T ypo gr afi & om bryd ning. Portfolio for Kasper Rasmussen

Transkript

1 T ypo gr afi & om bryd ning

2 Typografi & ombryd ning Kulturstyrelsen KOLD KRIG Opgavebeskrivelse Layout af bog for Kulturstyrelsen om de danske, grønlandske og færøske anlæg under Den kolde krig. Briefing Kundens forventning og mål med op gaven var at udgive en bog med stemning af Den kolde krig, med det bragte materiale. Bogen skulle udstråle et højt jounalistisk niveau selv med varierende indhold og efter lade lysten til at vise den frem. Budgettet var umiddelbart begrænset og fast. Idé For at kunne rumme det varierende indhold til hvert kapitel i mængde af tekst, antal af billeder og evt. grafikker, var vores udgangspunkt for designet vores grid. Mens vi ønskede at skabe et funktionelt grid skulle det også kunne give os fleksibilitet og dynamik. Dette grid kunne have en reference til schweizer-grafik eller Neuen Typografie fra 1950 erne. Denne reference skulle være med til at skabe stemningen af Den kolde krig. Udførsel Pga. mængden af indhold har vi arbejdet to designere på opgaven. Vi har, begge designere, haft ca. tre uger til at layoute og jeg har haft ca. én uge til efterfølgende rentegning og korrektur med kunden. Heri indgik bl.a. at tjekke dokumentet igennem for ombrydning, tegn-fejl og klargørelse af billeder. Bogen er sat op som individuelle dokumenter efter kapitelopdeling og sidst samlet i InDesigns Book-funktion. Pga. mængden af billeder, brugt arbejdstid og begrænset budget er farveprofilen lagt på billeder ved eksportering af PDF en. Før havde jeg dog testede en håndfuld billeder af for at se om skete et stort tab ved denne løsning. Det var minog en kollegas vurdering, at det var der ikke derfor denne løsning. Vi valgte at vægte kvaliteten af papir inde i bogen frem for bogens omslag. Egentlig havde vi ønsket at give bogen et hårdt omslag, evt. lak eller banderole men grundet det begrænset budget, landende vores valg på at bruge de ekstra penge på et papir af højere kvalitet inden i da det fyldte mere i dets 214 sider. Reflektion Bogens indholdsmæssige størrelse gjorde opgaven ret omfavnsrig og jeg lærte en masse om at bevare overblik, håndtering af mange billeder i én tryksag og holde hovedet koldt. I bogens 1. oplag på 5200 eksemplarer blev ca eksemplarer sendt tilbage til Kulturstyrelsen pga. to kapitlers gengang. Jeg kunne i mine filer bevise at fejlen var begået hos trykkeriet og de stod for at dække omkostningen ved at trykke nye eksemplarer. Bogen er for nyligt trykt i 2. oplag grundet den gode modtagelse og efterspørgsel. Brug af programmer Bogen er sat op i InDesign og billederne er behandlet i Photoshop. Kunden har leveret tekster i Word. Dokumentets opsætning Format: 220 x 280 mm Sideantal: 216 sider inkl. omslag Kolonneantal: 5 Spaltemellemrum: 6 mm Margin: 15 mm / 20 mm / 15 mm / 15 mm Beskæring: 3 mm

3 k-højde / overlinje Majuskelhøjde / H-højde / gradstørrelse Omslag Access Bold 48pt Light 11/13pt x-højde Basislinje underlinje / p-dybde typografi Typografien lå fast under Kultur styrelsens designmanual og her tages udganspunkt i deres brødtekst Century Schoolbook. Typografiens faste holdepunkt tager udgangspunkt i majuskelhøjden under forudsætning af at denne er 2/3 af gradstørrelsen. X-højde og over- og underlængder er variable og har derfor indflydelse på skriftbilledet. Majuskelhøjden har faktor 1,0 i forhold til x-højden, over- og underlængden. Denne måler 32,342 mm. x-højden måler 20,49 mm og har dermed en faktor på 0,63. k-højden måler 32,713 mm og har dermed faktor 1,01. p-dybden måler 8,415 mm og har dermed en faktor på 0,26. Forholdet imellem typografiens x-højde og kp-højden fortæller mig at at skriften har en høj x-højde og en lille kp-højde i forhold til gradstørrelsen. Det giver mig information om skriftens proportioner som jeg kan bruge til at justere min linjeafstand til. Vi har brugt Kulturstyrelsens turkis-blå som accent-farve og rent praktisk i bogens billed- og faktatekster. Ligeledes er farven brugt til en duotone-effekt til grafikker. rubrik / fakta- og billedtekst Access Light Regular Italic Bold ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå (.,;:!?/ * ) brødtekst Century Schoolbook Regular Italic Bold Indholdsfortegnelse / kapitelbreakers Access Light 30/32pt Century Schoolbook Bold / Regular / Italic 9/11pt linjeafstand Linjeafstanden måler 11 pt eller 3,881 mm fra basislinje til basislinje og er justeret ind efter helhedsudtrykket og for at brødteksten er let at læse imellem linjeskift. Linjeafstanden til brødteksten er større end punktstørrelsen og er derfor sat i skudt sats. En typografi med lav kp-højde kan ofte godt holde at stå i kompres, men pga. den høje x-højde sætter vi ikke brødteksten i kompres. Denne linjeafstand giver en total spaltehøjde på 186,267 mm og 48 linjer. ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå (.,;:!?/ * ) Kapiteltal Century Schoolbook Bold 80pt Rubrik Access Light 30/32pt Byline Century Schoolbook Italic 9/11pt Underrubrik Century Schoolbook Bold 9/11pt Mellemrubrik Century Schoolbook Bold 9/11pt Brødtekst Century Schoolbook Regular 9/11pt Billedetekst / faktatekst Access Light 7/9pt Paginering Access Light 7/9pt Typografi & ombrydning Kulturstyrelsen KOLD KRIG 10

4 ombrydning Skriftniveauer Kapitlets rubrik er sat til at kunne rumme to linjers tekst. Den tager udgangspunk nedefra hvor den står på samme linje med kapitelnummeret, og ved to linjer holder den overkant med kapitelnummeret. Afstanden imellem rubrik, byline, underrubrik og brødtekst er én linje og er konstant. Ved opslag uden kapitelstart, starter brødteksten ved første horisontale grid-felt. Brødtekster kører i spalter og fylder altid to kolumner. Brødteksten holder fast forog bagkant og har en spaltebredde på 68,4 mm. Det giver bogen ca. 6 6,5 ord pr. linje. Mellemrubrikker har samme punktstørrelse og linjeafstand som brødteksten og derfor har vi valgt at sætte den på grundlinje nettet og ikke regnet mellemrubbrikken ud. Istedet adskiller vi mellemrubrikken ved at sætte den i fed. Grundlinjenet Rubrikker og brødtekst er sat til at låse til grundlinjenettet. Det er sat til at starte i top-margin og ligger i hvert 11 punkt for brødtekstens linjeafstand. afsnitsformater Alle bogens afsnitsformater er der lavet Paragraph Styles for, for at sikre at sætte hvert snit ens over hele bogen. Nogle markeringer blev sat med Character Styles da de ikke var endegyldige i layoutfasen. Markeringer som kursive ord, blev sat med Character Styles hvis de fra Kulturstyrelsen ønskede at blive ændret til f.eks. fed istedet så var det nemmest at gøre igennem hele bogen på en gang ved denne metode. orddeling & justering Bogens ordeling er sat til at dele; Words with at Least: 6 / After First: 3 / Before Last: 3 / Hyphen Limit: 2. Den er sat til at dele ord med kapitaler men ikke linjens sidste ord eller over spalter. Bogens brødtekst er ventrejusteret, så den kører med fast for- og bagkant. Billedtekster har løs bagkant for at tage højde for bedre deling i det smalle tekstfelt. Tegn Det er et designvalg at der er brugt engelske citationstegn ( ) istedet for danske citationstegn ( ). tabulering Indryk i brødteksten er 6 mm og svarer til spaltemellemrummet, istedet for 1 geviert (svarende til 3,175 mm) for at skabe et mere dramatisk indryk. Da bogen hovedsageligt indeholder simple tabeller og skemaer er der brugt tabuleringer istedet for tabeller. Bogens eneste tabel findes på side Typografi & ombrydning Kulturstyrelsen KOLD KRIG 11

5 grid grid Bogens grid har 5 kolumner for at have to lige store spalter til tekst og en halv spalte til billedtekst. Der er lagt otte horisontale gridfelter som hjælpelinjer. De bruges bl.a. til at fortælle hvor brødteksten starter på side uden rubrik. Placeringen af tekstfelterne gør at bogens grid ses som asymmetrisk. kolumne & margins 182 Sektion 04 Kapitel Jens ThulE AIr BASE Fog Jensen, Inge Bisgaard & Jens Heinrich Thule Air Base er et genuint koldkrigsanlæg. Anlagt under den kolde krig med henblik på at fungere som støttepunkt for USA s langtrækkende bombefly. En enorm flyveplads, en by der kan huse omkring 7000 personer, omgivet af underjordiske raketbatterier, der i 1960 erne var udstyret med atommissiler. Hver kolumne er 31,2 mm. Et spaltemellemrum er 6 mm. Bredden på kolumnerne forholder sig til bogens margins og er værdien efter at inder- og ydermargin er trukket fra. Bogens margin er; Topmargin: 15 mm / Indermargin: 25 mm / Ydermargin: 15 mm / Bundmargin: 15 mm. Indermargin er større end ydermargin for at forhindre at tekst forsvinder i ryggen. Topmargin er med til at placere pagineringen i toppen. Ved at rubrikkerne starter under topmargin får bogens udtryk et mere velproportioneret layout hvor ydermargin er mindst, topmargin lidt større og indermargin er størst. Thule Air base Foto: Jette Bang / Arktisk Institut. I 1943 havde US Army Corps anlagt en vejrstation (Bluie West 6) nogle kilometer fra bopladsen Uummannaq/Thule. I årene efter krigen oprettedes en større dansk amerikansk vejrstation, og amerikanerne anlagde en 1300 m grus landingsbane. Thulebasens anlæggelse blev under kodenavnet 'Blue Jay' påbegyndt i 1951, hvor Danmark og USA tiltrådte en ny forsvarsaftale, der erstattede Grønlandstraktaten af 1941, og som tillod anlæggelsen af 'forsvarsområder' (Taagholt 2000, 2002, 2011). Under anlæggelsen af Thulebasen etablerede man en luftbro mellem USA og landingsbanen i Pituffikdalen. Samtidig sejlede en konvoj med omkring 120 skibe med materiel og mandskab til North Star Bay i Nordgrønland. Arbejdsstyrken omfattede ca civilt ansatte og 6000 soldater. Thulebasens anlæggelse repræsenterer en ingeniørmæssig kraftpræstation, der i økonomisk henseende beløb sig til ca. 230 mio. US $, svarende til ca. 60 % af Danmarks daværende statsbudget. Basen har faciliteter til ca mand. I 1951 blev landingsbanen asfalteret og året efter forlænget til 3300 m. I de tidlige år udgjorde Thulebasen et støttepunkt for langtrækkende amerikanske bombefly, og til dens forsvar blev der i 1953 opført fire antiluftskytsstationer, ligesom der på indlandsisen henholdsvis 230 km nord og 350 km østnordøst for Thulebasen blev opført radarstationer. Antiluftskytset blev i 1958 suppleret med Nike Herkules raketbatterier, der i perioden var udstyret med atomare sprænghoveder med henblik på at kunne standse en bølge af eventuelle angrebsfly. Satellitkommunikationsstationen Detachment 3. Foto: Jørgen Taagholt. Ballistic Missile Early Warning Site (BMEWS). Foto: Jørgen Taagholt. Early warning I påbegyndte USA bygningen af en radarvarslingsstation i Thule med henblik på varsling af angreb af sovjetiske interkontinentale missiler mod det amerikanske fastland. Stationen var led i det såkaldte Ballistic Missile Early Warning System (BMEWS), hvis to andre hovedstationer blev bygget i Clair, Alaska og Fylingdales i England, den var operationsklar i Efterfølgende fik Thule også andre varslings og overvågningsopgaver, f.eks. står Thuleradaren i forbindelse med NORAD's Space Detection and Tracking System (SPADATS), der registrerer alle menneskeskabte objekter i rummet. BMEWS kæden er senere blevet suppleret med andre varslingssystemer, først og fremmest varslingssatellitter (MIDAS). Disse har betydet en øget varslingshastighed fra BMEWS' ca. 15 minutter ned til 1 2 minutter efter affyring, men kan ikke umiddelbart give den detaljerede målinformation, der er nødvendig for en mere præcis angrebsvurdering (Taagholt 2000). paginering Thulefjeldet set fra Thule Air base Foto: Jette Bang / Arktisk Institut Pagineringens grundlinje har en afstand til toppen på 8,3 mm. Afstanden kommer ud af en kasse, med top- og ydermargins værdi (15 x 15 mm) med sidetallet centreret heri. billeder Billeder ligger horisontalt på grund linjenettet og ligger vertikalt i kolumne griddet. Står billedet ved siden af brød tekst, holder billedet overkant med brødtekstens overlængde. Billedetekster er placeret efter reglen om nærhed. portfolio for kasper rasmussen Typografi & ombrydning kulturstyrelsen kold krig 12

6 Fleksibilitet i grid Forskellige eksempler på fleksibiliteten i bogens grid. Tekstspalten ligger fast mens billeder og grafikker kan bevæge sig rundt i kolumnerne for at skabe et dynamisk layout med kontrast og white space. Fordelen ved vores fem-kolumne grid er at vi kan sætte vores brødtekst i to spalter i to-kolumnebredde og have én kolumne til billedtekst og grafik. Billeder kan ligge sig i de fem kolumner og skabe dynamik ved at fylde to- og tre kolumner eller ro ved at holde for- og bagkant med brødteksten i to kolonnes bredde. På denne måde kunne vi skabe et godt flow igennem bogen Typografi & ombrydning Kulturstyrelsen KOLD KRIG 13

7 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen for hvert kapitel Danmark, Færøerne og Grønland har et kort med indikation af hvor de forskellige kapitler foregår. De hvide tal på kortet og indholdsfortegnelsen har reference til hinanden. Teksten for hver af de fem kapitler bruger de samme skrifsnit og ligger i bogens grid. Rubrik og brødtekst er den samme som bogens øvrige og ligger på grundlinjenettet. litteratur og bilag Brødteksten i bogens litteratur- og bilagslister er sat i Access for at holde referancen til tekst som adskiller sig fra brødtekst som billedtekst og faktabokse. Litteraturlisten tager udgangspunkt i ældre litteraturlister for at skabe en reference til noget ikke-nutidigt ligesom Den kolde krigs anlæg også hører fortiden til. Det hårde indryk skal hjælpe til en nemmere navigering. Igen er den blå accent-farve fra billedog faktatekster brugt for at adskille sig fra brødteksten. De enkelte bilag er sat op i separate tabeller med den blå accent-farve til at belyse tabellens rækker og overskrifter. Skriftsnit og farvevalg binder hele kapitel fem sammen som et separat afsnit i bogens helhed. portfolio for kasper rasmussen Typografi & ombrydning kulturstyrelsen kold krig 14

8 Typografi & ombrydning Den kolde krig 15