste incoming/outcoming ratio i EHEA. 7,4 % (2013) af studerende i EU kommer fra udlandet, hvilket er en stigning på 4,6 % siden Rapporten fremhæver, at 10,1 % (29.500) af studerende i Danmark kommer fra udlandet (primært fra Norge, Sverige Tyskland, Rumænien og Asien). Rapporten bemærker også, at kun 2 % af danske studerende tog til udlandet for at studere i Rapporten nævner, at mangel på information og opbakning samt økonomiske forhold er årsager til dette. Endvidere påpeger rapporten, at danske studerende har en af de laveste studieintensiteter i EU. 71,8 % af de fuldtidsstuderende bruger mere end 21 timer om ugen på at studere (se side 8 i landerapporten) ifølge Eurostudent V kan de resterende 28,2 % klassificeres som deltidsstuderende og ikke fuldtidsstuderende (se side 86). Førstegenerations indvandrere udgør 26 % af alle studerende og andengenerations indvandrere udgør 6 % af alle studerende. På side 71 i ET monitor 2015 nævnes Danmark som et af de medlemslande, der har igangsat policytiltag og nedskæringer på uddannelsesområder, der bedre skal matche videregående uddannelse med arbejdsmarkedet. Erhvervsuddannelsesområdet (VET) På side 9-10, i landerapporten for Danmark, redegøres der for VET. Rapporten fremhæver at årige, der vælger en erhvervsuddannelse er lavere end EU-gennemsnittet. EU-gennemsnittet er på 48,9 % hvor Danmark ligger på 43,3 %. Deltagelsen er dog højere hos elever der er over 20 år. Det bliver blandt andet fremhævet, at Danmark har det højeste antal elever, der deltager i arbejdspladsbaseret læring (97 %), hvor gennemsnittet i EU ligger på 28 %. Dog bliver der også nævnt, at frafaldet i erhvervsuddannelserne er for højt (næsten 50 %) nævnte årsager til dette er mangel på basale færdigheder og mangel på praktikpladser. Side 5 af 7
6 Endvidere nævnes, at Danmark har det højeste antal af voksne, der deltager i livslang læringstrategier (31,7 % sammenlignet med 11,7 % EU-gennemsnittet). Deltagelsesraten bliver især fremhævet som høj hos kvinder (37,5 %). Elever med indvandrerbaggrund Rapporten identificerer flere problemstillinger i forhold til forskellen på hvordan børn med indvandrerbaggrund og børn med dansk baggrund klarer sig i skolen. De vigtigste er følgende: - Der er fortsat problemer med at for mange børn med indvandrerbaggrund dropper ud af skolen. Forskellen er 6 procentpoint mellem udenlandskfødte og danskfødte. - Deltagelse i ECEC for 4-årige er nærmest identisk for børn med dansk og indvandrerbaggrund (98,3 % hvilket er blandt de højeste i EU). For børn yngre end 4, er der dog større forskel, da flere børn med indvandrerbaggrund ikke deltager end blandt dem med dansk baggrund. - Der er stor forskel på færdigheder inden for matematik blandt børn med dansk baggrund og børn med indvandrerbaggrund. Forskellen mellem andelen af børn med ringe matematikfærdigheder er 35,2 procentpoint flere for førstegenerationsindvandrere og 25,6 procentpoint for andengenerationsindvandrere ift. børn med dansk baggrund (13,2 % med ringe færdigheder). - Danske undervisere mangler erfaring og uddannelse i at undervise børn med særlige behov og multikulturelle klasseværelser. Kun hver tiende underviser har deltaget i efteruddannelse der promoverer multikulturel uddannelse og en fjerdedel har udviklet færdigheder til at undervise børn med særlige behov. Dette på trods af, at mere en halvdelen af underviserne har udtrykt, at der er behov for at lære mere om hvordan man underviser børn med særlige behov. Herefter følger en evaluering af tiltag, der er gjort bl.a. for at forbedre den sociale inklusion blandt indvandrere og helt generelt modvirke ulighed i uddannelse. Her bliver følgende fremhævet: - I forbindelse med regeringens tiltag for at fremme social inklusion, fremhæves folkeskolereformen (uddybes i efterfølgende afsnit). Her fastslås det er at nedskæringer på både det nationale og kommunale budget for specialundervisning til udsatte børn, vil gøre det svært at nå målene i reformen. - KL s strategi At risk children the future belongs to them. Successen af denne strategi er afhængig af om kommunerne er villige og i stand til at allokere tilstrækkelige ressourcer til at udføre dem. Mindre kommuner vil sandsynligvis ligeledes få problemer pga. mangel på fagfolk. - Social- og Indenrigsministeriet lancerede i 2015 en offentlig høring vedrørende kvaliteten af børnehaver og børnepasningstilbud m.m.. Initiativet blev stoppet ved indtrædelsen af den nye Venstreregering. - Taxameterordningen, der vil relegere anslået 33 mio. euro til fx erhvervsskoler, hvor der er en større andel af udsatte studerende. Side 6 af 7
7 Digitale læremidler i undervisning Det bliver understreget at brugen af digital teknologi i undervisning ikke er et mål i sig selv, da fx PISA 2012 viser at adgang til digitale teknologier i skoler i sig selv ikke giver bedre uddannelsesresultater. Hvis digitale læremidler skal have en positiv effekt må de bistå en ændring i pædagogisk praksis og undervisningsmaterialer, der kan gøre undervisning og læringsprocessen mere fordybende, sammenhængende og naturlig. Digitale læremidler har ligeledes potentiale til at gøre undervisningen mere effektiv. For at dette kan lykkedes er man nødt til at facilitere en tilgang, der inkluderer hele undervisningssystemet, og integrere teknologi i alt fra læreruddannelse til pensumdesign. Danmark er sammen med Holland de lande hvor underviseres forberedelse til brug af IKT i undervisningen prioriteres mindst. I Danmark er det kun en medium eller høj prioritet for 28 % af skolelederne (sammenlignet med 90 % i bl.a. Kroatien og Slovenien). Til gengæld er danske elever blandt dem med flest digitale ressourcer til rådighed ifm. undervisning (se tabel s. 58). Henvisninger Education and Training Monitor 2015 ET Monitor 2015 Landerapport: DK Side 7 af 7
NOTAT. Education at a Glance Indhold 29/ ELH & TKW
Education at a Glance 2015 29/01 2016 ELH & TKW Indhold Education at a Glance 2015...1 Introduktion...2 Rapportens executive summary...2 Finansiering og udgifter...3 Differencen mellem private og offentlige
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereHVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG
HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereIndvandrere og efterkommere føler sig som danskere
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs merePræsentation d. 4. september CFU Nordjylland
KMD Education DIAS 1 Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland Bring digitaliseringen i spil i forberedelsen, i undervisningen og i læringen og giv skole- og forvaltningsledelsen et solidt udgangspunkt
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk
Læs mereArbejdsmarkedet og de udsatte unge
Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører
Læs mereApril 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune
April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereAntidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereVeje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk
Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs mereNOTAT. Europa-Kommissionens landerapport Uddannelse 06/ KBL
06/03 2017 KBL Europa-Kommissionens landerapport 2017 Den 22. februar 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionens landerapporter for hvert enkelt medlemsland. Rapporterne indeholder Kommissionens årlige
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mere# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord
Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereVærdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås
Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom
Læs mereZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4986 Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 260 STUDENTS AND HIGHER EDUCATION REFORM Dit lokale interviewer ID Bosættelse navn Respondent
Læs mereAlle hænder skal bruges
Alle hænder skal bruges Liberal Alliances udspil til en kontanthjælpsreform Kontanthjælpen er den laveste sociale ydelse i Danmark. Den er ment som en hjælp til dem, som midlertidigt er havnet uden for
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereKompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs merePå denne baggrund kan den interne omstillingspulje anvendes til f.eks. at udskyde nogle af effektiviseringerne i 2016.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT 29-10-2015 Bilag 2 - Status på økonomien i 2016 Baggrund og konklusion Med Børne- og Ungdomsudvalgets 2. behandling af budgetforslag
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereHvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mere9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mere