NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

Transkript

1 Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA Godkendt af NBA 1 INDLEDNING Faaborg-Midtfyn Kommune har ved d. 17. december 2014 fremsendt opdaterede samfundsøkonomiske beregninger vedrørende projektforslag af maj 2014 for udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme i Nr. Broby. NGF Nature Energy har bedt NIRAS gennemgå de fornyede beregninger. Nedenfor gives væsentlige kommentarer til de nye beregninger samt en opsamling på tidligere kommentarer som der ikke er blevet taget stilling til. 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Fjernvarme Fyn har opdateret de samfundsøkonomiske beregninger af projektforslaget med de nyeste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger udsendt af Energistyrelsen december 2014 samt nye opdaterede afgiftssatsen gældende for 2015 til beregning af afgiftsforvridningseffekten. Ved benyttelse af de nye forudsætninger fås et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2014 priser. I seneste reviderede beregning fremsendt ved brev 5. september var den samfundsøkonomiske fordel kr. i 2014 priser. Da Fjernvarme Fyn ikke har vedlagt beregningsbilag er det ikke muligt for NIRAS at kontrollere Fjernvarme Fyns beregninger. NIRAS mener fortsat at der er væsentlige forudsætninger som bør ændres i det oprindelige projektforslag for at belyse samfundsøkonomien i projektet retvisende. De beskrives i det følgende. 3 VARMEBEHOV Enhedstal fra bl.a. SBI 2010 og Varmeplan DK angiver varmeforbruget per kvadratmeter på et landsgennemsnitteligt basis. Beregning af varmebehovet på baggrund af forbrugsaflæsninger er derimod en lokalt baseret beregningsmetode. Til vurdering af et bestemt geografisk område anbefaler Niras at man benytter dokumenterede forbrugstal for området til vurdering af varmebehovet. NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

2 SBI 2010 og Varmeplan DK 2008 benytter en fælles metode til at beregne et gennemsnitteligt varmebehov for en specifik bygningstype (eks. parcelhus) og opdeles i modsætning til varme ståbi også efter bygningernes opførelse år. Som man kan se i Figur 1 er der stor variation i det beregnede varmebehov for parcelhuse opført i forskellige perioder. Figuren viser varmebehovet per kvadratmeter for parcelhuse opført i forskellige perioder som det er beregnet i Varmeplan DK af Metoden der benyttes af Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 er oprindeligt udviklet til at beregne Figur 1 Varmeforbrug for parcelhuse jf. Varmeplan DK 2008 energibesparelsespotentialet for bygninger i hele Danmark og dermed ikke varmebehovet eller for et bestemt regionalt område. Der er altså tale om et værktøj beregnet til brug for et stort forbrugsområde og ikke 212 huse som i projektet. På trods af at de benytter samme grundlæggende beregningsmetode varierer resultaterne, særligt for ældre bygninger. Eksempelvis er det gennemsnittelige forbrug per kvadratmeter for et parcelhus fra før 1930, i SBI 2010, beregnet til at være ~30% lavere end varmebehovet beregnet i Varmeplan DK af Der er generelt store udsving i beregningerne, og de steder hvor der ikke er store udsving er det ikke muligt entydigt at sige at beregningerne er præcise for begge rapporter, selvom de er ens. Der kan være tale om en statistisk tilfældighed. Hovedårsagen til usikkerheder i både Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 er at man benytter energimærkningsordningen til at beregne varmetab for de forskellige bygninger. Da der ikke forefindes energimærkningsdata for mere end ~10% af boligmassen, antages det i metoden at de energimærkninger der er, er repræsentative. Dertil kommer at en energimærkning er et skøn foretaget af en energikonsulent hvilket medfører en usikkerhed. Endeligt forekommer der ofte unøjagtigheder i BBR data, hvilket er anvendt til beregningerne. Det vurderes at Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 ikke kan anvendes på et lille afgrænset forsyningsområde, på baggrund af ovenstående og fordi der ved beregningsmetoden ikke tages hensyn til regionale forskelle så som færre eller flere energisparretiltag i et givent område. 2

3 I det følgende uddybes beregningsmetoden yderligere. Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 tager udgangspunkt i en beregningsmodel fra SBI (dokumenteret i Wittchen ) der benytter BBR data kombineret med Energimærkningsdata, hvorved der beregnes varmetab for de forskellige bygningstyper med tilhørende opførelse år. På baggrund af denne datakobling er der lavet et gennemsnitteligt varmebehov per kvadratmeter for de enkelte bygningstyper. Med bygningstype menes der en bygning fra en særlig bygningskategori knyttet til et opførelse år, eksempelvis Parcelhus fra før Følgende er vigtigt at bemærke vedrørende beregningsmetoden: Metoden er oprindelig udviklet til at vurdere potentialet for energibesparelser i hele Danmark. Den er ikke lavet med det formål at forudsige energiforbruget i et specifikt geografiskområde. SBI modellen har kun energimærkningsdata for ca.10% af den samlede mængde boliger i BBR registeret. Dvs. at man antager at energimærkningen for ~10% af den samlede boligmasse er repræsentativ for hele boligmassen. Energimærkningerne består af et byggeskøn foretaget af en energikonsulent, hvilket udgør en usikkerhedsfaktor. I SBI modellen er der frasorteret de skøn der ligger uden for det normale varmetab for en given bygningsdel. Kim Wittchen der har lavet modellen skriver: Usikkerheden på de beregnede middelværdier for U-værdierne i de forskellige bygningsdele er afhængig dels af antallet af bygningsdele i de forskellige kategorier og dels af nøjagtigheden i energikonsulenternes registreringer. I Varmeplan DK 2008 side 4 står der: Modellen nyttiggør oplysninger fra energiattester for den eksisterende bygningsmasse, hvilket supplerer BBR med en række oplysninger, som ikke findes i registeret. Dette omfatter primært beboernes adfærd, samt renoveringer og forandringer som ikke registreres, såvel som regionale forskelle i bygningsmassen. o o De regionale forskelle i bygningsmassen, kunne dække en forskel i hvor stor en del af boligmassen der er energirenoveret. Man kunne f.eks. forestille sig at flere ældre boliger i Nordsjælland er energirenoveret end tilsvarende på Falster. Både Varmeplan DK 2008 og SBI 2010 har en generel, landsdækkende tabel til beregning af varmetab. Når tabellen bruges regionalt er det muligt at de regionale forskelle ikke er repræsenteret i forhold til den region der kigges på. 1 Wittchen, Kim B., Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger,2004, 1. udgave, By & byg 3

4 Figuren nedenfor viser varmeforbrug per kvadratmeter for parcelhuse opført i de forskellige tidsintervaller. Der er tal fra tre rapporter, Varmeplan DK (2008), SBI 2010 (2010) og Danske bygningers energibehov i 2050 fra SBI (2013), der er den nyeste rapport der beregner varmeforbrug ved brug af SBI metoden. Alle rapporterne benytter samme beregningsmodel (baseret på Wittchen 2004) men jo nyere rapporten er jo nyere er energimærkningsdata. Dertil kommer det at de tre rapporter alle korrigerer varmeforbrugene i forhold til energistatistikken, hvilket er en forbrugsstistik, fra forskellige årstal. Figur 2 Det beregnede varmeforbrug per kvadratmeter som det er beregnet i Varmeplan DK (2008), SBI2010 (2010) og Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050 (2013). Det fremgår af figuren at rapporterne beregner meget forskellige gennemsnitsforbrug, særligt for bygninger før Derudover fremgår det at de beregnede varmetab ikke bliver mere præcise, jo nyere data der foreligger. Kigges der eksempelvis på parcelhuse fra før 1930 er der i 2008 beregnet et meget højt varmeforbrug. I 2010 er forbruger sat til at være ~30% lavere, mens det i 2013 er beregnet til at være 20% lavere end det værdierne fra Der lader altså til at være relativt store udsving på baggrund af forskel i energimærkningsdata og for hvilket årstal man har korrigeret i forhold til energistatistikken. En beregning af varmeforbrug baseret på det registrerede naturgasforbrug over flere år vil i modsætning til SBI afspejle de regionale forhold i langt højere grad end tal baseret på nationale gennemsnit. 4

5 Energistyrelsen har ved flere lejligheder mundtligt givet udtryk for, at det overordnede formål med projektforslag er, at de er retvisende. Derfor vurderer NIRAS at det er forkert at se bort fra NGF s dokumenterede forbrugstal for varmebehovet. Når forbrugsdataene uddrages for en større population må det antages at udjævne udsving i de enkelte forbrugeres adfærd, hvilket typisk anfægtes ved brug af forbrugstal. Det er dermed Niras vurdering at der skal anvendes beregnede varmebehov baseret på registrerede naturgasforbrug over flere år, og korrigeret for graddage, således at de afspejler varmebehovet et normalår. Niras har noteret at brugen af forbrugstal tidligere er blevet anfægtet af Fjernvarme Fyn med begrundelse for at der bruges supplerende varmekilder hos naturgaskunder og forbrugstal derfor ikke kan bruges til estimering af varmebehovet. NIRAS har analyseret NGF s forbrugstal for byen Ullerslev på Fyn baseret på udsnit af BBR oplysninger. I dette datasæt opgøres det gennemsnitlige naturgasforbrug for for alle kunder med BBR data. NIRAS har analyseret dataene og inddelt privatkunderne i tre grupper: Kunder der har opgivet en supplerende varmekilde Kunder der har angivet at de ikke har en supplerende varmekilde Kunder der ikke har angivet hverken eller. I tabel 1 nedenfor ses antallet af bolig m 2 i hver gruppe, deres samlede naturgasforbrug samt forbruget pr. m 2. Antal bolig m 2 Nm 3 Nm 3 /m 2 Kunder med supplerende varmekilde ,75 9,47 Kunder uden supplerende varmekilde ,75 7,87 Intet opgivet ,7 9,43 I alt ,2 9,02 Tabel 1 - sammenligning af gasforbrug for tre kundegrupper Forbrugstallene i tabellen er ikke klimakorrigerede, da dette ikke er nødvendigt når de kun sammenlignes på tværs og ikke med andre forbrug. Baseret på tabellen ovenfor ses det, at adgang til en supplerende varmekilde ikke medfører et lavere naturgas forbrug. Af tabellen ses det tværtimod at kunder med suppleren- 5

6 de varmekilde tilsyneladende bruger mere naturgas end kunder uden en supplerende varmekilde. Der er således ikke belæg for, at naturgaskunder som helhed gør udbredt brug af supplerende varmekilder, og heller ikke for, at supplerende varmekilder har væsentlig indflydelse på naturgasforbruget. Det anbefales derfor, at naturgasforbruget lægges til grund for vurdering af varmebehovet. 4 VARMEVIRKNINGSGRAD PÅ FYNSVÆRKET NIRAS fastholder at varmevirkningsgraden for Fynsværket bør være 125 % i overensstemmelse med miljømærkning for el hos Energinet.dk. Projektforslagets begrundelse for den høje varmevirkningsgrad (322 %) er begrundet i, at el produktionen ellers ville finde sted på kulfyrede kondenselværker. Der sker ikke længere elproduktion på rene kondenselværker i Danmark og Energistyrelsen skønner, at ca. 30 % af produktionen på store kraftvarmeværker finder sted i kondensdrift. Varmevirkningsgraden bør sættes ned til 125 %. Siden det oprindelige projektforslag har Fjernvarme Fyn overtaget Fynsværket, og må derfor forventes at have tilstrækkelig indsigt i driftsøkonomien til at revurdere Vattenfalls tidligere udmelding om varmevirkningsgraden for Fynsværket. Det anbefales derfor at Fjernvarme Fyn anmodes om at dokumentere, hvorledes brændsel og driftsudgifter fremover allokeres mellem el- og varmeproduktion. 5 ANTAGELSER OM OLIEFYR I et høringssvar fra Fjernvarme Fyn fra 5. september 2014 skrives at udskiftning af oliefyr til naturgasfyr i referencen vil reducere projektforslagets samfundsøkonomiske overskud med 2,0 mio. kr. Fjernvarme Fyn har ikke medsendt detaljerede samfundsøkonomiske beregninger, men skriver at alle andre forudsætninger foruden de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger og afgiftssatserne er uændrede. På baggrund af dette finder NIRAS det bemærkelsesværdigt at Fjernvarme Fyn ikke har medtaget denne forudsætning i deres nyeste beregninger. Anna Claudia Szeler / Niels Bahnsen 6