Opsamling på cases i projekt 7486
|
|
- Birgitte Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, med stokastisk simulering kan støtte beslutninger med indbyggede substantielle risikoelementer. Præsentationen omfatter de dele af projektet, der lægger op til anvendelse af stokastisk simulering, herunder: Investeringsbeslutninger Forpagtningsafgifter Der er til beregning af forpagtningsafgifter udarbejdet en standard beregningsmodel, der håndterer spredningen i eventuelle inputvariable og korrelationen mellem disse. Denne model vil blive beskrevet. Hver enkelt af casene vil blive gennemgået med følgende dagsorden: 1. Beskrivelse af case 2. Løsningsmodel 3. Resultat Cases 1. Køb af 80 ha jord 2. Køb af ejendom 3. Forpagtning af 80 ha jord, med vanding 4. Forpagtning af 75 ha jord Indholdsfortegnelse Køb af planteavlsbedrift og landbrugslod (case 1)... 2 Beskrivelse af case... 2 Løsningsmodel... 3 Resultat indtjening ved dyrkning af jorden... 3 Resultat af investeringsberegningen... 4 Køb af ejendom (case 2)... 5 Beskrivelse af case... 5 Løsningsmodel... 6 Resultat indtjening ved dyrkning af jorden... 6 Resultat af investeringsberegningen... 7 Forpagtning af 80 ha sandjord med vandingsbehov (Case 3)... 8 Beskrivelse af case... 8 Løsningsmodel... 9 Resultat indtjening ved dyrkning af jorden
2 Resultat af investeringsberegningen Forpagtning af 75 ha jord (case 4) Beskrivelse af case Løsningsmodel Resultat Erfaringer med anvendelsen i rådgivningen Dialogen Landmandens udbytte Rådgivers oplevelse Landmandens beslutningsstøtte Værdi for landmanden Model til beregning af forpagtningsafgift eller indtjening ved dyrkning af afgrøder Grundkoncept Tillægsfaciliteter Opbygning Basisoplysninger og afgrødevalg (eksempel) Beregning (eksempel) Andre oplysninger (eksempel) korrelationer (eksempel) Køb af planteavlsbedrift og landbrugslod (case 1) Beskrivelse af case En nabogård og et ubebygget landbrugslod er udbudt til salg. Samlet areal er 80 ha, heraf 74 ha til dyrkning. Hertil kommer bygninger inkl. stuehus. Den nuværende ejer er interesseret i at blive boende i stuehuset til leje. Der hører maskiner til bedriften til en vurderet værdi på kr. og ejendommen vurderes til 1 mio. kr. Jorden til dyrkning vurderes til kr. pr. ha. Udlejning af stuehuset vurderes at kunne indbringe kr. pr. år og jagten på arealerne vurderes at kunne indbringe kr. pr. år. Det planlægges at dyrke følgende afgrøder: Vinterhvede 70 pct. Vinterraps 21 pct. Rødsvingel 9 pct. Køberen ønsker at få en beregning af økonomien ved køb af bedriften og landbrugsloddet, suppleret med følsomhedsberegninger. 2
3 Løsningsmodel Der beregnes et afkast pr. ha for de 74 ha med den forventede afgrødefordeling. Beregningen foretages i den udarbejdede standardmodel for beregning af forpagtningsafgift, og dette resultat indgår i en investeringsberegning over en 20-årig horisont. Udbytterne og priserne på afgrøderne vurderes til følgende, med angivelse af minimum, maksimum og hyppigste værdi: Udbytter og priser Mest hyppige Minimum Maksimum Vinterhvede, hkg. pr. ha Vinterraps, hkg. pr. ha Rødsvingel, hkg. pr. ha Hvede, kr. pr. hkg Raps, kr. pr. hkg Rødsvingel, kr. pr. hkg Beregningsmodellens niveauer for stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger på den pågældende driftsgren og jordtype anvendtes, med undtagelse af maskin- og arbejdsomkostningerne ved dyrkning af rødsvingel. Her anvendtes køberens egen vurdering. Det forudsættes i beregningen, at der er ledig arbejdskapacitet og maskinkapacitet, hvilket reducerer maskin- og arbejdsomkostninger med ca kr. pr. ha, og den forudsætning må tages med et vist forbehold, hvorfor der er regnet på flere scenarier. Resultat indtjening ved dyrkning af jorden Simuleringens resultater for indtjening inkl. EUstøtte (kr. pr. ha) Ledig Ingen ledig maskinkap. maskinkap. Minimum Maksimum
4 Gennemsnit Standardafvigelse Med 90 pct. sikkerhed vil indtjeningen ved ledig maskinkapacitet ligge mellem og kr. pr. ha, og ved fulde maskinomkostninger vil indtjeningen med 90 pct. sikkerhed ligge mellem og kr. pr. ha. Resultat af investeringsberegningen Beregningen af indtjeningen tages videre i investeringsberegningen. Det antages at der optages 2/3 fastforrentet realkreditlån og 1/3 variabel forrentet realkreditlån. Der er regnet ud fra afdragsfrihed de første 10 år på det fastforrentede lån og på det variabelt forrentede lån antages det at afdragsfriheden forlænges til 20 år. Løbetiden på lånene er 30 år. Investeringsberegningen er foretaget over 20 år. Det forudsættes at rente inkl. bidrag er 3,16 % på det fastforrentede lån. Gennemsnitsrenten på det variabelt forrentede lån inkl. bidrag forventes at blive 3,00 %, hvor renten skønnes at være stigende igennem lånets løbetid, dvs. 2,0 % p.a. år 1-5, 3,0 % p.a. år 6-10 og 3,5 % år Evt. træk på kassekredit forventes at koste variabel rente + 4 pct.point. Der regnes i faste priser og antages samme produktivitet og omkostningsniveau i alle år. Der er anvendt en kalkulationsrente til at tilbagediskontere over tid på 5 % p.a. for driftens cash flow og ved salg af bygninger, mens der vedr. jordens værdi og restgæld er anvendt 3 % p.a., da jorden forventes at være et relativt sikkert og værdifast investeringsgode. Det antages at stuehus og driftsbygninger afskrives lineært til 0 kr. over 20 år. Den ønskede ejerfortjeneste på driften af jorden på omkring 700 kr. pr. ha er som nævnt senere ikke med i det beregnede afkast pr. ha. Den fortjeneste skal være indeholdt i nutidsværdien af investeringen. Ved en ønsket fortjeneste på 700 kr. pr. ha pr. år vil det over 20 år løbe op i ca. 1 mio. kr. Nutidsværdi ved ledig maskin- og arbejdskapacitet: Med 90 pct. sikkerhed vil værdien ligge mellem 2,1 og 3,1 mio. kr. 4
5 Nutidsværdi ved fulde maskin- og arbejdsomkostninger: Med 90 pct. sikkerhed vil værdien ligge mellem 0,9 og 2,0 mio. kr. Simuleringens resultater for nutidsværdien af køb af ejendom + jordlod Ledig maskin- og kr. Fulde maskin- og arbejdskap. arbejdsomk. Minimum 1.307,4-105,0 Maksimum 3.677, ,7 Gennemsnit 2.569, ,8 Standardafvigelse 304,0 354,6 Der er regnet på flere scenarier i de detaljerede beregninger. Køb af ejendom (case 2) Beskrivelse af case Landmanden er mælkeproducent og minkavler og ønsker at købe en naboejendom. Der er afgivet et tilbud til sælger på samlet 9,3 mio. kr., men sælger har ikke accepteret. Ejendommen er på 71 ha, hvoraf 53 ha kan dyrkes. 6 ha er skov og forventes solgt sammen med bygningerne for 1,8 mio. kr., og resten af jorden er engarealer. Der er vandingsmaskine og vogne til en værdi af omkring kr. Der er to gylletanke på ejendomme og de forventes at kunne udlejes, og det forventes at der kan spares kr. pr. år på bortkørsel af gylle, og kr. til køb af halm. En maskinstation har tilbudt at passe jorden for mellem og kr. pr. ha. Afgrødefordelingen på de 53 ha forventes at være følgende: 5
6 Maltbyg 50 pct. Brødrug 50 pct. Landmanden ønsker at få beregnet en pris der ikke vil belaste den nuværende økonomi, da banken har stillet dette som betingelse for køb. Løsningsmodel Der beregnes et afkast pr. ha for de 53 ha med den forventede afgrødefordeling. Beregningen foretages i den udarbejdede standardmodel for beregning af forpagtningsafgift, og dette resultat indgår i en investeringsberegning over en 20-årig horisont. Udbytterne og priserne på afgrøderne vurderes til følgende, med angivelse af minimum, maksimum og hyppigste værdi: Udbytter og priser Mest hyppige Minimum Maksimum Maltbyg, hkg. pr. ha Brødrug, hkg. pr. ha Maltbyg, kr. pr. hkg Brødrug, kr. pr. hkg Omkostningsniveauerne for stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger er vurderet af landmanden. Det forudsættes i beregningen, at der ikke er ledig arbejdskapacitet og maskinkapacitet. Resultat indtjening ved dyrkning af jorden Simuleringens resultater for indtjening inkl. EUstøtte Kr. pr. ha Minimum Maksimum
7 Gennemsnit Standardafvigelse 463 Med 90 pct. sikkerhed vil indtjeningen ligge mellem og kr. pr. ha. Resultat af investeringsberegningen Beregningen af indtjeningen tages videre i investeringsberegningen. Det forudsættes at jorden købes for kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for kr. Den samlede investeringssum udgør derfor kr. Der er regnet med en investeringshorisont på 20 år. De kr. svarer til ca kr. pr. ha dyrkbar jord (53 ha). Der optages 60 % F3 realkreditlån og kr. eget indskudt kapital. Resten finansieres med banklån. Der er regnet ud fra afdragsfrihed på realkreditlånet, hvor det antages, at de 10 års afdragsfrihed forlænges med yderligere 10 år. Løbetiden på realkreditlånet er 30 år, mens det er 20 år på banklånet. Det forudsættes at rente inkl. bidrag starter med at være 1,8 % p.a. på F3 lånet, med en stigende rente ved realfinansieringen. Renten på banklånet og træk på kassekredit forventes at koste en rente på 6 % p.a. I beregningerne er antaget fast rente på banklån og kassekredit. Det antages at maskiner afskrives lineært over 10 år, hvor geninvestering finansieres ved træk på kassekredit. Nutidsværdi ved anvendelse af tilbud fra maskinstation: Med 90 pct. sikkerhed vil nutidsværdien ligge mellem 0,2 og 1,2 mio. kr. Nutidsværdi ved anvendelse af egne maskiner og arbejde: 7
8 Med 90 pct. sikkerhed vil nutidsværdien ligge mellem -1,7 og -0,4 mio. kr. Simuleringens resultater for nutidsværdien af køb af ejendom kr. Egne maskiner og arbej- Maskinstation de Minimum -666, ,4 Maksimum 1.568,7 245,2 Gennemsnit 746,8-992,9 Standardafvigelse 312,3 393,7 Forpagtning af 80 ha sandjord med vandingsbehov (Case 3) Beskrivelse af case Landmanden ønsker at forpagte 80 ha, hvoraf han ønsker at etablere vanding på 70 ha. Investeringen i vandingsanlægget skal gøres i samarbejde med bortforpagteren, der skal investere i den faste del af vandingsanlægget. Prisen på den faste del af anlægget sættes til kr. og den mobile del af vandingsanlægget sættes til kr. og betales af forpagteren. Afgrødefordelingen på de 80 ha forventes at være følgende: Økologisk sletgræs 53 pct. Økologisk havre 20 pct. Økologisk rug 27 pct. Landmanden ønsker at få et bud på det ekstra udbytte ved vanding, og holde det op imod investeringen i den mobile del af vandingsanlægget. Samtidig ønskes et bud på hvad bortforpagteren kan forøge sin forpagtningsafgift med når han investerer i den faste del af vandingsanlægget. Beregningerne må gerne suppleres med følsomhedsberegninger. 8
9 Løsningsmodel Der beregnes et afkast pr. ha for de 80 ha under de to scenarier, med og uden vanding. Disse to scenarier indgår i en investeringsberegning for vandingsanlægget, og nettonutidsværdien for de to scenarier holdes op imod hinanden. Landmanden er den primære kilde til afgrødeudbytter og omkostninger under begge scenarier. Udbytterne og priserne vurderes for de to scenarier til følgende, med angivelse af minimum, maksimum og hyppigste værdi: Udbytte Minimum Mest hyppige Maksimum M. vanding U. vanding M- vanding U. vanding M. vanding U. vanding Majs og sletgræs, FEN pr. ha Havre, hkg. pr. ha Rug, hkg. pr. ha Priser Majs og sletgræs, øre pr. FEN Mest hyppige Minimum Maksimum Havre, kr. pr. hkg Rug, kr. pr. hkg Der blev også fastlagt varierende niveauer for stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger. Resultat indtjening ved dyrkning af jorden Simuleringen gav følgende resultat, som bearbejdes videre i en investeringsberegning: Simuleringens resultater for rest til forpagtning inkl. EU-støtte Med vanding Uden vanding Minimum, kr. pr. ha Maksimum, kr. pr. ha
10 Gennemsnit, kr. pr. ha Standardafvigelse, kr. pr. ha Resultat af investeringsberegningen Beregningen af indtjeningen tages videre i investeringsberegningen. Det antages af der gives i forpagtning, og at den faste del af vandingsanlægget har en levetid på 30 år, mens der hvert tiende år skal geninvesteres i et nyt mobilt vandingsanlæg. Anlæggene finansieres med lån med en rente på 4½ pct. Dertil kommer omkostninger til vedligeholdelse og el. Over en 30 årig periode kan nettonutidsværdierne i de to scenarier simuleres til følgende: og spredningen i forskellen mellem NNV med og uden vanding kan simuleres til følgende over en 30 årig periode: 10
11 Simuleringens resultater for værdi af vandingsanlæg set over 30 år kr. Minimum -140,9 Maksimum 3.170,6 Gennemsnit 1.328,1 Standardafvigelse 477,7 Med 90 pct. sikkerhed vil nutidsværdien af vandingsanlægget ligge mellem 0,6 og 2,1 mio. kr. Forpagtning af 75 ha jord (case 4) Beskrivelse af case Landmanden driver en bedrift med planteproduktion på JB4 uden vanding. Bedriften er på 117 ha, og han overvejer at forpagte yderligere 75 ha til produktion af vinterhvede, vinterraps, vårbyg, alm. rajgræs, rug og vårbyg i et rullende sædskifte. Kornafgrøderne skal bruges som foder til produktionen af slagtesvin og avlsøer og sælges direkte til naboen, der samtidig er bortforpagter. Der skal spredes gylle på det forpagtede areal, der ligger i en afstand af 4 km fra bedriften med svineproduktion og gylleanlæg. Halmen fra afgrøderne sælges, som det ligger på marken efter mejetærskning til 20 øre pr. kg. Der praktiseres pløjefri dyrkning. Det er ikke tanken, at der skal anvendes maskinstation til dyrkningsopgaverne af de ekstra 75 ha ud over til udbringningen af gylle. Landmanden vurderer, at der er overskydende maskinkapacitet og arbejdskapacitet til at drive de ekstra arealer, men at omkostningen til at drive dem ikke bliver billigere end de øvrige arealer. Landmanden ønsker rådgivning om en forpagtningsafgiftens størrelse, suppleret med en beregning der udtrykker følsomheden i beregningen. 11
12 Løsningsmodel Modellen til beregning af forpagtningsafgift anvendes, og den anvendes for det påtænkte sædskifte. Landmanden sidder med ved bordet og det er hans vurderinger, der lægges ind i modellen. Afgrødepriserne og afgrødeudbytterne indeholder for hver enkelt afgrøde de lavest og højest forventede værdier for udbytter og priser samt de forventede mest sandsynlige værdier. Stykomkostningerne og maskinomkostningerne inkl. arbejdsløn er vurderet ud fra tidligere års erfaringer og registreringer, og for ikke tidligere dyrkede afgrøder læner vurderingerne sig op ad afgrødekalkulerne i Farmtal.dk. Udbytter og priser Mest hyppige Minimum Maksimum Vinterhvede, hkg. pr. ha Vinterraps, hkg. pr. ha Vårbyg, hkg. pr. ha Alm. rajgræs, hkg. pr. ha Rug, hkg. pr. ha Vinterbyg, hkg. pr. ha Hvede, kr. pr. hkg Raps, kr. pr. hkg Vårbyg, kr. pr. hkg Alm. rajgræs, kr. pr. hkg Rug, kr. pr. hkg Byg, kr. pr. hkg For hver enkelt afgrøde er der også for omkostningerne tilføjet en mulig spredning i omkostningsniveauet, afhængig af hvad det enkelte dyrkningsår kan bringe af sygdomme og skadedyr mm. med deraf afsmittende effekt på både stykomkostninger og maskinomkostninger. Modellens beregning af omkostningerne til transport fra landmandens ejendom og ud til det forpagtede areal ud fra de arbejdsopgaver anvendes. Resultat 12
13 Simuleringens resultater for rest til forpagtning inkl. EU-støtte Kr. pr. ha Minimum Maksimum Gennemsnit Standardafvigelse 534 Med 90 pct. sikkerhed vil rest til forpagtning komme til at ligge mellem og kr. pr. ha. Erfaringer med anvendelsen i rådgivningen Dialogen Under diskussionerne af alle fire cases har der været en meget positiv og imødekommende dialog. På trods af at det må formodes at landmændene ikke er de mest øvede regnearksbrugere deltog de aktivt i dialogen. Det skyldes at modellerne er bygget pædagogisk op, samtidig med at det grundlæggende koncept er relativt enkelt at forstå, hvis det præsenteres på en pædagogisk måde. Samtidig var møderne med landmændene lagt an på at det var dem, der var i fokus og deres viden der skulle danne grundlag for beregningen. Landmandens udbytte Både under møderne med landmændene og senere er der givet positiv respons på både processen med anvendelsen og den illustrative måde resultatet af beregningen blev præsenteret på. Det har generelt været indtrykket har løftet landmændene forståelse for risiko, herunder de enkelte risikoelementers betydning for den samlede beregning. Samtidig har det som nævnt givet et illustrativt billede af følsomheden i beregningerne, og et godt billede af flere alternativers risikoprofil set i forhold til hinanden. Rådgivers oplevelse Rådgiveren fungerer i princippet som en sparringspartner og guide i anvendelsen af beregningerne. Landmanden er hovedkilden til de lokale driftsmæssige fakta, som kan udfordres af rådgiveren via dennes fagspecifikke viden på de forskellige områder. Det har været en behagelig oplevelse som rådgiver, at kunne præsentere beregninger bygget på en model og et redskab, der i høj grad tilfører brugbar ny og illustrativ viden til landmændene. Landmandens beslutningsstøtte Modellen der beregner indtjeningen ved dyrkning af afgrøder på et givet jordstykke, og krydret med en illustration af følsomheden i beregningen, kan anvendes både af forpagter og bortforpagter til at give et billede af forpagtningsafgiften. I forhold til traditionelle statiske beregninger giver modellen værdifulde tillægsoplysninger i form af et sandsynligt udfaldsrum under de givne definerede inputvariable. Det giver landmanden mulighed for at kvantificere risikoen ved at indgå en kontrakt på et givet afgiftsniveau. Det giver ham mulighed for at tilbyde eller forlange et afgiftsniveau, der ligger indenfor det risikointerval han har lyst eller mulighed for at acceptere. 13
14 Er der mere end et enkelt alternativ for anvendelse af det forpagtede areal i spil, giver det landmanden mulighed for, både med hensyn til indtjening og risiko, at sætte to eller flere alternativer op mod hinanden, og tage beslutning ud fra dette. Er han presset på indtjening og likviditet og tvunget til at tage de sikreste beslutninger, også af hensyn til banken, kan han vælge det alternativ, der i beregningen kommer ud med den smalleste risikoprofil, men måske også laveste indtjening. Har han modsat plads til at tage en risiko kan han vælge det alternativ, hvor muligheden indtjening er størst, men som måske også har den største er et tillægsmodul til MS Excel og kan anvendes i alle beregninger, hvor der indgår variable som svinger indenfor et mere eller mindre kendt udfaldsrum. Det åbner op for også kan anvendes på en række andre modeller som SEGES tilbyder til landmændene, men også ad hoc beregninger kan gøre brug hvis det er købt og installeret p den pågældende computer. Værdi for landmanden Ud over de nævnte fordele i beslutningssituationen som følge heraf også, dels optimere prisforlangende eller pristilbud i en forpagtningsaftale, dels vurdere om en påtænkt investering i en produktionsudvidelse kan bære, og om risikoprofilerne er acceptable. En ikke ubetydelig værdi for landmanden opstår indirekte gennem processen sammen med rådgiveren, hvor fortrinsvis landmanden med rådgiveren som sparringspartner definerer realistiske værdier og spredninger for de afgørende inputvariable. Det vil ofte være en øjenåbner landmanden indenfor hvilke udfaldsrum en given beregning kan falde, men også en beroligende viden at være i besiddelse af inden beslutningen tages. Landmanden tager beslutningen med åbne øje i højere grad end tidligere, hvor beslutningen måske mere var baseret på tankeslotte bygget på tro og håb. Værdien for landmanden er derfor både at optimere sine beslutninger med hensyn til indtjening, og at afværge beslutninger der ikke giver afkast eller negativt afkast. Model til beregning af forpagtningsafgift eller indtjening ved dyrkning af afgrøder Grundkoncept Modellen beregner indtjeningen på basis af forventede variable for: 1. Afgrødeudbytter 2. Afgrødepriser 3. Halmindtægt 4. Stykomkostninger 5. Maskin- og arbejdsomkostninger 6. Andre omkostninger 7. EU-støtte 8. Transportomkostninger Til de første syv variable kan der knyttes spredninger, der defineres ud fra forventede minimums, maksimums og hyppigste værdier. Som gennemgående fordeling anvendes fordelingen Pert, der indeholder en minimums, en maksimums og en hyppigste værdi. Til de første to variable er der defineret indbyrdes korrelationsværdier for henholdsvis afgrødeudbytter og afgrødepriser, således at der i beregningen tages hensyn til eventuelle samvariationer, modsatte variationer eller ingen af delene. Andre omkostninger er omkostninger, der ikke normalt er en del af enten stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger, men særlige aperiodiske omkostninger eller omkostninger der er egns- jordbunds- 14
15 eller bedriftsspecifikke. I budgetkalkulerne på FarmtalOnline er beløbet et fast beløb i alle kalkuler. Andre omkostninger kan eksempelvis være: 1. Stensamling 2. Klipning af hegn 3. Vedligeholdelse af dræn 4. Jordbundsprøver 5. Kalkning 6. Administration 7. Etc. Der kan også lægges en spredning for denne type omkostninger, da de også kan variere fra år til år. Transportomkostningerne til og fra bedriften og ud til markerne beregnes ud fra: 1. Transportafstand (km) 2. Transporthastighed (km. pr. time) 3. Transportomkostning (kr. pr. time) Der er et skema for hver enkelt afgrøde, der giver mulighed for at beregne behovet for transport til og fra marken. Ønsker man at lægge en fortjeneste ind i beregningen til dækning af den ekspertise og arbejdsindsats man som eksempelvis forpagter lægger i driften, er der mulighed for at lægge en mark up ind. Tillægsfaciliteter Det er principielt hensigten af landmanden selv eller i samarbejde med en planteavls- eller økonomikonsulent skal bestemme de variable der indgår i beregningen. Modellen kan dog i tvivlstilfælde hjælpe til med at bestemme værdierne, da der i modellen er indbygget en lang række variable for: 1. Afgrødeudbytte 2. Afgrødepriser 3. Halmindtægt 4. Stykomkostninger 5. Maskin- og arbejdsomkostninger Disse præ-definerede værdier tager udgangspunkt i driftsgrensanalyserne for 2013, budgetkalkulerne i Farmtal Online, og Ø90 databasens historiske værdier. Afgrødeudbytterne skelner mellem hvilken region, bedriften ligger i, og hvilken JB-type der er fremherskende på bedriften. Halmindtægten beregnes ud fra den valgte afgrøde og den valgte JB-type. Stykomkostningerne skelner mellem driftsgrenstype og herunder JBtype. Maskinomkostninger skelner så vidt muligt mellem JB-type og afgrødegruppe, der ligeledes tager udgangspunkt i driftsgrensanalyserne for For hver JB-type kombineret med en afgrødegruppe er der ud fra observationerne fra de enkelte bedrifter beregnet en regression, der forklarer sammenhængen mellem det dyrkede areal og maskin- og arbejdsomkostningen. Denne regression anvendes til at beregne de marginale maskin- og arbejdsomkostninger ved udvidelse af det dyrkede areal. I beregningen er der også mulighed for at bestemme bedriften nærmere i en række felter, hvor man vælger: Eksisterende areal ha Udvidelse af areal ha 15
16 Ledig arbejdstid ja Ledig maskinkapacitet - ja Ledig arbejdstid ja Ledig maskinkapacitet - nej Ledig arbejdstid nej Ledig maskinkapacitet - nej Ledig arbejdstid nej Ledig maskinkapacitet - ja Driftsgren (seks driftsgrene) Region (fire regioner) JB type (tre JB-typer) Afgrøder (seks afgrødefelter med mulighed for at vælge mellem 13 afgrøder) Anvendelse af maskinstation ja/nej Ledig arbejdstid ja/nej Hvis ledig arbejdstid timeløn Ledig maskinkapacitet ja/nej Kornsælger ja/nej Gøder med gylle ja/nej Vælger man ja i feltet Anvendelse af maskinstation vælger modellen den marginale maskin- og arbejdsomkostning, der beregnes ud fra den valgte JB-type og den valgte afgrødegruppe. Den samme omkostning vælges hvis man vælger nej i feltet, og samtidig svarer nej i felterne Ledig arbejdstid og Ledig maskinkapacitet. Vælges der andet end nej i felterne om arbejdstid og maskinkapacitet korrigeres de marginale maskin- og arbejdsomkostninger efter følgende matrix: Reduktion af marginale maskin- og arbejdsomkostninger - % Anvendelse af maskinstation ja nej De procentuelle reduktioner er under forudsætning af, at de timer man bruger ekstra ved valg af ledig arbejdstid afregnes til 0 kr. Den kapacitet man bruger ekstra ved valg af ledig kapacitet påvirker ligeledes ikke afskrivninger og renter ved indkøbte maskiner og redskaber. Det er grove forudsætninger som i den form ikke holder vand i virkeligheden, og derfor må denne del af beregningen tages med forbehold og diskuteres nøje. For arbejdslønnens vedkommende er der givet mulighed for at beregne sig en løn pr. time, hvis der er ledig arbejdstid. Den beregnes med udgangspunkt i at timelønnen i andelen af lønnen på 37 pct. er 250 kr. Angives der en ønsket timeløn på 100 kr. vil arbejdslønnen blive beregnet til 2/5 af 37 pct. af den beregnede marginale maskin- og arbejdsomkostning. Der er mulighed for at vælge en værdi af halmen, enten den presses og anvendes i bedriften, om den presses og sælges, eller om den forbliver og beriger jorden med en gødningsværdi. Mængden af halm svarer til mængden i budgetkalkulerne i FarmtalOnline, og denne mængde multipliceres med værdien angivet i feltet med halmpris. 16
17 Der kan skelnes mellem om bedriften er kornkøber eller kornsælger. Kornkøbere er underforstået forbrugere af eget dyrket korn, og kan beregne sig en marginalt højere pris på korn end kornsælgere. I feltet med margin mellem pris ved kornkøb og kornsalg kan man angive denne margin. Stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger leveres af driftsgrensanalyserne fra 2013, og der skelnes ikke i disse analyser mellem bedrifter, der gøder med gylle eller med handelsgødning eller en kombination. Som en grov beregning af effekten af om man gøder med gylle eller ej, er der givet mulighed for at angive en værdi, der svarer til den besparelse bedriften har på stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger, hvis der gødes med gylle. Justeringen finder sted på maskin- og arbejdsomkostninger. De præ-definerede værdier, der er gjort rede for kommer ikke i spil såfremt den enkelte landmand, som det må foretrækkes, selv vurderer de værdier der skal indgå i beregningen. Det er ikke alle kombinationer der indeholder en præ-defineret værdi. Opbygning BASISOPLYSNINGER OG AFGRØDEVALG (EKSEMPEL) Beregning af indtjening fra planteavl Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske, når de grå og gule felter er udfyldt. Bag de gule felter er der et "rullegardin" med faste valgmuligheder, og i de grå felter er indtastningen valgfri. Hvis man ønsker at indtaste egne værdier for udbytte, pris og omkostninger SKAL alle tre værdier på den pågældende linie udfyldes. Bedriftsoplysninger Eksisterende areal (ha) 117 Anvender du maskinstation? Nej Udvidelse (ha) 75 Har du ledig arbejdstid? Nej Hvis ja, hvad vil du sælge den til (kr/t)? 100 Driftsgren Salgsafgrøder overvejende planteproduktion Har du ledig maskinkapacitet? Nej Region Midtjylland Er du kornsælger? Nej Jordbund Lerjord Gøder du med gylle? Ja Afgrødevalg OK Afgrøde 1 Vinterhvede 20,0% Pct. Afgrøde 1 Afgrøde 2 Vinterraps 20,0% Pct. Afgrøde 2 Afgrøde 3 Vårbyg 10,0% Pct. Afgrøde 3 Afgrøde 4 Alm. rajgræs 10,0% Pct. Afgrøde 4 Afgrøde 5 Rug 20,0% Pct. Afgrøde 5 Afgrøde 6 Vinterbyg 20,0% Pct. Afgrøde 6 17
18 BEREGNING (EKSEMPEL) Beregning Egne værdier Fordeling Min. Hyp. v. Maks. Udbytte afgrøde 1 MidtjyllandLerjordVinterhvede 84 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 2 MidtjyllandLerjordVinterraps 40 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 3 MidtjyllandLerjordVårbyg 61 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 4 MidtjyllandLerjordAlm. rajgræs 13 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 5 MidtjyllandLerjordRug 70 Hkg. pr. ha Udbytte afgrøde 6 MidtjyllandLerjordVinterbyg 80 Hkg. pr. ha Pris afgrøde 1 Hvede 117 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 2 Raps 262 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 3 Byg 119 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 4 Alm. rajgræs 850 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 5 Rug 102 Kr. pr. hkg Pris afgrøde 6 Byg 119 Kr. pr. hkg Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte afgrøde Bruttoudbytte i alt (vægtet gennemsnit) Kr. pr. ha (vægtet) Halmindtægt Salgsafgrøder overvejende Stykomkostninger Vinterhvede planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Vinterraps Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Vårbyg Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Alm. rajgræs Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Rug Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger Vinterbyg Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha Stykomkostninger (vægtet gennemsnit) Kr. pr. ha (vægtet) Dækningsbidrag Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 1 LerjordVinterhvede Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 2 LerjordVinterraps Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 3 LerjordVårbyg Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 4 LerjordAlm. rajgræs Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 5 LerjordRug Kr. pr. ha Marginale maskinomk. inkl. arb.omk. afgrøde 6 LerjordVinterbyg Kr. pr. ha Maskinomk. (vægtet gennemsnit) Kr. pr. ha (vægtet) Marginale maskinomkostninger inkl. arbejdsomk. (korrigeret for arbejdstid og kapacitet) Salgsafgrøder overvejende planteproduktionlerjord Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 1 Afgrøde 1Vinterhvede 204 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 2 Afgrøde 2Vinterraps 191 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 3 Afgrøde 3Vårbyg 240 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 4 Afgrøde 4Alm. rajgræs 187 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 5 Afgrøde 5Rug 200 Kr. pr. ha - Transportomkostn. afgr. 6 Afgrøde 6Vinterbyg 173 Kr. pr. ha - Transportomkostn. (vægtet gennemsnit) 196 Kr. pr. ha (vægtet) Rest til forpagtning ekskl. andre omk. og EU-støtte Kr. pr. ha Andre omkostninger* 242 Kr. pr. ha Rest til forpagtning ekskl. EU-støtte Kr. pr. ha EU-støtte Kr. pr. ha Fortjeneste til forpagteren 933 Kr. pr. ha Rest til forpagtning inkl. EU-støtte Kr. pr. ha 18
19 ANDRE OPLYSNINGER (EKSEMPEL) Andre oplysninger Beregning af transportomkostninger pr. ha: Transportafstand Transporthastighed gennemsnit Transportomkostning pr. time Halmpris Margin mellem pris ved kornkøb og kornsalg Netto besparelse ved brug af gylle (gødningsværdi minus maskinomk.) 4 Km 30 Km i timen 250 Kr. pr. time 0,5 Kr. pr. kg. 10,0 Kr. pr. hkg Kr. pr. ha KORRELATIONER (EKSEMPEL) Der skal udfyldes en tabel med beregnede korrelationer mellem henholdsvis afgrødeudbytter og afgrødepriser. Udbyttekorrelation Afgrøder Vinterhvede Vinterraps Vårbyg Alm. rajgræs Rug Vinterbyg Vinterhvede 1,000 Vinterraps 0,592 1,000 Vårbyg 0,632 0,442 1,000 Alm. rajgræs 0,296 0,261 0,296 1,000 Rug 0,055 0,524 0,549 0,533 1,000 Vinterbyg 0,630 0,590 0,630 0,290 0,290 1,000 Priskorrelation Afgrøder Hvede Raps Byg Alm. rajgræs Rug Byg Hvede 1,000 Raps 0,943 1,000 Byg 0,960 0,943 1,000 Alm. rajgræs 0,642 0,743 0,642 1,000 Rug 0,934 0,903 0,934 0,743 1,000 Byg 0,960 0,943 1,000 0,642 0,934 1,000 Udfyldes inden simulering (kun de grå felter) Der findes på en særskilt fane en oversigt over udbytte- og priskorrelationer mellem de afgrøder der findes i modellen. 19
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereLMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK
LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...
Læs mereSEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING
SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING Forpagtning/bortforpagtning af jord - beregning af pris Brugervejledning: Beregningerne er delvis automatiske,
Læs mereØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE
SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug af @Risk
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl uden brug af @Risk Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Indtastningsfelter... 2 Bedriftsoplysninger... 2 Anvender
Læs mereCase 2: Investeringsberegninger med scenarier
Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor
Læs mereAftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S
Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereKonference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,
Læs mereTilpasningsmuligheder i en dynamisk verden
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereSund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Læs mereRedegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486
Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs merePlanteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund
Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereKend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Læs mereRisiko-regneark Planteproduktionen
Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereKursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual
Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereFormål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.
Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER
ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs merePLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller
PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag
Læs mereVejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj
Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj 1. Om investeringer generelt Ved vurdering af en investering er der mange faktorer, der skal
Læs mereØkonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi
Læs mereSådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Læs mereJacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereRisiko-regneark Planteproduktion
Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades
Læs mereSLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereTips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik
Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps
Læs mereHvad kan jeg give i jordleje?
Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden
Læs mereafgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN
Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereTabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret.
Lav din egen fraktilanalyse Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer på basis af driftsgrenanalysens resultater. Fremgangsmåde I tabel 1 vises
Læs mere1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af regneark... 1 2. Vejledning til regnearksmodellen for grovfoderproducenter... 2 2.1. Modellens formål... 2 2.2. Modellens opbygning... 2 2.3. Modellens principper...
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereFremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen
Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt
Læs mereÅrsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 16. marts 2017
Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 16. marts 2017 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Bemanding: 5 økonomirådgivere 3 driftsøkonomirådgivere 8 assistenter 1 elev 2 vindmøllerådgivere
Læs mereTema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner
Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed
Læs mereAP pension investerer også i økologisk landbrug?
AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk
Læs mereTotaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser
Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Af Mikkel Gejl Hansen I 2017 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i 2016. Totaløkonomien
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereUdvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner
Læs mereØkonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Læs mereLANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012
LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereBilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel
Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereProduktionsøkonomi PLANTEAVL 2015
Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereRegnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen
Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereOptimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015
Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser
Læs mereANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereSe stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen
Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor
Læs mereøkonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede
Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind
Læs mereKend din grovfoder pris. Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver
Kend din grovfoder pris Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver Agenda Fakta Værktøjskassen Hvad kan du gøre? Maskinomkostninger Forpagtning Alternativer Opsummering Hvad
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereBrugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.
Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereEn introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS
En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS 29-11-2017 Denne introduktion er baseret på Version 1.70 af værktøjet FMS. Du kan få værktøjet
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereOptimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014
Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion
Læs mereFinansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg
Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv Chefkonsulent Torben Wiborg twi@lmo.dk Disposition Kort præsentation Tørkens effekt i landbrugsregnskaberne Forslag til at skabe
Læs mereIndhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet
Indhold 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet 2. Indlæg Heinrich Lüllau, LandboSyd Aabenraa Hvilke tal kan jeg klare
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mere