Udenrigshandel. Grønlands udenrigshandel 2002 (endelige tal) 2003:8. Sammenfatning. Øget import og eksport fra 2001 til 2002

Transkript

1 Udenrigshandel 2003:8 Grønlands udenrigshandel 2002 (endelige tal) Sammenfatning Øget import og eksport fra 2001 til 2002 Varehandlen med udlandet gav i 2002 et underskud på 668 mio. kr. Underskuddet på handelsbalancen er dermed øget med 208 mio. kr. i forhold til Stigende eksport.øget import Figur 1 Grønlands eksport steg med 7 pct. i 2002 i forhold til 2001 fra mio. kr. i 2001 til mio. kr. i Eksporten af Næringsmidler og levende dyr er steget med 199 mio. kr. Grønlands import steg med 14 pct. i 2002 i forhold til 2001 fra mio. kr. i 2001 til mio. kr. i Det er første gang siden 1988 at importen er større end 3. mia. kr. I 1988 importerede Grønland varer for mio. kr. Den øgede import i 2002 skyldes hovedsagligt øget import af Bearbejdede varer. Handelsbalancen i perioden i mio. kr

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Øget import og eksport fra 2001 til Figur 1 Handelsbalancen , i kr Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Grønlands udenrigshandel... 3 Tabel 1 Den samlede udenrigshandel , i mio. kr Tabel 2 Importen fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-afsnit) , i kr Oversigt Importen af udvalgte varer , i kr Figur 2 Eksporten af fiskeprodukter , i mio. kr Figur 3 Eksporten af fiskeprodukter , i ton... 6 Figur 4 Eksporten af rejer i perioden , i mio. kr Figur 5 Eksporten af rejer i perioden , i ton... 7 Kapitel 3 Tabelafsnit... 8 Tabel 3 Importen fordelt efter anvendelse (BEC) , i kr Tabel 4 Eksporten fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-afsnit) , i kr Tabel 5 Eksporten fordelt på produktionsgrene (KONJ) , i kr Tabel 6 Eksporten fordelt efter produkt Tabel 7a Importen fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-kapitler) , i kr Tabel 7b Eksporten fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-kapitler) , i kr Tabel 8 Grønlands import og eksport på henholdsvis oprindelsesland og bestemmelsesland , i kr Tabel 9 Eksporten af udvalgte fiskeprodukter i perioden Tabel 10 Baggrundsdata for figur 4 og 5, eksporten af rejer i perioden Kapitel 4 Metode og kilder Kapitel 5 Varegruppering Kapitel 6 Opgørelsesprincipper for transport Side 2 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

3 1. Indledning Formålet med denne publikation er at give et klart og nuanceret billede af Grønlands udenrigshandel. Udenrigshandelsstatistikken beskriver på detaljeret vareniveau Grønlands samhandel med udlandet. Statistikken der ligger til grund for publikationen er udarbejdet ud fra internationale retningslinjer, jf. kapitel 4 om metode og kilder. Publikation indeholder de endelige tal for Grønlands udenrigshandel for For en definition af begreber brugt i denne publikation henvises til kapitel 4 om metode og kilder. Grønlands Statistik opgiver to former for tal i statistikken over udenrigshandlen. Der publiceres tal der er baseret på foreløbige data samt tal der er baseret på endelige data. Forskellen mellem de to opgørelser ligger i fejlsøgningen af data. Endelige data Når data er klassificeret som endelige vil der ikke på et senere tidspunkt blive foretaget ændringer i data. Indtil data er endelige foregår processen med at kontrollere data for fejl og mangler. Det betyder, at så længe data er foreløbige kan der forekomme afvigelser mellem de foreløbige tal og de senere endelige tal. Normalt afviger de endelige tal ikke markant fra de allerede publicerede foreløbige tal. Grønlands Statistik har i forbindelse med udarbejdelsen af publikationen Grønlands Udenrigshandel 2002 (foreløbige tal) modtaget ukomplette rådata fra en dataleverandør. Der er tale om en metodisk fejl, som betyder, at importen og eksporten i nævnte publikation er underestimeret, ikke mindst i forhold til varer som eksporteres fra Grønland. Grønlands Statistik har rettet henvendelse til den pågældende leverandør, som efterfølgende har lokaliseret en fejl i sit interne system. Fejlen er rettet i forhold til de data, der anvendes i denne publikation. 2. Grønlands udenrigshandel I dette afsnit præsenteres Grønlands udenrigshandel ud fra tre forskellige internationalt anvendte metoder til gruppering af varer. Nomenklaturen SITC er en generel inddelingsmetode til klassificering af handelen. BEC inddeler udenrigshandlen efter anvendelse mens klassificeringen KONJ anvendes til at fordele eksporten på produktionsgrene. Derudover bliver eksporten i tabel 6 opdelt på specifikke grønlandske produkter, der primært stammer fra fiskeindustrien. Tabel 1 og 2 er placeret i dette afsnit, mens tabel 3 til 10 kan findes i det efterfølgende tabelafsnit. Tabel 1 Den samlede udenrigshandel Import Eksport Handelsbalancen (eksport-import) Faktiske tal i mio. kr Procentvise ændringer i forhold til året før Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 3

4 Importen er steget Det fremgår af tabel 1 at værdien af den samlede import er steget med 14 pct. i perioden fra 2001 til I tabel 2 er importen fordelt efter varegrupper. Den øgede import er primært sket indenfor varegrupperne Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata og Bearbejdede varer i.a.n. Importværdien for disse varegrupper er steget med henholdsvis 207 mio. kr. (+74 pct.) og 107 mio. kr. (+38 pct.). Importen er desuden steget indenfor grupperne Maskiner og transportmidler med 73 mio. kr. (+10 pct.), Næringsmidler og levende dyr med 34 mio. kr. (+10 pct.), Kemikalier og kemiske produkter med 19 mio. kr. (+18 pct.), Råstoffer, ikke spiselige (undtagen brændsel) med 14 mio. kr. (37 pct.) samt Animalske og vegetabilske olier, fedtstoffer og voks der er steget med 1 mio. (+123 pct.). Indenfor følgende varegrupper er importen reduceret fra 2001 til 2002: Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. med 58 mio. kr. (-14 pct.), Diverse varer og transaktioner med 44 mio. kr. (-13 pct.) samt Drikkevarer og tobak med 2 mio. kr. (-2 pct.). Trods faldende import indenfor flere varegrupper er den samlede import i 2002 øget med 14 pct. i forhold til Tabel 2 Importen fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-afsnit) , i kr. SITCafsnit Importen Ændring i pct. fra I alt Næringsmidler og levende dyr Drikkevarer og tobak Råstoffer, ikke spiselige (undt.brændsel) Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks Kemikalier og kemiske produkter Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata Maskiner og transportmidler Bearbejdede varer i.a.n Diverse varer og transaktioner i.a.n Anm. Forkortelsen i.a.n betyder ikke andetsteds nævnt. 1 Tobaksvarer til toldfrit salg i lufthavnen i Kangerlussuaq samt til Thule Air Base indgår i tallet for importen. I nedenstående oversigt er importen af udvalgte varer præsenteret i perioden Oversigt Grønlands import på udvalgte varer ( ) Varetekst kr. Cykler EDB-udstyr Fryseboks el. fryseskabe Fyrværkeri Komfurer og kogeapparater Køleskabe til husholdning Opvaskemaskiner til husholdning Snescootere Symaskiner Tørretumblere Vaskemaskiner Side 4 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

5 Af oversigten fremgår det, at den årlige import af fyrværkeri i perioden fra 1997 til 2002 i gennemsnit ligger over importværdien af fx cykler og opvaskemaskiner. Tabel 3 viser Grønlands samlede import fordelt efter anvendelse. Den største ændring i absolutte værdier er sket indenfor hovedgruppen Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed, som er øget med ca. 204 mio. kr. (+93 pct.) fra 219 mio. kr. i 2001 til 423 mio. kr. i Indenfor alle undergrupper af denne hovedgruppe er importen steget. Tabel 3 viser desuden at importen af Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt er steget med 129 mio. kr. (+15 pct.) fra 854 mio. kr. i 2001 til 983 mio. kr. i Eksporten steg med 156 mio. kr. i 2002 Den samlede eksport fordelt efter varegrupper er præsenteret i tabel 4. Af tabellen fremgår det, at den samlede værdi af eksporten i 2002 var på mio. kr., en stigning på 156 mio. kr. (+7 pct.) i forhold til Den største ændring er sket for varegruppen Næringsmidler og levende dyr hvor eksporten er steget fra mio. kr. i 2001 til mio. kr. i 2002 en stigning på 199 mio. kr. Der er desuden sket en forøgelse af eksportværdien indenfor varegruppen Maskiner og transportmidler, hvor eksporten er steget fra 69 mio. kr. til 78 mio. kr. en stigning på 10 mio. kr. (+14 pct.). Indenfor varegruppen Diverse varer og transaktioner i.a.n. er eksportværdien reduceret med 61 mio. kr. (-41 pct.) fra 148 mio. kr til 87 mio. kr. i I tabel 5 er eksporten inddelt efter produktionsgrene. Det største stigning i eksporten har været indenfor produktionsgruppen Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret, hvor der har været en stigning på 189 mio. kr. fra mio. kr. i 2001 til mio. kr. i Der er desuden observeret en øget eksport indenfor Industriprodukter (undtagen kød- og mælkekonserves, skibe mv.), hvor værdien er steget fra 550 mio. kr. i 2001 til 588 mio. kr. i 2002 en stigning på 38 mio. kr. (+7 pct.). Figur 2 viser en opgørelse af grønlandske fiskeprodukter, der er eksporteret i 2001 og 2002, hvor den altoverskyggende eksportartikel er rejer. Eksportværdien af hellefisk og krabber repræsenter hver for sig ca pct. af rejeeksporten. Figur 2 Eksporten af fiskeprodukter , i mio. kr Mio. kr. Rejer Hellefisk Krabber Andre fiskearter Kammuslinger Torsk Andre Stenbiderrogn fiskeprodukter Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 5

6 Eksportværdien af rejer er steget Øget eksport af torsk og stenbiderrogn Tabel 6 viser den samlede eksport fordelt efter specifikke grønlandske produkter. Værdien af rejer er steget med 126 mio. kr. (+10 pct.). Rejer eksporteres primært som Skalrejer, frosne og som Pillede rejer. En lille andel af eksporten er klassificeret som Andet rejer, fx tørrede rejer. Den største eksportfremgang i perioden fra 2001 til 2002 er sket indenfor skalrejerne, hvor værdien af eksporten er steget med 102 mio. kr. (+14 pct.) fra 728 mio. kr. i 2001 til 830 mio. kr. i Værdien af Pillede rejer var 506 mio. kr. i I 2002 var eksporten heraf steget til 530 mio. kr., en stigning på 24 mio. kr. (+5 pct.). I tabel 6 fremgår det, at eksporten af Torsk er øget med 61 mio. kr. (+232 pct.) fra 26 mio. kr. i 2001 til 87 mio. kr. i Stenbiderrogn er øget fra 5 mio. kr. til 30 mio. kr. en stigning på 25 mio. kr. (+450 pct.) kr. i Gennemsnitsprisen er steget med 4,55 kr. pr. kg. (+12 pct.) fra 37,50 kr. i 2001 til 42,05 kr. pr. kg. i Eksporten af Andre fiskearter er også øget fra 34 mio. kr. i 2001 til 77 mio. kr. i Værdien af rødfisk er steget til 28 mio. kr. i 2002, mod 9 mio. kr. i 2001 en stigning på 19 mio. kr. (+ 207 pct.). Den eksporterede mængde af Ammassatter er faldet lidt i perioden, men gennemsnitsprisen er til gengæld øget med 0,23 kr. pr. kg. (+ 50 pct.). Den negative mængdeeffekt opvejes af den positive priseffekt, hvilket betyder at værdien af Ammassatter til eksport var 25 mio. kr. i 2002 mod 17 mio. kr. i Figur 3 Eksporten af fiskeprodukter , i ton Ton Rejer Hellefisk Krabber Andre fiskearter Kammuslinger Torsk Andre Stenbiderrogn fiskeprodukter Øget mængde af rejer Mængden af rejer er i perioden 2001 til 2002 steget med ton (+33 pct.) fra ton i 2001 til ton i Eksporten af Skalrejer er øget med ton (+41 pct.) fra ton i 2001 til ton i Gennemsnitsprisen på Skalrejer er i perioden faldet med 3,51 kr. pr. kg. (-19 pct.) fra 18,53 kr. pr. kg. i 2001 til 15,02 kr. pr. kg. i Mængden af Pillede rejer er steget med ton (+ 8 pct.), fra ton i 2001 til ton i Gennemsnitsprisen for Pillede rejer er faldet i perioden, dog ikke så meget som for Skalrejer. I 2002 var gennemsnitsprisen på Pillede rejer 39,09 kr. pr. kg. mod 40,42 kr. pr. kg. i 2001 et fald på 1,33 kr. pr. kg. (-3,29 pct.). og mindsket mængde af krabber Mængden af eksporterede Krabber er reduceret fra tons i 2001 til tons i Prisen på krabber er samtidig faldet med 4 kr. pr. kilo (-9 pct.). Den samlede krabbeeksport er derved mindsket, både som følge af en negativ mængde- og priseffekt. Side 6 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

7 Øget eksportværdi af Andre fiskearter Mængden af Andre fiskearter er steget med ton (+ 13 pct.) fra tons i 2001 til tons i Den øgede eksportmængde skyldes primært øget eksport af Sild ( ton) og Rødfisk ( ton). Eksporten af Rødfisk var ton i 2002 mod 852 ton i 2001, en stigning på 154 pct. Afregningsprisen for Rødfisk er steget med 2,27 kr. pr. kg. (+21 pct.), fra 10,85 kr. pr. kg. i 2001 til 13,13 kr. pr. kg. i Den øgede mængde sammenholdt med højere afregningspriser giver eksportværdien af Rødfisk et løft 19 mio. kr., jf. ovenstående. I 2002 blev der eksporteret ton Ammassatter, mod ton i 2001, hvilket er et fald på ton (-3 pct.). Gennemsnitsprisen for et kilo Ammassatter er lav, hvilket betyder at den negative mængdeeffekt ikke slår kraftigt igennem på den samlede eksportværdi. I tabel 7a og 7b er importen og eksporten opgjort på SITC-kapitler. Denne opgørelsesmetode følger de samme overordnede retningslinjer som i tabel 2 og tabel 4, hvor udenrigshandlen er opgjort på SITC-afsnit. Opgørelsen er blot mere detaljeret beskrevet ved anvendelsen af SITC-kapitler frem for SITC-afsnit. EU aftager 91 pct. af eksporten Tabel 8 viser, at EU i 2002 aftog for mio. kr. af Grønlands eksport, mod mio. kr. i 2001, en stigning på 271 mio. kr. (+14 pct.). Tabellen viser desuden, at Grønland i 2002 importerede varer for mio. kr. fra EU, mod mio. kr. i 2001 en stigning på 360 mio. kr. (+20 pct.). EU står dermed som modtager af 91 pct. af Grønlands eksport af varer, mens Grønland samtidig modtager 70 pct. af sin import af varer fra lande i EU. Opgørelsesmetoden for EU blev i 1993 omlagt til det såkaldte INTRASTAT-system. Derfor er der i tallet for Grønlands eksport til Danmark inkluderet varer, der forbruges i, eller indgår i en videre forarbejdning og forædling i Danmark. Varer, der eksporteres via Danmark (uden for frihavnsområderne), bliver ligeledes registreret som en indførsel til Danmark, netop grundet EU-landenes opgørelsesmetode for handelen i EU samt mellem EU og omverdenen. Denne opgørelsesmetode bevirker, at det ikke er muligt, at udskille reeksporten fra fx. Danmark til andre EU-lande præcist. Dette ses tydeligt i opdelingen af eksporten på lande, hvor det fremgår, at Grønland kun har en minimal direkte eksport til andre EU-lande end Danmark. 6-årigt perspektiv Figur 4 I figur 4 og 5 er Grønlands eksport af rejer angivet for de seneste seks år. Tidsserien viser en generelt stigende eksport af rejer, både når det gælder mængde og værdi i perioden fra 1997 til Det skal dog bemærkes at der i figur 4 er tale om en opgørelse i løbende priser. Eksporten af rejer i perioden , i mio. kr Værdi - mio. kr Skalrejer Pillede rejer Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 7

8 Figur 4 viser, at værdien af den samlede eksport af rejer i 1998 faldt, hvorefter den steg i de efterfølgende to år. I 2001 faldt værdien på ny, men dog til et relativt højere niveau end i I 2002 er værdien af eksporten på det højeste niveau i seks år. Figur 5 Eksporten af rejer i perioden , i ton Vægt - ton Skalrejer Pillede rejer Figur 5 viser, at det primært er mængden af eksporterede af Skalrejer, der er steget de seneste seks år, mens eksporten af Pillede rejer har været tilnærmelsesvis konstant. Tabel 9 viser Grønlands eksport af udvalgte fiskeprodukter i perioden I tabellen fremgår det, at eksporten af Hellefisk har været næsten konstant i hele perioden fra 1997 til 2002, dvs. en eksportværdi omkring 370 mio. kr. Kun 1998 afviger fra denne tendens. Samme mønster gør sig gældende for eksporten af Kammuslinger, eksportværdien heraf er dog markant lavere end for Hellefisk. I perioden fra 1997 til 2002 har eksporten af Kammuslinger ligget på ca mio. kr. Eksporten af Krabber steg markant i årene fra 1999 til 2001, med et foreløbigt maksimum i 2001 med en eksport på 256 mio. kr. I 2002 er eksporten imidlertid faldet tilbage til ca. samme leje som i Tabellen viser desuden, at der er store udsving i eksporten af Stenbiderrogn mellem de enkelte år. I 1999 og 2000 blev der næsten eller slet ikke eksporteret Stenbiderrogn, mens der i 2002 blev eksporteret for 30 mio. kr. Tabel 10 indeholder baggrundsdata for figur 4 og Tabelafsnit I dette afsnit præsenteres Grønlands udenrigshandel på detaljeret niveau. Afsnittet indeholder tabel 3-8. Side 8 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

9 Tabel 3 Importen fordelt efter anvendelse (BEC) , i kr. BEC Vareart Ændring i pct. fra I alt Varer fortrinsvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn Foderstoffer Gødningsstoffer Andre varer til landbrug og gartneri Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt Tømmer af nåletræ, bearbejdet Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Andre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Varer fortrinsvis til anvendelse i øvrige byerhverv i alt Oliefrø, -nødder og -kerner(undtagen mel) Papirmasse og papiraffald Papir, pap og varer deraf Tekstilfibre Tekstilgarn Tekstilstoffer Kemiske grundstoffer og forbindelser Plast, samt varer deraf Andre kemiske materialer og produkter Jern og stål Ikke-jernholdige metalvarer Forskellige metalvarer Andre råvarer og halvfabrikata Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskiner og mekaniske instrumenter Dele og tilbehør til elektriske maskiner og elektriske instrumenter Andre dele og tilbehør Dele og tilbehør til transportmidler Flyvemaskinemotorer Motorer fortrinsvis til andre transportmidler Brændstoffer, smørstoffer og elektrisk strøm i alt Kul, koks og briketter Rå jordolie Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv.) Gasolier og brændselsolier Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Maskiner og andet kapitaludstyr i alt Landbrugs- og mejerimaskiner Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske Elektriske maskiner, apparater og udstyr Transportmidler i alt Skibe Fly Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug Personautomobiler Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt Næringsmidler, drikkevarer og tobak Andre ikke-varige forbrugsvarer Beklædning Fodtøj Andre halvvarige forbrugsvarer Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug (undt. personbiler) Andre varige forbrugsvarer Varer ikke andetsteds medtaget Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 9

10 Tabel 4 Eksporten fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-afsnit) , i kr. SITCafsnit Ændring. i pct. fra I alt Næringsmidler og levende dyr Drikkevarer og tobak Råstoffer, ikke spiselige (undtagen brændsel) Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l Animalske og vegetabilske olier, fedtstoffer og voks Kemikalier og kemiske produkter Bearbejdede varer, hovedsaglig halvfabrikata Maskiner og transportmidler Bearbejdede varer i.a.n Diverse varer og transaktioner i.a.n Tabel 5 Eksporten fordelt på produktionsgrene (KONJ) , i kr. KONJ Vareart Ændring. i pct. fra I alt Animalske landbrugsprodukter i alt Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset Kvæg- og hestehuder, uberedte Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste Andre animalske landbrugsprodukter Vegetabilske landbrugsprodukter i alt Blomster, planter, frugt og grøntsager Andre vegetabilske landbrugsprodukter Kød- og mælkekonserves i alt Kødkonserves Industriprodukter i alt (undt. kød- og mælkekonserves, skibe mv.) Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) Andre drikkevarer, undtagen frugt- og grønsagssaft) Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Andre kemiske artikler Læder og lædervarer; beredte pelsskind Gummi, bearbejdet Træ- og korkvarer (undtagen møbler) Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstil og beklædning Varer af ikke-metalliske mineraler Metaller Metalvarer m.v. mere bearbejdet Maskiner og instrumenter Transportmidler (undtagen skibe over 250 brt og fly) Møbler og dele dertil Forskellige varer af plast Andre industriprodukter Skibe over 250 brt, fly, bore- og produktionsplatforme Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret Rå pelsskind Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Andre varer Side 10 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

11 Tabel 6 Eksporten fordelt efter produkt Vægt (tons) Værdi (1.000 kr.) Gennemsnitlig pris pr. kilo Vægt (tons) Værdi (1.000 kr.) Gennemsnitlig pris pr. kilo I alt Rejer Skalrejer, frosne , ,02 Rejer, pillede og frosne , ,09 Andet rejer , Torsk Torsk, frosset hel , ,21 Torsk, tørret el. saltet/hel el. filet , ,50 Torsk, frosset filet , ,67 Andet torsk , ,41 Hellefisk Hellefisk, frosset hel , ,74 Hellefisk, filet , ,47 Hellefisk, røget , ,01 Hellefisk i.a.n , ,21 Kammuslinger , ,27 Krabber , ,76 Stenbiderrogn , ,05 Andre fiskearter Ammassat (lodde), hel (fersk el. frossen) , ,68 Havkat, filét el. hel (fersk el. frossen) , ,18 Helleflynder, hel el. filét (fersk el. frosne) , ,60 Kuller, hel el. filét (fersk el. frossen) , ,42 Rødfisk, filét el. hel (fersk el. frossen) , ,13 Sej, hel el. filét (fersk el. frosne) , ,28 Sild, filét el. hel (fersk el. frosne) , ,03 Uvaq (fjordtorsk), filet el. hel (fersk el. frossen) , ,11 Andre fiskearter, filét el. hel i.a.n. (frosne) , ,57 Andre fiskeprodukter Andre fiskeprodukter , ,87 Fiskemel , ,15 Sæl-, hval- og hajprodukter Sæl-, hval- og hajkød og mattak , ,39 Sælskind Produkter af sælskind Produkter af får Fårekød , Fåreskind Andet får ,77 Produkter af andre dyr Kød fra andre dyr , ,93 Skind af andre dyr Andre produkter af dyr , ,93 Brændstof 168-5, AV-gas 100 II , ,50 Jet A , ,20 Varer ikke andetsteds nævnt Sælskind, produkter af sælskind, fåreskind og skind af andre dyr er opgjort i stk. og stk. pris, dvs. disse varer indgår ikke vægten, mens alle andre varer er opgjort i vægt og pris. Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 11

12 Tabel 7a Importen fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-kapitler) , i kr Ændring. i pct. fra I alt Næringsmidler og levende dyr i alt Levende dyr Kød og kødvarer Mejeriprodukter og fugleæg Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Korn og kornvarer Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Diverse næringsmidler i.a.n Drikkevarer og tobak i alt Drikkevarer Tobak og tobaksvarer Råstoffer, ikke spiselige (undtagen brændsel) i alt Huder, skind og pelsskind, uberedte Olieholdige frø og frugter Gummi, rå, herunder syntetisk og regenereret Træ og kork Papirmasse og papiraffald Tekstilfibre og affald Gødningsstoffer og mineraler, rå Malme og metalaffald Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n Mineralsk brændsel og smørestoffer i.l. i alt Kul, koks og brikketer Rå mineralolier og produkter deraf Gas Elektrisk strøm Animalske olier og fedtstoffer mv. i alt Animalske olier og fedtstoffer Vegetabilske olier og fedtstoffer, rå eller delvis bearbejdede Animalske eller vegetabilske olier m.v., bearbejdede; voks Kemikalier og kemiske produkter i alt Organiske kemikalier Uorganiske kemikalier Farve- og garvestoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler Gødningsstoffer, bearbejdede Plast, ubearbejdet Plast, bearbejdet Kemiske materialer og produkter, i.a.n Bearbejdede varer og halvfabrikata i alt Læder og lædervarer,i.a.n.; beredte pelsskind Gummi, bearbejdet, i.a.n Træ- og korkvarer, undtagen møbler Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n Jern og stål Ikke jernholdige metaller Metalvarer, i.a.n Side 12 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

13 Tabel 7a (fortsat) Importen fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-kapitler) , i kr Ændring. i pct. fra I alt 7 Maskiner og transportmidler i alt Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner til forskellig industrier Maskiner til metalbearbejdning Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n Kontormaskiner; autom. databehandlingsudstyr Apparater. til telekommunikation, lydoptagelse og -gengivelse Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør Køretøjer Andre transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. i alt Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler Møbler og dele dertil Rejseartikler, kufferter, tasker o.l Beklædningsgenstande og -tilbehør Fodtøj Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure Diverse forarbejdede varer i.a.n Diverse varer og transaktioner i alt Varer, ikke klassificeret efter art Mønter Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 13

14 Tabel 7b Eksporten fordelt efter forarbejdningsgrad (SITC-kapitler) , i kr Ændring. i pct. fra I alt Næringsmidler og levende dyr i alt Levende dyr Kød og kødvarer Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Foderstoffer (undtagen umalet korn) Diverse næringsmidler i.a.n Drikkevarer og tobak i alt Drikkevarer Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt Huder, skind og pelsskind, uberedte Gummi, rå, herunder syntetisk og regenereret Papirmasse og papiraffald Tekstilfibre og affald Gødningsstoffer og mineraler, rå Malme og metalaffald Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n Mineralsk brændsel og smørestoffer i.l. i alt Rå mineralolier og produkter deraf Gas Animalske olier og fedtstoffer mv. i alt Animalske olier og fedtstoffer Kemikalier og kemiske produkter i alt Organiske kemikalier Uorganiske kemikalier Farve- og garvestoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler Plast, ubearbejdet Plast, bearbejdet Kemiske materialer og produkter, i.a.n Bearbejdede varer og halvfabrikata i alt Læder og lædervarer, i.a.n.; beredte pelsskind Gummi, bearbejdet, i.a.n Træ- og korkvarer, undtagen møbler Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n Jern og stål Ikke jernholdige metaller Metalvarer, i.a.n Maskiner og transportmidler i alt Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner til forskellig industrier Maskiner til metalbearbejdning Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n Kontormaskiner; automatisk databehandlingsudstyr App. til telekommunikation, lydoptagelse og gengivelse Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør Køretøjer Andre transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. i alt Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler Møbler og dele dertil Rejseartikler, kufferter, tasker o.l Beklædningsgenstande og -tilbehør Fodtøj Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure Diverse forarbejdede varer i.a.n Diverse varer og transaktioner i alt Varer, ikke klassificeret efter art Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald Side 14 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

15 Tabel 8 Grønlands import og eksport fordelt på henholdsvis oprindelsesland og bestemmelsesland , i kr. Import Eksport Import Eksport Import Eksport I alt EU Frankrig, Monaco Nederlandene Tyskland Italien UK Irland Danmark Grækenland Portugal Spanien Belgien Sverige Finland Østrig Øvrige Europa i alt Island Norge Schweiz Færøerne Tyrkiet Litauen Polen Tjekkiske Republik Rusland Kroatien Afrika i alt Marokko Sydafrika Nordamerika i alt USA Canada Grønland Mellem- og Sydamerika i alt Chile Asien i alt Indien Thailand Vietnam Kina Sydkorea Japan Taiwan Hongkong Oceanien m.m. i alt Australien New Zealand Uoplyst Land i alt Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 15

16 Tabel 9 Eksporten af udvalgte fiskeprodukter i perioden Varetekst kr. Torsk Hellefisk Kammuslinger Krabber Stenbiderrogn Andre fiskearter Torsk Hellefisk Kammuslinger Krabber Stenbiderrogn Andre fiskearter Ton Tabel 10 Baggrundsdata for figur 4 og 5, eksporten af rejer i perioden Varetekst kr. Rejer i alt Skalrejer, frosne Pillede rejer Andet rejer Rejer i alt Skalrejer, frosne Pillede rejer Andet rejer Ton Side 16 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

17 4. Metode og kilder Kilder og metode I dette afsnit præsenteres de metoder som denne publikation er udarbejdet ud fra, samt de kilder, der er brugt. Indsamlingen af udenrigshandelsstatistiske oplysninger varetages af Grønlands Hjemmestyres Toldfunktion beliggende i Aalborg, som det fremgår af nedenstående oplysninger: Grønlands import: 1. Fra det danske udførselssystem trækkes oplysninger om Danmarks eksport til Grønland. 2. Grønlands Hjemmestyres Toldfunktion indsamler oplysninger om Grønlands import fra andre lande via Danmark i de tilfælde, hvor der ikke afgives fuldstændige eksportoplysninger i Danmark (transit for udenlandsk, herunder grønlandsk regning). Grønlands eksport: 1. Grønlands Hjemmestyres Toldfunktion indsamler oplysninger om al eksport til varemodtagere i andre lande end Danmark, samt om eksport med skib til varemodtagere i Danmark af de vigtigste grønlandske produkter. Det drejer sig om varer henhørende under Toldtariffens kapitler: 2, 3, 5, 15, 22, 23, 25, 26, 41, 43 og Fra det danske importsystem trækkes oplysninger om eksport til danske varemodtagere, som Grønlands Hjemmestyres Toldfunktion ikke indsamler oplysninger om. De detaljerede opgørelser om Grønlands udenrigshandel fremsendes af Danmarks Statistik til Grønlands Statistik, der på baggrund heraf udarbejder nærværende statistik. Grønlands udenrigshandel udarbejdes ud fra samme principper som anvendes ved Danmarks Statistik. Oplysninger om opgørelsesmetoder For nærmere oplysninger om opgørelsesmåder mv. henvises til emnegruppen Statistiske Efterretninger: Udenrigshandel fra Danmarks Statistik samt årspublikationen Danmarks Vareindførsel og udførsel 2000, begge fra Danmarks Statistik. 5. Varegruppering I opgørelsen af Grønlands udenrigshandel anvendes primært den danske toldtarif og EU s kombinerede nomenklatur (KN) til vareinddeling. Desuden anvendes FN s Standard International Trade Classification (SITC) og Broad Economic Categories (BEC) til gruppering af importen. SITC Ved anvendelse af SITC-nomenklatur grupperes varer efter forarbejdningsgrad, herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Den første udgave af SITC er fra Den seneste revision (SITC, Rev.3) blev foretaget i En vares forarbejdningsgrad er bestemmende for, hvorledes denne vare placeres i den hierarkiske klassifikation. Grønlands udenrigshandel 2002, endelige tal Side 17

18 Der findes forskellige klassifikationsniveauer af SITC, angivet ved følgende: 1-cifret niveau opdeles varer i 10 grupper 2-cifret niveau opdeles varer i 66 grupper 3-cifret niveau opdeles varer i 260 grupper 4-cifret niveau opdeles varer i grupper 5-cifret niveau opdeles varer i grupper I denne publikation er anvendt en 1-cifret (SITC-afsnit) og 2-cifret (SITC-kapitler) inddeling af importen og eksporten. BEC Ud over EU s kombinerede nomenklatur (KN) og SITC-nomenklarturen er importen inddelt efter anvendelse, som med visse undtagelser er baseret på BECnomenklaturen. Den første udgave af BEC blev udarbejdet i Den seneste revision (BEC, Rev.2) blev fortaget i BEC klassificerer importen indenfor syv anvendelsesområder og under hver af disse et antal varegrupper. BEC er baseret på SITC-nomenklaturen, hvilket vil sige at varenumre med samme SITC-nummer som hovedregel også kan henføres til samme anvendelseskategori i BEC-nomenklaturen. KONJ Ved anvendelse af KONJ opdeles eksporten efter produktionsgrene. KONJ omfatter 8 hovedgrupper og under hver af disse et vist antal varegrupper. Det bemærkes at KONJ som BEC er defineret på grundlag af SITC nomenklaturen. 6. Opgørelsesprincipper for transport Grønlands import og eksport er opgjort på to forskellige måder, CIF og FOB. Disse begreber dækker forskellige krav om afholdelse af visse omkostninger i forbindelse med transporten af en vare, hvilket fremgår af nedenstående: CIF FOB Importen på handelsbalancen er opgjort som CIF (Cost, Insurance, Freight). Det betyder, at importværdien af en vare er opgjort som fakturaprisen tillagt fragtomkostninger, forsikringer og andre omkostninger tilknyttet transporten fra eksportstedet til importstedet. Varer der eksporteres fra Grønland er opgjort som FOB (Free on board). Det betyder, at sælgeren af den eksporterede vare kun er forpligtiget til, at levere varen på det pågældende skib. Køberen af den pågældende vare afholder dermed alle omkostninger og risici i forhold til tab eller skader af varen under transporten. Dette opgørelsesprincip kan udelukkende anvendes hvis transporten af varen sker via skib, herunder indenlandske vandveje. Ovenstående viser at en handelsvares værdi afhænger af opgørelsesprincippet. Det betyder, at for Grønlands handelsbalance vil importen altid være lidt større end eksporten som følge af, at der i importprisen er tillagt flere omkostninger end i eksportprisen. Ud fra et princip om optimal sammenlignelighed ville den ideelle opgørelsesmetode naturligvis være, at anvende det samme opgørelsesprincip både på importen og eksporten. Desværre indsamles sådanne informationer ikke ved Grønlands Hjemmestyres Toldfunktion. Side 18 Grønlands udenrigshandel 2002, endeligetal

19 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Finn Christensen fich@gh.gl Udenrigshandel ISSN: november 2003 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@gh.gl