Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012
|
|
- Rudolf Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til en Folkeoplysningspolitik 1. Forord Ishøj Byråd har vedtaget en Folkeoplysningspolitik for at sikre fremdrift og dynamik i det frivillige folkeoplysende arbejde, der udføres i kommunen. De folkeoplysende aktiviteter tilbyder alle borgere et frirum, hvor der er plads til og fokus på fællesskab, dialog, medbestemmelse, oplysning og kreativitet. Gennem de folkeoplysende aktiviteter får borgerne mulighed for at deltage aktivt og tage et direkte medansvar for aktiviteternes indhold. Det arbejde, der udføres i foreninger og oplysningsforbund i Ishøj, bidrager derfor til at skabe helhed i borgernes liv. For børn og unge kan deltagelse i de folkeoplysende aktiviteter endvidere være med til at opdrage dem til aktive og demokratiske medborgere. Især det folkeoplysende foreningsliv er karakteriseret ved, at ildsjæle på eget initiativ udfører et frivilligt og ulønnet arbejdet. Foreningslivet er hjemsted for en meget bred vifte af aktiviteter, der retter sig mod alle borgere uanset alder og køn, og dermed er det med til at skabe netværk og en stærk sammenhængskraft i lokalesamfundet. Der er en lang tradition for et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Ishøj Kommune og aktørerne på folkeoplysningsområdet. Med Folkeoplysningspolitikken er der skabt et grundlag og en ramme for, at dette samarbejde kan fortsætte og udvikles, således at de folkeoplysende aktiviteter også i de kommende år får en central placering i kommunes kulturliv. Vi lever i en globaliseret verden, og Ishøj kan betragtes som en global by, hvor borgere med vidt forskellige kulturer og traditioner lever og bor sammen. Gennem dialog og konkrete aktiviteter har det folkeoplysende arbejde et stort potentiale til at skabe kendskab og venskab på tværs af alle disse forskelle. Folkeoplysningspolitikken er med til at sikre udviklingen af borgernes fritidsaktiviteter i en moderne globaliseret verden, hvor vi som aktive medborgere kan leve sammen i gensidig respekt for hinanden. Ishøj Kommunes Folkeoplysningspolitik skal ses i forlængelse af Medborgerpolitikken, Kulturpolitikken, Idrætspolitikken, Frivilligpolitikken og Handicappolitikken. Sammen sikrer disse politikker retning og rammer for arbejdet i Ishøj på det folkeoplysende område. Folkeoplysningspolitikken består af tre elementer:
2 1. Folkeoplysende foreninger og oplysningsforbund 2. Udvikling og brugerindflydelse 3. Tilskud og tildeling af lokaler. Disse elementer danner rammen for det folkeoplysende arbejde i kommunen, medens samarbejde, medejerskab, medansvar og foreningsdannelse er grundlaget for det konkrete arbejde. Underskrives af Ole Bjørstorp FAKTABOKS: Du kan læse mere om Ishøj Kommunes politikker og strategier på 2. Vision og Formål Ishøj Kommune lægger vægt på, at der i det folkeoplysende arbejde er muligheder og plads til borgernes forskeligheder og mangeartede interesser. Det folkeoplysende arbejde er kendetegnet ved, at borgerne selv tager initiativ til igangsættelse af aktiviteterne og til foreningsdannelse. Gennem et aktivt medlemskab af foreninger og oplysningsforbund får de adgang til viden, udvikling, mulighed for læring samt deltagelse i forpligtende fællesskaber. Det er et mål for Ishøj Kommune at skabe rammer, der sikrer, at alle borgere, der har lyst til det, gennem det folkeoplysende arbejde kan engagere sig i samfundslivet både i lokale og i mere bredde kulturelle fællesskaber. Dette kan ske gennem foreninger og oplysningsforbunds aktiviteter, i boligforeninger eller i form af mere uorganiserede aktiviteter. Den folkeoplysende virksomhed er en betydningsfuld byggesten for udviklingen af Ishøj som et selvbærende lokalsamfund. Det er her borgerne kan mødes på tværs af alder, køn, erhverv, etnicitet og holdninger etc., og det er rammen om mange borgeres fritidsliv. Det et mål for Ishøj Kommune aktivt at støtte de ressourcepersoner i lokalsamfundet, der arbejder frivilligt og ulønnet. Det kan ske både i form af samarbejdet med de eksisterende foreninger og oplysningsforbund samt gennem støtte til nye og anderledes måder at drive folkeoplysende virksomhed på. Samfundets og dermed borgernes ønsker og forventninger til deres fritidsaktiviteter er til stadighed i forandring. Det er derfor et mål at støtte nye initiativer inden for det folkeoplysende arbejde, så det hele tiden kan leve op til borgernes ønsker og behov. Samspillet mellem velfungerende og etablerede aktiviteter, der udfordres af nye anderledes initiativer, sikrer en dynamisk udvikling i en balance mellem tradition og fornyelse. Den folkeoplysende virksomhed i Ishøj er således en vigtig medspiller i forhold til at skabe gode rammer for borgernes liv. Visionen for Ishøj Kommunes folkeoplysningspolitik er, at: denne politik sikrer åbenhed og mangfoldighed i det folkeoplysende arbejde, der giver alle, der har lyst til det, mulighed for at deltage i aktiviteter og undervisning, der med udgangspunkt i forpligtende fællesskaber er selvstyrende og hviler på et demokratisk grundlag. 2
3 Det betyder, at: De folkeoplysende foreningers aktiviteter er åbne for alle, der kan gå ind for deres vedtægter. Ishøj Kommune giver støtte til foreninger, hvis de lever op til kravene i folkeoplysningsloven. Ishøj Kommune understøtter den kreativitet, innovation og nytænkning, som udspringer af den folkeoplysende virksomhed. Folkeoplysningspolitikken skal ses i et samspil med kommunens øvrige politikker og strategier. Det folkeoplysende område udvikles gennem konkrete samarbejdsrelationer mellem kommunen og aktørerne inden for folkeoplysningsområdet. Dette sikres ved et tæt og formaliseret samarbejde mellem politikere, embedsmænd og foreninger/oplysningsforbund samt ved at etablere mere uformelle netværk mellem borgerne og Ishøj Kommune. Ishøj Kommune holder et højt kommunikations- og informationsniveau til borgerne, dels ved at optimere brugen af elektroniske medier, dels ved at skabe gode personlige kontakter bl.a. gennem etableringen af såvel formelle som uformelle netværk. 3. Værdier Ishøj Kommunes Folkeoplysningspolitik udstikker rammer og pejlemærker i forhold til at give borgerne mulighed for at deltage i folkeoplysende aktiviteter i fritiden. Det folkeoplysende arbejde i Ishøj hviler på et solidt fundament skabt gennem et tæt samarbejde mellem et velfungerende foreningsliv og Ishøj Kommune. Derved er der skabt gode rammer for, at kommunes borgere kan dyrke deres fritidsinteresser i gode faciliteter og med et mangfoldigt udbud af aktiviteter. Gennem deltagelse i de folkeoplysende aktiviteter får borgerne kendskab til demokratiske værdier og brugerdemokrati, ligesom det fremmer den enkeltes engagement og lyst til at deltage aktivt i udviklingen af lokalsamfundet. Deltagelse i de folkeoplysende aktiviteter er med til at udvikle kompetencer, de såkaldte realkompetencer. Dette er med til at styrke og hjælpe den enkelte i at håndtere sit eget liv, søge indflydelse og opnå resultater også i andre sammenhænge - f.eks. i forhold til at begå sig på arbejdsmarkedet. Det folkeoplysende arbejde udvikler sig gennem et samspil mellem dialog og konkrete handlinger. Det har ad denne vej et stort potentiale i at skabe positive kulturmøder mellem mennesker med forskellige uddannelser, erhverv og traditioner. De folkeoplysende aktiviteter har derfor en stor betydning for udviklingen af Ishøj som et velfungerende flerkulturelt samfund. Aktiviteterne i de folkeoplysende foreninger gennemføres af ledere og instruktører, der i udgangspunktet arbejder frivilligt og ulønnet. Dette arbejde tilfører lokalsamfundet kapital, dels social kapital i form af netværksdannelse mellem deltagerne og udvikling af 3
4 realkompetencer hos den enkelte, dels kan det frivillige arbejde værdisættes i kroner og ører. Det betyder, at de folkeoplysende aktiviteter: kvalificerer deltagerne til at udvikle sig til demokratiske, selvstændige og aktive samfundsborgere. giver anledning til netværksdannelse mellem deltagerne. De er dermed med til at nedbryde sociale og kulturelle barrierer mellem mennesker. udvikler realkompetencer hos deltagerne især hos dem, der arbejder som ledere og instruktører. giver lokalsamfundet en værditilvækst i form af frivilligt og ulønnet arbejde. er med til at udvikle samhørighed og et lokalt tilhørsforhold til Ishøj. Der udvikles vi-følelse og en Ishøj-identitet blandt borgerne. 4. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejdes fokusområder De folkeoplysende foreningerne er i udgangspunktet selvstyrende private organisationer, der er etableret på initiativ af borgere, der ønsker at udøve konkrete aktiviteter i et forpligtende fællesskab sammen med andre. Det betyder, at man i den enkelte forening selv definerer indholdet af aktiviteterne, og at man selv er ansvarlig for deres gennemførelse. De folkeoplysende foreninger hviler på et demokratisk grundlag, der er defineret af et sæt vedtægter, og med generalforsamlingen som den højeste myndighed. Ishøj Kommune respekter foreningernes egenart og ret til selvforvaltning, og den understøtter og samarbejder med dem som organisationer, der spiller en vigtig rolle i at kvalificere borgerne, ikke mindst børn og unge, til at blive ansvarlige samfundsborgere. Ishøj har et veludviklet og velfungerende foreningsliv, hvor aktiviteterne gennemføres af ledere og instruktører, der arbejder frivilligt og ulønnet i deres fritid. Hvis dette arbejde skal fastholdes og udvikles i takt med samfundsudviklingen, er det en forudsætning, at der stilles tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed for foreningerne. Ishøj Kommune støtter derfor de folkeoplysende aktiviteter gennem en række konkrete tiltag i form af økonomiske støtteordninger, offentlige lokaler og andre faciliteter, der stilles gratis til rådighed, samt gennem råd og vejledning. Det betyder. at: Ishøj kommune har økonomiske støtteordninger til foreningerne, der er med til at sikre, at de kan gennemføre deres aktiviteter. Dette sker bl.a.. gennem medlemstilskud, kopiordning samt særlige puljer til uddannelse og indkøb af rekvisitter. Faciliteterne vedligeholdes løbende, så borgerne kan dyrke foreningsaktiviteter i funktionelle, velholdte og rengjorte lokaler. Der arbejdes målrettet på at udvikle faciliteterne, og hvis det skønnes nødvendigt, arbejdes der for at udbygge med nye, der kan supplere og nytænke de eksisterende. Dette sker altid efter en forudgående grundig analyse og i samarbejde med brugerne. Det er et mål, at der skabes gode faciliteter til såvel organiserede foreningsaktiviteter som til mere uorganiserede aktiviteter. Der er faciliteter, hvor foreningernes medlemmer kan dyrke det sociale fællesskab. 4
5 Borgernes mulighed for at dyrke folkeoplysende foreningsaktiviteter i deres fritid bør indgå i den kommunale planlægning, både i forhold til udendørs arealer og indendørs faciliteter. Ved etablering af nye faciliteter skal det sikres, at de er handicapvenlige både i forhold til adgangsforhold og indretning. Ishøj Kommune er serviceorienteret, synlig og opsøgende i forhold til at støtte de enkelte foreninger eller enkeltpersoner, hvis der opstår et behov for det. Der arbejdes på at udvikle de folkeoplysende foreningsaktiviteter. Det kan bl.a. realiseres gennem et aktivt samarbejde (partnerskaber) mellem de forskellige aktører på det folkeoplysende område og kommunale institutioner som skoler og daginstitutioner eller med boligområderne. Ved etableringen af partnerskaber bør aftalerne være skriftlige og klart definere områder som formål, fordeling af opgaver og ansvar samt økonomi. Det skal synliggøres, at Ishøj er en kommune, hvor der er plads til alle. Der skal endvidere arbejdes målrettet på at informere borgerne i Ishøj om foreningslivet. Informationen til og kommunikationen med foreningerne og borgerne er en forudsætning for at realisere de folkeoplysende mål. Udover de personlige kontakter sker kommunikationen primært ved hjælp af de elektroniske medier. Der arbejdes derfor målrettet på, at: o skriftlig kommunikation mellem kommunen og foreningerne sker via mail. o Kultur og Fritidscentrets hjemmeside udbygges og udvides. o Ishøj Kommune informerer borgerne gennem hjemmesiden o borgernes mulighed for selvbetjening optimeres. o lokaler skal kunne bookes online. o de sociale medier som facebook, youtube, og twitter indgår som en del af kommunens informationsstrategi. Borgerne kan bl.a. benytte Ishøj Bibliotek til at søge og finde information om aktiviteterne i de folkeoplysende foreninger. 5. Voksenundervisningsområdet Den Folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter primært for voksne men også for børn og voksne sammen.. Den folkeoplysende voksenundervisning giver mulighed for, at alle uanset økonomisk og social status på egne vilkår kan deltage i undervisning, der bidrager til deres almene, kulturelle og faglige udvikling. Den folkeoplysende voksenundervisning har derfor stor betydning for den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig gennem livslang læring. Gennem denne livslange læring står den enkelte bedre rustet i forhold til at imødekomme de krav til personlige og faglige kompetencer, som samfundsudviklingen løbende giver anledning til Ishøj Kommune understøtter voksenundervisningen og arbejder fremadrettet for at sikre et mangfoldigt tilbud om folkeoplysende voksenundervisning til byens borgere. 5
6 Det betyder, at: De folkeoplysende undervisningstilbud er åbne for alle. Der tages hensyn til særlige grupper. Det kan ske gennem særlige tilskudsordninger, f.eks. nedsættelse af deltagerbetalingen. Der etableres og arrangeres debatskabende aktiviteter Der åbnes mulighed for, at oplysningsforbundene kan afprøve ny ideer til udvikling af området. Det kan bl.a. realiseres gennem et aktivt samarbejde (partnerskaber) mellem de forskellige aktører på det folkeoplysende område såsom foreninger, boligområderne, Ishøj Bibliotek, Ishøj Kultur Cafe og Kærbo. Ved etableringen af partnerskaber bør aftalerne være skriftlige og klart definere områder som formål, fordeling af opgaver og ansvar samt økonomi. Den folkeoplysende voksenundervisning spiller en aktiv rolle i forhold til at kvalificere borgerne til at begå sig i et digitaliseret samfund. Der arbejdes for at lokaler til oplysningsforbundene er egnede til voksenundervisning. Det sikres, at mennesker med handicap kan deltage i folkeoplysende voksenundervisning via aftaler med specialhandicapskolerne i hovedstadsområdet. 6. Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Ishøj Kommunes mange folkeoplysende foreninger og oplysningsforbund yder et stort bidrag i forhold til at tilbyde aktiviteter og undervisning, der giver borgene mulighed for at få en meningsfuld fritid. Det har en høj prioritet for Ishøj Kommune at støtte de folkeoplysende aktiviteter i form af forskellige økonomiske tilskud. Med udgangspunkt i Folkeoplysningsloven har Byrådet derfor vedtaget retningslinjer for tilskud til oplysningsforbundene og foreningerne. Betingelsen for at opnå tilskud er, at oplysningsforbundene og foreningerne er godkendte af Folkeoplysningsudvalget som tilskudsberettigede foreninger i Ishøj Kommune. Godkendelsen sker med udgangspunkt Folkeoplysningsloven og i de rammer, der er godkendt af Ishøj Byråd.. Det betyder, at: godkendte folkeoplysende foreninger og oplysningsforbund har mulighed for at få følgende typer af tilskud: Foreninger Medlemstilskud Tilskud til leder- og instruktørkurser Lokaletilskud Tilskud til udviklingsarbejde og nye initiativer Kopiservice Tilskud til venskabsbysamarbejde Tilskud til deltagelse i store internationale mesterskaber Tilskud til distriktsforeninger 6
7 Oplysningsforbund Tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter. Tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper. Kopiservice Tilskud til venskabsbysamarbejde Lokaletilskud til ikke kommunale lokaler Desuden har alle (foreninger, oplysningsforbund og borgere i Ishøj Kommune) mulighed for at søge udviklingspuljen om tilskud til igangsættelse af nye, konkrete folkeoplysende initiativer. FAKTABOKS: Yderligere oplysninger, gældende regler, retningslinjer og ansøgningsskemaer kan fås via kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Kultur og Fritidscentret, kultur@ishoj.dk. 7. Lokaleanvisning Der udarbejdes et overordnet lokaleregulativ samt kriterier, der nærmere fastlægger rammerne for de folkeoplysende foreningers adgang til at låne lokaler og udendørsfaciliteter. Lokaleregulativet og kriterierne er godkendt af Ishøj Byråd og er udarbejdet i samarbejde med brugerrepræsentanterne i Folkeoplysningsudvalget. Lokaleregulativet og kriterierne for brug af de forskellige typer lokaler kan løbende justeres, hvis det skønnes nødvendigt. Dette sker i samarbejde med brugerne og med endelig godkendelse i Ishøj Byråd. Det er et overordnet princip for godkendte folkeoplysende foreningers brug af offentlige lokaler, at flest mulige foreninger skal have flest mulige aktiviteter i lokalerne for at sikre mangfoldighed og liv. Det er endvidere et princip, at foreninger med en formålsparagraf, der beskriver veldefinerede aktiviteter, prioriteres ved lokalefordelingen. Det betyder, at: Ishøj Kommune med udgangspunkt i de rammer, der er udstukket i Folkeoplysningsloven, stiller egnede, ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg gratis til rådighed med lys, varme, rengøring og udstyr for godkendte folkeoplysende foreninger. Ishøj har et digitalt og dynamisk lokalebookingsystem Der hvert år med udgangspunkt i de godkendte kriterier udarbejdes planer for brugernes faste træningstider i idrætsfaciliteter samt en weekendplan med henblik på brug af idrætsfaciliteterne til turneringer, stævner m.v. Der udarbejdes endvidere fordelingsplaner for foreningernes brug af kommunens foreningshuse. Fordelingsplanerne udarbejdes i samarbejde med brugerne og godkendes endeligt af Folkeoplysningsudvalget. Fordelingsplanerne er dynamiske. Foreningerne kan derfor med udgangspunkt i lokaleregulativet og kriterierne løbende søge Kultur og Fritidscentret om at benytte ledige offentlige faciliteter. 7
8 Ishøj Kommune prioriterer børn og unges muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter højt. Der udarbejdes ordensregler for foreningers brug af offentlige faciliteter herunder klubhuse. Der tages hensyn til medlemmer med særlige behov ved tildeling af lokaler, og handicaporganisationer har fortrinsret til lokaler særligt egnede for mennesker med handicap. 8. Folkeoplysningsudvalget og brugerinddragelse Ishøj Byråd har i henhold til Folkeoplysningsloven nedsat et 35 stk. 2 udvalg i daglig tale kaldet for Folkeoplysningsudvalget. Udvalget består af 15 medlemmer og tilforordnede repræsentanter. Ishøj Byråd vælger 7 medlemmer mens 8 medlemmer vælges blandt de folkeoplysende foreninger og oplysningsforbund, heraf er 1 medlem valgt fra de lokale handicaporganisationer. Der tilstræbes en høj grad af brugerindflydelse i udvalget, derfor er der valgt en række tilforordnede medlemmer f.eks.. fra de almene boligselskaber, Seniorrådet, Integrationsrådet og Ungerådet. Udvalget nedsættes for en fireårig periode, og valget finder sted senest den 1. april efter hvert kommunevalg. Ishøj Byråd vedtager et sæt vedtægter, der nærmere beskriver sammensætningen af og valg til Folkeoplysningsudvalget. Ishøj Byråd vedtager endvidere en kompetencefordelingsplan for folkeoplysningsområdet i henhold til Folkeoplysningsloven. I henhold til Folkeoplysningsloven er det byrådet, der træffer beslutning om alle forhold efter denne lov. Det betyder, at: Ishøj Byråd uddelegerer beslutningskompetencen til Folkeoplysningsudvalget på en række områder: o Beslutning om at fravige kravet om deltagerbetaling samt godkendelse af en afgrænset deltagerkreds for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. o Beslutning om tilskud til særlige aktivitetsformer og undervisning, der forudsætter små hold samt supplerende tilskud til handicapundervisning. o Beslutning om tilskud til partnerskaber om løsning af konkrete opgaver på folkeoplysningsområdet o Udarbejdelse af en årlig fordelingsplan for idrætslokaler samt beslutning om at kræve et gebyr for de anviste lokaler. o Beslutning om ikke at yde lokaletilskud, hvis det medfører væsentlige merudgifter samt ikke at yde tilskud til nye haller m.v. o Beslutte en afgræsning mellem lovens to foreningstyper 8
9 o Afgøre om betingelserne for foreningsgodkendelse er opfyldt samt tilskud til foreninger, der ikke er hjemmehørende i Ishøj Kommune. o Godkende tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter Folkeoplysningsudvalget har indstillingsret til en række områder: o Sikring af rammerne for borgernes deltagelse i den frie folkeoplysende virksomhed samt beslutning om at dele af beløbsrammen kan benyttes til særlige formål. o Sikre, at der ydes tilskud efter objektive kriterier samt fastsættelse af retningslinjer for tilskud til udviklingsarbejder og nye initiativer inden for folkeoplysningsområdet. o Regler for brug og anvisning af lokaler og udendørsanlæg samt regler for lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. o Fastsættelse af en lokal tilskudsmodel for de folkeoplysende foreninger samt for oplysningsforbund herunder nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper på voksenundervisningsområdet. o Beslutninger om alle forhold inden for loven, der ikke er henlagt til anden myndighed. Folkeoplysningsudvalget har høringsret i forhold til fastsættelse og fordeling af den årlige beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning, det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde samt en udviklingspulje. Kultur og Fritidscentret yder sekretærbistand til Folkeoplysningsudvalget. 9
Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik
Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik Ishøj Kommune FORORD Forord Ishøj Byråd har vedtaget en Folkeoplysningspolitik for at sikre fremdrift og dynamik i det frivillige folkeoplysende arbejde, der udføres
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017
Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereNotat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave
Kultur & Fritidscenter Notat 22. november 2011 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201100655 Idrætspolitik dec 11 høringsudgave - klj Idrætspolitik
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereLovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.
Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,
Læs mereFolkeoplysningsudvalget
SOLRØD KOMMUNE Folkeoplysningsudvalget 1.1.2014-31.12.2017 Folkeoplysningsudvalgets kompetencer og opgaver Vedtaqet af yrådet 12. december 2011 Folkeoplysningsudvalgets kompetencer og opgaver: Udvalgsmedlemmernes
Læs mereIshøj Kommune Idrætspolitik
Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereKultur- og Fritidsudvalget Opgaver på fritidsområdet 2014 Gennemgået for Kultur- og Fritidsudvalget den 5. marts 2014
Kultur- og Fritidsudvalget Opgaver på fritidsområdet 2014 Gennemgået for Kultur- og Fritidsudvalget den 5. marts 2014 Lovgrundlag Regler fastsat i Lov om støtte til folkeoplysning Folkeoplysningsloven.
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereNy folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011
Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFolkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.
Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereLovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet,
Læs mere1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereAftenskolernesSamrådiSønderborgKommune
AftenskolernesSamrådiSønderborgKommune AFTENSKOLEPOLITIKISØNDERBORGKOMMUNE Aftenskolepolitik i Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Målsætning side 2 Værdigrundlag side 2 Aftenskolernes
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereFrederikssund Kommune Kultur og fritid 26. juli 2011. Kommentarer vedr. ændringer
Frederikssund Kommune Kultur og fritid 26. juli 2011 Folkeoplysningsloven Lov nr. 574 af 7. juni 2011 Tekst markeret med blåt er ny tekst Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning,
Læs mereIntro Kultur og Fritid
Budgetmæssige nøgletal Kultur og Fritid 2014 Haller, boldbaner og andre anlæg 24.160.000 Skanderborg Bibliotek 21.054.000 Skanderborg Museum 5.006.000 Skanderborg Kulturskole 6.449.000 Folkeoplysning (i
Læs mereOffentlig støtte til idrætsaktiviteter
Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at
Læs mereRegler for tilskud til voksenundervisning 6,2 33,4 B U/I/H F Tilskud til nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper
Turismeud Kompetencefordeling for folkeoplysningsuds område: B : Beslutningskompetence U : Lovbestemt udtaleret H : Høring I : Indstiller P : Påse/kontrollere F : Forberedelse De økonomiske rammer: Sikre
Læs mereFRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet
FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet 1. FORORD Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereUdkast af 30.03.11 til Forslag
Udkast af 30.03.11 til Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (Demokratisk
Læs mereForslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik
Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereRegler. for. tilskud til aftenskoler i. Halsnæs Kommune
Regler for tilskud til aftenskoler i Halsnæs Kommune Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1. Formål 2 2. Undervisningens omfang 2 3. Begrænsninger 2 4. Foreningskrav 3 5. Ansøgning og tilskudstilsagn 4
Læs mereFolkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereFolkeoplysningsudvalget
Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 15. december 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Sonja Fladstrand, Anette Eriksen, Karin Gudbergsen,
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereBilag til. Vedtægt for. Folkeoplysningsudvalget. I Assens Kommune
Bilag til Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget I Assens Kommune 1. De økonomiske rammer 2.1 Sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed 6.1
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereIdræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv
Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces
Læs mereOdense Kommunes. folkeoplysningspolitik
Odense Kommunes folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Forord 04-05 Vision og formål 06-07 Det frivillige foreningsarbejde 08-09 Voksenundervisning 10-11 Folkeoplysningsklubberne 12-13 Lokaleanvisning
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereKultur- og fritidspolitik
Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereForslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven
2010/1 LSV 207 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Uddannelsesstyrelsen, j.nr. 053.38J.261 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
Læs mereTILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til din aftenskole
TILSKUDSGUIDE Sådan får du tilskud til din aftenskole 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 HVAD KAN MAN FÅ TILSKUD TIL?... 5 BETINGELSER FOR AT FÅ TILSKUD... 5 ANSØGNINGSFRISTER... 5 TILSKUDSBEREGNING... 6 10 % DEBATPULJE...
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereIdrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016
FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereRetningslinjer for Tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Køge Kommune
Retningslinjer for Tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Køge Kommune Retningslinjerne er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i Folkeoplysningsloven og bekendtgørelser hertil samt de politiske
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereFolkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken
Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs mereVelkommen som forening i Gentofte Kommune
Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale
Læs mereBiblioteker og folkeoplysning
Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab
Læs mereRetningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune
Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mere