Resumé af høringssvar om Den sammenhængende børne- og ungepolitik opdelt i 6 underkategorier

Transkript

1 Resumé af høringssvar om Den sammenhængende børne- og ungepolitik opdelt i 6 underkategorier KATEGORI 1: DAGTILBUD 1.1 Børneinstitutionen Vedbyholm og bestyrelse 1.2 Børnehuset Mælkebøtten Hvidovre Kommunes børne- og ungesyn fremstår klart og tydeligt. Tre punkter kommenteres: - Overgange i børns liv, der stiller krav til det tværfaglige samarbejde. Vedbyholm ser frem til, at der i fremtiden bliver særlig fokus på samarbejdsfladen mellem medarbejdere og de forskellige institutioner, skoler og indsatser og et højt niveau af tværfaglighed, hvor der er respekt og anerkendelse af forskellige fagligheder. - Inklusion: Vedbyholm tilslutter sig definitionen, men understreger, at alle fællesskaber både inkluderer og ekskluderer. Det kræver indblanding af kompetente voksne, at alle børn oplever at være aktive deltagere i forskellige slags fællesskaber og at de bliver udfordret passende i de fællesskaber de indgår i. - Forældresamarbejdet: Alle nyere undersøgelser viser, at arbejdet om det enkelte barn skal ske i et tæt samarbejde med forældrene. Dialog og gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og de professionelle er altafgørende for at barnets ressourcer og kompetencer udvikles og understøttes. Selvom de professionelle er kompetente, vil barnet ikke kunne profitere hvis ikke samarbejdet med forældrene fungerer. Det gælder især for børn og unge i udsatte positioner. Med afsæt i politikken er det muligt fokuseret og målrettet at udarbejde indsatser og værktøjer inden for de enkelte fagområder. Børnehuset Mælkebøtten finder politikken meget fin og gennemarbejdet med gode fokuspunkter. Dog savner de i afsnittet Trivsel og sundhed et afsnit om leg og bevægelse/motion, da dette også er vigtigt, hvis man vil sikre en sund livsstil. Både i forhold til overgange og inklusion udarbejdes, der i Børne- og Ungeforvaltningen specifikke værktøjer, der understøtter de overordnede målsætninger i politikken. Børne og Ungeforvaltningen er enige i at bevægelse og motion er vigtigt og det kan blive mere tydeligt i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Derfor vil leg og bevægelse blive skrevet ind i den sammenhængende børne- og ungepolitik under afsnittet om trivsel og sundhed. 1

2 1.3 Børnehuset Enghøj og bestyrelse 1.4 Sognegårdens Børnehave samt personale og bestyrelse Børnehuset Enghøj tilslutter sig politikken som de mener, er meget ambitiøs. Det fremgår tydeligt, at børns trivsel og udvikling foregår i et samspil mellem forældre og professionelle og at det er et fælles ansvar at alle børn får optimale muligheder for et godt børneliv. Børnepolitikken er skrevet klart og tydeligt og det er positivt at både ledere, medarbejder og politikere har haft mulighed for at sætte deres aftryk på politikken. De tre centrale omdrejningspunkter er et godt fundament, som Børnehuset Enghøj allerede yder en stor indsats for at få implementeret i hverdagen. Børnehuset Enghøj fremhæver her deres frokostordning og deres arbejde med sundhed og fysisk aktivitet. Sognegårdens Børnehave vurderer, at politikken kan være med til at styrke kvaliteten i arbejdet med børn og sikre hensynet til børnene ved at arbejde med inkluderende fællesskaber og ved at arbejde med en fælles tilgang. Sognegården støtter, at vi får præciseret den fælles tilgang til det udviklende og forpligtende fællesskab. Sognegårdens har følgende bemærkninger til Det fælles faglige fundament: o o o o o Sognegården anerkender, at en omlægning med inklusion og differentierede fællesskaber tager tid og økonomi. Det er vigtigt med evaluering af omlægningen. Sognegården synes fortsat, at der bør tages højde for en 2-pladsordning i de tilfælde, hvor der er flere børn med særlige behov, og der ikke er inklusionstimer nok. Sognegården mener i forhold til inklusion, at det er vigtigt at sikre, at alle har de fornødne ressourcer, timer til forberedelse og kompetencer til rådighed, og at der er en plan for at bevare den viden, som specialkorpset ligger inde med. Sognegården ser et dilemma i forhold til arbejdet med den tidlige indsats og den virkelighed vi står overfor: Hvor længe skal vi forsøge at arbejde med at inkludere et barn? Det ville give mening, hvis man specialiserede institutionerne i en grad, så man kunne arbejde målrettet og langsigtet. Inklusionstanken er en smuk tanke, men kan også være dyr, hvis det kræver at alle skal være klædt på til alle problematikker. o Indretning af de fysiske rum på institutionerne er vigtigt i forbindelse med inklusion, trivsel og sundhed både for personale og børn. Det ville være en oplagt idé at arbejde med. I Sognegården er der en generel tilslutning til de tre omdrejningspunkter. Sognegården synes det er ærgerligt at der under Trivsel og sundhed ikke bliver lagt Der er generelt i forvaltningen fokus på at styrke forældresamarbejdet. Det er blevet gjort mere tydeligt i det fælles faglige fundament. Netop fordi det er forældrene, der har hovedansvaret for deres børn. Børne- og Ungeforvaltningen arbejder videre med, hvordan vi understøtter inklusion i det daglige arbejde. Der er blandt andet blevet udarbejdet et fælles arbejdsgrundlag om inklusion, og der bliver etableret et tværgående vidensnetværk, der vil arbejde med de udfordringer der er i forhold til at skabe et inkluderende miljø. Børne- og Ungeforvaltningen er enige i at gode fysiske rammer kan medvirke til at understøtte børn og unges trivsel, derfor er det blevet indskrevet i politikken under trivsel og sundhed. Politikken beskriver de overordnede målsætninger og den bliver understøttet af konkrete initiativer som: itide, arbejdsgrundlag for tværfaglige netværk, sammenhænge i børns liv et fælles ansvar om overgange, fælles visitationsprocedurer, kriminalitetshandleplan osv. Alt 2

3 vægt på vigtigheden af gode fysiske rammer til at understøtte visionen om den brede vifte af udviklings- og læringsmiljøer såvel indenfor som udenfor. Det undrer Sognegården, at det er boligselskaberne som står for rekreative områder og legepladser til byens børn. Det er godt med øget viden om de sunde valg, der vil gavne de unge/børnene senere i livet, men det skal gerne suppleres med at der også i barndommen er tid og ressourcer i institutionerne til, at der bliver grundlagt en sund aktiv livsførelse. sammen er med til at understøtte børne- og ungemedarbejderne i at efterleve de politiske målsætninger i det daglige arbejde. 1.5 Børnehuset Ærtebjerg og bestyrelse 1.6 Børnehuset Æblehaven og bestyrelse Der er i politikken ikke specifikke forslag til ændringer eller konkrete initiativer, som vækker bekymring, og Sognegården kan leve op til værdigrundlaget. Ifølge bestyrelsen i Sognegården er Politikken så bredt formuleret, at vi ikke kan være uenige. Overordnet set er politikken god og favner bredt i forhold til børne- og ungeområdet. Det er et godt fagligt fundament. Ifølge Børnehuset Ærtebjerg er det meget positivt, at der peges på, at man som forældre har ansvaret for børnenes trivsel, opdragelse og udvikling, som understøttes gennem kvalitetsorienterede institutions- og skoletilbud. Børnehuset Ærtebjerg har følgende kommentar til sætningen Der lægges vægt på et godt børne- og ungeliv, der kendetegnes ved sammenhæng mellem bl.a. familie, dagtilbud og lokalområde : De oplever desværre ikke altid denne sammenhæng i hverdagen. Familier der bor i lokalområdet oplever, at det er vanskeligt at få plads i institutionen eller at de i forbindelse med mindre søskende heller ikke kan få plads. Problemstillingerne opstår bl.a. fordi man i forbindelse med fastsættelse af børnetallet vælger at lukke pladser ned, selvom behovet for pladserne er der lokalt. Politikken indeholder et solidt og grundigt arbejds- og værdigrundlag, der tager hensyn til alle kommunens børn, uanset hvilke behov de måtte have. Børnehuset Æblehaven fremhæver, at den er overskuelig, læsevenlig og det er godt med punktform. Det er også godt med opmærksomhed på sammenhænge og overgange i børns liv, og det fremgår også tydeligt, at det nu er en samlet forvaltning, som tilbyder kommunens børnefamilier et solidt fundament for børnenes trivsel og udvikling. Set i lyset af, at inklusion er en tydelig rød tråd i politikken, mener Æblehaven, at det gerne må få en større opmærksomhed i afsnittet inklusion. Det er vigtigt, at forældrene ved, hvad det indebærer, og hvad de kan forvente i forhold til, at institutionerne og skolerne skal inkludere hovedparten af kommunens børn i de almindelige tilbud. En succesfuld inklusion kræver, at personalet bliver klædt på til at Børne- og Ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. Børne- og Ungeforvaltningen anerkender, at der kan være usikkerhed med meningen af ordet uartige og undlader, derfor at bruge ordet. 3

4 varetage opgaven, hvorfor yderligere viden og uddannelse af personalet vil kunne bidrage til et fælles fagligt fundament i kommunen og skabe handling bag politikken. Æblehaven påpeger, at brugen af ordet uartige ikke er anerkendende, og foreslår at udskifte eller undlade at bruge ordet. 1.7 Samarbejdsrådet, Selvejende daginstitutioners bestyrelser i Hvidovre 1.8 Bestyrelsen, Børnehavehuset Lodsvej Baunevangens Børnehus bestyrelse Æblehaven foreslår en pixi -udgave af politikken, som i korte træk beskriver det vigtigste med henvisning til den samlede udgave. Dette vil være en fordel når politikken skal henvende sig til de mange forskellige typer af familier, Hvidovre rummer. Samarbejdsrådet har ikke nogen væsentlige bemærkninger til det udsendte forslag. Samarbejdsrådet bemærker dog, at der i forbindelse med arbejdet med de udsatte børn og unge ikke må ske et svigt af de børn og unge som ikke skal have særlige hjælpeforanstaltninger eller som på anden måde skal hjælpes. Derfor mener Samarbejdsrådet, at det skal beskrives mere klart og tydeligt, at der også vil være ressourcer til rådighed for de børn og unge, som skal leve et helt normalt liv med de tilbud fra kommunen, som vil være med til at udvikle og hjælpe disse børn og unge på vej fra børneliv til et helt normalt og velfungerende voksenliv. Bestyrelsen fra Lodsvej håber, at Hvidovre Kommune er i stand til at skaffe de midler, der skal til, for at opfylde de tre centrale omdrejningspunkter. Derudover håber de, at ressourcerne er store nok både til at rumme børn med særlige behov, og de børn der ikke har behov for særlig støtte. Bestyrelsen ser frem til, at Lodsvej 64 kan medvirke til at føre omdrejningspunkterne ud i virkeligheden, uden at de svækker det arbejde der allerede i dag foregår i institutionen. Bestyrelsen i Baunevangens Børnehus er generelt ikke uenige i de tre centrale omdrejningspunkter. De har dog en kommentar til begrebet inklusion. Med strukturen i Baunevangen, hvor der er tilknyttet en basisgruppe med børn, som har anderledes forudsætninger end børn fra almenområdet, er det vigtigt at understrege, at personalet der arbejder med børnene kan definere begrebet inklusion anderledes end Hvidovre Kommune. Bestyrelsen giver udtryk for en skepsis ift. sammenhængen mellem inklusion og besparelser på almen- og specialområdet. Bestyrelsen er bekymrede for, at inklusionsbegrebet bliver misbrugt i storpolitisk perspektiv og udmønter sig i besparelser på både almen- og specialområdet. Børne- og Ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. Børne- og Ungeforvaltningen arbejder inden for den økonomiske ramme der er stillet til rådighed og har fokus på anvendelse af ressourcer i forhold til at efterleve politikkens målsætninger. Inklusion handler ikke om besparelser, det handler om barnets trivsel, og at alle børn og unge oplever sig som en del af et fællesskab. Der er her tale om differentierede fællesskaber og forvaltningen er også opmærksom på, at for nogle børn og unge vil inklusion i almene miljøer ikke være en mulighed jævnfør arbejdsgrundlag om inklusion. 4

5 KATEGORI 2: SKOLER 2.1 Frydenhøjskolens skolebestyrelse Frydenhøjskolens skolebestyrelse finder det glædeligt at én forvaltning nu samlet dækker hele området fra 0-18 år. Dette ses bl.a. som en positiv mulighed for større kontinuitet og bedre sammenhæng på tværs af institutionsområderne for det enkelte barn. De ser imidlertid frem til en mere præciseret udlægning i praksis, hvor De overordnede målsætninger vil blive fuldt op af konkrete initiativer jævnfør svar Langhøjskolens skolebestyrelse ressourcerne forventes at følge med de gode intentioner. Generelt er Langhøjskolens skolebestyrelse enig i målsætningerne og de gode tanker, der ligger bag forslaget. De har følgende kommentarer: Lukkedage: Manglende ensartethed ift. lukkedage giver problemer for familierne, og er således i modstrid med politikken, der siger, at børn og unge først og fremmest ses som en del af et familiefællesskab. De efterlyser en mere stringent linje i forhold til lukkedage af institution og skole, der skal komme familier til gavn med børn begge steder. I forbindelse med indeklemte dage (eks. den 30. april-1.maj og juni). Der har der været et mønster, hvor klubben holdt lukket begge mandage, mens fritidshjemmet holdt åbent og nogle børnehaver har holdt lukket. Det foreslås derfor at skabe ensartethed i forhold til indeklemte lukkedage. Lektier: Der skal være mulighed for at kunne lave lektier på alle fritidshjem og klubber til gavn for familiens daglige trivsel. Det foreslås at etablere et stille- og lektierum på hvert fritidshjem. Langhøjsskolens skolebestyrelse håber der er opbakning fra institutionsverdenen og foreslår også, at kommunen etablerer tilbud om lektielæsning efter skoletid, eks. gennem et samarbejde med Røde Kors eller med Lektier Online, hvor frivillige medarbejdere yder virtuel lektiehjælp til skolebørn. Sidstnævnte løsning vil ifølge Langhøjsskolens skolebestyrelse være med til at integrere IT på en naturlig måde og løfte fagligheden. Fritidsaktiviteter og kultur: Langhøjsskolen ønsker et øget samarbejde mellem skole, institutioner og klubber om kultur- og fritidstilbud. Ifølge Langhøjsskolens skolebestyrelse har kommunen mange spændende kultur- og fritidstilbud, som det er vigtigt at integrere i børnenes skole og institutionsliv. Her tænkes på tværfagligt samarbejde mellem musikskole, kulturinstitutioner og sports- og fritidsklubberne i kommunen. Et konstruktivt samarbejde med byens fritidsklubber og skolerne vil ikke bare gøre det nemmere for børn at tage imod et fritidstilbud. Det vil også kunne skabe sundere børn, øget inklusion samt forøge børnenes kulturelle forståelse. Nærmiljøets ressourcer: Ifølge Langhøjsskolens skolebestyrelse findes der et Børne- og Ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. 5

6 stort uudnyttet potentiale i at anvende ressourcestærke personer fra Hvidovre Kommune i højere grad end i dag. Det kunne ske i forbindelse med lektiehjælp, deltagelse i kulturskabende aktiviteter i samarbejde med skole eller institution. De uudnyttede ressourcer er uden omkostninger, og dermed oplagt at bruge i en tid med krise og ikke mindst landsdækkende fokus på frivillighed i lokalsamfundet. 2.3 Risbjergskolens skolebestyrelse 2.4 Sønderkærskolens skolebestyrelse Skolebestyrelsen på Risbjergskolen mener, at det er en god og bred vision med et meget højt ambitionsniveau, og mange flotte erklæringer, som Risbjergskolens skolebestyrelse naturligvis kan tilslutte sig. Da børne- og ungepolitikken skal udgøre det fælles arbejds- og værdigrundlag på børne- og ungeområdet, skal Hvidovre Kommune kunne sikre sig, at man i alle tilfælde lever op til de mål, som fremgår at politikken og ellers må overveje en opblødning af de mest kontante formuleringer. Hvis Kommunalbestyrelsen holder fast på de meget høje mål, skal den være klar over, at den lægger en stor forpligtelse på kommunen, dens institutioner og medarbejdere for at sikre denne indsats for ethvert barn i ethvert tilfælde, hvorfor kommunalbestyrelsen også er forpligtet til at sikre, at kommunen og dens institutioner kan leve op til og udmønte målene. Skolebestyrelsen på Risbjergskolen går derfor også ud fra, at børne- og ungepolitikken udstikker en overordnet ramme, og at der ikke er tale om en handleplan, hvorfor der ellers mangler en klar ansvarsfordeling for, hvem der har ansvaret for de enkelte områder, og hvordan målene nås. Skolebestyrelsen på Sønderkærskolen ser meget positivt på forslaget til politikken og mener det er meget dækkende selvom den forholder sig til det overordnede plan. Skolebestyrelsen finder det især positivt, at der lægges vægt på en tidlig og kompetent indsats og at man vægter den nødvendige faglige indsats højere end hvorvidt den findes i eller uden for kommunen. Den tidlige indsats finder skolebestyrelsen meget vigtig i forhold til at få størst mulig effekt af indsatsen og med mindst mulig negativ påvirkning af barnet eller den unge. Skolebestyrelsens håb er, at den tidlige indsats bliver tydeligere defineret i en eller flere retningslinjer til skoler og institutioner for at sikre en ensartet implementering. Skolebestyrelsen finder det også vigtigt, at der ikke alene stilles høje krav til børnene og de unge om uddannelse og læring, men at disse krav i lige så høj grad stilles til forældrene som skal støtte og bakke børnene og de unge op i målet om uddannelse og læring. Uden forældrenes involvering og støtte er det meget svært at få det fulde udbytte af den indsats som ydes børnene eller de unge. Vi har et fælles ansvar for at efterleve Den sammenhængende børne- og ungepolitik, og politikken er den overordnede ramme som understøttes af konkrete initiativer, retningslinjer og handleplaner jævnfør svar 1.4. Der vil for at understøtte den tidlige indsats blandet andet blive udarbejdet en ny og revideret udgave af indsatsmodellen itide og arbejdet med de tværfaglige netværk bliver styrket. Børne og Ungeforvaltninger er enige i nødvendigheden af at forældrene bakker børn og unge op i målet om uddannelse, hvilket langt de fleste forældre også gør. Det er vigtigt med forældre samarbejdet, hvilket nu også er blevet skrevet ind i det 6

7 Hvidovre Kommune yder i dag en stor støtte til idræts- og fritidslivet, som er essentiel for at kunne opretholden en bred og lige adgang til blandt andet sundhedsfremmende aktiviteter, der er vigtigt for læring og positiv udvikling. fælles arbejdsgrundlag. 3.1 Forældrebestyre lsen, Fritidshjemmet 3Høje 4.1 FOA/PMF Kbh. Syd 4.2 Hvidovre Lærerforening KATEGORI 3: FRITIDSHJEM OG KLUBBER Ifølge forældrebestyrelsen fra Fritidshjemmet 3Høje er politikken interessant, og med nogle gode ideer og visioner. Efter sammenlægningen af de 3 fritidshjem der hører til Langhøjskolen, 3 høje, har der ifølge forældrebestyrelsen været markante besparelser som har og vil sætte sine tydelige spor i forhold til ressourcer personalemæssigt og økonomisk. Forældrebestyrelsen på 3Høje ønsker derfor at høre, hvordan politikken finansieres uden det også medfører besparelser på institutionerne i Hvidovre Kommune. KATEGORI 4: FAGLIGE ORGANISATIONER Roser børne- og ungepolitikken. På side 5, afsnit 3 under Parat til fremtiden foreslår de følgende ændring tilføjelse (tilføjelse er understreget) : Udvikling og uddannelse er en forudsætning for, at jeres børn og unge kan blive ansvarlige, selvstændige og aktive samfundsborgere. Derfor skal alle unge have en ungdomsuddannelse, der tager udgangspunkt i deres ønsker og forudsætninger, og som vil gøre dem parate til selvstændighed, arbejdsmarkedet og voksenlivet. På side 6 øverst foreslår de en ekstra prik: Medarbejderne skal gennem deres faglighed sikre, at børn og unge er motiverede for uddannelse og udvikling. De ønsker desuden at påpege vigtigheden af, at politikken følges op af øget uddannelse/efteruddannelse af personale og ledere på området. Hvidovre Lærerforening har ingen egentlige kommentarer til forslaget. De ønsker til gengæld gøre opmærksom på, at hvis de gode intentioner skal føres ud i livet, kræver det konkrete tiltag og sandsynligvis også en del investeringer. Børne- og Ungeforvaltningen vil arbejde ansvarligt i forhold til den økonomiske ramme jævnfør svar 1.8. Børne- og Ungeforvaltningen ændrer formuleringerne på side 5 og på side 6 jævnfør høringssvaret. Børne- og Ungeforvaltningen vil arbejde ansvarligt i forhold til den økonomiske ramme jævnfør svar 1.8 Børne- og ungeforvaltningen er enige med lærerforeningen i, at 7

8 politikken kræver konkrete tiltag jævnfør svar BUPL Storkøbenhavn BUPL roser først og fremmest det udgangspunkt, der er taget i politikken. BUPL mener, det er meget vigtigt, at der bliver taget udgangspunkt i, at alle børn og unge med afsæt i deres forudsætninger trives og udvikler sig i en positiv retning. Samtidig gøres det klart for forældrene, at det er hos dem, hovedansvaret ligger. At der derudover er hentet inspiration i FN s børnekovention, ser BUPL som en styrke. Generelt mener BUPL, at det er en tydelig politik, der beskriver, hvad børn, unge og forældre kan forvente af medarbejderne i kommunens institutioner og skoler. Politikken giver en bred ramme, som personalet kan udfylde, både i egne institutioner, men også på tværs af institutioner og fagligheder. Det skal ske på et fælles fagligt fundament, hvilket vil være med til at sikre den sammenhæng, som der ønskes med politikken. Sammenhængen ses ikke kun som noget, der sker mellem de forskellige aktører på børne- og ungeområdet, men også som en sammenhæng mellem uddannelse af og til personalet, ressourcer, økonomistyring og de enkelte tilbud til børn og unge. BUPL mener, at Hvidovre Kommune er godt på vej med inklusionspædagogerne på 0 6 års området og uddannelsen af pædagoger som spydspidser på fritidshjem og klub området. Men der skal også fremadrettet satses på uddannelse af personaler, både i institutioner og på skolerne. Her vil vi anbefale, at anvende de forskellige finansieringsmuligheder til vikardækninger i forbindelse med pædagogers deltagelse i efter- og videreuddannelse. F.eks. SVU, uddannelsesrotation og øvrig kommunal finansiering. At det fælles faglige fundament bygger på et særligt fokus på sammenhæng i børn og unges liv, en tidlig indsats og inklusion, ser BUPL også som en styrke. Men særlig i forhold til inklusion påpeger BUPL på fem vigtige forudsætninger for, at det kan lykkes: Den nødvendige økonomi skal stilles til rådighed. Ressourcerne på området skal sammentænkes og koordineres. Et inklusionsprojekt er ikke en del af et besparelsesprojekt. BUPL ser inklusion som en anderledes organisering af Børne- og Ungeforvaltningen vil arbejde ansvarligt i forhold til den økonomiske ramme jævnfør svar 1.8. Børne- og Ungeforvaltningen er enige med BUPL i at evaluering bør være et fokusområde i forhold til, hvordan vi bruger de ressourcer, der er til rådighed. Derfor vil det blive skrevet ind under afsnittet om sammenhæng mellem faglighed og ressourcer. 8

9 pædagogikken, der øger børns og unges livschancer. Den inkluderende strategi skal bakkes op og faciliteres af en stærk faglig kompetent ledelse, der har indsigt i inklusionens betydning for alle børn og unge. Ledelsen er ansvarlig for, at inklusionsprojektet er forankret i hele organisationen. Det gælder for både den pædagogiske, den forvaltningsmæssige og den politiske ledelse. Der skal udvikles metoder til at kunne evaluere egen tilrettelagt praksis på. Det inkluderende miljø stiller krav til den enkelte pædagog om at kunne ændre det planlagte i nuet. Der skal være tid til at planlægge og reflektere over egen praksis. Når planen er lagt og målet kendt, er det muligt at improvisere professionelt i nuet. De fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet. Der skal være mulighed for at det enkelte barn og den unge kan trække sig tilbage og fordybe sig, være fysisk aktiv og udfolde sig kreativt. Under Sammenhæng mellem faglighed og ressourcer står der: "Fokus på, hvordan vi bruger de ressourcer, der er til rådighed på børne- og ungeområdet, så det sker mest hensigtsmæssigt og effektivt". Der bør også fokuseres på det i evalueringen, og BUPL foreslår at tilføje følgende punkt: Ressourcebehovet i forhold til opgaven, den faglige kvalitet og økonomistyring. 5.1 Tandplejens MED-udvalg BUPL deltager gerne i en fremadrettet dialog om deres synspunkter. KATEGORI 5: MED-UDVALG Tandplejens MED-udvalg mener, at de tre centrale omdrejningspunkter er velvalgte. De bemærker, at det i indledningen er understreget, at det er forældrene, der har hovedansvaret for børnenes opvækst, og dermed trivsel, opdragelse og udvikling, hvilket Tandplejens MED-udvalg ser som et meget vigtigt budskab. Tandplejens MED-udvalg vil inden for trivsels- og sundhedsområdet bidrage med god rådgivning, forebyggelse og behandling, når dette er nødvendigt. Den tilsigtede forældreinddragelse ved børnenes besøg på de nye tandplejecentre, falder i god tråd med politikken. Tandplejens MED-udvalg prioriterer og ser frem til at deltage i forskellige samarbejdsfora, og derved sikre et højt niveau af tværfaglighed. Derudover glæder de sig over, at Social- og Integrationsministeriet har imødekommet, at "Tandpleje er med i SSD samarbejde", og at det sker ved en generel lovændring med forventet ikrafttræden den 1. juli Ifølge Tandplejens MED-udvalg er politikken meget ambitiøs og de fornemmer, at medarbejderne i forvaltningen viser en stærk vilje Børne- og Ungeforvaltningen vil øge fokus på det tværfaglige samarbejde gennem en styrkelse af de tværfaglige netværk, hvor tandplejen også vil deltage. Det tværfaglige samarbejde har en høj prioritet ved at blive en del af forvaltningens infrastruktur. Det sikre en sammenhængende forebyggendeog tidlig indsats. 9

10 til at ville det. 5.2 Børne- og Ungeforvaltningens MEDudvalg På mødet den 21. juni vedrørende Forvaltnings-MED i BUF blev politikken drøftet. Det blev blandt andet bemærket, at den burde være mere handlingsorienteret. itide er et eksempel på et redskab til handling, og der kunne være behov for mere handlingsrettede redskaber. Det bør også indskrives i politikken, at den retter sig mod de selvejende institutioner. Desuden bør politikken følges op af uddannelsesinitiativer. MED-udvalget var også positive ift., at forældrene er nævnt flere gange i politikken. Det blev desuden drøftet, at politikken er meget overordnet men dette er også Børne- og Ungeforvaltningen er enige i, at politikken skal følge om af mere handlingsorienterede initiativer jævnfør svar 1.4. hensigten med den sammenhængende børne- og ungepolitik. KATEGORI 6: ANDET 6.1 PPR Generelt synes PPR, at politikken afspejler et godt helhedssyn. PPR ønsker, at formuleringerne afspejler, at vi arbejder i retning af i stedet for vi vil være de bedste. Kommentarer til enkelte afsnit: Side 1, øverst: PPR synes, at opremsningen af de forskellige tillægsord ikke afspejler den seriøsitet som børne- og ungepolitikken indeholder. PPR foreslår, at der i stedet skrives forskellige børn eller blot børn. Side 1, nederst: Sætningen, der starter Det er jer som forældre foreslås omformuleret til Det er forældrene, der har hovedansvaret for deres børns opvækst. Børne- og ungearbejdet vil derfor være kendetegnet ved samarbejde med forældrene Side 3, midt: Sætningen Hvidovre Kommune understøtter dette ved at give jeres børn og unge gode, solide og kvalitetsorienterede institutions- og skoletilbud foreslås ændret til Hvidovre kommune understøtter dette ved at give jeres børn og unge institutions- og skoletilbud, hvor man tilstræber et højt kvalitetsniveau. Side 3, midt (punkt 2): PPR foreslår ændringen I arbejdet med børn og unge har Hvidovre Kommunes medarbejdere fokus på og tro på, at alle børn har potentialer og udviklingsmuligheder uanset forudsætninger. Medarbejderne vil stille forventninger og passende krav til jeres børn med afsæt i barnets forudsætninger. Side 5, øverst: Sætningen: alle børn og unge har mulighed for at fået et institutionstilbud, et skoletilbud, eller et ungdomsuddannelsestilbud i eller uden for kommunen kan ifølge PPR være misvisende, når man i kommunens visitationsudvalg i en del tilfælde peger på et tilbud inden for kommunen, selvom forældre har ønsket et tilbud uden for kommunen (f.eks. i PPR-regi: Børne- og Ungeforvaltningen tager PPRs sproglige rettelser til efterretning. Med differentierede fællesskaber menes at alle børn og unge skal være en del af et fællesskab, og der vil være forskellige typer af fællesskaber, der vil give mening for forskellige børn. 10

11 Specialskoler) Side 7, midt: Det vil nok blive uklart hvad der menes med differentierede fællesskaber og PPR foreslår det i stedet kaldes gode fællesskaber. 6.2 Handicaprådet Overordnet set tilslutter Handicaprådet sig den foreslåede politik, da man kommer rundt om mange væsentlige aspekter i relation til børn og unge. Handicaprådet ønsker dog en mere udførlig beskrivelse af holdninger og samværsformer i forhold til børn og unge med midlertidige eller varige funktions-nedsættelser samt om begreber som inklusion og eksklusion. Handicaprådet håber, at det bliver muligt at tilvejebringe de nødvendige midler til realisering af visionerne i politikken. Børne- og ungeforvaltningen tager høringssvaret til efterretning. 11