Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne
|
|
- Karina Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette de mere specifikke og tekniske forhold til de konkrete vandplaner gennem det elektroniske indberetningssystem. Randers Kommune vurderer, at de medtagne virkemidler ikke er tilstrækkelige til at nå målet god økologisk tilstand i alle målsatte vandområder. Da vedtagelsen af vandplanerne er betydeligt forsinket, er der ikke tid nok til at vi kan gennemføre alle indsatser og nå målene inden udgangen af Samtidig vurderes det på baggrund af vandområdernes økologiske tilstand, at målopfyldelsen først at kan indfinde sig længe efter Randers Kommune tager derfor forbehold overfor, at vi kan nå miljømålene inden udgangen af For væsentlige dele af indsatsen er der endnu ikke taget stilling til omfang og virkemidler. Da flere af indsatserne desuden baseres på frivillige aftaler med berørte lodsejere forudser Randers Kommune, at det kan blive vanskeligt at gennemføre den beskrevne indsats inden Randers Kommune har endnu ikke haft mulighed for at udarbejdede egentlige beregninger over omkostningerne, der er forbundet med at implementere vandplanerne. Baseret på vores erfaringer, er det vores umiddelbare vurdering, at vandplanerne, på stort set alle områder, undervurderer omkostningerne. Randers Kommune vurderer, at økonomien i spildevandsindsatsen er betydeligt undervurderet. Da der er vedtaget et takstloft på spildevandsområdet, er der risiko for, at vi ikke har økonomi til at løse opgaven inden Det er påkrævet, at der afsættes betydelige resurser til myndighedsopgaven til gennemførelse af spildevandsindsatsen. Omfanget af vandløbsindsatsen er meget stor, og Randers Kommune vurderer, at det ikke er muligt at gennemføre denne inden for tidsplanen uden ekstra administrativ resursetildeling. Randers Kommune tager derfor forbehold for vandplanernes økonomiske forudsætninger. Vi vurderer, at der er stor risiko for, at der unødigt spildes mange resurser i forbindelse med implementeringen af vandplanerne. Klimaændringer er ikke medtaget i vandplaneme og der kan således ikke kan skabes synergi mellem klimaindsatsen og vandplanernes miljømål. Der er samtidig stor risiko for, at vi spilder resurser på forundersøgelser, i forbindelse med vådområdeprojekter, som ikke kan gennemføres gennem frivillige aftaler. Generelt er den korte tidsfrist for målopfyldelse et problem, hvis virkemidlerne skal være omkostningseffektive. 2 Høringsprocessen I oktober 2010 sendte miljøministeren vandplanerne i høring i 6 måneder, frem til den 6. april Naturstyrelsen (Tidligere By og landskabsstyrelsen) forventer, at kommunerne, giver udtryk for deres holdning til vandplanernes virkemidler og ambitionsniveau. I oktober 2010 var det tekniske baggrundsmateriale dog endnu ikke færdigt. Meldingen for virkemidlerne, herunder finansieringen, var samtidig, at der først skulle nedsættes arbejdsgrupper, som ville arbejde videre med spørgsmålet, så vi sandsynligvis kunne få en afklaring inden udgangen af januar Det samme 1
2 er tilfældet med væsentlige dele af datagrundlaget. I skrivende stund, primo februar, kender vi ikke afrapporteringen fra arbejdsgrupperne. Det medfører, at vi på væsentlige punkter ikke har den nødvendige tid, til den politiske behandling af vores høringssvar, hvilket er yderst utilfredsstillende. Når vandplanerne vedtages endeligt har kommunerne et halvt år til at udarbejde handleplaner, som efterfølgende skal i høring. Når handleplanerne er vedtaget har vi kun 3 år til at gennemføre indsatserne. Det er ikke realistisk. Ikke mindst fordi mange af indsatserne er baseret på frivillighed. Frivillighed kræver tid til dialog og at der kan findes både driftsmæssige og økonomisk acceptable løsninger for lodsejere. Randers Kommune vurderer at der ikke er afsat tilstrækkelige økonomiske midler til erstatninger til lodsejere. 3 Bemærkninger og anbefalinger Dette afsnit indeholder en række bemærkninger og anbefalinger til vandplanerne. Anbefalingerne er ikke anført i prioriteret rækkefølge. 3.1 Nye virkemidler Det anbefales, at der medtages flere virkemidler end de, der er foreslået i planudkastene. Randers Kommune kan særligt foreslå: Lavbundsarealer Kvælstofreduktion for dyrkede lavbundsarealer er meget lav, ligesom dyrkede lavbundsarealer udgør en betydelig risiko for tab af fosfor til vandløbssystemet. Randers Kommune kan anbefale, at de virkemidlerne udvides til også at omfatte udvalgte lavbundsarealer. Det vil også have en gavnlig effekt på klimaet, da de organiske lavbundsjorde kan binde store mængder CO 2, hvis de ikke drænes. Rensning af drænvand Effekten af randzoner risikerer, at blive betydeligt mindre end den kunne være, da drænvand ikke reguleres. Derfor kan drænvand med kvælstof og fosfor frit ledes urenset gennem randzonerne til vandløb og søer. Hvor drænvandet indeholder store mængder af kvælstof og fosfor, bør der være mulighed for at etablere drænfiltre, minivådområder eller lignende virkemidler, til at fjerne næringsstofferne fra vandet, inden det udledes. Pumpelaug Visse pumpelaug er ikke rentable i længden, da jordbunden sætter sig via mineraliseringen. Eludgifterne og renoveringsudgifterne til digerne stiger. Det kan derfor være et økonomisk fordelagtigt virkemiddel til forbedring af vandkvaliteten at nedlægge udvalgte pumpelaug. Nedlæggelse af pumpelaug, via støtteordninger, bør derfor indgå som et muligt virkemiddel i vandplanerne. Nye vådområder Der er ca ha inddigede lavbundsarealer/pumpelaug Randers Fjord og Grund Fjord. Muligheden for at pumpelag ved Randers Fjord naturgenoprettes til vådområder bør undersøges som et muligt virkemiddel. 2
3 3.2 Datagrundlag og overvågning Med gennemførelse af handleplanerne skal der gennemføres store samfundsmæssige investeringer og det er derfor nødvendigt, at der gennemføres en overvågning af, om virkemidlerne har den forudsatte effekt. Planerne har ikke i alle tilfælde anvendt nyeste data, hvorfor de muligvis ikke tager udgangspunkt i de faktiske forhold. Præcision, målbarhed og forklaringsværdi af de fastsatte miljømål, i de foreliggende udkast til vandplaner, er begrænset af, at kun få af vandrammedirektivets biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer er inddraget ved målfastsættelsen. Da det er vanskeligt og ressourcekrævende at indsamle retvisende miljø-indikatorer (DVFI-prøver) i Gudenåen og Nørre Å kan den i planen anførte manglende målopfyldelse være et resultat af mangelfuld eller forældede DVFI-prøver og ikke udtryk for den faktiske tilstand. Af den grund vil er den tvivlsomt, om den vedligeholdelse, som er foreskrevet i planerne, næppe være et relevant eller virksomt virkemiddel. at, at der etableres et tilstrækkeligt antal overvågningsstationer til at dokumentere effekten af indsatsen, at vandplanerne også inddrager de nyeste data, at flere kvalitetselementer inddrages ved målfastsættelsen inden næste planperiode, og at Staten udvikler en prøvetagningsmetode, der tager højde for forhold i store vandløb. 3.3 Tange Sø Beslutningen om løsning af spørgsmålet om faunapassage ved Tange Sø er i vandplanerne udskudt til næste vandplansperiode. Gudenåens fremtidige målopfyldelse er afhængig af, at der findes en løsning på spærringen af Gudenåens frie løb forbi Tange Sø. Randers Kommune har investeret store summer på lakseprojektet i Gudenåen og dette projekts fremtid vil være afhængig af de fremtidige forhold ved Tange Sø. Randers Kommune finder, at det må være i alle parters interesse, at der snarest muligt træffes afgørelse i dette spørgsmål, så de fremtidige forhold er klarlagt, når den nuværende koncession for Gudenåcentralen udløber i Udskydes afgørelsen til næste vandplanperiode, kan dette udskyde udførelsen af en løsning ved Gudenåens mest betydende spærring helt frem til at Tange Sø bevares i en form, der sikrer de rekreative interesser for flest mulige af borgerne omkring søen herunder specielt borgerne i Ans og Tange by. At mest mulig af Gudenåens nuværende vandføring afleveres til et bredt omløb uden om Tange Sø, således at der både sikres den bedst mulige vandkvalitet i Tange Sø samt fri passage for alle fiskearter og de bedst mulige gyde-, opvækst- og overlevelsesforhold for laksefisk. Målet herved er at få en så stor levedygtig (selvreproducerende) laksefiskebestand i Gudenåen som muligt. 3
4 At der træffes afgørelse i spørgsmålet om faunapassagen ved Tange Sø snarest muligt, så de fremtidige forhold er klarlagt, når den nuværende koncession for Gudenåcentralen udløber i Vandløb Mange helt centrale spørgsmål vedrørende implementeringen af vandløbsindsatsen er fortsat uafklarede. Det står klart, at finansieringen ikke rækker til opfyldelse af målene, hvorfor der skal ske en prioritering af indsatsen. Administrationsmodellen er pt. ikke på plads, men det må forventes, at alene prioriteringsopgaven i og på tværs af kommunerne og i sidste led staten, vil blive meget resursekrævende og administrativ tung. Regelfortolkning og lovtilpasning I forbindelse med det katalog med lovændringer der knyttes til planerne vil Randers Kommune opfordre til, at love og regler forenkles og ændres, så der er de nødvendige juridiske værktøjer til rådighed for en fleksibel gennemførelse af planerne. I den sammenhæng er det meget vigtigt, at tidsfrister for implementering af handleplanerne tager hensyn til realistiske sagsbehandlingstider i gældende lovgivning herunder klagemyndighedernes sagsbehandlingstider eller at der gennemføres regelforenkling. Som eksempel på en uhensigtsmæssig tung sagsbehandling kan nævnes reguleringssager efter vandløbsloven. Vandløbsloven bør smidiggøres, således at ændringer af tidspunktet for vedligeholdelse ikke nødvendigvis behøver at ske ved en ændring og regulering. Bekendtgørelsen om regulering af vandløb skal tilpasses den kommende vandplans arbejde mht. ændret vedligeholdelse og stenudlægning. Dette er i dag en langsommelig proces og vil give kommunerne meget ekstra administrativt arbejde inden tiltagene kan realiseres og nå målopfyldelse inden tidsfristen. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan føre til, at der kommer aflejringer i vandløbene, idet grøde kan medføre aflejringer. Aflejringerne vil sandsynligvis føre til, at vandløbets hidtidige afvandingskapacitet bliver mindre. Vandløbslovens beskrivelse af vandløbenes afvandingskapacitet bør derfor udvides med mulighed for at fastlægge en afvandingskapacitet, der svarer til naturvandløb. Frivillighedsaspektet for lodsejere har stor betydning for, hvorvidt kommunerne når at udføre den fastsatte indsats. at lovbestemmelserne omkring gennemførelsen af vandløbsindsatserne forenkles, at begrebet Naturvandløb uden fastsat vandføringsevne og skikkelse indføres i vandløbsloven, at det tydeliggøres i vandplanerne, hvorledes frivillighedsaspektet for lodsejere indgår i vandløbsindsatsen. Spærringer og rørlagte vandløb Spærringer i vandløb indbefatter flere typer af konstruktioner, der har til fælles, at de hindrer eller hæmmer spredningen af fisk og smådyr. Når den enkelte spærring skal fjernes, vil der være 4
5 forskellige muligheder for valg af løsningsmodel og til forskellige priser. Hvis kommunerne skal gennemføre projekterne ud fra maksimal omkostningseffektivitet, må vandplanen indeholde en angivelse af, hvilken passageeffektivitet der mindst skal opnås eller hvilken type af passage der mindst skal etableres for at sikre målopfyldelse. Dette gælder både ved den enkelte spærring og ved flere spærringer efter hinanden, under hensyn til den kumulerede effekt. Desuden er det nødvendigt, at planen forholder sig til, om stuvningspåvirkningen opstrøms ved stemmeværker er til hinder for målopfyldelse. Genåbning af rørlagte vandløb gennem byområder eller områder med blød bund vil ofte være forbundet med store omkostninger og tekniske hindringer. Hvis omkostninger og/eller konsekvenser vurderes urimelige i forhold til mål, bør rørlagte strækninger, udpeget til genåbning, kunne fjernes fra planerne. at krav til kontinuitet ved spærringer i vandløbene præciseres, og at indsatsen prioriteres og afvejes i forhold til resultat og økonomi. Ændret vandløbsvedligeholdelse Der savnes en vurdering af, hvordan reduceret vandløbsvedligeholdelse påvirker landbrugets dræn. Reduceret vandløbsvedligeholdelse kan føre til stigende vandstand. Dermed kommer drænudløbene til at ligge under vandspejlet. Det medfører en langsommere vandføring i drænene, så de tilstoppes. Dermed kan der ske oversvømmelser langt fra vandløbene. Det skal der tages hensyn til ved beregning af økonomisk kompensation til lodsejere. Randers Kommune formoder, at reduceret eller ophør med grødeskæring er et brugbart virkemiddel på visse vandløbsstrækninger, men det har endnu ikke været muligt, at vurdere de fysiske forhold med hensyn til naturkonsekvenser og oversvømmelses risici ved ændret grødeskæring. Virkemidlet ses derfor brugbart på enkelte strækninger, hvor det gavner naturen, men det bør være en konkret vurdering, som kommunen løbende kan foretage og ikke et virkemiddel, der er fastlagt for de enkelte vandløbsstrækninger i Vandplanerne. Vedligeholdelsesudgiften bliver ikke nødvendigvis mindre ved ændret vedligeholdelse, da der skal ske et mere intensivt tilsyn. Indsatsen vil, når der fremover skæres grøde, i højere grad blive tilpasset arealanvendelsen. Det vil derfor i mange tilfælde ske på samme tidspunkt og ikke som nu, hvor arbejdet udføres over en længere periode for at vinterklargøre vandløbene. Der er ikke fastlagt en øvre grænse for hvor stor en byrde det offentlige kan pålægge en privat lodsejer i forbindelse med vedligeholdelse af private vandløb. at man på nationalt plan påtager sig opgaven at udarbejde et vedligeholdelsesregulativ for private vandløb for at ligestille kravene til de private bredejere. 5
6 3.4 Vådområder Vandplanernes indsats omkring vådområder er igangsat inden planerne er endelig godkendte. Dette er principielt kritisabelt. Randers Kommune er bekymret for om den forventede indsats kan nås på grund af den urimelige tidsfrist, frivilligheden og den måske utilstrækkelige økonomi. Randers Kommune vil fremme indsatsen mest muligt, men kommunen vil ikke tage ansvaret for manglende implementering i forhold til fristen Punktkilder Randers Kommune vurderer, at økonomien i spildevandsindsatsen er betydeligt undervurderet. Udgifterne til etablering af den nødvendige indsats er brugerfinansieret og opgaven løses af Randers Spildevand A/S. Kommunerne får inden 2015 en stor administrativ opgave i forbindelse med implementeringen af spildevandsindsatsen. Det er helt afgørende, at kommunerne kompenseres for dette arbejde. Især udarbejdelse af det nødvendige plangrundlag, sagsbehandling i forbindelse med etablering af forbedret rensning på enkelt ejendomme, samt arbejdet med at revidere og udarbejde udledningstilladelser i forbindelse med at de nødvendige forbedringer på renseanlæg og kloakker, vil være ressourcekrævende. Og det er ikke ressourcer, der kan tilføres fra forsyningsselskaberne og dermed brugerfinansieres Øget udledning fra punktkilder I vandplanernes retningslinje nr. 2 for kommunernes administration af miljølovgivningen, står: Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. Randers Kommune finder, at det er væsentligt, at principperne for kommunernes samlede administration af udledninger konkretiseres, herunder hvad der kan regnes som væsentlige samfundsmæssige forhold, da det kan få væsentlig betydning for bl.a. kommunernes muligheder for byudvikling og separatkloakering. Hvis en øget udledning ikke kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold vil retningslinjen bl.a. indebære, at det ved nye eller reviderede udledningstilladelser som følge af f.eks. byudvikling skal sikres, at der ikke samlet set udledes flere forurenende stoffer til vandområderne. I praksis betyder det, at øgede udledninger et sted/i en sektor skal følges af reducerede udledninger et andet sted/i en anden sektor. I den forbindelse vurderer vi, at det kan være nødvendigt for kommunerne i deres administration af miljøgodkendelser og udledningstilladelser, at udvikle en form for kvotesystem for i hvert fald byspildevand og dambrug. Da oplandet til fjordene rækker ind i flere kommuner indebærer dette også, at der indenfor et opland skal ske en koordinering på tværs af kommunegrænser. Forslagene til nye virkemidler åbner også for spørgsmålet, hvilke muligheder har kommunerne for at købe aflad. I henhold til retningslinje 4 står der: at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. 6
7 Da miljømålene i Randers Fjord ikke er opfyldt, betyder det at der ikke kan meddeles tilladelser til nye udledninger. I værste fald kan det betyde, at kommer der en ny industri til en kommune vil den, trods rensning af spildevand, forårsage en udledning, og der vil ikke kunne gives tilladelse til virksomheden. Randers Kommune finder, at det kunne være en attraktiv investering for en kommune at etablere vådområder frem for f.eks. regnvandsbassiner ved nye udledninger af separat overfladevand til større vandløb eller havet, hvor der ikke er risiko for hydrauliske problemer som følge af udledningen e. andet. Udgiften til etablering af regnvandsbassiner er betydeligt højere. Randers Kommune anbefaler, at der åbnes for at kommunerne kan kompensere for øgede udledninger, eller særlige omkostningstunge tiltag fra vandplanerne ved alternative virkemidler. Dette skal selvfølgelig ske i dialog med staten. At der arbejdes på at udvikle et tværkommunalt kvotesystem baseret på en fælles database til registrering og administration af de samlede udledninger af kvælstof og fosfor. Regnvandsbetingede udledninger Randers Kommune er opmærksom på, at der i relation til spildevandsområdet, er nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet skal se på tidsplanen for gennemførelse af indsatsen. Gennemførelse af indsatserne for regnbetingede udledninger i Randers Kommune er, sammen med de tiltag der allerede er planlagt og dermed indgår i vandplanens baseline, betydelige, særligt set indenfor den korte tidsramme der er for arbejdet. Det er Randers Kommune og Randers Spildevand A/S strategi, at fælleskloakerede områder udenfor Randers by skal separeres over en længere årrække. Det vil derfor være den løsning, der tages i brug for en stor del af de udløb udenfor Randers by, hvor der er peget på en indsats i vandplanen. Det er urealistisk at gennemføre indsats for alle områderne inden 2015 og vi mener derfor, at tidsfristudsættelse er relevant for flere af udløbene. Randers Kommune forudsætter, at det i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne fastlægges hvilke indsatser på regnbetingede udløb, der udskydes til næste planperiode. Randers Spildevand A/S har foretaget opdaterede beregninger af udledte mængder fra regnbetingede udledninger. Data forventes overført til Miljøportalen i foråret Retningslinje 8 ønskes præciseret med hensyn til om retningslinjen også omfatter separate regnvandsudløb, der erstatter overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede områder efter en separering af områderne. 7
8 Miljøfarlige forurenende stoffer I følge retningslinjerne for miljøfarlige forurenende stoffer skal der etableres og opdateres en oversigt over eksisterende og planlagte udledninger af stofferne. Udledningernes omfang skal kvantificeres. Randers Kommune opfatter det som en betydelig opgave udover den hidtidige administration af området. Spildevand i det åbne land Det vil ikke være muligt at få gennemført den spildevandsrensning, der er indregnet i baseline for den spredte bebyggelse, inden for de nuværende tidsrammer i planen. Udpegningen af ejendomme, hvor der skal etableres forbedret rensning er i planen ikke foretaget på en ensartet måde, hvilket skaber usikkerhed. Søer og moser I retningslinje 11 stilles der supplerende krav til rensning for fosfor til husspildevand, der udledes til søer, der er større end 100 m 2 indenfor områder udpeget til forbedret spildevandsrensning. Der ses ikke fastlagt en retningslinje for udledning til moser og søer, der er mindre end 100 m 2, samt søer og moser udenfor udpegede vandområder. Det er ikke klart, om der kan gives tilladelse til udledning af husspildevand til søer og moser, eller om de kan betragtes som udledning til stillestående vandområder jf. retningslinje 6. Der er samtidig tvivl om, hvorvidt eksisterende udledninger til moser og søer mindre end 100 m 2 udenfor udpegede områder kan påbydes forbedret spildevandrensning efter reglerne herom. 3.6 Grundvand Bemærkningerne vedrørende grundvand skal ses i lyset af, at der er igangsat en kortlægning og planlægning for at sikre rent drikkevand. Staten skal i den forbindelse foretage en geologisk kortlægning af indsatsområderne og kommunen skal efterfølgende udarbejde og gennemføre indsatsplaner. I udkastene til vandplanerne er der ikke foreslået indsatser til beskyttelse af grundvandet. Udpegning af grundvandsforekomsterne Udpegningen af grundvandsforekomsterne forekommer tilfældig. De vil ikke blive brugt i administrationen. Det er ikke relevant og troværdigt at vedlægge disse kort, der fremstår præcise i vandplanerne. Grundvandets kvantitative forhold Randers Kommune er enig i, at der er et stort behov for et udredningsarbejde og en nærmere vurdering af den kvantitative udnyttelse af grundvandet. Det har stor betydning, at resultaterne kan anvendes i vandplanlægningen og benyttes i den kommunale administration af vandindvindingstilladelser. 8
9 at der opstilles ensartede og landsdækkende retningslinjer for administration af vandressourcerne med enkle metoder, der er realistiske at administrere i det daglige arbejde. Grundvandets kvalitative forhold Der er i forslagene til vandplanerne ikke angivet nogen indsats for grundvand og drikkevand. Randers Kommune vurderer, at de generelle regler ikke er tilstrækkelige til at sikre målopfyldelse. Det er ikke muligt med de gældende regler for miljøgodkendelser af husdyrbrug at sikre overholdelse af kvalitetskravet for nitrat i grundvand på 50 mg/l. For planteavl er der ingen virkemidler til at begrænse nitratudvaskningen. Den geologiske kortlægning vil antagelig vise, at der er betydelige arealer i Randers Kommune, som er nitratfølsomme. Der kan med den nuværende lovgivning ikke iværksættes en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, der sikrer vandplanforslagenes opstillede kvalitetsmål. Områder med særlige drikkevandsinteresser ( OSD- områder ) Randers Kommune har med tilfredshed noteret sig, at området med særlige drikkevandsinteresser ved Langå er taget ud. Prioriteringen af den geologiske kortlægning er ikke medtaget i vandplanforslagne. Det anføres, at OSD-områderne revideres i takt med, at der opnås en geologisk viden i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Det rejser spørgsmålet, om myndighederne må administrere efter den ny viden, der kommer, eller om det skal afvente næste planperiode for vandplanerne. Det anføres endvidere, at den geologiske kortlægning sker i indsatsområder indenfor OSD og indvindingsoplande til vandværker uden for OSD. Randers Kommune skal i den forbindelse bemærke, at hele den nordøstlige del af kommunen forsynes med drikkevand fra mindre vandværker, hvor der er langt til et OSD-område. Generelt bør det afklares, hvad der kan ske inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. I særdeleshed mangler kommunerne klarhed over muligheder og forudsætninger for byudvikling inden for OSD-områder. at der foretages en grundig geologisk kortlægning af vandværker uden for OSD-områderne, så kommunen har et godt grundlag for at udarbejde indsatsplaner. At der fastlægges en procedure for udarbejdelse af tillæg til vandplaner i lighed med kommuneplantillæg således at ny viden og ændringer i OSD-områdernes afgrænsning kan blive juridisk gældende hurtigst muligt. At rammerne for byudviling inden for OSD-områder afklares. 9
10 3.7 Søer I vandplanen er der ikke fastsat specifikke krav til, at der ikke må ske en forsat ophobning af fosfor i jorderne i oplandet til søer med udskudte tidsfrister, idet det formodes, at intern belastning er årsagen til manglende opfyldelse, eller at der mangler viden. Randers Kommune finder imidlertid, at ekstern tilførsel af fosfor til søerne ikke kan udelukkes, og at ekstern belastning i søer med udskudte tidsfrister kan vanskeliggøre målopfyldelse. Randers Kommune antager, at retningslinje 5, hvoraf det fremgår, at kommunerne i sin administration skal tilstræbe en fortsat reduktion i fosfortilførslen til vandområderne, har baggrund i lignende overvejelser. Ved opgørelsen af indsatsbehovet til søer og fjordområder er det forudsat, at aflastningen af fosfor er ophørt (svarende til at der ingen intern fosforbelastning er i søerne), og udgangspunktet for beregningen af fosforbelastningen er et system, hvor søerne er i ligevægt. Det fremgår imidlertid af vandplanerne, at mange af søerne er internt belastet med fosfor. Randers Kommune efterlyser overvejelser om mere realistiske alternativer til sørestaurering, hvor der i højere grad fokuseres på at nedbringe den eksterne belastning som virkemiddel til at nedbringe effekten af den interne belastning. Manglende viden og deraf følgende udskudt indsats er et gennemgående tema for søerne. Randers Kommune efterlyser en redegørelse for, hvilke målrettede overvågningsaktiviteter, der kan tilvejebringe den manglende viden. Randers Kommune anbefaler, at det i vandplanen tydeliggøres, i hvilket omfang kommunerne i sin udøvelse af myndighedsopgaver er forpligtiget til at reducere fosfortilførslen til vandområder udover planens indsatskrav. Vi anbefaler, at den manglende viden om søerne tilvejebringes inden næste planperiode. 3.8 Vandplaner og anden planlægning Der skal være overensstemmelse mellem vandplanerne og anden planlægning ifølge direktiver og planer, ex kommuneplan og badevandsdirektiv. Hensyn til badevandskvalitet i søerne er ikke inddraget ved fastsættelse af krav til målopfyldelse, og vandplanerne forholder sig ikke til forekomst af alger i den del af sommerperioden, hvor badesæsonen er på sit højeste. F. eks. Fussing Sø er udpeget som badevand i kommuneplanerne. Det fremgår af badevandsbekendtgørelsen, hvori EU s badevandsdirektiv er implementeret, at forekomst af blågrønalger er et hensyn, som kan føre til, at badning må frarådes eller direkte forbydes. Med de nuværende krav til målopfyldelse er der betydelig risiko for, at badevandskvaliteten i badesøer fortsat vil være utilstrækkelig i den vigtigste del af badesæsonen på grund af blågrønalger. 10
11 at hensyn til badevandsdirektiv og kommuneplanlægning for vandområdernes anvendelse afspejles i vandplanindsatsen. 3.9 Landbrug Det er i vandplanen forudsat, at kommunernes administration efter husdyrloven fra 2005 og frem til vandplanernes vedtagelse ikke medfører ændringer i påvirkningen af vandområderne. Det antages endvidere, at husdyradministrationen fremadrettet, med hensyn til tab af nitrat til overfladevande, ikke vil være til hindring for opfyldelse af vandplanens mål. Der er i vandplanen endvidere indlagt en baseline-forudsætning om, at Energiaftalen forventes at betyde en generel reduktion i kvælstof udledningen til vandområderne som følge af øget anvendelse af biogas samt et øget dyrket areal med energiafgrøder. Randers Kommune anbefaler, at staten evaluerer på, om base-line forudsætningerne for vandplanen holder Kystvande Randers Kommune vurderer på baggrund af vandområdernes økologiske tilstand, at målopfyldelsen først at kan indfinde sig længe efter Det fremgår af vandplanerne for Randers Fjord og Mariager Fjord, at tilførslen af både kvælstof og fosfor skal reduceres for at opnå målopfyldelse, altså god økologisk tilstand. Reduktion af fosfor i 1. planperiode følger alene de indsatser der sker i forhold til søer, vandløb og generelle virkemidler. Det beskrives imidlertid i planudkastene, at der er behov for en specifik indsats over for fosfor for at opnå god økologisk tilstand. Såfremt der ikke i 1. planperiode iværksættes en specifik indsats overfor fosfor tilførslen til Randers Fjord, vil tidshorisonten for målopfyldelse udskydes yderligere. I vandplanerne angives miljømålene for god økologisk tilstand i fjordene ved dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Der vil sandsynlighed være en vis træghed i fjordenes økologi, der bevirker, at vandkvaliteten vil leve op til god økologisk tilstand før ålegræsset indfinder sig. For løbende at kunne måle effekten af indsasterne med at nedbringe tilførslen af næringssalte til fjordene, vil det derfor være hensigtsmæssigt at angive støtteparametre for koncentrationer af fosfor og kvælstof, som svarer til vandkvaliteten for god økologisk tilstand. Det anbefales, at der opstilles støtteparametre for koncentrationen af fosfor i Randers fjord og Mariager Fjord og for kvælstof i de dele af fjordene, hvor der i planudkastene ikke er opstillet støtteparametre for kvælstof. 11
12 Badevand ved Udbyhøj Det fremgår af vandplanen for Randers Fjord, at der ikke er udpeget badevandsområder i kystvandene i Randers Fjordoplandet. Randers Kommune skal påpege at Udbyhøj Badestrand beliggende mellem Færgehavnen og lystbådehavnen i Udbyhøj er badevandsområde i Randers Fjord og benyttes som sådan i henhold til badevandsbekendtgørelsen. 12
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereHolbæk Kommunes Vandhandleplan
Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens
Læs mereSvar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af
NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling
Læs mereNotat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015
Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereGudenåkomitéens høringssvar til vandplanen
5. april 2011 Gudenåkomitéens høringssvar til vandplanen for Randers Fjord Høringssvar til Naturstyrelsen Gudenåkomitéen Søvej 3, 8600 Silkeborg www.gudenaakomiteen.dk Sagsnr. 10/69120 Indledende bemærkninger
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereFrederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner
Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4
Læs mereForslag til: Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereNATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015
NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1
Læs mereÅben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet
Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14
Læs mereDet åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Læs mereVandhandleplan for Ærø Kommune - 2015
Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereVandhandleplan 2010-2015
Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.
Læs mereVandhandleplan. Syddjurs Kommune
Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.
Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7
Læs mere3 - Overfladevand og grundvand
3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten
Læs mereHøringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar
Læs mereSpildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land
Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereForslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden
Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereHolstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereBehandling af de væsentlige emner fra høringsperioden
Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereFørste generation vandplaner
Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereINTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)
BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereTillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.
Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereViborg Kommunes høringssvar til vandplanerne. for. Limfjorden og Randers Fjord
Viborg Kommunes høringssvar til vandplanerne for Limfjorden og Randers Fjord Høringssvar til Naturstyrelsen Indledende bemærkninger Viborg Kommune finder, at den opgave, som staten ønsker at kommunerne
Læs mereUDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG
UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereArbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs merePlaner i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning
Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og
Læs mereAnbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord
Punkt 5. Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord 2014-13990 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at KKR Nordjylland svares som anført i forslag til svar til KKR Nordjylland,
Læs mereBilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune
Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereBilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg
Bilag A Gram Renseanlæg - Udvidelse af spildevandsoplandet til Gram Renseanlæg og udledning af spildevand fra Gram Renseanlæg Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt
Læs mereVandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015
Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Indhold Forord... 4 Høring Der er ikke direkte indsatskrav til søer, kystvande og grundvand, se beskrivelser under de enkelte temaer.... 5 Krav til kommunale vandhandleplaner...
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs merePrincipper for åbning af Østerå gennem byen
Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en
Læs mereUdpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,
Læs mereTillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereSTEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING
Til Stevns Kommune Dokumenttype Miljøvurdering Dato September 2012 STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING Revision 7 Dato 2012-09-19 Udarbejdet
Læs mereDansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse.
Til Det Grønne Råd Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK 8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 10. marts 2008 Referat fra mødet i Det
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mereMed økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale indsats i medfør af vandplaner, Natura
N O TAT Økonomiaftale for 2013 vedr. vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov Med økonomiaftalen for 2013 har regeringen og KL indgået en samlet aftale for finansieringen af den kommunale
Læs mereVandindvinding i fremtiden
Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereSpildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14
Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereDato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.
Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs mereK E N D E L S E Berigtiget udgave
K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereEfter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.
Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereNOTAT SVAR PÅ MILJØSTYRELSENS HENVENDELSE VEDR. GENNEMFØRELSE AF SPILDEVANDSINDSATS I VANDPLANERNE
NOTAT 4. SEPTEMBER 2017 JOURNALNUMMER 06.00.05-G01-1-16 SKREVET AF HEIDI KJÆR SVAR PÅ MILJØSTYRELSENS HENVENDELSE VEDR. GENNEMFØRELSE AF SPILDEVANDSINDSATS I VANDPLANERNE 2009-2015 Stevns Kommune sender
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereVANDHANDLEPLAN 2010-2015
VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSpildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm.
Punkt 2. Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm. 2011-45872. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mere9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.
Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens
Læs mereOpdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns
Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereTELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN
SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs mere