Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen

Transkript

1 Leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke kontekster professionens dimittender skal virke i. Desuden kan effekten af dimittendernes virke beskrives. Endelig kan der beskrives udviklingsperspektiver for professionen. Formålet med professionen Sygeplejersken udfører selvstændig, professionel, begrundet og refleksiv sygeplejepraksis i samspil med patienter, borgere, pårørende og øvrige fagprofessionelle i det hele sundhedsvæsen og i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje og med fokus på patientoplevet sammenhæng og kvalitet. Sygeplejerskens kernekompetencer er at: Involvere patient/borger og pårørende i relation til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, og at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle samspil, som understøtter patientoplevet sammenhængende forløb i et samlet sundhedsvæsen. Foretage selvstændig klinisk beslutningstagen i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb ved at inddrage viden fra patient/borger og pårørende samt forskningsbaseret viden. Tage professionelt og etisk ansvar i konkrete patientsituationer under hensynstagen til patientens-/borgerens-, professionens -, organisationens- og samfundets krav og med forståelse for mangfoldige sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold. I samspil med patient/borger at fremme sundhed gennem livet og bistå til en værdig død ved at observere, identificere, diagnosticere, vurdere og prioritere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt intervenere med kompenserende tiltag, der styrker patientens/borgerens evne til at mestre symptomer og gennemføre behandlinger. Kommunikere situationsbestemt, vejlede, undervise og formidle ved at inddrage patientens oplevelser og reaktioner og pårørendes viden samt vurdere viden inden for forskning, erfaring, samt individuelle, institutionelle og samfundsmæssige faktorers betydning for sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. Udføre, formidle og varetage klinisk lederskab for patientforløb, patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed. Anvende og vurdere national og international professions- og forskningsbaseret viden, metoder og teknologi til at udvikle sygepleje på individ, gruppe og samfundsniveau. Konteksten for sygeplejerskers virke er: Selvstændigt virksomhedsfelt inden for sygepleje af behandlende, rehabiliterende, lindrende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende karakter. Indgår i tværprofessionelle og tværsektorielle samspil i et samlet sundhedsvæsen nationalt og internationalt. Effekten: Pleje syge og lindre lidelse med henblik på at styrke patientens/borgerens evne til at mestre 1

2 Leverance 1 symptomer og gennemføre behandlinger, fremme livsmod og livskvalitet for patient/borger. Understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på øget patientoplevet kvalitet. Fremme lighed i pleje- og behandling til patienter på individ, gruppe og samfundsniveau. Opretholde befolkningens sundhedstilstand. Uddanne sygeplejersker til det hele sundhedsvæsen. Professionens udviklingsperspektiver: Med udgangspunkt i befolkningens behov for sygepleje at udvikle og kvalificere sygepleje af behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter, fremme sundhed og forbygge sygdom samt forholde sig refleksivt til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling. 2

3 Leverance Input til bekendtgørelsen Uddannelsens formål Uddannelsens formål Her beskrives det, hvad uddannelsen skal kvalificere den uddannede til. Formålsbeskrivelsen skal være en kort og overordnet beskrivelse på 5-10 linjer. Teksten er inputs til formålsparagraffen. Eksempel på form og omfang til inspiration. Uddannelsens mål for læringsudbytte - viden, færdigheder og kompetencer - skal angives i bilaget til bekendtgørelsen og skal derfor ikke fremgå her. Uddannelsens formål Uddannelsen kvalificerer til selvstændigt at udføre sygepleje for og med patient/borger i alle aldre. Sygeplejersken varetager klinisk lederskab af patient/borgerforløb, pleje og behandling og indgår i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på individ-, gruppe - og samfundsniveau såvel nationalt som internationalt. Sygeplejersken observerer, diagnosticerer, vurderer, prioriterer, koordinerer og handler på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i samspil med patient, pårørende og fagprofessionelle i alle dele af sundhedsvæsenet under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje og omsorg. Centralt er patientinvolvering og sygepleje af behandlende, rehabiliterende, lindrende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende karakter. Sygeplejersken kommunikerer situationsbestemt og handler refleksivt i en foranderlig praksis præget af forskellige interesser og ansvar som etiske, professionsmæssige, økonomiske og politiske. Sygeplejersken forvalter professionens værdier, teorier, begreber og metoder. Sygeplejersken integrerer viden fra sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab i sygepleje. Sygeplejersken videndeler og er aktiv i udviklings-, innovations- og forskningsarbejde, opnår kompetencer til at fortsætte i teoretisk- og klinisk videreuddannelse på bl.a. master- og kandidatniveau. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1 Struktur og varighed Uddannelsens fagområder Her oplistes de fagområder, som uddannelsens obligatoriske elementer skal tilrettelægges inden for samt deres omfang i ECTS-point. Fagområderne skal ikke her uddybes nærmere, men blot oplistes. Fagområderne uddybes i studieordningen gennem beskrivelsen af de konkrete fag. Fordelingen af ECTS til teoretisk undervisning hhv. klinisk undervisning/praktik fastholdes uændret og skal derfor ikke angives her. 1

4 Leverance Fagområder ECTS Sundhedsvidenskab 155 Naturvidenskab 25 Humanvidenskab 15 Samfundsvidenskab 15 I alt 210 ECTS Valgfri uddannelseselementer Her beskrives omfanget af uddannelsens valgfrie uddannelseselementer opgjort i ECTS-point. 20 ECTS Tværprofessionelle elementer Her beskrives omfanget af uddannelsens tværprofessionelle elementer opgjort i ECTS-point. Et tværprofessionelt element kan enten udgøre et selvstændigt uddannelseselement eller indgå som del i et selvstændigt uddannelseselement. Tværsektorielle elementer kan enten indgå som en del af de tværprofessionelle elementer eller som en del af f.eks. monofaglige uddannelseselementer og fastsættes derfor ikke særskilt med ECTS. 20 ECTS Bacheloropgave (kliniske/praktiske ETCS-point) Her beskrives omfanget af kliniske/praktiske ECTS-point i den afsluttende bacheloropgave. Bacheloropgaven er fastsat til 20 ECTS point. Heraf kan en andel udgøres af kliniske/praktiske ECTS-point. Den monofaglige udviklingsgruppes anbefalinger til, hvordan det kliniske element kan implementeres i bacheloropgaven, adresseres i opfølgning på retning for de monofaglige gruppers arbejde og er knyttet til arbejdet med studieordningen. 5 kliniske ECTS Øvrige input Udviklingsgruppen kan her angive, hvis der er input, som ikke falder inden for rammen af ovenstående punkter i skabelonen) 2

5 Leverance Det vil f.eks. kunne være, hvis uddannelsen er tilrettelagt med studieretninger og disse studieretninger enten ønskes videreført eller ændret (i varighed eller antal) eller gruppen ønsker uddannelsens titel på dansk ændret. Også andre input vil kunne beskrives her. Den monofaglige udviklingsgruppe sygeplejerskeuddannelsen angiver nedenstående 4 input: 1. Titel 2. Krav til klinisk undervisning 3. Obligatoriske studieaktiviteter 4. krav til antallet af ECTS inden for forskningsmetodologi Ad 1) Den monofaglige udviklingsgruppe anbefaler, at det fastholdes, at uddannelsen giver ret til betegnelsen på engelsk Bachelor of Science in Nursing. Ad 2) Den monofaglige udviklingsgruppe anbefaler følgende formelle krav til klinisk undervisning til fastsættelse i bekendtgørelsen: Den studerende skal deltage 30 timer ugentlig i gennemsnit i klinisk undervisning. Den kliniske undervisning: o o o o Tilrettelægges på godkendte kliniske undervisningssteder. Tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted, med henblik på at styrke sammenhæng mellem den studerendes læring i teori og praksis. Er baseret på autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med andre sygeplejersker og sundhedsprofessionelle. Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold semesterets tema, kompetence- og bedømmelseskrav, idet der kan arbejdes med patientforløb i og på tværs af sektorer. Varetages af kliniske vejledere i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og uddannelsesinstitutionens undervisere. Uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teoretisk og klinisk uddannelse, i overensstemmelse med det læringsudbytte, den viden, de færdigheder og de kompetencer, den studerende skal opnå. Aftaler vil fremgå af den enkelte uddannelsesinstitutions studieordning. Ad 3) Den monofaglige udviklingsgruppe anbefaler, at der i bekendtgørelsen angives krav om fastlagte obligatoriske studieaktiviteter i såvel teoretisk som klinisk undervisning. Formålet hermed er at fastholde kvalitet, niveau og krav til de studerendes studieintensitet og studieaktivitet gennem semesteret: Studieaktivitet relateret til kliniske ECTS o At der indgår krav om mindst én fastlagt studieaktivitet i alle kliniske undervisningsforløb på alle semestre med kliniske uddannelseselementer af mindst 10 ECTS. Den fastlagte studieaktivitet knyttes an til det samlede semesters læringsudbytte. o Det kan være enkeltstående fastlagte studieaktiviteter i et klinikforløb eller det kan være 3

6 Leverance o en studieaktivitet, der indeholder elementer, der forbereder den studerende på semesterets prøve. Det kan være en fastlagt studieaktivitet, hvor klinik og teori kombineres, eksempelvis en studieaktivitet med elementer, der indgår i en afsluttende prøve i semesteret. Studieaktivitet relateret til teoretiske ECTS På lignende vis, at der indgår krav om mindst én fastlagt studieaktivitet i alle teoretiske undervisningsforløb på alle semestre med teoretiske uddannelseselementer á mindst 10 ECTS undtagen på 7. semester. Generelle betingelser for studieaktiviteter o De fastlagte studieaktiviteter er obligatoriske og skal gennemføres ud fra formulerede krav til gennemførsel for, at den studerende kan gå til semesterets afsluttende prøve. o De fastlagte studieaktiviteters indhold og krav beskrives i studieordning. o Én fastlagt studieaktivitet skal omhandle en konkret situation i klinisk praksis, hvor farmakologi og medicinhåndtering indgår. Ad 4) Den monofaglige udviklingsgruppe anbefaler, at der i bekendtgørelsen angives krav til et samlet antal ECTS inden for forskningsmetodologi med henblik på at imødekomme de krav, der forudsættes for adgang til videregående uddannelse på master- og kandidatniveau. 4

7 Leverance Inputs til bilag for bekendtgørelsen - mål for læringsudbytte Baggrund og definition af mål for læringsudbytte Når det skal beskrives, hvad de studerende skal tilegne sig på uddannelsen, skal der tages udgangspunkt i begrebet mål for læringsudbytte, som en samlende betegnelse for viden, færdigheder og kompetencer. Mål for læringsudbytte er beskrevet i den danske Kvalifikationsramme for Videregående Uddannelser, som er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme1. Kvalifikationsrammen for Videregående Uddannelser definerer mål for læringsudbytte som det, den studerende ved, forstår og kan ved afslutningen af en læringsproces. Læringsudbyttet udgøres af begreberne viden, færdigheder og kompetencer. En konkret beskrivelse af en uddannelses mål for læringsudbytte angiver dermed den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en dimittend med en given kvalifikation forventes at have efter endt uddannelse. Definition af viden, færdigheder og kompetencer I nedenstående skema er begreberne gengivet for kvalifikationsrammens niveau 6, hvilket er det kvalifikationsniveau, som professionsbacheloruddannelser befinder sig på. Professionsbachelorgraden Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om professionens/ fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis. Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode. Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemer. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdseller studiesammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder

8 Leverance Mål for læringsudbytte - viden Kategorien viden handler om området viden og forståelse. Viden udgøres af et vidensfelt, som er det basale vidensområde, som det enkelte uddannelsesniveau og den enkelte grad arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, teori eller metode. Derudover skal viden afspejle den forståelse og refleksion dimittender på det enkelte uddannelsesniveau forventes at kunne udvise i forhold til vidensfeltets teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger. Her differentieres niveaumæssigt i forhold til grader af refleksion, der i denne sammenhæng forstås som opnåelse af evnen til at opstille bevidste betragtninger, overvejelser og at forholde sig kritisk til problemstillinger. Mål for læringsudbytte (viden), der fremgår af det nuværende uddannelsesbilag, men som ikke gengives nedenfor - i uændret eller ændret form - vil ikke fremgå af det nye uddannelsesbilag. Mål for læringsudbytte (viden) Her beskrives mål for læringsudbytte, som allerede fremgår i bilaget til bekendtgørelsen, og som videreføres uændret En professionsbachelor i sygepleje V.1. forklarer og relaterer menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af betydning for pleje og behandling, herunder farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering. V.2. analyserer, vurderer og reflekterer over sygeplejefaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver. V.3. forklarer, argumenterer for og reflekterer ud fra patient-, erfarings- og forskningsviden over modeller, metoder og interventioner til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient/borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau under de kontekstuelle vilkår. V.4. argumenterer for og reflekterer over individuelle, sociale, kulturelle, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, samt eget etisk ansvar i udøvelse af sygepleje, tværprofessionelt og tværsektorielt. V.5. argumenterer for og reflekterer over målrettede pædagogiske og kommunikative interventioner og involverer patient/borger, pårørende og fagprofessionelle med respekt for forskellighed i direkte og digital kontekst. V.6. analyserer og reflekterer over anvendte metoder til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i det samlede sundhedsvæsen. 2

9 Leverance V.7. argumenterer for og reflekterer over klinisk lederskab i og på tværs af professioner, sektorer, organisationer, institutioner og patienten/borgerens hjem. V.8. argumenterer for og reflekterer over teknologiens betydning i pleje, behandling og i samspil med andre fagprofessionelle. V.9. forklarer og reflekterer over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem, og vurderer og prioriterer professionsudøvelse selvstændigt og i samspil med andre fagprofessionelle i lyset af organisatoriske, administrative rammer, lovgrundlag med betydning for professionen og de samfundsmæssige vilkår. V.10. forklarer og reflekterer over forskningsviden om sygepleje, samt relaterer forskningsmetodologi, videnskabsteori og viden inden for sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab som er relevant for professionen. V.11. søger, vurderer og anvender national og international videnskabelig viden samt relaterer og integrerer viden fra patienter, pårørende og praksis. Mål for læringsudbytte (viden) Her beskrives tilføjelser/ændringer til de eksisterende mål for læringsudbytte En professionsbachelor i sygepleje V.1. forklarer og relaterer menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af betydning for pleje og behandling, herunder farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering. V.8. argumenterer for og reflekterer over teknologiens betydning i pleje, behandling og i samspil med andre fagprofessionelle. Mål for læringsudbytte - færdigheder Kategorien færdigheder kan karakteriseres som dimittendernes centrale kunnen. Færdigheder omhandler beherskelsesgraden af forskellige typer af færdigheder, fx at kunne anvende henholdsvis mestre en færdighed, hvor mestre angiver et højere beherskelsesniveau end at anvende samt karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder. Desuden indbefatter færdigheder vurdering og beslutning og udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra, hvorvidt det drejer sig om vurdering af praksisnærer eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Endelig indeholder færdigheder en graduering af dimittendernes færdighed tili at formidle eller diskutere henholdsvis praksisnære, teoretiske eller videnskabelige problemstillinger og løsninger til forskellige modtagegrupper. 3

10 Leverance Mål for læringsudbytte (færdigheder), der fremgår af det nuværende uddannelsesbilag, men som ikke gengives nedenfor - i uændret eller ændret form - vil ikke fremgå af det nye uddannelsesbilag. Mål for læringsudbytte (færdigheder) Her beskrives mål for læringsudbytte, som allerede fremgår i bilaget til bekendtgørelsen, og som videreføres uændret Mål for læringsudbytte (færdigheder) Her beskrives tilføjelser/ændringer til de eksisterende mål for læringsudbytte En professionsbachelor i sygepleje F.1. anvender klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau under de kontekstuelle vilkår. F.2. udfører sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb ved at analysere, reflektere og vurdere relevante vidensformer og metoder om pleje og behandling. F.3. forklarer, vurderer, udfører og reflekterer over medicinhåndtering samt ordinerer medicin inden for en rammedelegering. F.4. analyserer og udfører klinisk lederskab af patient-, pleje- og behandlingsforløb i samarbejde med fagprofessionelle tværsektorielt og vurderer, integrerer og anvender viden om sundhedsvæsenet, kvalitetssikring og sundhedsøkonomiske betragtninger. F.5. kommunikerer situationsbestemt i samspil med patient/borger, pårørende og andre fagprofessionelle i og på tværs af sektorer i udøvelse af pleje- og behandling. F.6. organiserer og gennemfører vejledning og undervisning af patient/borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende. F.7. analysere, vurderer og prioriterer teknologier anvendt i planlægning, udførelse og udvikling af pleje- og behandling. F.8. identificerer, vurderer, argumenterer og handler på kulturelle, internationale og etiske professionsfaglige problemstillinger i henhold til videnformer, gældende kodeks og lovgivning. F.9. undersøger, vurderer og integrerer national og international forskning om sygeplejefaglige problemstillinger og interventionsmuligheder relateret til pleje- og behandlingsforløb samt anvender et tydeligt fagsprog. 4

11 Leverance Mål for læringsudbytte - kompetencer Kategorien kompetencer omhandler dimittendernes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Kompetencer omhandler et handlingsrum, hvilket indebærer vidden/bredden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge, hvor viden og færdigheder skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge. Derudover lægges der vægt på den opnåede evne til at indgå i samarbejde og indtage en mere eller mindre selvstændig eller direkte igangsættende rolle i forhold til forskellige faglige og tværfaglige samarbejder på forskellige niveauer og med forskellige grader af ansvar. Endelig lægges der vægt på dimittendernes opnåede evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder i mere eller mindre strukturerede og velkendte sammenhænge med mere eller mindre selvstændighed. Mål for læringsudbytte (kompetencer), der fremgår af det nuværende uddannelsesbilag, men som ikke gengives nedenfor - i uændret eller ændret form - vil ikke fremgå af det nye uddannelsesbilag. Mål for læringsudbytte (kompetencer) Her beskrives mål for læringsudbytte, som allerede fremgår i bilaget til bekendtgørelsen, og som videreføres uændret En professionsbachelor i sygepleje K.1. udfører, organiserer, vurderer, justerer og dokumenterer pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger relateret til sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og livssituation på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige rammer i det hele sundhedsvæsen. K.2. tager ansvar for og anvender klinisk beslutningstagning samt ordinerer medicin inden for en rammedelegering i stabile, akutte og komplekse sygepleje- og behandlingsforløb, involverer patient, pårørende og andre fagprofessionelle, samt integrerer og argumenterer ud fra patient-, erfarings- og forskningsbaseret viden. K.3. anvender, udvikler og forholder sig refleksivt til teknologi i organisering, udøvelse og udvikling af sygepleje. K.4. indgår empatisk, refleksivt og selvstændigt i sygeplejefaglige situationer og patientsituationer præget af forskellige etiske, kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, vurderer samt relaterer og intervenerer inden for rammerne af gældende lovgivning nationalt og internationalt. K.5. støtter patient/borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation relateret til pleje, behandling, sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, reabilitering, palliation, sundhedsfremme og forebyggelse samt anvender pædagogiske interventioner. K.6. tager ansvar for og anvender situationsbestemt kommunikation i vejledning, undervisning og formidling 5

12 Leverance til patient/borger, pårørende og fagprofessionelle med respekt for forskellighed, såvel i direkte som i digitale kontekster. K.7. varetager selvstændigt klinisk lederskab, organiserer, koordinerer, delegerer, sikrer og udvikler kvalitet samt understøtter patientoplevet sammenhæng i og på tværs af sektorer i et samlet sundhedsvæsen og i patientens/borgerens hjem. K.8. anvender refleksivt nationale og internationale forskningsresultater om sygepleje, og integrerer og systematiserer viden fra sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab til at forklare, forstå, og anvende samt argumentere og teoretisere fagligt, såvel skriftligt som mundtligt, over metoder og modeller anvendt i sygepleje. K.9. anvender læse- og studieteknikker som forudsætning for egen fortløbende faglige udvikling, og deltager selvstændigt i, samt vurderer og integrerer, kvalitets-, innovations-, udviklings-og forskningsarbejde i pleje- og behandlingsforløb og i samspil med andre fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Mål for læringsudbytte (kompetencer) Her beskrives tilføjelser/ændringer til de eksisterende mål for læringsudbytte 6

13 Leverance Fælles elementer inden for uddannelsens 2 første år Temaer som er tilrettelagt inden for uddannelsens 2 første år Temaer kan have en størrelse på 10, 20 eller 30 ECTS. Temaerne beskrives i ikke-prioriteret rækkefølge. Temaer Sygepleje observation og vurdering af patient/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, 30 ECTS Sygepleje klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb, 30 ECTS Sygepleje klinisk lederskab af patientforløb, 30 ECTS Sygepleje situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer, 30 ECTS Mål for læringsudbytte, som temaerne på de 2 første år knytter an til Her oplistes de mål for læringsudbytter som helt eller delvist opnås inden for uddannelsens første 2 år. Der skal her sikres overensstemmelse med de mål for læringsudbytte, der fremgår af input til bilag (leverance 3). Mål for læringsudbytte hvor det endelige niveau opnås inden for de 2 første år Her angives mål for læringsudbytte, der er afsluttet inden for uddannelsens 2 første år. V.1. forklarer og relaterer menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af betydning for pleje og behandling, herunder farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering. V.2. analyserer, vurderer og reflekterer over sygeplejefaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver. V.3. forklarer, argumenterer for og reflekterer ud fra patient-, erfarings- og forskningsviden over modeller, metoder og interventioner til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient/borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau under de kontekstuelle vilkår. V.5. argumenterer for, og reflekterer over, målrettede pædagogiske og kommunikative interventioner, og involverer patient/borger, pårørende og fagprofessionelle med respekt for forskellighed i direkte og digital kontekst. V.8. argumenterer for og reflekterer over teknologiens betydning i pleje, behandling og i samspil med andre fagprofessionelle. V.11. søger, vurderer og anvender national og international videnskabelig viden samt relaterer og integrerer 1

14 viden fra patienter, pårørende og praksis. Sygeplejerskeuddannelsen Leverance F.1. anvender klinisk beslutningstagen i samspil med patient/borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau under de kontekstuelle vilkår. F.3. forklarer, vurderer, udfører og reflekterer over medicinhåndtering samt ordinerer medicin inden for en rammedelegering. F.5. kommunikerer situationsbestemt i samspil med patient/borger, pårørende og andre fagprofessionelle i og på tværs af sektorer i udøvelse af pleje- og behandling. F.6. organiserer og gennemfører vejledning og undervisning af patient/borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende. F.7. analyserer, vurderer og prioriterer teknologier anvendt i planlægning, udførelse og udvikling af pleje- og behandling. Mål for læringsudbytte, der er delvist opnået inden for de 2 første år Her angives mål for læringsudbytte, der er delvist opnået. V.4. argumenterer for og reflekterer over individuelle, sociale, kulturelle, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, samt eget etisk ansvar i udøvelse af sygepleje, tværprofessionelt og tværsektorielt. V.6. analyserer og reflekterer over anvendte metoder til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i det samlede sundhedsvæsen. V.7. argumenterer for og reflekterer over klinisk lederskab i og på tværs af professioner, sektorer, organisationer, institutioner og patienten/borgerens hjem. V.9. forklarer og reflekterer over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem og vurderer og prioriterer professionsudøvelse selvstændigt og i samspil med andre fagprofessionelle i lyset af organisatorisk, administrative rammer, lovgrundlag med betydning for professionen og de samfundsmæssige vilkår. V.10 forklarer og reflekterer over forskningsviden om sygepleje, samt relaterer forskningsmetodologi, videnskabsteori og viden inden for sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab, som er relevant for professionen. F.2. udfører sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb ved at analysere, reflektere og vurdere relevante vidensformer og metoder om pleje og behandling. F.4. analyserer og udfører klinisk lederskab af patient-, pleje- og behandlingsforløb i samarbejde med fagprofessionelle og tværsektorielt, og vurderer, integrerer og anvender viden om sundhedsvæsenet, kvalitetssikring og sundhedsøkonomiske betragtninger. F.8. identificerer, vurderer, argumenterer og handler på kulturelle, internationale og etiske professionsfaglige problemstillinger i henhold til videnformer, gældende kodeks og lovgivning. 2

15 Leverance F.9. undersøger, vurderer og integrerer national og international forskning om sygeplejefaglige problemstillinger og interventionsmuligheder relateret til pleje- og behandlingsforløb samt anvender et tydeligt fagsprog. K.1. udfører, organiserer, vurderer, justerer og dokumenterer pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger relateret til sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og livssituation på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige rammer i det hele sundhedsvæsen. K.2. tager ansvar for og anvender klinisk beslutningstagning samt ordinerer medicin inden for en rammedelegering i stabile, akutte og komplekse sygepleje- og behandlingsforløb, involverer patient, pårørende og andre fagprofessionelle, samt integrerer og argumenterer ud fra patient-, erfarings- og forskningsbaseret viden. K.3. anvender, udvikler og forholder sig refleksivt til teknologi i organisering, udøvelse og udvikling af sygepleje. K.4. indgår empatisk, refleksivt og selvstændigt i sygeplejefaglige situationer og patientsituationer præget af forskellige etiske, kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, vurderer samt relaterer og intervenerer inden for rammerne af gældende lovgivning nationalt og internationalt. K.5. støtter patient/borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation relateret til pleje, behandling, sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering, palliation, sundhedsfremme og forebyggelse samt anvender pædagogiske interventioner. K.6. tager ansvar for og anvender situationsbestemt kommunikation i vejledning, undervisning og formidling til patient/borger, pårørende og fagprofessionelle med respekt for forskellighed, såvel i direkte som i digitale kontekster. K.7. varetager selvstændigt klinisk lederskab, organiserer, koordinerer, delegerer, sikrer og udvikler kvalitet samt understøtter patientoplevet sammenhæng i og på tværs af sektorer i et samlet sundhedsvæsen og i patientens/borgerens hjem. K.8. anvender refleksivt nationale og internationale forskningsresultater om sygepleje, og integrerer og systematiserer viden fra sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab til at forklare, forstå, og anvende samt argumentere og teoretisere fagligt, såvel skriftligt som mundtligt, over metoder og modeller anvendt i sygepleje. K.9. anvender læse- og studieteknikker som forudsætning for egen fortløbende faglige udvikling, og deltager selvstændigt i, samt vurderer og integrerer, kvalitets-, innovations-, udviklings-og forskningsarbejde i pleje- og behandlingsforløb og i samspil med andre fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. 3

16 Leverance Fordeling af fagområder i de 2 første år Her angives fordelingen af fagområder, der tilrettelægges inden for uddannelsens 2 første år. Den samlede angivelse af fagområderne indeholder både teoretiske og kliniske/praktik-ects. Den samlede angivelse skal summe op til 120 ECTS og skal afspejle fordelingen af fagområder, jf. input til uddannelsesbekendtgørelsen (leverance 2). Fordeling af fagområder - I alt 120 ECTS Fagområde ECTS Det Sundhedsvidenskabelige fagområde 89 Det Naturvidenskabelige fagområde 18 Det humanistiske fagområde 8 Det Samfundsvidenskabelige fagområde 5 Fordeling af teoretiske og kliniske/praktik ECTS inden for uddannelsens 2 første år Her angives fordelingen mellem teoretiske og praktik/kliniske ECTS, der tilrettelægges inden for uddannelsens 2 første år. Den samlede angivelse skal summe op til 120 ECTS. Antal teoretiske ECTS i uddannelsens 2 første år 75 teoretiske ECTS Antal praktik/kliniske ECTS i uddannelsens 2 første år 45 kliniske ECTS Andel af tværprofessionelle ECTS på uddannelsens 2 første år Her angives omfanget af ECTS inden for uddannelsens 2 første år, der er rettet mod tværprofessionelle uddannelseselementer. Tværprofessionelle ECTS 10 ECTS Evt. bindinger inden for uddannelsens 2 første år Her angives evt. bindinger, der har betydning for kronologien i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Begrundelse for bindingen angives. Bindinger 4

17 Opfølgning på Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Sygeplejerskeuddannelsen 16. december 2015 Indhold 1. Overordnede rammer og pejlemærker for udviklingen af uddannelsen Professionsbacheloropgaven Valgfrie elementer Kliniske / praktiske færdigheder, der kan / skal trænes gennem simulation Afprøvning af kliniske/ praktiske kompetencer hos den studerende Afprøvning af tværprofessionelle handlekompetencer 5 2. Obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper Stærk professionsfaglighed Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen Det tværprofessionelle samarbejde og tværsektorielt forløb Læring gennem klinik/praktik Sammenhæng mellem klinik/praktik og teori (herunder brug af simulation, færdighedslaboratorier mv) Forskning og Udvikling UC-sektorens opgaver Forslag til fastsættelse af ECTS til tværprofessionelle og tværsektorielle elementer i uddannelsesforløbet Forslag til fastsættelse af ECTS til valgfrie elementer med ensartet struktur og niveau for uddannelserne Forslag til fastsættelse af ECTS til den kliniske undervisning /praktik i tilknytning til professionsbacheloropgaven 18

18 Leverance 5 1. Overordnede rammer og pejlemærker for udviklingen af uddannelsen Hver monofaglig udviklingsgruppe skal i udviklingsarbejdet adressere en række pejlemærker for udviklingen af uddannelsen. Disse fremgår af afsnit 1 i retningspapiret. Nedenfor er disse pejlemærker gengivet som underafsnit Udviklingsgruppen bedes nedenfor redegøre for gruppens drøftelse samt anbefaling knyttet til hver overskrift. Anbefalingerne skal bidrage til at sikre tilstrækkelig og relevant sammenhæng og ensartethed både inden for én uddannelse (særligt fokus er på de første to år) og inden for rammerne af den enkelte professionshøjskole (på tværs af udbudssteder). Under hver opgave er det med kursiv angivet, hvordan besvarelsen indgår i enten en af de fire leverancer eller i studieordningen, som hver professionshøjskole skal udarbejde for hver af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, som professionen udbyder. Med rød tekst er det markeret, hvor den monofaglige udviklingsgruppe skal skrive anbefaling, forslag mm. Den røde tekst slettes, når skriveprocessen igangsættes. 1.1 Professionsbacheloropgaven A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om, hvordan og i hvilket omfang det kliniske element kan inddrages i professionsbacheloropgaven. Beskrivelsen indgår i input til bekendtgørelsen og indgår i udarbejdelsen af studieordningen. Udviklingsgruppens anbefaling: Den monofaglige udviklingsgruppe for Sygeplejerskeuddannelsen anbefaler, at der afsættes 5 ECTS til det kliniske element i professionsbacheloropgaven jf. input til bekendtgørelsen. Det skal understreges, at bacheloropgaven skal være forankret i en sygeplejefaglig problemstilling fra praksisfeltet. Det kliniske element indgår i professionsbacheloropgaven tilpasset den konkrete opgave, og efter aftale med vejleder. Arbejdsformen i bacheloropgaven skal give mulighed for forskellige metodiske tilgange inspireret af såvel forskningsprocessen, som undersøgelsesmetoder i professionsfeltet. Hvordan Den monofaglige udviklingsgruppe har valgt at liste følgende eksempler til inspiration for studieordningsarbejdet ift., hvordan det kliniske element kan inddrages: o o Det kliniske element inddrages som en klinisk sygeplejefaglig problemstilling oplevet af den studerende under klinisk undervisning. Det kliniske element inddrages som en klinisk sygeplejefaglig problemstilling stillet af klinisk praksis eller i samarbejde med andre eksterne partnere. 2

19 Leverance 5 o Det kliniske element inddrages gennem den studerendes deltagelse i forskningsarbejde, sammen med forsker, med afsæt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 1.2 Valgfrie elementer A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om omfang og placering af valgfrie elementer i uddannelsen. Anbefaling indgår i udarbejdelse af studieordning. Den sygeplejefaglige udviklingsgruppe anbefaler, at der er 20 valgfrie ECTS på sygeplejerskeuddannelsen og at disse valgfri elementer placeres med: 10 ECTS valgfrie elementer på 4. semester og på samme tidspunkt på tværs af landet. 10 ECTS valgfrie elementer på uddannelses sidste 1½ år 1.3 Kliniske / praktiske færdigheder, der kan / skal trænes gennem simulation A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om, hvilke praktiske/kliniske færdigheder det er væsentligt at træne via simulation / skills labs eller lignende. Anbefalingen indgår i udarbejdelsen af studieordning. Udviklingsgruppens anbefaling: Definition af simulation Simulation er en læringssituation, der involverer en hypotetisk mulighed for en autentisk gengivelse af virkeligheden. Den kan ikke erstatte læring i en autentisk kliniske praksis med patient/borger, samt læring gennem mono og fagprofessionelle samspil. Simulerede læringssituationer kan facilitere engagement og aktiv deltagelse, og integrere kompleksiteten i læring af klinik og af teori med muligheder for gentagelse, feedback, evaluering og refleksion (inspireret af Bland, Topping and Wood, 2011, p.668). Formålet med at tilrettelægge simulerede læringssituationer er, at øge den studerendes parathed til at udøve sygepleje i det hele sundhedsvæsen gennem træning af, og refleksion over, klinisk beslutningstagen i simulerede stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb ved at inddrage viden fra patient/borger og pårørende samt forskningsbaseret viden. o o o Progredierende simulationsbaserede læreprocesser gennem deltagelse og samarbejde med fokus på situationsbestemt kommunikation i pleje- og behandlingsforløb Fora for evaluering, feedback, refleksion og dialog over simulation. Simulationsbaseret læring i hightech simulationslokaler. 3

20 Leverance 5 Nedenstående færdigheder og kompetencer kan trænes i simulationsbaseret undervisning: Kliniske metoder til observation, identifikation, dokumentation og bekskrivelse af udvalgte fænomener og problemstillinger i sygepleje Kritisk tænkning og refleksivitet Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Udvalgte kliniske færdigheder Teknologianvendelse Dokumentation Kommunikative færdigheder Teamsamarbejde tværprofessionelt samspil Sikker mundtlig kommunikation Samarbejde med patienten/borgeren Ergonomi 1.4 Afprøvning af kliniske/ praktiske kompetencer hos den studerende A. Hver monofaglig gruppe skal udarbejde anbefaling om det endelige antal kliniske / praktiske prøver i uddannelsen Anbefaling indgår i udarbejdelse af studieordning, herunder de fælles elementer inden for en uddannelses første 2 år. Udviklingsgruppens anbefaling: Den monofaglige udviklingsgruppe anbefaler 2 kliniske prøver i uddannelsen baseret på nedenstående: Uddannelsen er semesteropbygget á 30 ECTS Hvert semester afsluttes med udprøvning af semesterets læringsudbytte Ovenstående indebærer at alle kliniske ECTS ikke kan udprøves i sig selv, da de kliniske ECTS ikke alle er i samledes forløb á 30 ECTS at udprøvning af teoretiske og kliniske ECTS er i en kombination i det samledes semesters læringsudbytte at der er en binding om fastlagte studieaktiviteter, som obligatoriske elementer i den kliniske undervisning, jvf Leverance 2 Øvrig, for at sikre niveau og kvalitet i den kliniske undervisning, koblet til det samlede semesters læringsudbytte. De 2 anbefalede kliniske prøver anbefales afvikles som følger; 1) Der anbefales én klinisk prøve på 6. semester med en semesterafsluttende klinisk prøve, hvor dels kliniske kompetencer og tværprofessionelle kompetencer indgår. I 6 semester udprøves ca 30 ECTS kliniske ECTS. Anbefaling rummer et samlet semester med klinisk undervisning, hvor semesterets læringsudbytte kan udprøves. Væsentlig pointe i denne anbefaling er, at kliniske kompetencer og tværprofessionelle kompetencer udprøves i den samledes udprøvning af semesters læringsudbytte 4

21 Leverance 5 2) Der anbefales én kombineret prøve i teoretiske og kliniske ECTS på 3. semester, hvor de teoretiske og kliniske ECTS og semesterets samlede læringsudbytte, kobles i en fælles udprøvning i en intern prøve. Dette i et samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssted. Denne kombinerede prøve er en semester udprøvning, hvor kliniske som teoretiske ECTS indgår og dette i et samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder. I de semestre hvor der er kliniske undervisning uden kombineret prøve, skal der som minimum være fastlagt/obligatorisk studieaktivitet. 1.5 Afprøvning af tværprofessionelle handlekompetencer A. Hver monofaglig gruppe udarbejder anbefaling til, hvilke tværprofessionelle handlekompetencer, der er væsentlige at afprøve. Mindst én prøve i uddannelsesforløbet skal afprøve tværprofessionelle handlekompetencer. Anbefalingen indgår i input til bilag til uddannelsesbekendtgørelsen og skal være formuleret i overensstemmelse med begrebsanvendelsen og taksonomi beskrevet for viden, færdigheder og kompetencer, som det fremgår af skabelon til input til bekendtgørelsen. Udviklingsgruppens anbefaling: Tværprofessionel handlekompetence Mål for læringsudbytte(r) i input til bilag 1 til bekendtgørelsen Vi henviser til slutkompetencer for uddannelsen, hvor tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde indgår. I 4. semester (overvejende teoretisk) og 6. semester (overvejende klinisk) er der særligt fokus på området, hvorfor læringsudbytte vil indeholde, hvilke kompetencer der skal udprøves. I uddannelsens kliniske forløb samarbejder sygeplejestuderende med fagprofessionelle fra andre områder omkring de enkelte patient/borger forløb i et samlet sundhedsvæsen. Slutkompetencerne 2, 5, 6, 7, 8 5

22 Leverance 5 2. Obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper De obligatoriske opgaver, som de fremgår af afsnit 2 i retningspapiret, er rettet mere direkte mod de fire leverancer, som skal danne grundlaget for udstedelse af uddannelsesbekendtgørelse, inkl. uddannelsesbilag. En del af opgaverne er også rettet mod studieordningsarbejdet. Under hver opgave er det med kursiv angivet, hvordan besvarelsen indgår i enten en af de fire leverancer eller i studieordningen, som hver professionshøjskole skal udarbejde for hver af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, som professionen udbyder. Med rød tekst er det markeret, hvor den monofaglige udviklingsgruppe skal skrive anbefaling, forslag mm. Den røde tekst slettes, når skriveprocessen igangsættes. 2.1 Stærk professionsfaglighed A. Set i lyset af det samlede behov for kompetencer i sundhedsvæsenet skal hver monofaglig udviklingsgruppe beskrive den enkelte professions væsentligste kernekompetencer. Beskrivelsen danner grundlag for udarbejdelse af dimittendprofil, input til formålsparagraf i uddannelsesbekendtgørelse samt input til bilag til bekendtgørelsen. Udviklingsgruppens beskrivelse: Formålet med professionen Sygeplejersken udfører selvstændig, professionel, begrundet og refleksiv sygeplejepraksis i samspil med patienter, borgere, pårørende og øvrige fagprofessionelle i det hele sundhedsvæsen, og i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje og med fokus på patientoplevet sammenhæng og kvalitet. Sygeplejerskens kernekompetencer er at: Involvere patient/borger og pårørende i relation til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, og at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle samspil, som understøtter patientoplevet sammenhængende forløb i et samlet sundhedsvæsen. Foretage selvstændig klinisk beslutningstagen i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb ved at inddrage viden fra patient/borger og pårørende samt forskningsbaseret viden. Tage professionelt og etisk ansvar i konkrete patientsituationer under hensynstagen til patientens- /borgerens-, professionens -, organisationens- og samfundets krav, og med forståelse for mangfoldige sociale, økonomiske, politiske og kulturelle forhold. I samspil med patient/borger at fremme sundhed gennem livet og bistå til en værdig død ved at observere, identificere, diagnosticere, vurdere og prioritere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt intervenere med kompenserende tiltag, der styrker patientens/borgerens evne til at mestre symptomer og gennemføre behandlinger. Kommunikere situationsbestemt, vejlede, undervise og formidle ved at inddrage patientens oplevelser og reaktioner og pårørendes viden samt vurdere viden inden for forskning, erfaring, samt individuelle, institutionelle og samfundsmæssige faktorers betydning for sygdom og sundhed. 6

23 Leverance 5 Udføre, formidle og varetage klinisk lederskab for patientforløb, patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed. Anvende og vurdere national og international professions- og forskningsbaseret viden, metoder og teknologi til at udvikle sygepleje på individ, gruppe og samfundsniveau. Konteksten for sygeplejerskers virke er: Selvstændigt virksomhedsfelt inden for sygepleje af behandlende, rehabiliterende, lindrende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende karakter. Indgår i tværprofessionelle og tværsektorielle samspil i et samlet sundhedsvæsen nationalt og internationalt. Effekten: Pleje syge og lindre lidelse med henblik på at styrke patientens/borgerens evne til at mestre symptomer og gennemføre behandlinger, fremme livsmod og livskvalitet for patient/borger. Understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen med henblik på øget patientoplevet kvalitet. Fremme lighed i pleje- og behandling til patienter på individ, gruppe og samfundsniveau. Opretholde befolkningens sundhedstilstand. Uddanne sygeplejersker til det hele sundhedsvæsen. Professionens udviklingsperspektiver: Med udgangspunkt i befolkningens behov for sygepleje at udvikle og kvalificere sygepleje af behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter, fremme sundhed og forbygge sygdom, samt forholde sig refleksivt til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling. Begreber På baggrund af arbejdet med justering af dimittendprofil, formål og læringsudbytte, er følgende nye begreber gennemgående i materialet: o Klinisk Lederskab og klinisk beslutningstagen. o Sygdomssammenhæng og Sundhedsudfordringer. o Medicinhåndtering, ordinering ud fra rammedelegering. o Refleksivitet o Patient-, erfarings- og forsknings viden. Der adresseres til: o Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne, New Insight, o Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle - Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne. Afrapportering af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt, Consulting Group o Next practice, KL o Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser, Danske Regioner o De tværgående gruppers arbejde o M.fl. for uddybning og det videre arbejde med studieordningen. 7

24 Leverance Borger/patient/bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen A. Hver udviklingsgruppe skal adressere de 5 prioriterede generiske kompetencer i tilrettelæggelsen af uddannelsen og beskrive mål for læringsudbytte for disse. Hver udviklingsgruppe kan samtidig beskrive andre væsentlige generiske kompetencer, der skal adresseres i tilrettelæggelsen af den konkrete uddannelse og samtidig beskrive mål for læringsudbytte for disse. Beskrivelsen danner grundlag for udarbejdelsen af mål for læringsudbytte i bilag til bekendtgørelsen. Beskrivelsen kan indgå i grundlaget for dimittendprofilen samt studieordningsarbejdet. Udviklingsgruppens beskrivelse: De 5 prioriterede generiske kompetencer er beskrevet som mål for læringsudbytter i input til bilag til bekendtgørelsen. Herunder er de prioriterede generiske kompetencer beskrevet samt angivelse af, hvilket nummer (viden, færdigheder, kompetencer) læringsudbytte, der adresserer kompetencen: Ud over de 5 prioriterede generiske kompetencer har den monofaglige udviklingsgruppe valgt følgende generiske kompetencer, der skal adresseres i uddannelsen: Generisk kompetence Mål for læringsudbytte(r) i input til bilag 1 til bekendtgørelsen At have viden om sundhedsvæsenets samlede virkemåde og centrale udviklingsten- Færdigheder nr. 1, 4, 7, og 9 Viden nr. 6, 8, 9 og 11 denser. Kompetencer nr. 3, 4 og 8 At kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset den enkelte borger eller patients behov, forudsætninger og ressourcer og inddrage patienten og pårørende i behandling og pleje. At kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige rammer i sundhedssystemet i både specialiserede og tværprofessionelle teams samt have kompetencer inden for ledelse, koordination og udvikling. At kunne opnå en professionel helhedsforståelse af den enkelte borgers / patients sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. At kunne agere refleksivt og selvstændigt, herunder at kunne handle i et rum, der er præget af forskellige interesser (etiske, Viden nr. 2, 3, 4 og 5 Færdigheder nr. 1, 2, 5 og 9 Kompetencer nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 7 Viden nr. 2, 7, 8 og 9 Færdigheder nr. 4 og 5 Kompetencer nr. 1, 2, 4 og 7 Viden nr. 1, 3 og 4 og 10 Færdigheder nr. 1, 3, 6 og 8 Kompetencer nr. 1, 2, 4, 7, 8 og 9 Viden nr. 2, 3, 4, 10 og 11 Færdigheder nr. 1, 2 og 8 Kompetencer nr. 1, 2, 4, 7, 8 og 9 8