Man kan samarbejde om rigtig meget - fra et enkeltstående arrangement til fælles medarbejdere og aktiviteter. Og det kan føre mange fordele med sig.
|
|
- Freja Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SATS PÅ SAMARBEJDE Samarbejde mellem kirker er en udbredt måde at skabe mere værdi lokalt. Samarbejdet kan være tilrettelagt på en lang række forskellige måder, og det varierer i forhold til, hvad samarbejdet drejer sig om, hvem samarbejdspartnerne er, og hvordan samarbejdsformerne er. Erfaringerne med samarbejde handler altså om tre spørgsmål: Hvad samarbejdes der om? Hvem foregår samarbejdet med? Hvordan er samarbejdet tilrettelagt? Man kan samarbejde om rigtig meget - fra et enkeltstående arrangement til fælles medarbejdere og aktiviteter. Og det kan føre mange fordele med sig. Hvad kan man opnå? Sognene oplever mange fordele ved at samarbejde, fx: Regningen kan deles af flere, når opgaver løses sammen At man til fælles gudstjenester bliver flere end ved de enkelte tilsammen Ved at samarbejde kan man imødekomme nogle af de udfordringer, der er ved, at folkekirken består af mange små enheder Ved at deles om opgaverne kan kvaliteten blive højere. Ved at samle kræfterne kan resultatet blive større end summen af de enkelte dele Ved at deles om medarbejdere kan stillinger få et højere timetal og dermed blive attraktive for flere, idet det bliver lettere for den enkelte ansatte at leve af jobbet At blive del af større kirkelige fællesskaber som medarbejder og menighedsråd Medarbejdere i større enheder giver mulighed for, at man specialiserer sig i opgaverne fx i kirkegårdssamarbejde, hvor enkelte gravere bliver eksperter i nogle delopgaver Samarbejde giver mere samarbejde. Når man først har etableret et forum, kan man løbende få en dialog og skabe grobund for mere samarbejde Hvem foregår samarbejdet med? Sognene har valgt forskellige samarbejdspartnere. Herunder er fire eksempler beskrevet: 1. Provstiet/pastoratet 2. Kløveret 3. Naboerne 4. Interessefællesskabet 1/6
2 Ad 1) Provstiet/pastoratet En lang række samarbejder mellem menighedsråd og kirker foregår i enheder, der er en del af den geistlige struktur i folkekirken dvs. pastoratet eller provstiet, som er præsternes arbejdsområde /ledelsesstruktur. Fordelene ved samarbejde inden for disse enheder er, at der i forvejen er formelle strukturer og samarbejdspraksis, der kan bidrage til at skabe rammen om samarbejdet mellem menighedsrådene. I fx pastoratet er menighedsrådene allerede fælles om præsten, og der kan være regelmæssige møder. I provstiet er der ligeledes formelle strukturer, og det kan være en fordel i samarbejdet herunder, at der fælles økonomi, budgetsamråd mm. Se eksempler her: Århus vestre provsti: Ådalskirkerne: Ad 2) Kløveret Kløversamarbejde er en anden type samarbejde, som foregår inden for et provsti og i enheder, der er større end sognet og mindre end provstiet. Kløversamarbejde er en måde at strukturere et samarbejde på i et større lokalområde, og det foregår i fast definerede og geografisk afgrænsede områder. I det afgrænsede lokalområde etableres et samarbejdsforum, hvor man løbende drøfter samarbejde og aftaler om, hvordan samarbejdet skal være mellem sognene. Dette samarbejdsforum skal etableres af menighedsrådene som et samarbejdsudvalg el. lign, idet samarbejdsområderne kan udgøre nye enheder i den kirkelige struktur. Afgrænsningen af områderne foregår i en proces, hvor man i fælleskab finder ud af, hvordan samarbejdsområderne skal være. Menighedsrådene i kløverets blade udvikler samarbejde i det tempo, de ønsker. Etablering af disse afgrænsede enheder og aftaler om hvem, der hører sammen kan ske gennem dialogprocesser i et provsti eller mellem sogne i det konkrete lokalområde. Ad 3) Naboerne En anden samarbejdsform kan kaldes nabosamarbejdet og er formentlig den samarbejdsform, der har været har været og er mest almindelig. Nabosamarbejdet kan være mere eller mindre formaliseret. Nabosamarbejdet foregår mellem sogne i et lokalområde og er igangsat af de sogne, der deltager ud fra lokale forhold og ikke kun foranlediget af en kirkelige struktur. Det kan være, at der er et særligt tilhørsforhold i et område af en by, et landområde, et folkeligt fællesskab omkring skole eller andet. 2/6
3 Ad 4) Interessefællesskabet En sidste samarbejdsform er uafhængig af geografisk placering og er bestemt af en fælles interesse mellem sogne. Her er det indholdet i samarbejdet, der definerer samarbejdsparterne. Samarbejdsformen Samarbejdsformen er også forskellig. Herunder beskrives tre former for samarbejde, som adskiller sig fra hinanden ved den grad af kompetence, der flyttes til samarbejdet fra menighedsrådet. 1. Opgavesamarbejde 2. Outsourcing/entreprenøraftaler 3. Sammenlægninger af råd og dermed arbejdspladser Ad 1) Opgavesamarbejdet I opgavesamarbejdet etablerer to eller flere uafhængige menighedsråd et samarbejde omkring enkelte/flere opgaver eller en ansat. Opgaven ligger ud over den almindelige kirkelige aktivitet i egne kirker og kan være en koncert, en fælles sognemedhjælper, en musiker eller en diakonimedarbejder. Aktiviteten eller arbejdsopgaver i samarbejdet sammensættes af sognene i fællesskab. Aktiviteter vil ofte være rettet mod alle i sognene eller foregå parallelt i de enkelte kirker. Hvis der er tale om en fælles medarbejder, kan det være, at vedkommende varetager særlige opgaver i de involverede kirker. Samarbejdet foregår mellem de uafhængige råd, der bevarer den almindelig drift af egne kirker, og samarbejdet etableres i et særskilt regi med henblik på et enkelt eller flere områder. Ofte nedsættes et udvalg med deltagelse fra de deltagende menighedsråd for at fastlægge rammer og aftaler omkring den fælles opgave. Ad 2) Outsourcing/entreprenøraftaler En anden model for samarbejdet er, at et sogn overtager opgaver og fx medarbejdere fra et eller flere andre sogne. I denne model overføres ansatte og opgaver af et enkelt sogn. Mellem de deltagende sogne aftales det, hvad samarbejdet skal omfatte. I den enkelte kirke eller på kirkegården er det ofte muligt at beholde den samme medarbejder, som man tidligere har haft samtidig med, at medarbejderen får kolleger og bliver del af et større arbejdsfællesskab. Denne model giver mulighed for, at sogne kan få væsentligt færre opgaver i forbindelse med det at drive kirke og kirkegård, fordi man kun skal forholde sig til opgavens kvalitet. Personaleansvar, daglig ledelse, planlægning og sygdom mm. skal man ikke forholde sig 3/6
4 til. Samtidig er der mulighed for stordriftsfordele fx på kirkegårde, specialisering af medarbejdere og kollegialt samarbejde. Ad 3) Sammenlægninger af arbejdspladser under et råd Samarbejde mellem sogne/kirker kan foregå som en egentlig sammenlægning af menighedsrådet og dermed af arbejdspladser. Gennem sammenlægning skaber man en ny fælles enhed, som kan bestå af flere sogne eller arbejdspladser. Sammenlægning af menighedsråd betyder, at man samler den lokale kirkelige ledelse af flere sogne i én enhed. De kirkelige arbejdspladser under denne enhed får fælles ledelse, og økonomien bliver fælles. Sammenlægning af den almindelige drift af flere arbejdspladser under samme menighedsråd kræver en særlig indsats. Gennem sammenlægning af arbejdspladser bliver ressourcerne og medarbejderne en del af den samme arbejdsplads med en fælles ledelse med én økonomi og én fælles mængde af ressourcer til opgaveløsningen. Man kan evt. anvende den analytiske tilgang til at sætte en proces i gang omkring sammenlægning af arbejdspladser. Redskab: Samarbejde med kolleger Udvikling af samarbejde mellem kolleger er en metode til at skabe mere værdi på arbejdspladserne gennem forbedret arbejdsmiljø, flexibilitet og følelsen af at deltage i et givende arbejdsfælleskab. Det kan foregå inden for en faggruppe som teamsamarbejde. Sognene får det ud af det, at den enkelte medarbejder bliver beriget gennem sparring og følelsen af at være en del af et fælleskab. Hvis arbejdet giver mulighed for det, er der gode erfaringer med, at medarbejderne også deles om opgaverne, og herved kan der opnås fleksibilitet ved sygdom og også mulighed for, at medarbejdere specialiserer sig og hver især får spidskompetencer inden for særlige områder. På mindre arbejdspladser kan der etableres erfagrupper mellem sogne. Her er det fx organister, som mødes og drøfter faglige udfordringer og muligheder. Læs om samarbejde på kirkegårde i Favrskov provsti på: > kirkegårde > erfagruppe. Læs om teamsamarbejde for præster på > Arbejdsmiljø > Psykisk arbejdsmiljø > Teamsamarbejde for præster. 4/6
5 Hvad kan man opnå? Sognene oplever mange fordele ved at samarbejde, fx: Regningen kan deles af flere, når opgaver løses sammen At man til fælles gudstjenester bliver flere end ved de enkelte tilsammen Ved at samarbejde kan man imødekomme nogle af de udfordringer, der er ved, at folkekirken består af mange små enheder Ved at deles om opgaverne kan kvaliteten blive højere. Ved at samle kræfterne kan resultatet blive større end summen af de enkelte dele Ved at deles om medarbejdere kan stillinger få et højere timetal og dermed blive attraktive for flere, idet det bliver lettere for den enkelte ansatte at leve af jobbet At blive del af større kirkelige fællesskaber som medarbejder og menighedsråd Medarbejdere i større enheder giver mulighed for, at man specialiserer sig i opgaverne fx i kirkegårdssamarbejde, hvor enkelte gravere bliver eksperter i nogle delopgaver Samarbejde giver mere samarbejde. Når man først har etableret et forum, kan man løbende få en dialog og skabe grobund for mere samarbejde Ledelse Da en medarbejder altid skal have en nærmeste foresatte, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan ledelsesvejene er i et samarbejde. Gennem øget samarbejde vil der være flere samarbejdsflader, og det er vigtigt, at den enkelte medarbejder har et klart billede af, hvem man skal gå til, hvis der er problemer. Det gælder også i de indledende faser af en samarbejdsproces, for det er væsentligt at gøre det klart, at det er menighedsrådet, der beslutter, hvordan samarbejdet skal være ikke den enkelte medarbejder. Er der vigtige regler? Reglerne omkring samarbejde er meget liberale forstået på den måde, at alt det, man må alene, må man også i samarbejde. Samarbejde virker bedst, hvis det foregår med udgangspunkt i den styringsstruktur, der findes i folkekirken i dag, dvs. at det enkelte menighedsråd er fuldstændig uafhængigt og beslutter selv, hvordan opgaverne skal løses, herunder hvorvidt man ønsker at samarbejde. I forhold til fx samarbejde i provstier går det igen, at det er de enkelte menighedsråd, der skal ønske samarbejdet. Hvis det kommer fra oven, er det ikke så befordrende for processen, som et samarbejdstilbud fra et nabosogn. Omkostninger Samarbejde og sammenlægninger har et stort potentiale for mere værdi, besparelser og effektiviseringer, men dette kommer ikke automatisk. 5/6
6 Kom godt i gang Når man samarbejder omkring en enkeltstående aktiviteter, er det tilstrækkeligt at aftale opgavefordeling og økonomi. Men ved mere omfattende samarbejde er det erfaringen, at der er flere faser, inden samarbejdet kan etableres. Samarbejdsprocessen kan være meget forskelligt tilrettelagt, men vil ofte indeholde følgende faser: Afklaring af ønsker om samarbejde Indledningsvis er det vigtigt at afklare, om det er muligt at finde nogen at samarbejde med - enten med udgangspunkt i et indhold eller i geografien. I første omgang skal der ikke tages beslutninger om samarbejde, men der kan aftales fælles hensigt eller formål om at samarbejde. Herved kan man skabe rum for dialog og afklaring, uden at det enkelte menighedsråd på forhånd forpligter sig. Beslutning om samarbejdet Alt efter omfanget af samarbejdet og graden af relationer forud for samarbejdet kan processen omkring afklaring være kort eller lang. I tilfælde hvor relationerne er nye eller indholdet komplekst og omfattende, er det almindeligt, at det kræver mange møder og meget kaffe at etablere samarbejde. I denne fase afklares og aftales, hvordan samarbejdet skal være, herunder vedtægt, økonomi, ledelse, varighed og lovgivningsmæssigt grundlag. Herved får de deltagende menighedsråd et beslutningsgrundlag at tage stilling til samarbejdet ud fra. Først herefter etableres det konkrete samarbejde. Implementering Når samarbejdet bliver besluttet, skal det efterfølgende implementeres. I forandringsprocessen er det vigtigt hele tiden at holde sig for øje, hvordan og i hvilket omfang der er behov for ledelsesmæssig opmærksomhed. 6/6
KOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereTemamøde for kontaktpersoner
Temamøde for kontaktpersoner Ansættelsesvilkår, overenskomster og planlægning af arbejdstid Den 19. marts 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken, Herning Dagsorden Orientering om ansættelsesvilkår, overenskomster
Læs mereEn enkel måde at komme i gang på kan dog være, at man selv sætter sig og gennemgår de faste udgifter.
UNDGÅ SPILD En række sogne har gennem et systematisk arbejde med at undersøge ressourceforbruget både i form af konkrete udgifter og menneskelige ressourcer kunnet minimere spild af både tid og penge.
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereVirksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng
Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereUdkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi
Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,
Læs mereSTANDARDVEDTÆGT. for. den af Hvalsø menighedsråd. valgte. kontaktperson
STANDARDVEDTÆGT for den af Hvalsø menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 10, stk. 5 i Lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 om menighedsråd vælger menighedsrådet en person, der bemyndiges
Læs mereMasterplan. Odder Provsti 2016
Masterplan Odder Provsti 2016 Hvorfor nye pastorater i Odder Provsti? Fra 8 til 3 pastorater Et pastorat er et antal sogne, som deler en eller flere præster. Der er nu 8 pastorater i Odder Provsti, fremover
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereGeografisk fleksibilitet
Geografisk fleksibilitet 1. Baggrund og hjemmel for geografisk fleksibilitet Ved organistoverenskomstens ikrafttræden den 1.9.2009 blev der åbnet mulighed for, at organisterne kunne gøre tjeneste ved flere
Læs mereE N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D
FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A
Læs merePROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk
PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereFOA Horsens Når du er medlem af FOA...
FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereStiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift:
Dok.Id: 97330 Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Indledning: Spørgsmålet om den fremtidige sogne- og provstistruktur i Københavns stift har været temaet for adskillige
Læs mereHvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?
Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for
Læs mereJob- og personprofil til stillingen som juridisk konsulent for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune
Job- og personprofil til stillingen som juridisk konsulent for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune 1 1. Favrskov Kommune Favrskov Kommune er en vækstkommune med omkring 47.000 indbyggere og væksten forventes
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren
F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er
Læs mereAktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september
Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.
Læs mereAlle ledige stillinger i regionerne opslås som fuldtidsstillinger med virkning fra 1. januar 2014.
NOTAT Punkt 8 bilag 8 Til: MED-Hovedudvalget Fra: Koncern HR Dato: januar 2014 Koncern HR Alléen 15 4180 Sorø Politik om fuldtid www.regionsjaelland.dk Danske Regioners bestyrelse har vedtaget en politik
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereNotat. Referat af 7. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken
Dato: 3.marts 2010 Referat af 7. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken Mødet fandt sted torsdag den 14. januar 2010 kl. 12.00 til kl. 15.00 i Kirkeministeriet. Kirkeministeriet
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mere5 Plan 5 af 5 Vedtægt kirkeværge
Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden 2 Plan 2 af 5 Menighedsrådets organisationsplan 3 Plan 3 af 5 Menighedsrådets personalepolitik
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mere2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til
2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereSamarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune.
3.0 Arbejdsmarked Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sæt MERE skub i egu 2. Kommunens navn, adresse, tlf.nr., e-mail, www og samarbejds-partnere Mariagerfjord Kommune Ndr. Kajgade 1 9500 Hobro 97 11
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereBaggrund Provstiudvalget ønsker med visionen at sikrer bedre sammenhæng, så det man støtter økonomisk, også fremadrettet sikrer folkekirkens liv
Provstiudvalget i Viborg Østre Provsti Baggrund Provstiudvalget ønsker med visionen at sikrer bedre sammenhæng, så det man støtter økonomisk, også fremadrettet sikrer folkekirkens liv Vision Visionen gælder
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereenighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.
M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev
Læs mereVejledning til jobloggen
Vejledning til jobloggen Aktiviteter, opgaver og andre fif Vejledning til frivillig registrering i jobloggen på FOAs A-kasses hjemmeside (www.foa.dk/a-kasse) Brug jobloggen som et aktivt redskab i din
Læs mereVærd at vide om Åben Dialog
Værd at vide om Åben Dialog Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, og hvad du som borger eller pårørende overordnet
Læs mereVejledende lønsats. Gældende fra 1. oktober 2013 til næste lønregulering
Vejledende lønblad Gældende fra 1. oktober 2013 til næste lønregulering Ministeriet for Ligestilling og Kirke har indtil 2011 udgivet vejledende lønoversigter for vikarsatser 1, og lønbladsudvalget har
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereTo nøglemedarbejdere til politisk afdeling Job- og kompetenceprofiler
To nøglemedarbejdere til politisk afdeling Job- og kompetenceprofiler 3. december 2015 Vil du være med til at udvikle Danmarks ultimativt mest lokale demokrati? Du har taget første skridt ved at klikke
Læs mereAnsatte på særlige vilkår
Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter
Læs merePRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719
PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereLederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling
Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter
Læs mere31/9 understøtter ikke muligheden for det tilfældige møde, opbygningen af det faglige fællesskab og den gensidige inspiration.
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling på fokusgruppeinterview med skoleledere 1. I hvilken grad har 31-9 understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens
Læs mereModel til forandringer i almen praksis
Model til forandringer i almen praksis Kom godt i gang Det afklarende møde Målsætnings- og planlægningsmøde Udviklingsarbejdet Tydelige tovholdere med klare beføjelser Brug af projektets værktøjer og konsulenter
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereNye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger
Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Workshop, aspergertræf 2013 Kort præsentation af ny førtidspensionslov. Dialog og uddybelse
Læs mereKirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke
Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.2 Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsgruppens opgaver, funktion og oprettelse. Vej ledningen informerer desuden
Læs mereReferat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007
Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med medarbejdere fra Gentofte Kommune Kranhallen d. 19. juni 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer:
Læs merePRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP
PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs merePR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016
t PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune 20204 20204 11. feb 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser...
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereNotat. Spørgsmål nr. B E til mundtlig besvarelse i samråd i KIU onsdag den 14. januar 2015
Kirkeudvalget 2014-15 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Notat Spørgsmål nr. B E til mundtlig besvarelse i samråd i KIU onsdag den 14. januar 2015 Der er tale om et fælles samråd med undervisningsministeren.
Læs mereLøn og udvikling med omtanke
Løn og udvikling med omtanke Sammenhængen mellem motivation og engagement hvad betyder det for bundlinjen? Henrik Holt Larsen, Copenhagen Business School Oktober 2006 Dagens emne er utrolig vigtigt Løn
Læs mereHerning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR
RE LA TIO N ER Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR 2 Baggrund Herning Kommune vil have attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Høj
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereØkonomiudvalget. Resume og høringssvar
Økonomiudvalget Resume og høringssvar Budget 2014-2017 Resume: Fra ledelsesområdet Visitation Handicap og psykiatri og Ydelsen, kontanthjælp, MED udvalget på sygedagpenge/fleksjob området og centerstaben
Læs mere100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Læs mereHvem kan få bevilget et fleksjob?
13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension
Læs mereEr du klædt på til et bedre miljø?
Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereUden et mål kan man ikke ramme plet
Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.
Læs mereTraditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer. og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling
Generalforsamling 2012 mundtlig beretning Traditionen tro, vil jeg gerne bede Jer om at rejse jer og hver især lade tankerne gå til dem, som er døde siden sidste generalforsamling og for dem alle udtale
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereGuide til organisationsbestyrelsen. Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN
Guide til organisationsbestyrelsen Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN 1 INTRODUKTION SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN Kerneopgaven i den almene sektor er, at stille gode og
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereDrejebog LO - overenskomstmøder
Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller
Læs mereLær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige
Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform
Læs mereSelvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen
Samvirkende Menighedsplejer Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen Til frivillige og andre interesserede 05-08-2015 Dette materiale beskriver procedurer og rammerne omkring selvhjælpsgrupper i dette
Læs mereHøringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.
Læs mereAnsat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet
September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereLÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere
Læs mere