2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver Sagsnr.

Transkript

1 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske borgere med hjemløseadfærd på kommunens 94-institutioner (nu 110), natcaféer og gadeplan. Undersøgelsen blev fulgt op i natcaféer og på gadeplan i juli Ingen af disse undersøgelser gav anledning til at justere på den praksis, der finder sted i de kommunale herberger, krisecentre samt på natcaféer i forhold til håndtering af de østeuropæiske hjemløse Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sine Gregersen/ Tina Wils/Tune Møller Det er forvaltningens holdning, at det fortsat er vigtigt at følge med i udviklingen på området for at undersøge, om målgruppens omfang, sammensætning og behov ændrer sig. Forvaltningen har derfor fundet det relevant at foretage endnu en opfølgende undersøgelse på området. Denne undersøgelse blev foretaget fra den januar Undersøgelsen vil fokusere på østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd, da meget tyder på, at det er borgere fra de nye østeuropæiske EU-lande, der vælger at rejse til København. Undersøgelsens empiriske grundlag er denne gang udvidet til også at omfatte private væresteder. Undersøgelsen foretages dermed samlet set på kommunens herberger, natcaféer, udvalgte private væresteder samt på gadeplan. Motivationen for denne udvidelse er ønsket om at tegne det tydeligste billede af, hvor mange østeuropæere med hjemløseadfærd, der i øjeblikket befinder sig i København. Nærværende redegørelse for undersøgelsens resultater er opbygget således, at konklusionen præsenteres indledningsvist. Dernæst følger en præsentation hjemløsetilbudene i Københavns Kommune. Afslutningsvist følger en gennemgang af undersøgelsens metodiske tilgang og analyse. 2. Konklusioner og perspektiver Undersøgelsen viser, at der på nuværende tidspunkt fortsat er et meget begrænset antal hjemløse og tiggere fra de nye østeuropæiske EUlande, som søger ophold i Københavns Kommunes hjemløsetilbud. Herbergerne har ikke konstateret en øget tilgang af borgere fra de nye EU-lande, ligesom der stort set ikke er registreret nogen udvikling i den procentvise fordeling af de østeuropæiske borgere på herbergerne fra 2006 til De østeuropæiske borgere, der har ophold på københavnske herberger i 2006 og 2007 har lovligt opholdsgrundlag i! "# $%& '('!!'! $)*+&&,##-,,...'!!'!

2 Danmark og opfylder betingelserne for optagelse i et af Kommunens Hjemløsetilbud. Undersøgelsen viser ligeledes via optællinger over 3 dage, at der er et meget begrænset antal østeuropæiske borgere, som opholder sig på de kommunale natcaféer. Det var således samlet set kun 1 procent af det samlede antal besøgende på natcaféerne, der var af østeuropæisk nationalitet, de dage tælleundersøgelsen fandt sted. Årsagen til at det for ganske få hjemløse østeuropæiske borgeres vedkommende kan lade sig gøre at få ophold for natten i en natcafé er, at det til tider kan være vanskeligt at udrede, om den pågældende borger tilhører natcaféens målgruppe eller ej. Praksis er, at borgerens identitet udredes inden for 1-2 dage, hvorefter borgeren afvises, hvis denne ikke opfylder betingelserne for optagelse. Det er dog erfaringen, at østeuropæerne ofte selv vælger at forlade natcaféen, når de skal redegøre for deres forhold. Undersøgelsen belyser dog samtidig, at der i perioder kan forekomme henvendelser til natcaféerne af grupper af østeuropæere. De østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd er en kendt gruppe på de private hjemløsetilbud i København. Således oplyser private dagtilbud om, at op til 33 procent af deres brugere har østeuropæisk baggrund. Denne tendens er endnu højere med hensyn til de private overnatningstilbud, der oplyser, at op til 63 procent af deres belægning udgøres af borgere med østeuropæisk baggrund. En optælling i det centrale København, udført af den opsøgende gadeplansindsats den 28. januar 2008 i tidsrummet 9-15 viste, at der var 6 borgere med østeuropæisk baggrund på gaden. Politiet i Station city anslår, at der i øjeblikket er omkring 30 østeuropæiske prostituerede kvinder på Vesterbros gader og erfaringen er, at de opholder sig i København 3-4 måneder af gangen. Denne gruppe indgår dog ikke umiddelbart i gruppen af borgere med hjemløseadfærd. Hus forbi har overfor forvaltningen oplyst, at de har omkring 250 registrerede sælgere, hvoraf ca. 50 er østeuropæere. I en artikel i politikken den 23. december 2007 vurderes det, at der er omkring 250 østeuropæiske borgere, der lever som hjemløse i København. Forvaltningens undersøgelse kan ikke med baggrund i den undersøgelsesmetode, som er anvendt i nærværende undersøgelse, finde belæg for, at der skulle opholde sig i størrelsesordnen 250 østeuropæiske hjemløse i København, blandt andet fordi det ikke har været muligt at undersøge samtlige private væresteder mv., hvor de østeuropæiske hjemløse har mulighed for at opholde sig. Side 2 af 11

3 Undersøgelsen har heller ikke taget højde for evt. dobbeltregistreringer. Forvaltningen kan derfor ikke komme med præcise angivelser af, hvor mange østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd, der opholder sig i København. Det står dog klart via de forskellige erfaringer og tilbagemeldinger, som forvaltningen har modtaget gennem undersøgelsen, at der er en tendens til, at antallet af østeuropæiske hjemløse i København i perioder er stigende. Undersøgelsen giver ikke anledning til, at Københavns Kommune skal ændre på de kommunale institutioners praksis omkring håndteringen af de østeuropæiske borgere. Derimod må det konstateres, at Københavns Kommune nødvendigvis må forholde sig til den udfordring det er, når flere og flere østeuropæere med hjemløseadfærd krydser grænsen til Danmark og ofte havner i København. Det skal understreges, at Kommunen ikke med hjemmel i Serviceloven kan tilbyde disse borgere hjælp, og de kommunale handlemuligheder er derfor begrænsede. I den kommende hjemløsestrategi vil et af indsatsområderne være de udenlandske hjemløse. I den sammenhæng skal der blandt andet ses på, hvilke muligheder Københavns Kommune har for at etablere forskellige aftaler med ambassader eller lignende i relevante østeuropæiske lande om at hjælpe de østeuropæiske hjemløse hjem. 3. Københavns Kommunes hjemløsetilbud Der eksisterer forskellige tilbud til hjemløse borgere i Københavns Kommune. Det være sig dels kommunale tilbud og dels private tilbud. De kommunale tilbud har hjemmel i Servicelovens 109 og 110. De private tilbud er ikke underlagt Servicelovens bestemmelser. Denne forskel har betydning for arbejdet med de østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd. De kommunale hjemløsetilbud må kun tilbyde ophold til borgere, der opfylder betingelserne for optagelse jf. Servicelovens bestemmelser 2, 109 og 110, hvor der blandt andet står at kun personer med lovligt ophold i landet, kan gøre brug af Servicelovens tilbud. De private hjemløsetilbud er derimod ikke underlagt samme begrænsninger. Herberger Københavns Kommune tilbyder midlertidige botilbud i form af herbergspladser. Det drejer sig både om 110-botilbud, der tilbyder midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Det drejer sig også om 109-botilbud, der Side 3 af 11

4 tilbyder ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. I det følgende betegnes disse botilbud samlet som herberger. Herbergerne kan med baggrund i Serviceloven ikke tage imod hjemløse østeuropæere, der ikke har lovligt ophold i landet. Natcaféer Ud over pladser i herberger tilbyder Københavns Kommune også hjemløse mulighed for ophold i natcaféer. Disse henregnes også under 110 og henvender sig til borgere, der har behov for tag over hovedet om natten, men ikke magter at gøre brug af herbergernes tilbud. I natcaféerne kan hjemløse borgere få ly for natten, et bad og et måltid mad. Der er i alt 3 kommunale natcafétilbud i Københavns Kommune. Den opsøgende Gadeplansindsats Det er fælles for herberger og natcaféer, at borgeren selv skal henvende sig for at gøre brug af tilbudet. I en del tilfælde magter borgeren ikke at skabe denne kontakt, og gør derfor ikke brug af disse tilbud. Københavns Kommune har derfor iværksat en omfattende social gadeplansindsats overfor særligt udsatte mennesker, hvor det opsøgende arbejde på gaden er centralt. Der er i alt 9 fuldtids gadeplansmedarbejdere og 1 leder. Dertil kommer et antal sagsbehandlere i Socialcentrene, som arbejder med fremskudt sagsbehandling overfor de hjemløse borgere som gadeplansmedarbejderne forsøger at motivere til kontakt med systemet. Udover de 9 medarbejdere i den opsøgende gadeplansindsats, har Socialforvaltningen to opsøgende gadeplansmedarbejdere, der udelukkende arbejder med at hjælpe udenlandske hjemløse hjem eller hjælpe udenbys borgere tilbage til deres hjemkommune. Private væresteder og overnatningstilbud Der findes flere forskellige private hjemløsetilbud i København. Det drejer sig både om væresteder, varmestuer og overnatningstilbud. Fælles for disse tilbud er som ovennævnt, at de ikke er omfattet af Servicelovens bestemmelser, hvorfor de kan huse, hvem de vil. Forvaltningen vil i nærværende undersøgelse beskæftige sig med de private hjemløsetilbud ved at skelne mellem private dagtilbud og private overnatningstilbud. 4. Undersøgelsens metode Generelt er hjemløseområdet et vanskeligt område at dokumentere og føre statistik over, da der er særlige udfordringer forbundet med at opgøre størrelsen af en gruppe borgere, der er uden fast adresse, og som bevidst lever en noget tilbagetrukket og anderledes tilværelse. Side 4 af 11

5 Forvaltningen har på trods af dette forsøgt at tilrettelægge undersøgelsen, så den sigter mod at komme så tæt som muligt på tendenserne omkring de østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd i kommunen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en skelnen mellem forskellige nationale tilhørsforhold, og registrerer gruppen af østeuropæere på baggrund af følgende kategorier: polsk, rumænsk, bulgarsk eller anden østeuropæisk. Det skal dog nævnes, at der på grund af sproglige vanskeligheder, anonymitetsforhold og lignende kan være vanskeligheder forbundet med at registrere de udenlandske borgeres nationalitet, hvorfor der er en generel usikkerhed forbundet med undersøgelsen. De personer, der tælles med i undersøgelsen, registreres ikke med Cpr.nr eller andet personunikt nummer. Det betyder, at der er en risiko for at samme person tælles flere gange på samme dag i forskellige hjemløsetilbud. Det har ikke med de nuværende ressourcer og systemer været muligt at komme uden om denne relativt store fejlkilde. Derfor kan undersøgelsen heller ikke komme med et præcist bud på antallet af hjemløse østeuropæere i København, men den kan sætte fokus på samt belyse nogle tendenser vedr. denne målgruppe i byens kommunale og private hjemløsetilbud. Udover, at have indsamlet informationer fra forskellige relevante aktører har forvaltningen bedt både kommunale og private hjemløse tilbud om gennem tre dage at gennemføre en optælling af de østeuropæiske borgere, som de har været i kontakt med. Optælling på kommunale herberger og natcaféer samt udvalgte private hjemløsetilbud Forvaltningen har bedt kommunens herberger og natcaféer samt udvalgte private hjemløsetilbud om at registrere antallet af besøgende fordelt på nationalitet over tre sammenhængende dage. Registreringen er foregået ved at udfylde tilsendte skemaer fra den januar Forvaltningen har ligeledes bedt de pågældende institutioner om at angive, hvorvidt de i løbet af det seneste år har afvist borgere af østeuropæisk nationalitet, og har endvidere bedt om eventuelle uddybende kommentarer på området. I de tilfælde, hvor forvaltningen ikke har modtaget svar, har forvaltningen forsøgt at rekvirere oplysningerne via telefonisk kontakt. Disse oplysninger er ikke indarbejdet i nedenstående skemaer, men vil blive gennemgået i særskilte afsnit. For at forsøge at skabe et billede af, hvor mange østeuropæere med hjemløseadfærd, der befinder sig i Københavns Kommunes egne tilbud, har forvaltningen udledt supplerende oplysninger via egne opgørelser over antallet af indskrevne på kommunens herberger de sidste to år. Side 5 af 11

6 Tælledag på gaden Der opholder sig traditionelt et antal borgere med hjemløseadfærd i de centrale områder af København. Forvaltningen har derfor fundet det relevant også at foretage en optælling af tiggere, gademusikanter og Hus Forbi-sælgere i disse områder. Rent praktisk er optællingen foregået ved, at byen er blevet delt op mellem gadeplansmedarbejdere, der den 28. januar 2008 fra kl har talt og registreret de personer, de vurderede, tilhørte målgruppen. 5. Analyse Nedenfor præsenteres nogle af de resultater, nærværende undersøgelse har tilvejebragt. Der er forskellige indikationer på, at personer fra Østeuropa kommer til København via mere eller mindre organiserede rejser. Eksempelvis blev en af natcaféerne kort efter forvaltningens optælling kontaktet af en gruppe på 57 østeuropæere, der gerne ville have ophold i natcaféen. Ligeledes kunne Politikken ved juletid 2007 rapportere om organiserede bustransporter til Danmark med østeuropæere, der håbede på kunne tjene penge til familien i deres hjemland ved at tage til København og leve af gadejobs, som eksempelvis musikanter, hus forbi-sælgere, smykkesælgere eller lignende. Disse gruppers ankomst og afrejse kan have betydning for, hvor mange østeuropæere hjemløsetilbudden er i kontakt med. En medarbejder fra Hus-forbi oplyser til forvaltningen, at der er omkring 250 registrerede Hus-forbi sælgere og ca. 50 af disse er østeuropæere. I artiklen fra Politikken den 23. december 2007 oplyser han sammen med medarbejder fra Morgencafé for hjemløse, at de vurderer, at der er omkring 250 østeuropæiske borgere, der lever som hjemløse i København. Politiet har den senere tid observeret en gruppe østeuropæiske prostituerede på Vesterbro. Gruppen er på omkring 30 personer. De er her ca. 3-4 måneder ad gangen, hvorefter de tager hjem, men kommer igen efter nogle måneder. Herberger Der er ikke noget, der tyder på, at personer fra de østeuropæiske lande benytter Københavns Kommunes herbergs tilbud. Således viser forvaltningens opgørelser over antallet af indskrevne i kommunens herberger de sidste to år, at det er en ganske lille andel af det samlede antal indskrevne, der har polsk, rumænsk, bulgarsk eller anden østeuropæisk nationalitet. Samlet set omkring 2-3 procent, hvoraf størstedelen kendetegnes ved at have anden østeuropæisk nationalitet: Side 6 af 11

7 Nationalitet Antal Procent Antal Procent Polen 8 0,5% 6 0,5% Rumænien 0 0,0% 0 0,0% Bulgarien 1 0,1% 0 0,0% Anden Østeuropæisk 31 2,1% 24 1,8% Danmark og øvrige ,3% ,8% I alt ,0% ,0% Tabel 1: Indskrevne på 109 og 110-botilbud fordelt på nationalitet Yderligere opgørelser viser endvidere, at alle de indskrevne østeuropæiske borgere har lovligt ophold i Danmark, idet de alle har et gyldigt CPR-nummer, og dermed har de i Servicelovens forstand ret til at gøre brug af tilbuddene. Der er flere af herbergerne, der fortæller, at de igennem det seneste år har afvist borgere med østeuropæisk nationalitet under henvisning til, at de ikke tilhører målgruppen. Der er dog ikke noget, der tyder på, at herbergerne ofte kontaktes af hjemløse østeuropæiske borgere. Således viser de data, forvaltningen har indsamlet fra den januar 2008, at der ikke har været nogen henvendelser fra østeuropæiske borgere på kommunens herberger i løbet af de tre dage, undersøgelsen blev foretaget: 110-botilbud 28. jan 29. jan 30. jan Polsk Mand Rumænsk Mand Bulgarsk Mand Anden Mand østeuropæisk Dansk og andre Mand Kvinde Tabel 2: Antal nye henvendelser på 109 og 110-botilbud den januar Denne udvikling kan hænge sammen med, at de hjemløse østeuropæiske borgere har erfaret, at de ikke bliver lukket ind, hvis de opsøger herbergerne. Både Mændenes Hjem og Kirkens Korshærs Herberg vidner om, at de efter at have udviklet procedurer til at takle henvendelser fra hjemløse østeuropæiske borgere stort set ikke længere bliver kontaktet af målgruppen. Side 7 af 11

8 Der er således samlet set ikke belæg for at antage, at østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd i stigende grad optager plads i de københavnske herberger. Natcaféer Som det er tilfældet med herbergerne, tyder undersøgelsen heller ikke på at østeuropæiske borgere optager plads i natcaféerne. Kommunens tre natcaféer er blevet bedt om at tælle, hvor mange borgere af østeuropæisk nationalitet, de har haft besøg af fra den januar Resultatet er, at omkring 1 procent af de besøgende er af polsk, rumænsk, bulgarsk eller anden østeuropæisk nationalitet. Det drejer sig samlet set om henholdsvis 2, 3 og ingen besøgende fra de pågældende nationaliteter de tre optællingsdage: Kommunale natcaféer 28. jan 29. jan 30. jan Polsk Mand Rumænsk Mand Bulgarsk Mand Anden østeuropæisk Mand Dansk og andre Mand Kvinde Tabel 3: Antal besøgende på Københavns Kommunes natcaféer den januar Årsagen til at det for ganske få hjemløse østeuropæiske borgeres vedkommende kan lade sig gøre at få ophold for natten i en natcafé er, at det til tider kan være vanskeligt at udrede om den pågældende borger tilhører natcaféens målgruppe eller ej. Praksis er, at borgerens identitet udredes inden for 1-2 dage, hvorefter borgeren afvises, hvis denne ikke opfylder betingelserne for optagelse. Det er dog erfaringen, at østeuropæerne ofte selv vælger at forlade natcaféen, når de skal redegøre for deres forhold. Gadeplansindsatsen Det er meget få personer med østeuropæisk baggrund som den opsøgende gadeplansindsatsen har mødt på gaden i det centrale København. De østeuropæere, som gadeplansmedarbejderne lægger mest mærke til i det opsøgende arbejde, er Hus Forbi-sælgere og musikanter, der tager opstilling ved supermarkeder, stationer, pladser og lignende. Der er i alt observeret 6 østeuropæere på gaden den 28. januar 2008, hvilket er en nedgang i forhold til de tidligere undersøgelser: Side 8 af 11

9 December 2006 Juli 2007 Januar 2008 Tiggere (hatten i hånden uden at give noget til gengæld) Musikanter (beder åbenlyst om penge, mens de spiller) Smykkesælgere (Går rundt og tilbyder smykker) Hus Forbisælgere I alt Tabel 4: Optælling af østeuropæiske tiggere, gademusikanter og Hus Forbi sælgere på gaden december 2006, juli 2007 og januar De to gadeplansmedarbejdere, der har særligt fokus på de udenlandske hjemløse har i hele 2007 hjulpet 7 polakker og 1 rumæner. Derudover har de kontakt til en organisation Barka i Polen som ønsker at hjælpe polske hjemløse tilbage til Polen. I forbindelse med at de udenlandske hjemløse skal indgå som indsatsområde i hjemløsestrategien, vil forvaltningen se nærmere på mulighederne for et samarbejde med Barka. Private hjemløsetilbud Forvaltningen har været i kontakt med i alt 13 private væresteder og overnatningstilbud i kommunen for at indsamle deres erfaringer med gruppen af østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd i København. Værestederne er udvalgt på baggrund af stedernes primære målgruppe og formål samt ud fra den opsøgende gadeplansindsats erfaring med, hvor østeuropæere opholder sig. Forvaltningen har valgt at skelne mellem private dagtilbud og private overnatningstilbud, men det betyder samtidig at der er en risiko for at samme person tælles flere gange på et døgn, hvis personen både har benyttet et privat dagtilbud og et privat overnatningstilbud. Private dagtilbud Forvaltningen har fået 3 ud af 13 fremsendte svarskemaer retur, og har efterfølgende været i telefonisk kontakt med syv af de private dagtilbud, der ikke har besvaret svarskemaet. Forvaltningen har altså i alt været i kontakt med 10 private dagtilbud med henblik på at få indsigt i, hvad deres erfaringer med antallet af østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd er. Undersøgelsen viser, at samlet set 33 procent af brugerne på de tre private dagtilbud, forvaltningen har fået tilbagemeldinger fra, stammer fra Polen, Rumænien, Bulgarien eller øvrige østeuropæiske lande: Side 9 af 11

10 Private dagtilbud 28. jan 29. jan 30. jan Polsk Mand Kvinde Rumænsk Mand Bulgarsk Mand Anden østeuropæisk Mand Dansk og andre Mand Kvinde Tabel 5: Antal besøgende på private dagtilbud den januar Telefoniske tilbagemeldinger fra 7 af de øvrige private dagtilbud, forvaltningen har været i kontakt med, bekræfter, at en forholdsvis stor andel af de private dagtilbuds brugere er af østeuropæisk nationalitet. Tilbagemeldingerne vidner således om, at mellem 10 og 25 procent af brugerne på de adspurgte private dagtilbud er af østeuropæisk nationalitet. Kun et af de adspurgte private dagtilbud vidner om, at de aldrig er blevet kontaktet af borgere med østeuropæisk nationalitet, og mener, at det er fordi, de er placeret et stykke uden for bykernen. Derimod fortæller et andet af de private dagtilbud, at det først er inden for de sidste par måneder, de er blevet opsøgt at østeuropæiske borgere, men at andelen af østeuropæiske besøgende nu udgør procent af deres samlede besøgstal. Ingen af de adspurgte private dagtilbud afviser østeuropæiske borgere med hjemløseadfærd. Private overnatningstilbud Forvaltningen har modtaget skemaer retur fra to private overnatningstilbud i København, og har været i telefonisk kontakt med et tredje. Undersøgelsen viser, at det samlet set er 63 procent af de besøgende på de to private overnatningstilbud, forvaltningen har modtaget svar fra, der stammer fra Polen, Rumænien, Bulgarien eller øvrige østeuropæiske lande: Private overnatningstilbud 28. jan 29. jan 30. jan Polsk Rumænsk Mand Mand Kvinde Side 10 af 11

11 Mand Bulgarsk Mand Anden østeuropæisk Mand Dansk og andre Kvinde Tabel 6: Antal besøgende på 2 private overnatningstilbud den januar Et af de private overnatningssteder med 20 pladser har siden jul haft den samme gruppe på østeuropæere boende. Det tredje private overnatningstilbud som først er åbnet 28. januar 2008 henvender sig udelukkende til udenlandske hjemløse, og oplyser, at de over de pågældende dage havde besøg af gennemsnitligt 9 hjemløse, hvoraf 2 var italienske og svenske. Side 11 af 11