Retsudvalget REU alm. del Bilag 347 Offentligt
|
|
- Klaus Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retsudvalget REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag B 109 om piercing med følgende oplæg: Som opfølgning på møde onsdag den 15. april 2009 vedrørende Retsudvalgets beretning over forslag til folketingsbeslutning om forbud mod piercing af børn og unge (B109) skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hermed anmode om at iværksætte en undersøgelse af smitterisici og omfanget af skader som følge af manglende hygiejne og dårlig fagkundskab i forbindelse med piercing, og herunder inddrage erfaringer vedrørende emnet fra internationale undersøgelse og pierceres egen brancheorganisation, Dansk Piercing Laug. j.nr /1/SP Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post cff@sst.dk I Danmark er der ikke en autoriseret uddannelse til piercer, og myndighederne kontrollerer ikke piercere eller deres klinikker. Det er op til den, der vil pierces, at vurdere om hygiejnen er god og pierceren er professionel. skal indledningsvis oplyse, at der ikke foreligger gode data om infektioner efter piercing i Danmark eller om skader som følge af manglende hygiejne og dårlig fagkundskab, som Retsudvalget efterspørger. Hverken hyppigheden af piercing, omstændigheder i forbindelse med piercing, eller komplikationer efter piercing rapporteres rutinemæssigt, og det er derfor vanskeligt at vurdere den reelle risiko under danske forhold. I den internationale videnskabelige litteratur er der beskrivelser af forskellige former for infektioner og andre former for komplikationer som følge af piercing. Disse er dog ofte i form af meddelelser om enkeltstående tilfælde af særlig bemærkelsesværdige komplikationer (kasuistikker). Og der er ikke faste definitioner på, hvad der er en mere eller mindre alvorlig komplikation. Endvidere kan udenlandske undersøgelser ikke ukritisk overføres til danske forhold, da der kan være store variationer i hygiejniske forholdsregler hos piercerne og i udbredelsen af smitsomme sygdomme som HIV og hepatitis i befolkningen. Der foreligger en større undersøgelse af piercing i England publiceret i 2008, der kan give en indikation af omfanget af piercinger og komplikationer hertil også i Danmark. Den viser, at piercing er meget udbredt specielt blandt yngre kvinder. Det skønnes, at 10% af den engelske befolkningen over 16 år og mod halvdelen af kvinder mellem 16 og 24 år har eller har haft en piercing andre steder på kroppen end i øreflippen. Endvidere vurderes, at komplikati-
2 oner efter piercing som blødning, hævelse, ømhed og infektioner på piercingstedet er almindelige; men alvorlige komplikationer er sjældne. I det følgende redegøres for smitterisici i forbindelse med piercing og i mindre omfang på andre skader. Statens Serum Institut (SSI) har bidraget med viden fra overvågningen af smitsomme sygdomme og instituttets rådgivning samt en international litteratursøgning. Endvidere er inddraget viden om andre skader ved piercing i mund og læber samt viden om allergiske reaktioner. Embedslægerne er forespurgt om kendskab til konkrete sager de seneste år. Side 2 Smitterisici i forbindelse med piercing. Betændelsestilstande af forskellig art optræder hyppigt efter piercing. Mange lokale infektioner heler op mere eller mindre spontant, mens alvorlige komplikationer efter for eksempel piercing i øret ses hos mindre end 1% af de piercede. Risikoen for infektion afhænger af: 1) hvor erfaren og dygtig den person, der udfører piercingen, er, så der laves mindst mulig skade på vævet ved piercingen. Skadet væv giver grobund for mikroorganismer. 2) hvorvidt hygiejniske retningslinier er iværksat og overholdes. Smitte ved piercing kan i høj grad forebygges gennem hygiejniske forholdsregler. Smitte med mikroorganismer kan ske ved: - at pierceren overbringer mikroorganismer fra sig selv eller tidligere kunder via sine hænder, instrumenter eller inventar, som ikke er tilstrækkelig rengjort, desinficeret eller steriliseret. Det drejer sig bl.a. om stafylokokker, streptokokker og blodbårne infektioner som hepatitis og HIV. - at pierceren bringer kundens egne mikroorganismer, som sidder på huden, ind i kundens krop, når der stikkes hul på huden. 3) den piercedes adfærd og hygiejne i efterforløbet har også betydning. Her er instruktion om rensning af piercingen vigtig. 4) lokalisation af piercingen og valg af materialer. Fx er tungen specielt sårbar overfor komplikationer i forbindelse med piercing. International viden om piercing og infektioner Lokale infektioner omkring piercingen. I internationale studier er infektioner rapporteret efter 10-20% af piercinger. Disse infektioner forårsages typisk af stafylokokker, streptokokker og pseudomonasbakterier, men kan også skyldes mange andre mikroorganismer. Lokale infektioner kan resultere i dannelse af bylder. Behandling består i at fjerne det materiale, der er indsat ved piercingen, at give antibiotisk behandling samt ved at drænere en evt. byld. Risiko for komplikationer herunder infektion er afhængig af lokalisering af piercingen. Her kan nævnes bruskbetændelse i øre- eller næsebrusk og brystbetændelse efter piercing i brystvorten. Piercing i mundhulen eller i læber (oral piercing) efterfølges hyppigt med infektioner, der ofte er forårsaget af mundhulebakterier. Allergi mod nikkel, som er den hyppigste kontaktallergiform, kan øge risiko for lokal infektion, da en irriteret hud er mere modtagelig for infektion. 2
3 Systemiske infektioner. Mikroorganismer kan ved piercingen sprede sig til blodet og andre organer i kroppen og give generel sygdom. Blodbårne infektioner som hepatitis B og C efter piercing er hyppigt rapporteret i litteraturen; men den konkrete risiko herfor er der ikke enighed om. De blodbårne virusinfektioner overføres typisk fra en kunde til en anden gennem instrumenter, der ikke er korrekt rengjort. Risiko for blodbåren smitte varierer derfor fra land til land i forhold til hygiejniske forhold, og hvor udbredt infektion med hepatitis- og hiv-virus er i befolkningen. I Danmark er forekomsten af hiv, hepatitis B og hepatitis C virus relativt lav. Side 3 Bakterier indført ved piercingen kan give betændelse mange steder i kroppen. Disse infektioner vurderes at være sjældne, men kan være meget alvorlige. Endocardit er formentlig den hyppigste systemiske bakterielle infektion associeret til piercing. Det er en betændelse i den hinde, som beklæder indersiden af hjertet og hjerteklapperne, og det er en alvorlig sygdom, fordi bakterierne kan ødelægge hjertets væv, hvis den ikke behandles med antibiotika i tide. Endocardit er rapporteret efter piercing i næse, tunge, navle, øre og brystvorte. Risiko for endocardit er forøget ved underliggende hjertesygdom. Andre rapporterede infektioner omfatter lungebetændelse, blodforgiftning (sepsis), toksisk shock syndrom, bakteriel ledbetændelse, nyreinfektion, infektion af brystimplantat, stivkrampe og tuberkulose. I den føromtalte engelske undersøgelse fandt man, at en tredjedel af alle komplikationer som hævelse, infektion eller blødning var associeret med navlepiercinger, der er den mest almindelige type piercing i England. Men det var tungepiercinger, der hyppigst havde komplikationer, idet ca. halvdelen af de tungepiercede fik komplikationer typisk i form af hævelse af tungen og en fjerdedel søgte hjælp herfor på apotek eller hos læge. Piercing i brystvorter og kønsorganer var ikke så hyppige, men chancen for komplikation var relativt høj også for disse piercinger og for ørepiercinger. Alvorlige komplikationer var dog meget sjældne. Af andre skader kan nævnes ardannelse. Hos nogle kan der dannes tykke, ømme ar, hvor piercingen har været. Det ses særligt hos personer, der også ved andre skader af huden har kraftig ardannelse. Viden om piercinger og infektioner i Danmark Lokale infektioner. Der foregår ikke systematisk overvågning af sårinfektioner som følge af piercing i Danmark, ligesom Dansk Piercing Laug har oplyst, at der ikke i branchen laves registrering af komplikationer efter piercing. Bortset fra en enkelt kasuistik i Ugeskrift for Læger, 2002, om en øreinfektion, er det derfor sparsomt, hvad der er af danske data om lokale infektioner. Systemiske infektioner. De blodbårne virusinfektioner HIV og hepatitis B og C er anmeldelsespligtige. I de sidste 10 år er der til SSI anmeldt i alt 14 tilfælde af hepatitis B og 57 tilfælde af hepatitis C med piercing eller tatovering anført som smittemåde - man kan ikke umiddelbart skelne mellem disse to risikofaktorer i overvågningen. I 2008 blev der således til SSI anmeldt tre tilfælde af kronisk hepatitis C, og ingen tilfælde af hepatitis B, hvor det mis- 3
4 tænkes, at piercing eller tatovering var årsag og i 2009 kun to tilfælde af kronisk hepatitis C. Disse infektioner kan være erhvervet mange år tidligere. Det er således en beskeden andel af det samlede tilfælde af hepatitis B og C, som kan tilskrives piercing/tatovering. Det er vigtigt at bemærke, at det årlige antal anmeldte tilfælde har været ret konstant, og der ikke er nogen stigende tendens i de anmeldte tilfælde. Der kan dog have været mange udiagnosticerede tilfælde. Omvendt kan nogle af de anmeldte, kroniske tilfælde være erhvervet på anden baggrund end den opgivne. Da kronisk hepatitis B eller C oftest konstateres mange år efter smitten er sket, kan det være nærliggende at tilskrive smitten en tatovering eller piercing, mens et længst overstået stof-eksperiment eller seksuel eksponering overses. Det skal bemærkes, at der ikke i Danmark er konstateret tilfælde af HIV overført via tatovering eller piercing. Side 4 Der foregår ikke en national registrering af systemiske infektioner, der kan skyldes piercing, såsom endocarditis, lungebetændelse, blodforgiftning, bakteriel ledbetændelse mv.; men det vurderes at de er sjældne. Der er ikke oplysninger om danske kasuistikker om systemiske infektioner i SSI litteraturgennemgang. Landets embedslægeinstitutioner melder om, at de kun har været inddraget i enkelte sager omkring infektion og dårlig hygiejne hos piercere. Vejledninger om hygiejne i forbindelse med piercing SSI og har udfærdiget i alt tre vejledninger om hygiejne i forbindelse med piercinger med henblik på at forbygge piercing-relaterede infektioner. Disse blev udarbejdet i samarbejde med Dansk Piercing Laug og er beskrevet på deres hjemmeside, og på Dansk Piercing Laug har oplyst, at langt fra alle piercere opretholder disse regler om hygiejne, og det er grunden til, at der er så få medlemmer af foreningen. Foreningen har således kun fire medlemmer på tre forskellige adresser, så derfor kan disse regler næppe betragtes som en standard for branchen. Orale piercinger - andre skader fra piercinger i mundhulen. Oral piercing efterfølges hyppigt med infektioner, som nævnt ovenfor. Infektionerne er ofte forårsaget af mundhulebakterier og kan være lokale eller systemiske. Der findes ikke større repræsentative studier, der beskriver forekomsten af skader som følge af orale piercinger. Nedenstående beskrivelse af skader og komplikationer rapporteret i forbindelse med orale piercinger er således baseret på kasuistikker og rapporter fra selekterede grupper fundet ved en international litteratursøgning Piercinger i det orale område forekommer oftest i tungen, over- og underlæben, kinden samt mindre hyppigt i læbebånd og drøbel. Tungens placering i de øvre luftveje, og tungemusklens rige forsyning af blodkar og nerver gør 4
5 tungen specielt sårbar overfor komplikationer i forbindelse med piercing, hvor pierceren oftest har manglende anatomisk kundskab. Af akutte komplikationer i relation til piercing af tungen er rapporteret, smerter, hævelse af tungen med tilfælde af blokering af luftvejene, langvarige ukontrollable blødninger med tilfælde af kollaps og forstyrret sårheling, samt lokaliseret infektion i relation til piercingen. Indenfor få uger efter indsættelsen af en tungepiercing er der rapporteret om føleforstyrrelser samt om tale-, synke- og spisevanskeligheder antageligt som følge af traumatiske skader på nervevæv. Videre er der rapporteret om allergiske reaktioner, arvævsdannelse samt vækst af væv hen over piercingen. Piercinger i tungen kan medføre slid og skader på tandemaljen, større tandfrakturer samt traumatisk betingede skader på tandnerven. Endvidere er der rapporteret tilbagetrækning af tandkødet og klinisk fæstetab - hovedsagligt bag fortænderne i underkæben. Skaderne opstår som følge af direkte bid i den piercede genstand eller ved at piercingen rammer tænderne gentagne gange under f.eks. tale og tygning. Side 5 Det er endelig rapporteret, at piercinger i over- og underlæben samt kinden kan medføre tilbagetrækning af tandkødet, klinisk fæstetab samt slid og frakturering af de tænder, der er placeret i relation til den intraorale piercingkugle. Piercing og nikkelallergi Allergi mod nikkel, som er den hyppigste kontaktallergiform, kan som nævnt øge risiko for lokal infektion og piercingsmykker af uægte metaller kan give allergiske reaktioner. For piercingsmykkers vedkommende er der kun solide data vedr. forekomsten af kontaktallergi/ kontakteksem udløst af nikkel. Danmark indførte i 1991 en lovgivning (regulering) vedr. frigivelse af nikkel fra bl.a. spænder og smykker. En lovgivning der efterfølgende er blevet til en EU-lovgivning, og som i 2000 (og igen i 2005) blev ændret særskilt til også at omfatte bl.a. piercingsmykker herunder frigivelsen af nikkel fra stikkere. Undersøgelser, der efterfølgende har set på nikkelallergi hos danske piger/ kvinder i forhold til ørepiercing før og efter nikkelreguleringen trådte i kraft, viser samstemmende et signifikant fald i forekomsten af nikkelallergi. Dog viser undersøgelserne også en højere forekomst af nikkelallergi hos piger/ kvinder, der er blevet ørepiercet efter nikkelreguleringen trådt i kraft, end hos kvinder, der aldrig er blevet ørepiercet. Vi kender ikke den egentlige grund her til, men det kan fx skyldes eksponering fra smykker købt uden for Danmark/ EU, eller eksponering fra forbrugerprodukter der ikke - eller endnu ikke - var omfattet af reguleringen (fx mobiltelefoner), eller det kan skyldes manglende overholdelse eller utilstrækkelighed af lovgivningen. Konklusion Piercinger giver stor risiko for betændelsestilstande af forskellig art, hvis hygiejniske forholdsregler ikke overholdes. Det er vanskeligt at vurdere den reelle risiko under danske forhold, da der ikke foreligger gode oplysninger 5
6 om hyppigheden af piercing, omstændigheder i forbindelse med piercing eller komplikationer. Kun de blodbårne infektioner HIV og hepatitis B og C overvåges. Om end overvågningen ikke er komplet, kan man konstatere, at antallet af hepatitis B og C tilfældeanmeldt med piercing/tatovering som mulig smittekilde ikke har vist nogen stigning de senere år, og der er ikke anmeldt tilfælde af HIV-infektion efter piercing. Ud fra de begrænsede data, der er tilgængelige, er der ikke noget der tyder på et stigende problem med infektioner og piercing i Danmark. Men det er meget væsentligt, at piercerne følger den vejledning, der er givet fra SSI, og at de er særligt påpasselige ved tungepiercing. Piercing i tungen er et særligt problem, idet den ofte efterfølges af infektioner, og tungen er specielt sårbar for komplikationer efter piercing pga. dens placering og rige forsyning af blodkar og nerver. Side 6 6
forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereResumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS
1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs merePjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark
Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereBilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet
Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 1. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 1 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 1 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereSex uden sygdom. Til dig som sælger sex
Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereSkal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereÅbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm)
Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er en fistel? En byld i området omkring
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. april 2014 Kontor: Politikontoret
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereTilsynsrapport 2012. Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver
Tilsynsrapport 2012 Rønnebo 4. september 2012 J.nr. 5-2211-737/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Adresse:
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereTandinformation til 12-18 årige
Odense Tandpleje Tandinformation til 12-18 årige Denne folder indeholder information fra Odense Tandpleje til unge på 12-18 år. Vi håber med denne folder at give alle unge og deres forældre viden om tænder
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereSmå sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.
Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereTilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup
Tilsynsrapport 2011 Bofællesskabet Vinkeldamsvej 28. november 2011 J.nr. 4-27-153/6/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereSvampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken
Til nybagte mødre Svampeinfektion Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken 2 Svampeinfektion ved amning Forekomst
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereHvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.
Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan
Læs merePriorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)
Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereResistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereSådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs merePatientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner
2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereBugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud
Læs mereTilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70
Tilsynsrapport 2010 Klostertoften Ældrecenter J.nr. 2-17-4/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Tlf 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg
Læs mereHYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009
HYGIEJNE INSTRUKS v/anna Høgberg Onsdag d. 17/6 2009 Dagens Program Instruks og videre formidling Forureningsformer Mikroorganismer Hygiejne Sygdom Egenkontrolprogram Viden Den ansvarlige for et midlertidigt/lejlighedsvis
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereMetacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden
EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mere