Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Transkript

1 Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv, hvor risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er størst. Analysen viser, at der er et betydeligt sammenfald i de erhverv, der har størst overrisiko for henholdsvis førtidspensionering og tidlig efterløn. af senioranalytiker Jes Vilhelmsen og forskningschef Mikkel Baadsgaard 7. marts 2011 Analysens hovedkonklusioner Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Der er en betydelig grad af sammenfald mellem de erhverv, der har overrisiko for henholdsvis førtidspension og tidlig efterløn. Mange af de erhverv, hvor der er høj risiko for førtidspensionering og tidlig efterløn, er kendetegnet ved at have fysisk eller psykisk belastende arbejde. Det bidrager med stor sandsynlighed til den høje risiko for tidlig efterløn og førtidspensionering. I den anden ende af skalaen viser det sig, at de personer, der arbejder i brancher som fx revision og bogføring, forskning og udvikling og it-service, har en forholdsvis lille risiko for førtidspensionering og tidlig efterløn. Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf Mobil jv@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Nedslidningsbrancher sender mange på efterløn For beskæftigede er risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Tabel 1 viser de erhverv, hvor de ansatte har størst risiko for at overgå til førtidspension og tidlig efterløn. 1 Konkret viser tabellen den overrisiko, der er i de enkelte erhverv i forhold til gennemsnittet for alle beskæftigede. Som det fremgår af tabellen, er det ansatte i rengøringsbranchen, der har den højeste overrisiko for både førtidspensionering og tidlig efterløn. I forhold til risikoen set under ét overgår ansatte i rengøringsbranchen til efterløn næsten dobbelt så hyppigt, mens risikoen for førtidspension er mere end dobbelt så stor. Tabel 1. Erhverv med størst risiko for førtidspension og efterløn Førtidspension Branche i procent Efterløn Branche i procent Rengøringsvirksomhed 138 Rengøringsvirksomhed 94 Restauranter 123 Institutioner for børn og unge 75 Bagerier 119 Læder- og fodtøjsindustri 69 Fiskeri 94 Bagerier 67 Reklame og markedsføring 92 Institutioner for voksne 53 Hoteller 83 Varehuse og stormagasiner 53 Specialforr. med fødevarer 81 Supermarkeder og kolonialhandel 52 Taxi- og turistvognmænd 76 Beklædningsindustri 50 Institutioner for voksne - primært ældrepleje 68 Fremst. af husholdningsapparater 50 Supermarkeder og kolonialhandel 63 Specialforretninger med fødevarer 45 Slagterier 46 Fremst. af telemateriel 41 Detailh. fra øvrige specialforr. 43 Post og tele 39 Tankstationer 41 Tankstationer 37 Gartnerier 36 Restauranter 32 Renovation 34 Detailh. m. beklædning og fodtøj 31 Reparation af husholdningsapp. 34 Glas- og keramisk industri 31 Fremst. af husholdningsapp. 31 Renovation 27 Ejendomsudlejning 30 Slagterier 26 Varehuse og stormagasiner 29 Tobaksindustri 26 Anden servicevirksomhed 28 Gartnerier 25 Anm: I beregningen af risikoen for førtidspension er der standardiseret for eventuelle erhvervsmæssige forskelle i aldersfordelingen. Danmarks Statistiks 111-erhvervsgruppering er benyttet. Førtidspensionister omfatter årige, mens efterlønnerne omfatter årige. Udtrækket er baseret på overgang til efterløn og førtidspension i perioden fra Branchen er bestemt ved den seneste branche tre år bagud i tid. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks IDA. 1 Overgangen til førtidspension omfatter de årige, mens overgangen til efterløn omfatter årige. 2

3 Der er en betydelig grad af sammenfald mellem de erhverv, der har overrisiko for førtidspension og tidlig efterløn. Som det fremgår af tabel 1, er der 12 erhverv, som findes på begge top 20-lister. Ansatte i rengøringsvirksomhed, på restauranter samt i bagerier, der har størst risiko for førtidspension, findes ligeledes i top 20 blandt de erhverv, der har størst risiko for efterløn. Mange af de erhverv, der har høj risiko for tidlig efterløn og førtidspensionering, er kendetegnet ved at have fysisk eller psykisk belastende arbejde. Det bidrager med stor sandsynlighed til den høje risiko for tidlig efterløn og førtidspensionering. Det skal understreges, at den enkeltes beslutning om at gå på efterløn afhænger af en række faktorer, herunder økonomi, familieforhold, seniorpolitikken på arbejdspladsen, den enkeltes helbredstilstand mv. Mange efterlønsmodtagere kommer fra nedslidningsbrancher Når man opdeler efterlønsmodtagerne efter forudgående brancher, viser det sig, at ud af de knap efterlønsmodtagere i 2009 kommer personer fra ansættelser i en af de 20 brancher med størst risiko for at gå på efterløn. Af de personer, der kommer fra de 20 brancher med størst risiko for at gå på efterløn, kommer fra brancher, der også har forholdsvis høj risiko for førtidspensionering (de 12 brancher der optræder på begge top 20-lister over højrisikobrancher). Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Efterlønsmodtagere i 2009 fordelt på forudgående branche Antal Tidligere ansættelse i en af de 20 brancher med størst risiko for overgang til tidlig efterløn Heraf brancher hvor de ansatte også har forholdsvis høj førtidspensionsrisiko (12 ud af de 20 brancher) Øvrige brancher (udover de 20 brancher med højest risiko for tidlig efterløn) Ingen brancheoplysning (langtidsledige, overgangsydelser mv.) I alt Anm: Branchen angiver den seneste brancheoplysning efterlønsmodtageren havde inden overgangen til efterløn. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Tabel 3 viser antallet af efterlønsmodtagere i 2009, der kommer fra de 20 specifikke brancher, hvor risikoen for, at de ansatte går tidligt på efterløn, er størst. 3

4 Tabel 3. Efterlønsmodtagere i 2009 fordelt på forudgående branche (højrisikobrancher) Rengøringsvirksomhed Institutioner for børn og unge Læder- og fodtøjsindustri 49 Bagerier 381 Institutioner for voksne Varehuse og stormagasiner 601 Supermarkeder og kolonialhandel Beklædningsindustri 233 Fremst. af husholdningsapparater 172 Specialforretninger med fødevarer 574 Fremst. af telemateriel 399 Post og tele Tankstationer 204 Restauranter Detailh. m. beklædning og fodtøj Glas- og keramisk industri 247 Renovation Slagterier Tobaksindustri 97 Gartnerier 344 Øvrige brancher Brancher i alt Anm: Branchen angiver den seneste brancheoplysning, som efterlønsmodtageren havde inden overgangen til efterløn. Hvis der ikke optræder en brancheoplysning (fra RAS) efter 55-årsalderen, indgår efterlønsmodtageren ikke i tabellen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Antal Mindst risiko for efterløn I den anden ende af skalaen viser det sig, at de personer, der arbejder i brancherne finansiel service, revision og bogføring, forskning og udvikling, udvinding af olie og naturgas, it-service, gasforsyning og endelig med rådgiv. ingeniører og arkitekter, er de erhverv, hvor der er den mindste risiko for både førtidspension og efterløn. Det fremgår af tabel 4. 4

5 Tabel 4. Erhverv med mindst risiko for førtidspension og efterløn Førtidspension i pct. Efterløn i pct. Revision og bogføring -59 Forsikring -47 Forskning og udvikling -60 Realkreditinstitutter -47 Gasforsyning -60 Gasforsyning -49 Engrosh. m. maskiner og udstyr -61 Finansiel service -50 Rådgiv. ingeniører og arkitekter -61 Revision og bogføring -50 Udvinding af olie og naturgas -61 Videregående udd.institutioner -51 Finansiel service -64 Forskning og udvikling -52 Pengeinstitutter -67 Udvinding af olie og naturgas -52 It-service -70 It-service -55 Advokatvirksomhed -72 Rådgiv. ingeniører og arkitekter -64 Anm: I beregningen af risikoen for førtidspension er der standardiseret for eventuelle erhvervsmæssige forskelle i aldersfordelingen. Danmarks Statistiks 111-erhvervsgruppering er benyttet. Førtidspensionister omfatter årige, mens efterlønnerne omfatter årige. Udtrækket er baseret på overgang til efterløn og førtidspension i perioden fra Branchen er bestemt ved den seneste branche tre år bagud i tid. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks IDA. 5