NOTAT EFFEKTEN AF HF. Metode
|
|
- Mette Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf har relativt større succes end de andre gymnasiale uddannelser, når vi ser på gennemførelse for personer fra uddannelsesfremmede hjem og personer, der har afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg med i bagagen. Analysen peger dog også på, at hf-studenterne er relativt dårligere stillet i forhold til stx-studenter, når det kommer til at gennemføre en videregående s evne til at løfte elevgrupper med svage forudsætninger skal derfor ses i lyset af et lavere fagligt udgangsniveau 1 blandt hf-studenterne. Blandt de gymnasiale uddannelser i Danmark har hf en særlig rolle, da uddannelsen tilbyder et anderledes studiemiljø og andre undervisningsformer, der tiltrækker og motiverer kursister, som formentlig ellers ikke ville have gennemført en gymnasial -kursisterne er også typisk ældre og bruger ofte hf målrettet til at søge ind på en erhvervsakademi- eller professionsbachelor Efter et kort overblik over hf-kursisternes baggrund sammenlignet med eleverne ved de andre gymnasiale uddannelser fokuserer analysen på hf s evne til at føre to kursistgrupper, der forventes at have svære forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelsen, til studenterhuen. Analysen ser på kursister fra uddannelsesfremmede hjem og på kursister med mislykkede uddannelsesforsøg i bagagen. Da hf er adgangsgivende til videregående uddannelse på lige fod med de andre gymnasiale ud- dannelser, er det dog relevant at stille spørgsmålstegn ved, om hf s gode resultater på gennemførelse sker på bekostning af det faglige niveau. Rationalet bag den sidste analysedel er, at hvis en hf-student og en stx-student 2 har opnået samme gennemsnitskarakter, så er de sidestillet i optag på videregående uddannelse gennem den koordinerede tilmelding. Det må derfor forventes, at de har samme forudsætning for at gennemføre en videregående Hvis der er signifikant forskel på gennemførelsessandsynlighederne, så kan det være udtryk for, at det er lettere at opnå en høj karakter på en af uddannelserne. Analysen viser, at udgangsniveauet på hf er lavere end udgangsniveauet på stx målt på studenternes evne til at gennemføre en videregående Metode Notatet indeholder tre analysedele. Afsnittet kursisternes baggrund er baseret på deskriptiv statistik. Analysen i afsnittet Sandsynlighed for at gennemføre hf er gennemført som en probit-regression med gennemførelsessandsynlighed for den gymnasiale uddannelse som den forklarede variabel. De primære forklarende variable er (1) en dummyvariabel for, om kursisten kommer fra et uddannelsesfremmed hjem 3 og (2) en dummy for, om kursisten tidligere har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser. Herudover kontrolleres for alder, køn og grundskolekarakter. I afsnittet -studenterne har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse vurderes 1 Da de gymnasiale uddannelser har til formål at være studieforberedende, er det faglige udgangsniveau her defineret som sandsynligheden for at gennemføre en videregående 2 I analysen sammenlignes hf med stx, da det er de to gymnasiale uddannelser, der minder mest om hinanden, når det gælder fagindhold. 3 Hvor kursistens forældre ikke har fuldført en videregående uddannelse inden det år, hvor kursisten afsluttede 9. klasse.
2 hf-studenternes faglige niveau i forhold til stx-studenterne ud fra en probit-regression, der estimerer sandsynligheden for, at studenterne gennemfører en videregående Analysen kontrollerer for grundskolekarakter, gymnasiekarakter, køn, alder og sidemandseffekter i gymnasiet 4. For at vise resultaterne af regressionsanalyserne beregnes marginale effekter og predicted probabilities. Predicted probabilites er en metode, der estimerer sandsynligheden for et bestemt udfald for en gennemsnitlig referenceperson elle referencegruppe. I analysen af gennemførelsessandsynligheden for gymnasiet er den anvendte referenceperson en 15,9-årig mand fra et ikke-uddannelsesfremmed hjem uden tidligere afbrudte uddannelsesforsøg, der opnåede et karaktergennemsnit på 7,5 5 i grundskolen. I analysen af gennemførelsessandsynligheden for videregående uddannelse er den anvendte referenceperson en 19,7-årig student 6 med karaktergennemsnit på 7,5 fra grundskolen og 8,1 fra gymnasiet (de tre værdier er gennemsnit i sample). Ligeledes er den gennemsnitlige sidemandseffekt på 0,9 anvendt 7. Analyserne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Sample i de to første analysedele består af alle personer, der startede på en gymnasial uddannelse (hf, stx, hhx og htx) i Sample i den sidste analysedel består af alle studenter med stx eller hf som senest fuldførte gymnasiale uddannelse, der startede på en videregående uddannelse i 2008, og som enten har færdiggjort eller har afbrudt den pågældende videregående -kursisternes baggrund Som det fremgår af Tabel 1, så er hf-kursisterne ikke overraskende i gennemsnit omkring to år ældre end eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser. Der er også på hf en lille overvægt af kvindelige kursister. Tabel 1: Alders- og kønsfordeling i studenteroptaget 2010 Gennemsnitsalder (år) Andel kvinder 55.9% 60.5% 43.2% 22.4% Ligesom på hhx kommer omkring 60 pct. af kursisterne på hf fra hjem, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse (se Figur 1). Den tilsvarende andel for stx ligger omkring 40 pct. Tre gange så mange stx-elever som hf-kursister kommer i øvrigt fra hjem, hvor mindst en af forældrene har taget en lang videregående har samtidig den største andel kursister fra hjem med ufaglærte forældre (14 pct.). Figur 1: Forældres højeste gennemførte uddannelse for studenteroptaget % 20% 0% Ufaglært Faglært KVU eller MVU LVU. Samplestørrelse: hf (7.964 personer), stx ( personer), hhx (8.448 personer) og htx (4.822 personer). Forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for unges præstationer i grundskolen og for deres senere uddannelsesvalg. Dette mønster genfindes også i fordelingen af hf-kursisternes 4 Sidemandseffekten er andelen af afgangseleverne fra en klasse, der senere påbegynder videregående 5 Der er foretaget robusthedstjek hvor gennemsnitskarakteren for henholdsvis hf, stx, hhx og htx er anvendt. Det førte ikke til nævneværdige ændringer i resultaterne (se også Figur 2). 6 Da hf-studenter typisk er ældre end stx-studenter, kan referencealderen påvirke analysens resultat. Analysen er gentaget med 18 år som referencealder, uden at det havde betydelig indflydelse på resultaterne. 7 Det vil sige, at det i referencekategorien antages, at 90 % af afgangseleverne fra klassen senere påbegynder en videregående 8 Størrelsen på sample varierer, da cases med missing data er fjernet fra datasættet.
3 grundskolekarakterer. Som det fremgår af Figur 2, så ligger hf-kursisternes grundskolekarakterer væsentligt under eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser. Figur 2: Fordelingen af grundskolekarakterer i studenteroptaget Nedre kvatil Gennemsnit Øvre kvartil Sandsynlighed for at gennemføre hf I de følgende to delafsnit ser vi nærmere på sandsynligheden for, at kursister fra uddannelsesfremmede hjem og kursister med tidligere afbrudte uddannelsesforsøg gennemfører en af de fire gymnasiale uddannelser. Kursister fra uddannelsesfremmede hjem klarer sig bedre på hf Sandsynligheden for at gennemføre en gymnasial uddannelse sammenlignes i Figur 3 for personer fra uddannelsesfremmede hjem med personer fra ikke-uddannelsesfremmede hjem. Figur 3: Marginal forskel i gennemførelsessandsynlighed for mandlig kursist fra uddannelsesfremmed/ikke-uddannelsesfremmed hjem Når vi ser på andelen af kursister med tidligere afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg bag sig, så ligger hf væsentligt højere end de øvrige gymnasiale uddannelser, særligt stx (se Tabel 2). Tabel 2: Andel kursister/elever med tidligere afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg Afbrudte ungdomsuddannelser 9,3% 5,6% 6,5% 5,9% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% Grundskolekarakter Set i forhold til forældrenes uddannelsesbaggrund, kursisternes faglige indgangsniveau og andelen med afbrudte uddannelsesforsøg i bagagen må det forventes, at kursisterne på hf har relativt dårlige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial I næste afsnit ser vi nærmere på hf s evne til at føre dem gennem uddannelsen. Der ses en tydelig sammenhæng mellem grundskolekarakter og effekten af at komme fra et uddannelsesfremmed hjem. Jo højere karaktergennemsnit en kursist har fra grundskolen, jo mindre betyder forældrenes uddannelsesniveau for kursistens gennemførelsessandsynlighed. Når de forskellige gymnasiale uddannelser sammenlignes, så skiller hf sig ud. Uanset grundskolekarakter, så er det mere sandsynligt, at en kursist fra et uddannelsesfremmed hjem kan gennemføre hf end en af de tre øvrige gymnasiale uddannelser. Htx er til sammenligning den uddannelse, hvor elever fra uddannelsesfremmede hjem har det sværest. er altså bedre end de øvrige gymnasiale uddannelser til at føre kursister fra uddannelsesfremmede hjem igennem uddannelsen; men det er det faglige fundament fra grundskolen, der - alt
4 andet lige - har den største effekt i forhold til at udligne forskellen. Kursister med tidligere uddannelsesforsøg På alle de gymnasiale uddannelser er det mindre sandsynligt for kursister og elever med tidligere afbrudte uddannelsesforsøg at gennemføre uddannelsen. Figur 4: Gennemførelsessandsynlighed for mandlig kursist/elev fra et ikke-uddannelsesfremmed hjem med/uden tidligere uddannelsesforsøg Første uddannelsesforsøg Tidligere afbrudt uddannelsesforsøg Ifølge DEAs analyse er forskellen i gennemførelsessandsynlighed mellem kursister med tidligere uddannelsesforsøg og kursister uden tidligere uddannelsesforsøg dog mindst for hf med 4,2 procentpoint. Til sammenligning er forskellen 6,1 procentpoint for stx, 6,35 procentpoint for hhx og 6,97 procentpoint for htx. 9 Analysen viser også, at når gennemførelsessandsynligheden for kursister med tidligere uddannelsesforsøg sammenlignes på tværs af de gymnasiale uddannelser, så er det igen hf-kursisterne, der klarer sig bedst 87 pct. sammenlignet med 78, 76 og 72 pct. på stx, hhx og htx. Ved første øjekast kan det undre, at gennemførelsessandsynligheden er højere for hf end for stx, når det er velkendt, at stx har det laveste frafald blandt de gymnasiale uddannelser 10. Dette skyldes, at regressionsanalysen bl.a. fjerner effekten af hf-kursisternes lavere karaktergennemsnit fra folkeskolen, der ellers er forbundet med højere frafald. -studenterne har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse Gennemførelsessandsynlighed fordelt på niveau af videregående uddannelse Som det fremgår af Tabel 3 og Tabel 4 herunder, så er sandsynligheden for, at en hf-student gennemfører en videregående uddannelse mindre end den tilsvarende sandsynlighed for en stx-student. Det er fx 6,5 procentpoint mindre sandsynligt, at en mandlig hf-student gennemfører en kort eller mellemlang videregående For lange videregående uddannelser er forskellen 7,2 procentpoint. Tabel 3: Sandsynlighed for at en mandlig student fra hf eller stx gennemfører videregående uddannelse 68,1% 68,5% 60,8% 74,6% 75,0% 67,9% Tabel 4: Sandsynlighed for at en kvindelig student fra hf eller stx gennemfører videregående uddannelse Mand 74,7% 75,1% 68,0% Kvinde 80,4% 80,8% 74,6% Det er vigtigt at huske, at analysen tager udgangspunkt i studenter, der målt på grundskolekarakter og gymnasiekarakter har samme faglige niveau. De må derfor forventes at have samme forudsætninger for at gennemføre en videregående Alligevel ses det, at det er mindre sandsynligt, at en hf-student gennemfører en videregående Det samme billede går igen på tværs af de forskellige typer af videregående uddannelser. Det fremgår dog, at for både mandlige og kvindelige studenter er forskellen mellem hf og stx størst for 9 De angivne forskelle er for en typisk mandlig kursist (se afsnittet Metode). Et tilsvarende mønster med marginalt mindre forskelle (ca. 0,25 procentpoint mindre) findes for en typisk kvindelige kursist (ikke vist). 10 For 2010-optaget var frafaldet: hf (20,4%), stx (15,6%), htx (21,9%) og htx (23,2%) (Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik).
5 de lange videregående uddannelser. -studenterne har derfor særligt dårlige forudsætninger for at gennemføre en lang videregående Figur 5 og Figur 6 herunder illustrerer forholdet grafisk for en mandlig henholdsvis en kvindelig student. Figur 5: Gennemførelsessandsynlighed for videregående uddannelse for mandlig student fordelt på uddannelsesniveau Figur 6: Gennemførelsessandsynlighed for videregående uddannelse for kvindelig student fordelt på uddannelsesniveau Det er interessant at se, at forskellen mellem hf og stx er 0,6 til 0,8 procentpoint mindre for kvindelige end for mandlige studenter. Det er en indikation af, at mandlige hf-studenter er særligt dårligt stillede i forhold til at gennemføre en videregående Gennemførelsessandsynlighed fordelt på gymnasiekarakterer Som det fremgår af Figur 7 og Figur 8, så stiger gennemførelsessandsynligheden i kraft med studenternes karaktergennemsnit. For alle karaktereniveauer er gennemførelsessandsynligheden højere for stx-studenter end for hf-studenter. Forskellen mellem de to uddannelser bliver dog mindre, jo højere afgangskarakteren er fra 7 til 5,2 procentpoint fra karakteren 2 til karakteren 12 for en mandlig student og fra 7,4 til 4,3 procentpoint for en kvindelig student. Figur 7: Gennemførselssandsynlighed for videregående uddannelse for en mandlig student fordelt på gymnasiekarakter 40% 30% Figur 8: Gennemførselssandsynlighed for videregående uddannelse for en kvindelig student fordelt på gymnasiekarakter 40% 30% Perspektiv Denne analyse har fremhævet nogle af hf s styrker i forhold til kursistgrupper, der må forventes at have svære forudsætninger for at gennemføre en gymnasial Set alene på gennemførelsessandsynlighed er hf en succes, der har en berettiget plads i det danske ungdomsuddannelsessystem. yder et selvstændigt bidrag til
6 at løfte uddannelsesniveauet for grupper, der ellers ikke havde fået en ungdoms Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at analysen udelukkende ser på gennemførelsessandsynlighed. Det er ikke muligt at konkludere, om hf er en succes på grund af uddannelsens studiemiljø og undervisningsformer, eller om succesen blot kan tilskrives et lavere fagligt niveau. Afsnittet -studenterne har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse ser derfor nærmere på hf-studenternes evne til at gennemføre en videregående Analysen viser, at målt på sandsynligheden for at gennemføre en videregående uddannelse, så er udgangsniveaet lavere på hf end på stx. Givet uddannelsens kortere længde og smallere sammensætning af fag, så er dette resultat måske ikke i sig selv overraskende. For yderligere information kontakt: Konsulent Kristian Klausen Mob: kk@dea.nu Analysens resultater giver anledning til at diskutere, om den rette afvejning mellem hf s rolle som løftestang for kursister med dårligere forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse og uddannelsens faglige niveau er fundet. Analysen stiller også spørgsmålstegn ved hf s rolle i forhold til at klæde kursisterne på til at gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med fx stx-studenterne. Dette skal ses i lyset af, at hf og stx har begge har til formål at være studieforberedende og adgangsgivende til videregående
Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereKVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED
NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereHvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereKøns betydning for karakterer på hf
NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereIndsigt om gymnasiale uddannelser
DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde
Læs mereNYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs meregymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereStuderende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag
Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereAnalyse 13. marts 2013
13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereNovember 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE
November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereMiddelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Undersøgelsen på Middelfart Gymnasium og HF, STX Der
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereAnalyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014
Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereAalborg Katedralskole HF
Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S ASPEKT R/D A/S Side af Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereAalborg Katedralskole STX
Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i
Læs merePigerne er bedst til matematik i gymnasiet
ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereSocioøkonomiske referencer - pr. institution
Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2013
Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereI arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.
Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKarakteristik af 10.-klasse-elever
Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereBenchmarkingrapport. Vejle Handelsgymnasium HHX 2. årgang. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Udarbejdet af ASPEKT R&D
Benchmarkingrapport Vejle Handelsgymnasium HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Vejle Handelsgymnasium, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mere