KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

Transkript

1 KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

2 Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette Viking Omslag og grafisk tilrettelægning: Peter Fallesen Serielogo: sigrungrafisk.dk Sat med ITC Legacy 1. ebogsudgave 2012 ISBN: Citater: Historien om Paulus syn s samt uddraget fra Kærlighedens Højsang s. 45 er citeret fra Den Nye Aftale, Det Danske Bibelselskab, Billedfortegnelse: Scanpix/The Bridgeman Art Library Limited: s. 16 (Macip, Vicente Juan c ); Scanpix/Ditte Valente: s. 75. Haase arkiv: s. 9, 61, 63. Wikimedia: s. 68, 70. Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copydan. Haase & Søns Forlag KRISTENDOMMENS HISTORIE fortalt gennem de store trosmøder I serien foreligger også: Ansgar på mission blandt vikinger Flere titler er under udarbejdelse, se Opgaveforslag til udkomne titler kan hentes på

3 INDHOLD Sådan bruger du denne bog 4 Tidslinje 5 Hvorfor skal vi vide noget om Paulus? 6 Jesus, jøderne og de første kristne 8 Jøden Saul 24 Apostlen Paulus 36 De store missionsrejser 48 Det mægtige Romerrige 62 Paulus betydning for eftertiden 72 Tro møder tro før og nu 76 Register 80

4 Sådan bruger du denne bog Tidslinje Overfor finder du de vigtigste årstal i historien om Paulus og kristendommens vej til Europa. Ord-forklaringer Rundt om i bogen er svære og fremmede ord i teksten forklaret. missionær: én, der er udsendt og arbejder for at udbrede en religion. Messias Messias er en skikkelse, der omtales i Det Gamle Testamente. Han skulle komme og genoprette det storrige, man havde på kong Davids tid, det vil sige omkring år 1000 f.v.t. Fakta-bokse I bokse som disse kan du læse lidt mere om emner, der er nævnt i historien om Paulus. Her kan også stå tekst-uddrag fra andre bøger. Tegninger Der var ingen fotografiapparater for 2000 år siden. Heldigvis har vi fået hjælp af Frank Madsen, som har genskabt be givenheder fra Paulus liv i sine tegninger. 4

5 Tidslinje (med cirka-årstal) 5-10 Paulus fødes i Tarsus. 34 Paulus omvendes på vej til Damaskus Paulus missionsrejser Paulus i Efesos, en tid i fangenskab. 60 Paulus ankommer til Rom Paulus henrettes. 380 Kristendommen bliver statsreligion i Romerriget. 313 Kristendommen tillades i Romerriget. 900 Kristendommen indføres i Danmark. 5

6 Hvorfor skal vi vide noget om Paulus? Danmark har været et kristent land i over tusind år, og de fleste danskere er i dag medlemmer af folkekirken eller et andet kristent trossamfund. Kristendommen er i dag verdens største religion, og kristne udgør mere end en tredjedel af jordens befolkning. Vi kan næsten ikke forestille os, at det har været anderledes. Men det har det. Denne bog handler om, hvordan kristendommen blev til. Hvordan det lykkedes en ny religion med kun få tilhængere at blive verdens største, selv om der fandtes mange andre religioner, den skulle konkurrere med. Og hvordan den spredte sig fra Palæstina til resten af verden. At det kunne lade sig gøre, skyldtes i høj grad Paulus, der levede for 2000 år siden. Paulus var en kristen, der så det som sin opgave at udbrede kristendommen. Han var overbevist om, at han havde fundet sandheden, og ønskede at hjælpe andre mennesker 6

7 til også at tro på Jesus. Derfor talte han meget med mennesker, der ikke var kristne. Når Paulus gjorde det, var det en fordel for ham, at han kendte til alle de andre religioner, som fandtes på den tid og var åben over for dem. I dag ville vi kalde ham flerkulturel. Paulus var omsorgsfuld og interesseret i, hvordan det gik dem, han havde kontakt med. Frem for alt mente han, at det var vigtigt, at mennesker også når de talte om tro og religion tog hensyn til hinanden. Som kortet viser, er kristendommen verdens mest udbredte religion. Herefter følger islam. 7

8 Jesus, jøderne og de første kristne Kristendommens historie starter med Jesus. Paulus kendte ikke Jesus personligt. Alligevel var han sikker på, at han havde levet. Det viser de breve, Paulus skrev, og som er blevet læst gennem 2000 år. Paulus vidste meget om Jesus, fx kendte han til hans slægt, hans mor og brødre, og han vidste, at han, ligesom Paulus selv, hørte til det jødiske folk. Men det er ikke personen Jesus, Paulus er mest optaget af. Det er Jesu korsfæstelse, hans død, begravelse og opstandelse. Igen og igen vender han tilbage hertil. For at forstå historien om Paulus er det derfor vigtigt først at tænke tilbage på, hvad der skete lige efter Jesu død. Jesus viser sig for disciplene Både før og efter Jesu fødsel var det normalt, at en lærd mand, fx en filosof, samlede en gruppe elever eller disciple omkring sig, så 8

9 HAR JESUS LEVET? Mange har forsøgt at bevise, at Jesus aldrig har levet. De har blandt andet sagt, at historien om Jesus og hans liv er et sagn, en god historie. Andre har sagt, at historien om Jesus er blevet til, fordi der var brug for en person som ham. Én der kunne give folk tro på, at livet ikke slutter med døden, men fortsætter evigt. Men der er ingen tvivl om, at Jesus har levet. Om han så var Guds søn og opstod fra de døde, er en helt anden sag. En tros-sag. Jesus-skulptur i Københavns Domkirke. Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente: første og anden del af den kristne Bibel. de kunne lære af ham og bringe hans viden videre. På Jesu tid havde mange af de lovkyndige (som blev kaldt rabbinere) disciple. I Det Nye Testamente kan vi se, at også Jesus samlede disciple omkring sig. Da Jesus var blevet korsfæstet, var hans disciple usikre og rådvilde. Hvad skulle de nu stille op, når deres leder og forbillede var borte? Havde han virkelig været Guds søn, når han havde ladet sig korsfæste? Men da disciplene oplevede, at Jesus viste sig for dem, efter at han var død, var de sikre på, at han var opstået fra de døde. Deres tro på, at Jesus virkelig var genopstået, var så stærk, at de ikke kunne glemme ham. De kunne heller ikke forlade hinanden. 9

10 Ifølge evangelierne viste Jesus sig for sine disciple, efter at han var død. Disciplene holdt nadver-måltider (se side 16) sammen, og de var sikre på, at Jesus var hos dem, når de spiste, som han havde været det aftenen før sin død. De talte om, hvad de havde oplevet sammen med Jesus. Om alt, hvad han havde sagt og gjort. De troede på, at Jesus var Messias. Tidligere havde de ikke forstået, hvem han var, 10

11 men nu blev de klar over det. Den viden kunne de ikke holde for sig selv. Den måtte de fortælle videre. De første menigheder Snart sluttede andre jøder sig til disciplene. Det var mennesker, der også troede, at Jesus var Guds søn. I begyndelsen var de ikke mange. Kun en lille forsamling eller menighed. Den kaldes for urmenigheden, fordi den var den første kristne menighed. Det kan man læse om i Det Nye Testamente: i Apostlenes Gerninger, i de fire evangelier og i Paulus breve. Der står ikke noget om, at urmenigheden selv mente, at de havde grundlagt en ny religion. Slet ikke. De var bare sikre på, at det var dem, der var de rigtige jøder og havde fundet ud af, at Jesus var den ventede Messias, som profeterne havde forudsagt ville komme. De første kristne menigheder i Jerusalem Messias Messias er en skikkelse, der omtales i Det Gamle Testamente. Han skulle komme og genoprette det storrige, man havde på kong Davids tid, det vil sige omkring år 1000 f.v.t. 11

12 bestod altså af jøder, der havde skiftet tro. Det var mænd og kvinder, der var døbt og var blevet kristne, men blev ved med at komme i Templet og deltage i gudstjenesten, sådan som jøderne havde gjort i hundreder af år. De blev også ved med at holde de love og regler, der gjaldt for jøder, for eksempel spisereglerne, som du kan læse lidt mere om på side 22, og reglerne for omskærelse, hvor man fjerner en Templet i Jerusalem var centrum for jødernes guds-dyrkelse. Det lå på en klippe over byen og var meget flot: opført i hvid marmor med søjlegange rundt om det hellige område. 12

13 smule af forhuden på drengenes penis. Derfor kaldes de jøde-kristne. Livet blev dog ikke lavet om fra den ene dag til den anden. De nye kristne troede ligesom jøderne på, at de var Guds udvalgte folk, for som man kan læse i 1. Mosebog, havde Gud jo oprettet en pagt, det vil sige en aftale, med det jødiske folk gennem Abraham. Gud havde givet Kanaaens land til Abraham og hans 13

14 efterfølgere, som til gengæld havde lovet Gud, at alle mænd fremover skulle omskæres. Den pagt var de nye kristne også en del af, mente de. Men de var sikre på, at pagten ikke gjaldt andre folkeslag. Dem betragtede man nemlig som hedninge. I de første mange år blev de nye kristne sikkert opfattet som en sekt inden for jødedommen. De første gudstjenester I begyndelsen mødtes de kristne i private hjem, hvor de holdt nadver hedning: i dag bruger man ordet om en person, der ikke er kristen, jøde eller muslim; en, der ikke er troende. I Det Nye Testamente bruges ordet om enhver, der ikke er israelit. sekt: en gruppe mennesker inden for en religion, der skiller sig ud, fordi de har en anden mening om visse religiøse emner. 14

15 sammen. De bad og sang salmer. Og så hørte de om Jesus og troen på, at han var Guds søn. Lidt ligesom i kirken i dag, når der er gudstjeneste. Især beretningen om, at Jesus vandt over døden, har været populær. Den tanke at livet fortsætter efter døden var ikke fremmed. Man kendte den allerede fra nogle af datidens græskromerske religioner. I de første menigheder blev man optaget ved at blive døbt, ligesom Jesus var blevet det. Så dåb var dengang det samme, som dåb er i dag: en adgangs-billet til den kristne kirke. I begyndelsen var det mest voksne, der blev døbt. I begyndelsen holdt de kristne gudstjenester hjemme hos hinanden. 15

16 Var de kristne kannibaler? Folk der ikke var døbt, kunne ikke deltage i de kristnes nadver. De kunne derfor ikke med egne øjne se, hvad der egentlig skete. Onde rygter sagde, at de kristne drak blod og spiste menneskekød, når de fejrede nadver, og flere mente, at så måtte de jo være kannibaler! Måske skyldtes rygterne, at nogle havde misforstået de ord, menigheden hørte ved nadveren, når der blev uddelt vin:»dette er Jesu Kristi blod«, og når de modtog brødet:»dette er Jesu Kristi legeme«. Maleri fra 1500-tallet af nadveren, som Jesus indstiftede. NADVER Nadveren har sin baggrund i Jesu sidste måltid med disciplene. I den danske folkekirke er nadveren et fællesmåltid, hvor præsten ved altergangen uddeler brød og vin til menigheden. 16

17 Hvis man ikke var døbt, kunne man ikke få adgang til de kristnes nadver. 17