KURSUSLEDERENS ROLLE PLO Efteruddannelse 2014

Transkript

1 KURSUSLEDERENS ROLLE PLO Efteruddannelse 2014 Workshop d.16 september Hanne Møller Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser hanne@cubion.dk

2 Workshoppens læringsmål At deltagerne får viden om: Hvad læring er? Hvilke konsekvenser har det for, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser kursuslederne bør formidle videre til underviserne omkring planlægning, afvikling og evaluering af undervisning?. Hvordan opsætter man mål for et kort kursus? At deltagerne får færdigheder i: konkrete metodiske anvisninger i forhold til at skabe en levende og involverende undervisning. Transfer af viden fra kursuslokale til egen praksis

3 Intentionen med workshoppen Blik for egen rolle Blik for lærings teori Blik for læringens hvordan

4 Kursuslederens rolle

5 Gamemaster-modellen Procesniveau Kontrakt aftale emne, mål og arbejdsform. Time out samtale om emnet, genforhandling af kontrakt Afslutning Opsumer udbyttet af samtalen/situationen Handlingsniveau Kursets afvikling Gamemaster: mestrer meta- og handlingsniveau og omsætter det i handling

6 Hvilke konsekvenser har det, du har hørt for: Din rolle som kursusleder? Hvad skal du have formidlet til underviserne? Hvordan vil du gøre det?

7 Øvelse min bedste læringsoplevelse Parvis Fortæl om den bedste læringsoplevelse, du har haft på et kort kursus Din partner skriver gule sedler med elementer, der var tilstede i denne oplevelse - Tidsramme: 6 minutter Partner genfortæller oplevelse og redegør for de forskellige elementer - Tidsramme 4 minutter Herefter byttes der

8 Læringsteoretiker Knud Illeris Knud Illeris er forfatter til en lang række bøger og artikler om læring. Hans særlige interesseområder er: Lærings-, motivations- og kvalifikationsteori, livslang læring og læring i arbejdslivet. Knud Illeris har tidligere været ansat som professor på Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitets Center, og er i 2005 blevet ansat på Learning Lab Denmark, DPU.

9 Læringsdefinition Knud Illeris definerer læring som: "..en hver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring

10 Læringsbegrebet ordet læring og ordet læreprocesser bruges meget ofte mere eller mindre sammenfaldende med ordet undervisning, idet der uudtalt trækkes på den almindeligt udbredte kortslutning mellem, hvad der undervises i, og hvad der læres Knud Illeris

11 4 læringsgrundsyn: Læring er et resultat af verbal formidling, der igangsætter tankeprocesser Læring er et resultat af egen aktivitet Læring er et resultat af tænkning og konstruktion. Læring er et resultat af deltagelse i en social praksis

12 Læringens tre processer: en samspilsproces mellem den lærende og omverdenen - Samspilsdimensionen en indre psykisk/kognitiv tilegnelses og bearbejdelsesproces - Indholdsdimensionen en indre psykodynamisk proces med mobilisering af energi - Drivkraftdimensionen

13 Den vigtigste faktor i en læringsproces er de psykodynamiske aspekter Motivation, følelser, vilje Læringsresultatets værdi og holdbarhed hænger nøje sammen med den psykodynamiske proces. Den stiller så at sige de indre psykiske betingelser for læringen, og kan eventuelt medføre, at læringen bliver fordrejet eller forkortet, eller at der slet ikke bliver lært noget

14 Konsekvenser for undervisning Drivkraftdimensionen: Motivation og forventning: Mål og mening sætte i sammenhæng og perspektiv Kognitiv ubalance brændende platform Samspilsdimensionen: Hvordan tilrettelægges et samspil? Underviser Deltager Deltager Deltager

15 Konsekvenser for undervisningen Indholdsdimensionen: Overskud Der må være et overskud af information dvs. fagligt stof, så man søger at sikre, at der er noget alle kan koble sig på og forstå. Variation Indenfor mængden af fagligt stof, må man som underviser skabe så stor variation som muligt. Forskellige måder at formidle stoffet på sikre at alle har mulighed for at lære. Forforståelse Det er vigtigt at have en basisforståelse for emnet og indholdet inden man lærer mere. Byggesten eller en slags fundament. Det har jeres kollegaer og sammen skal I bygge videre.

16 Hvilke konsekvenser har det, du har hørt for: Din rolle som kursusleder? Hvad skal du have formidlet til underviserne? Hvordan vil du gøre det?

17 Energizers Slå samuraier ihjel Lav en cirkel hvor alle er samuraier og én er dommer. En deltager slår (peger) oppefra og ned med sit sværd mod en anden deltager og råber: Hai! Den ramte forsvarer sig ved at løfte sværdet og råber: Hi! Han blotter derved sine sider. De to deltagere ved siden af ham, slår ind mod hans sider og råber : Ho! Kaste bolde Et antal bolde, der svarer til hver anden i gruppen kastes mellem deltagerne. Bolden skal kastes mellem alle. Når én bold er færdig sættes en ny i gang. Man øger hastigheden. Konsulenten presser deltagerne og fortæller om en anden gruppe, der kunne gøre det på x antal minutter. Alt dette skal forløbe glidende og kommer én ud af rytmer eller gør/siger noget forkert, ryger han ud af legen

18 Kriterier for god undervisning Klar strukturering Venlig arbejdsatmosfære Metodisk mangfoldighed Høj andel af reel arbejdstid for deltagerne Succesrig styring af deltagernes opmærksomhed Regelmæssig og meningsfuld feedback Faglig korrekthed Klart formulerede forventninger/mål Jank & Meyer 2003

19 FØR Kommunikér tydeligt, hvad du forventer dine kolleger får ud af undervisningen. Motivering af formål. Opstil Læringsmål for din workshop UNDER Når du formidler det nye stof Husk: Brug gerne forskellige medier fx power points og plancher, som du kan skrive på. Brug billeder og andre visuelle stilladser fx grafer og kurver Tænk over om du kan formidle den samme viden på flere forskellige måder Sørg for at formidle forskellige variationer over det samme tema altså indholdet er det samme, men måden du siger det på er forskellig. Brug gerne metaforer og eller cases fra hverdagen det øger sandsynligheden for at alle forstår det samme. Når du har formidlet dit stof husk ikke at tale for længe, så brug én af metoderne til deltagerinvolvering, så deltagerne med det samme kan omsætte og øve, det de lige har hørt. EFTER Undervisningens før under - efter Lav en fælles mundtlig/skriftlig evaluering af de opsatte forventninger. Det vil sige, lærte deltagerne det du forventede? Hvordan forløb undervisningen? hvad virkede godt? og hvad kan du forbedre?

20 Om at sætte læringsmål Man kan ikke reflektere over sin læring og lære, hvis det ikke er tydeligt, hvad det er, man skal lære (mål er uundværlige) MÅL Tydelighed og transparens

21 Hvorfor læringsmål? Forestil dig, at jeg simpelthen blev bedt om at sætte mig ind i din bil og køre, i en ubestemt periode, og jeg vil fortælle dig, hvornår du er ankommet (hvis du overhovedet ankommer) John Hattie 2012

22 Hvordan opstilles læringsmål og planlægges undervisning? Regn baglæns! Underviseren stiller sig selv følgende spørgsmål: Hvad skal deltagerne lære af workshoppen eller forelæsningen? Hvad er meningen med det de skal lære? Hvilke emner, materialer, metoder, cases og aktiviteter vil være brugbare for at opfylde netop de læringsmål? Hvordan synliggør jeg det?

23 Underviserens 10 bud 1. Vælg undervisningens mål og indhold 2. Forsøg at anskue indholdet fra deltagernes side er det realistiske mål? 3. Lav en lektionsplan på baggrund af dine beslutninger om mål og indhold. Tænk først og fremmest på, hvad dine kolleger skal foretage sig. 4. Overvej, hvad du vil gøre, hvis noget ikke forløber, som du forventer. 5. Introducer og begrund emnet i forhold til deltagernes forudgående viden 6. Få deltagerne til at formulere sig om deres forforståelser om emnet. 7. Sæt deltagerne i gang med relevante faglige aktiviteter. 8. Lad deltagerne opsummere, når de er færdige med at beskæftige sig med emnet. 9. Hav under undervisningen opmærksomheden henvendt på deltagerne, og lad være med at fokusere på din plan. 10.Evaluer: Lærte deltagerne, hvad de skulle? Hvordan kunne det være gjort bedre? (Didaktik og kognition, Per Fibæk Larsen 2003)

24

25 Brug af cases En vigtig grund til at bruge cases er at deltagerne lærer mere! Case undervisning og historier fra det virkelige liv giver en stærk kobling til arbejdslivet En case kan give en vigtig og stærk sammenknytning af teori og praksis En case øvelse er en vigtig øvebane, hvor deltagerne i samspil med andre tilegner sig workshoppens indhold. Motivationen er at det er noget jeg alligevel skal gå ud at gøre (Drivkraft)

26 Double cirkle Hvordan forstår I begrebet læring? Hvilke konsekvenser har det for din rolle som kursusleder?

27 Pause

28 Så skal vi i gang med at planlægge korte kurser

29 TIPS OG TRICKS FOR UNDERVISEREN Kort præsentation af konkrete metoder til planlægning og deltagerinvolvering Gruppearbejde og brug af metoderne på uv. forløb

30 Samtaler der genererer læring Skuldermakkersamtaler enten ud fra det der er talt om eller ud fra et par spørgsmål, der giver deltagerne mulighed for at udforske og undersøge det, de lige har hørt Double cirkel samtaler Lav en inderkreds og en yderkredsen og bed deltagerne tale sammen om noget bestem ryk derefter 3 personer mod højre og gentag. Varier gerne spørgsmål/tema husk tydelig instruktion. Indercirklen begynder og derefter ydercirklen Spiralsamtale /idestafet To foran og to bagved i

31 Spørgsmål der genererer læring Et godt spørgsmål er uselvisk det er ikke stillet for at illustrere, hvor dygtig den der stiller spørgsmålet er, ej heller for at generere information eller et interessant svar for den, der stiller spørgsmålet. Det er stillet som en vej til at åbne for problemejerens eget perspektiv på situationen (Bourner, Beaty & Frost, 1997)

32 Situationer hvor man stiller og svarer på spørgsmål Underviser deltager Deltager deltager; ved siden af, bag dig Gå rundt i lokalet, og når jeg siger stop svarer i sammen på følgende spørgsmål (Varier måden at stoppe på) De to fødders lov

33 DEN SPØRGENDE UNDERVISER Formål For at aktivere, involvere og skabe læring er det en god ide, at man som underviser stiller spørgsmål i stedet for at komme med svarene. At deltagerne selv leder efter svarene betyder, at de lærer, så svarene sidder bedre fast, når man selv har fundet dem, frem for at nogen har forsøgt at hælde dem på. Instruktion sådan gør du: Trin 1 Gode spørgsmål i undervisning begynder med HV! Hvad, Hvorfor og hvordan (Se næste slide) Både i workshops og i forelæsning arbejder man med skuldermakker Variant: Lad også den ene makker stille spørgsmål til den anden og byt!

34 Et innovationsspørgsmål:... skal rumme en vision og ikke inkludere den løsning, som umiddelbart er i spørgsmålet. Hvis spørgsmålet bliver ledende, vil dem som skal arbejde med det ikke være åbne og nysgerrige over for andre, og måske endnu bedre, veje at gå.... har ikke et svar, som er kendt på forhånd. Man skal have lyst til at afprøve ideen, netop fordi man ikke kender svaret.... er gennemarbejdet. Det vil sige, at spørgsmålet er blevet omformuleret mange gange, fordi det første spørgsmål I stiller vil afføde flere. På et tidspunkt træder det endelige spørgsmål frem.

35 Refleksion: Hvad er et innovationsspørgsmål? Tænk over følgende to spørgsmål. Hvilket spørgsmål er et innovationsspørgsmål? Hvordan bliver de stærkeste børn mere selvhjulpne? Hvordan ser det fremtidige liv ud for de stærkeste børn?

36 Surfing og diving spørgsmål Et spørgsmål kan afføde mange svar. Man vælger det svar, som ligger først på sinde, og som man har givet mange gange før. Prøv at stille det samme spørgsmål flere gange = flere perspektiver andre og dybere lag

37 Talking sticks I forhold til vores rolle hvem har så ideer til, hvordan vi bedst lykkes med at deltagerne på lægedage får mest ud af undervisningen?

38 Idestafet om din rolle som kursusleder Udfordring: Hvordan klæder jeg underviserne bedst på til deres opgave? Man kan også. Ja, og. Hvad nu hvis..

39 Walk and Talk Walk to & to sammen i 15 min. og tal om, hvad I synes, er en styrke ved at skulle udfordre jeres kolleger/underviserne gennem spørgsmål, og hvad I synes, er en udfordring. Skriv det ned på post its og sæt dem på plakaten, når I kommer tilbage. Styrker Udfordringer

40 Gruppearbejde Vælg et aktuelt undervisningsindhold og sæt jer sammen og forbered undervisningen Kig på : Undervisningens før under efter eller Underviserens 10 bud, om at opstille læringsmål og kriterier for god undervisning for at overveje kursets overordnede rammer Når de overordnede rammer er lavet så overvej hvilke deltageinvolverende metoder, I kunne anvende?

41 Hvilke konsekvenser har det, du har hørt for: Din rolle som kursusleder? Hvad skal du have formidlet til underviserne? Hvordan vil du gøre det?

42 Fra kursuslokale tilbage i praksis - Transfer af læring er en svær opgave Hvordan bygges broen? Med det første skridt skabeloner, som dem I har haft i dag fra teori til praksis(handling) Cases fra typiske hverdagssituationer i en lægepraksis hvad vil du gøre? Formulering af udfordringer før?? Lægedage er ny viden færdighederne udvikles hjemme i en læreproces. At afprøve er at lære ved at fejle men i en nul fejls kultur? Allerhelst i et læringsfællesskab med andre Kan man udvikle et netværk med aftale om at mødes igen lokalt?

43 Evaluering Har du fået det udbytte i dag, som du forventede i forhold til opsatte mål? Hvad hjalp dig? Hvordan bidrog du selv? På hvilken måde var undervisningen virksom? Hvad skal du måske gøre anderledes næste gang? Har du ideer til undervisningen?

44 Workshoppens læringsmål At deltagerne får viden om: Hvad læring er? Hvilke konsekvenser har det for hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser kursuslederne bør formidle videre til underviserne omkring planlægning, afvikling og evaluering af undervisning. Hvordan opsætter man mål for et kort kursus? At deltagerne får færdigheder i: konkrete metodiske anvisninger i forhold til at skabe en levende og involverende undervisning. Transfer af viden fra kursuslokale til egen praksis

45 Litteratur Illeris; Knud 2009; Læring, Roskilde universitet Nielsen; Bodil 2013; Læringsmål og læringsmåder, Gyldendals lærerbibliotek Jank, Werner & Meyer, Hilbert 2009, Didaktiske modeller, Gyldendals lærerbibliotek Fibæk, Per 2003, Didakog kognition, Gyldendals lærerbibliotekt