Klage over afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af ny overkørsel til den private fællesvej Schnohrsvej, Rudkøbing

Transkript

1 Dato 7. december 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/5 Klage over afslag på ansøgning om tilladelse til etablering af ny overkørsel til den private fællesvej Schnohrsvej, Rudkøbing Vejdirektoratet har behandlet en klage af 16. september 2015 fra L over Langeland Kommunes afslag af 19. august 2015 på ansøgning om etablering af en ny overkørsel fra ejendommen Toftevej 2, 5900 Rudkøbing til den private fællesvej Schnohrsvej. Vores afgørelse Langeland Kommunes afgørelse af 19. august 2015 er ikke lovlig. Det skyldes, at I udelukkende har begrundet afgørelsen med henvisning til en intern opsat regel og dermed sat skønnet under regel. I har endvidere henvist til det forkerte hjemmelsgrundlag og ikke overholdt reglerne om partshøring i forvaltningsloven. Vi skal derfor bede jer om at trække afgørelsen af 19. august 2015 tilbage, og træffe en ny og lovlig afgørelse. Se begrundelsen nedenfor. Klagen L begrunder sin klage med følgende: At der allerede eksisterer en overkørsel på det pågældende sted i 32 år En anden ejendom på Toftevej har også to adgange Adgangen skal anvendes til brug for en garage på ejendommen og vil ikke medføre yderligere trafikbelastning Kommunens afgørelse Kommunen har i brev af 19. august 2015 givet afslag på ansøgningen, som blev indgivet mundtligt i primo juli 2015 i forbindelse med en byggesag om tilladelse til at etablere en ny adgang fra ejendommen Toftevej 2, 5900 Rudkøbing til den private fællesvej Schnohrsvej. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Kommunen har begrundet afslaget med følgende: Langeland Kommune udsteder kun én tilladelse til en overkørsel til privat ejendom Kommunen henviser til vejlovens 49 Baggrund Schnohrsvej er en privat fællesvej, matr. 2xk, Rudkøbing Markjorder og vejejer er Langeland Kommune. Klager er ejer af ejendommen, Toftevej 2, 5900 Rudkøbing, matrikel nr. 2 qr, Rudkøbing Markjorder, og har kørende adgang til den offentlige vej Toftevej. Klager har ansøgt kommunen mundtligt i primo juli 2015 om en overkørsel fra ejendommen Toftevej 2 ud til den private fællesvej Schnorsvej. Dette er sket i forbindelse med klagers byggesag om opførelse af en carport på ejendommen, idet kommunen ikke anerkender, at der allerede eksisterer en overkørsel ud til Schnorsvej. Den 19. august 2015 får klager afslag på sin ansøgning. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven 2. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan ikke tage stilling til Langeland Kommunes afgørelser som ejer af vejarealet. Vi kan alene tage stilling til kommunens afgørelser som vejmyndighed. Reglerne om overkørsler En overkørsel er en adgang til en privat fællesvej for kørende færdsel fra en tilgrænsende ejendom eller anden privat fællesvej. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 11. Overkørsler og overgange fra tilgrænsende ejendomme eller fra andre private fællesveje og private fællesstier til en privat fællesvej må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens godkendelse. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1. Vores vurdering Hjemmel En afgørelse, der ikke fuldt ud giver en part medhold, skal være ledsaget af en begrundelse. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til den eller de retsregler, der giver kommunen hjemmel til at træffe den pågældende afgørelse. Det fremgår af forvaltningslovens 24, stk Vejloven og privatvejsloven 2 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. november Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Langeland Kommune har i sin afgørelse af 19. august 2015 henvist til vejlovens 49. Da L ansøger om en overkørsel ud til den private fællesvej Schnohrsvej, skal kommunen behandle sagen efter privatvejsloven og ikke vejloven. I den konkrete sag, er den rette hjemmel privatvejslovens 62, stk. 1. Begrundelse - skøn Spørgsmålet om, hvorvidt I kan meddele tilladelse til at etablere en ny overkørsel, beror på jeres skøn som forvaltningsmyndighed/vejmyndighed for den private fællesvej. Det betyder, at I har både ret og pligt til at skønne. Dette indebærer, at I som forvaltningsmyndighed i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt I kan meddele tilladelse. I kan ikke lovligt opstille interne regler for vurderingen, som indebærer, at forvaltningen ikke foretager den lovpligtige konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde. I må således ikke administrere efter en fast praksis, skreven (for eksempel et regulativ) eller uskreven, som sætter skønnet under regel. Og I har pligt til at vurdere, om begrundelsen for den konkrete ansøgning kunne give jer anledning til at fravige jeres praksis. I har som begrundelse for jeres afgørelse i brev af 19. august 2015 anført: Langeland Kommune udsteder kun tilladelse til én overkørsel til privat ejendom. Udstedelsen knyttes til den offentlige vejforsyningsvej- når denne er eksisterende- og når de færdselssikkerhedsmæssige forhold samtidig er vurderet opfyldt. Den eksisterende overkørsel opfylder ovennævnte bestemmelser. Vi kan konstatere, at I ikke har begrundet jeres afgørelse af 19. august 2015 i konkrete hensyn. Begrundelsen er alene bundet op på en intern regel om, at kommunen kun udsteder én tilladelse til privat ejendom. Der er dermed ikke foretaget noget skøn overhovedet. Begrundelsen overholder endvidere ikke kravene i forvaltningslovens 24, da den ikke indeholder en beskrivelse af de hovedhensyn, som er lagt til grund for afgørelsen. Derudover burde begrundelsen have indeholdt en kort beskrivelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2. Begrundelsen skal således fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har, herunder en stillingtagen til den pågældende borgers relevante indsigelser. Den 5. oktober 2015 anmodede vi om en udtalelse i sagen og bad kommunen om at uddybe begrundelsen. I har i udtalelsen af 16. oktober 2015 ikke uddybet begrundelsen, men har i stedet skrevet følgende: Præmis for afslaget fremgår af kommunens afgørelse. Begrundelsen overholder således ikke kravene i forvaltningslovens 24 og vi mener, at ved at kommunen alene henviser til den interne opstillede regel herved sætter skøn under regel ved afgørelsen af 19. august Vi må derfor allerede af den grund tilsidesætte afgørelsen som ulovlig. 3

4 Partshøring Kommunen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. Reglerne i forvaltningslovens 19 indebærer, at partshøring skal foretages i alle tilfælde, hvor parten skønnes at kunne have en interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, med mindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det. Reglerne skal således på den ene side sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse, og på den anden side give parten lejlighed til at komme med evt. indsigelser inden kommunen træffer afgørelse. Det fremgår ingen steder af jeres udtalelse af 16.oktober 2015, at I har partshørt klager inden I har truffet afgørelse i sagen. Manglende partshøring er en fejl, der i almindelighed medfører, at en afgørelse tilsidesættes som ulovlig. Vi kan ikke udelukke, at afgørelsen ville have fået et andet indhold, hvis bestemmelsen om partshøring havde været overholdt. Lighedsprincippet Ifølge det forvaltningsretlige princip, lighedsprincippet, skal forvaltningen i almindelighed behandle væsentligt lige forhold ens i retlig henseende 4. L har under klagesagen gjort gældende, at I med afslaget har udøvet usaglig forskelsbehandling, idet en anden ejendom på Toftevej også har to adgange svarende til den situation som klager nu har ansøgt om. Vi kan ikke se, at I udtalelsen af 16. oktober 2015 har taget stilling til spørgsmålet om usaglig forskelsbehandling. Vi skal bede kommunen tage stilling til spørgsmålet omkring usaglig forskelsbehandling i forbindelse med genoptagelse af sagen. Hævd L skriver i sin klage af 16. september 2015 at der allerede eksisterer en adgang på det pågældende sted og at adgangen har eksisteret i 32 år. Vi kan i den forbindelse oplyse, at hævd er en særlig måde at erhverve ejendomsret eller råderet over anden mands ejendom. Bestemmelser om hævd findes i Danske Lov, kap 5 (5-5-1 til 5-5-5). Den praktiske udmøntning af disse regler er nærmere fastlagt i en omfattende domspraksis. 4 Lighedsprincippet benævnes også som det forvaltningsretlige forbud imod usaglig forskelsbehandling. 4

5 Vejlovgivningen indeholder ikke egne regler om hævd. Hverken kommunen som vejmyndighed eller vejbestyrelse eller Vejdirektoratet kan tage stilling hertil. Vi kan som nævnt ikke tages stilling til, om der er vundet hævd på at have en adgang ud til den private fællesvej Schnohrsvej. Dette spørgsmål kan kun afgøres af domstolene. Konklusion Langeland Kommunes afgørelse af 19. august 2015 er ikke lovlig. Det skyldes, at kommunen udelukkende har begrundet afgørelsen med henvisning til en intern opsat regel og dermed sat skønnet under regel. I har endvidere henvist til det forkerte hjemmelsgrundlag og ikke overholdt reglerne om partshøring i forvaltningsloven. Vi skal derfor bede jer om at trække afgørelsen af 19. august 2015 tilbage, og træffe en ny og lovlig afgørelse. 5