Dyslipidæmi. Tre typer hyperlipidæmi: - isoleret hyperkolesterolæmi - kombineret hyperlipidæmi - svær hypertriglyceridæmi
|
|
- Fredrik Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Iskæmisk hjertesygdom: Ubalance mellem myokardiets ilttilførsel og iltforbrug, som medfører til myokardiel hypoksi. Angina pektoris à o Trykken og ubehag i brystet med udstråling til armen, halsen, kæben udløst af myokardieiskæmi Stabil angina pectoris o Kronisk tilstand med forbigående angina der udløses af fysisk anstrengelse eller stress o Aftager i hvile efter 5 minutter o Forbigående STdepression Variant angina o Typisk angina der optræder i hvile og skyldes koronararteriespasmer o Forbigående forandringer på EKG STelevation (Prinzmetal angina) Tavs iskæmi o Asymptomatiske episoder af iskæmi, der kan påvises ved fx EKG Ustabil angina pectoris o Angina med øget hyppighed og varighed ved små anstrengelser eller evt. i hvile o Kan progredere til AMI Myokardieinfark o Myokardiel nekrose der skyldes langvarig afbrudt blodforsyning oftest grundet intrakoronalt trombe Dyslipidæmi Forstyrrelser af blodets lipider: Hyperlipidæmi à forhøjet plasmakoncentration af lipider og/eller kolesterol Forhøjet kolesterol er en af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af iskæmiske hjertekarsygdomme. Tre typer hyperlipidæmi: isoleret hyperkolesterolæmi kombineret hyperlipidæmi svær hypertriglyceridæmi Patofysiologien: Triglycerider og kolesterol transporteres i blodet som lipoproteiner: kerne med triglycerider og esterifiseret kolesterol, omgivet af en fosfolipidkappe med stabiliserende proteiner. Et af de to vigtigste ernergitransportsystemer i kroppen (den anden er frie fede syrer)
2 Kolesterol esterificeres og dannes til kylomikroner og føres med lymfen til blodbanen. I fedt og muskelvæv nedbrydes kylomikroner af lipiproteinlipase Der dannes o VLDL (leveren indbygger TGA og kolestetol i disse) Disse nedbrydes i fedt og muskelvæv til LDL og TGA o HDL Dannes i plasma Transporteres til leveren hvor det omdannes til galdesyre eller udskilles i galden Aterosklerose Store og mellemstore arterier i samspil mellem diffus intimafortykkelse fokal lipidophobning plaquedannelse En livslang dynamisk proces der delvist er reversibel (ustabile til stabile plaques). Processen: Lipoproteinaflejring (LDL) i intima i arteriens karvæg Modificeres heriblandt oxideres Inflammationsprocessen initieres o Endothelceller à secernerer adhæsionsmolekyler til binding af leukocytter o Makrofager à optager de modificerede lipoproteiner og bliver til skumceller. Akkumulation af disse danner fatty streaks i intima o Glatte muskelceller à migrerer fra media ind til intima, og producerer bl.a. kollagen der er med til dannelsen af det fibrøse kappe omkring plaquen. I starten veksles der mellem perioder med aktive og passive inflammationsproces, og der er ingen stor ændring af karlumen. Men når lumenobstruktionen overstiger 60% medfører dette til flowbegrænsing og nedsat ilttilførsel ved anstrengelse og til sidst iskæmiske områder opstår. Ustabile plaques: Stor nekrotisk kerne Mange makrofager Få glatte muskelceller Tynd fibrøs kappe Der kan medføres trombedannelse ved to mekanismer: plaque ruptur o 2/3 af AMI o ruptur af kappen à plaquindholdet kommer i kontakt med blodbanen og aktiverer trombedannelse o kan skyldes svækkelse af kappen grundet proteinaser fra makrofagerne eller blødninger fra mikrovaskulaturen inde i plaquen
3 plaque erosion o defekter mellem endothelcellerne à adhæsion af leukocytter og trombocytterne fra blodet Stabile plaques: stort indhold af glatte muskelceller stort indhold af ekstracellulærematrix tyk fibrøs kapsel Forekomst af aterosklerotiske processer: koronarkar à iskæmisk hjertesygdom aorta à abdominal aortaaneurisme underekstremitetternes store kar à Claudicatio intermittens hjernen à apopleksi Risikofaktorer ifølge SCORE: Alder Køn Rygning Kolesterol BT > 115/75 (risikoen stiger i denne gruppe) o Målet er < 140/90 Diabetes Overvægt Fysisk inaktivitet Psykosociale faktorer Kronisk stabil angina pectoris Ubalance mellem ilttilførsel og iltforbrug til hjertet, der kan medføre til ubehag/smerter i brystkassen. Hyppigste årsag er aterosklerose i koronararterierne. Blodflowet gennem koronararterierne: Diastoliske aortatrykket à hvis denne er nedsat fx ved hypotension, er der nedsat perfusion af koronararterierne Koronarvaskulære modstand à eksterne kompression og koronararterietonus. Denne er meget vigtige, da hjertet ikke kan øge iltekstrationen fra blodet ved behov og er afhængig af flowet gennem koronararterierne. o Øge pulsen o Autoregulering af koronare vaskulære modstand, som afhænger af:
4 Metaboliske faktorer Ved hypoksæmi er der ikke dannelse af ATP, og der bliver en ophobning af ADP og AMP som nedbrydes til adenosin. Adenosin er en væsentlig vasodilator, ved at hæmme Cainflux inde i cellerne, sommedfører til at en øget blodflow gennem koronararterierne Endotelielle faktorer Ved fx aterosklerose er endothelcellernes produktion af vasodilaterende stoffer nedsat Neurale faktorer areceptorer à vasokonstriktion B2receptorer à vasodilatation Myokardiets iltbehov bestemmes af: Vægtstress i ventriklerne Pulsen Kontraktilitet Ubalance mellem iltbehov og tiltilførsel: Perfussionstryk < 60 mmhg Svære obstruktion (fx aterosklerose) Dysfunktion af endothel Flowet i koronararterier er: Direkte proportionel med trykforskelle mellem de to punkter Omvendt proportionel med blodets viskositet og karrets længde Karrets radius er væsentligt Koronararteriernes hæmodynamik: Epikardiale arterier o Flowlimiterende plaques kan sidde her Arterioler (modstandskar) o Afhænger af vaskulære tonus (ingen plaques her) o Hvis der er stenoser i epikardiale kar kan hjertet kompensere ved at vasodilatere i arteriolerne (den kompensatoriske vasodilatoriske reserve) o 70% stenose af kar vil denne kompensation sørge for ingen symptomer i hvile, men ved anstrengelse kommer der iskæmisymptomer o 90 % stenose kan medføre iskæmi i hvile trods kompensationen o nogle patienter kan udvikle kollateraler som kompesation mellem andre ikke obstruktive arterier Andre årsager til myokardieiskæmi: Shock o Sepsis o Hypovolæmi Nedsat O2 i arterieblodet
5 o Lungesygdomme o Anæmi Konsekvenser af iskæmi: Anaerob forbrænding à o Svækket kontraktilitet i systolen o Nedsat relaksation i diastolen à Øget disatolisk tryk à øget tryk i venstre atrium + lungevenerne à lungestase og dyspnø Lokal ophobning af metabolitter à smerter angina pectoris Langvarig iskæmi à beskadigelse af myokardiet à myokardienekrose Iskæmiske syndromer Kliniske symptomer på baggrund af forskellige patofosyologiske årsager. Stabil angina pectoris: Forbigående smerter/ubehag, der kommer ved anstrengelser og emotionel stress. O2forbrug/O2tilskud à stort Oftest grundet stenose i koronararterinerne grundet aterosklerose Ustabil angina pectoris: Crescendo/accelerende angina pectoris Angina ved mindre og mindre eller i hvile Forløber til AMI Total eller delvis trombeokklusion Variant angina pectoris: Prinzmetal angina/spasme angina Hvile Endotheldysfunktion à vasospasme à STelevation Tavs iskæmi: Asymptomatisk myokardieiskæmi Kan ses på EKG Hyppigst hos DM, kvinder og ældre Mikrovaskulære angina Mikrovaskulære dysfunktion à kan ikke dilateres ved anstrengelse Normale koronararterier Arbejdsbelastningstest à STdepression
6 Symptomer: Trykken på brystet med udstråling i arm, skulder, kæbe, epigastriet Ikke: o Knivstik skarpe smerter o Forværres ikke ved dyb inspiration eller bevægelse Varer få minutter (max 10 minutter) Nogle à let hjertebanken, utilpashed, kvalme Angina ækvivalenter: o Dyspnø + træthedsfornemmelse Udløsende og lindrende faktorer: Fysisk anstrengelse Emotionel stress Vrede Forsvinder når udløsende faktor er fjernet Sublingual nitroglycerin fjerner smerterne og generne Diagnose: EKG under anfald: o STdepressin o Ttak affladede eller inverterede Arbejds og medikamentel belastning: o Måle EKG under belastning o Positiv arbejdstest à hvis der kan fremprovokeres angina eller der kan ses EKGforandringer EKKO: o Stresse hjertet og se hvilke områder fremtræder med nedsat bevægelighed Koronar CTskanning o Koronararteriecalcifikation o Anvendes ved brystsmerter der er atypiske for angina pectoris KAG: o Røntgenoptagelser med kontrastinjektion gennem a. Femoralis eller a. Brakialis/radialis) o Kan påvise stenoser o Anvendes hos pt er med angina symptomer Differentialdiagnoser: Andre hjertesygdomme: o Myokardit o Perikardit o Lungesygdomme Skarpe og forværres ved inspiration o GIsygdomme (uafhængigt af anstregelse og afhænger af føde) Gastroeosofagal refluks Ulcus Galdesten o Muskuluskeletale sygdomme (sygdomme i thoraxmuskulaturen)
7 Mere overfladiske og vellokliserede Behandling: Lindre angina + forhindre yderligere progression af aterosklerosen. Modifikation af risikofaktorer Der findes to typer: Antianginøs medicinsk behandling (symptomlindrende): o Nitrater Venodilaterende à nedsætter vægtstress på venstre ventrikel Direkte dilatation af koronararterierne Sublingual eller spray à hurtigtvirkende Kan anvendes profylaktisk o Betablokker, B1 Nedsætter puls og venstre ventrikels kontraktilitet à reducer iltbehov Ved nedsat puls øges diastolelængden à øget perfusion o Calciumantagonister Koronar vasodilatation Nedsætter kontraktilitet og pulsen o Andre Sinusknudehæmmer à Ivabradin Na/Kkanal hæmmere à Ranolasin o Variant angina à Akut à nitroglycerin Profylaktisk à calciumantagonister og langtidsvirkende nitrater Revaskularisernde (symptomlidnrende + prognoseforbedrende) o Hvem: Patienter der til trods for medicinsk behandling stadig har symptomer og gener. Patienter med uacceptable bivirkninger af medicinen Patienter med høj risiko for kardiovaskulære død o PCI (perkutan koronar intervension) Ballonudvidelse Stenosen presses mod karvæggen vha. En ballon, og som regel sættes der en stent til at holde karret åben. Der er øget risikof or trombose à vigtigt med trombocythæmmende farmaka (fx ASA) o CABG (coronar artery bypass grafting) Åbent hjertekirurgi, hvor der sættes kar uden om det tillukkede kar bypass Arteriegrafts à a. Mammaria Venegraft à fra UE
8 Akut koronart syndrom AKS Akutte kliniske manifestationer af iskæmisk hjertesygdom Inddeles i: STEMI (STelevations myokardie infarkt) NSTEMI (NonSTelevations myokardie infarkt) UAP (ustabil angina pectoris) Risikofaktorer: Familiære disposition til iskæmisk hjertesygdom (førsteledsslægtning < 65 år Arteriel hypertension Hyperlipidæmi DM Rygning Alder Stress Patogenese: Plaqueruptur Plaqueerosion Plaquefissur à trombedannelse Symptomer + kliniske fund: Retrosternale brystsmerter o Trykkende, klemmende, snørrende o Udstråling til en eller begge arme, hals, kæbe, tænder Smerterne lindres ikke i hvile Resistente mod nitroglycerin Ledsagssymptomer o Åndenød o Koldsved o Svimmelhed o Kvalme o Angst/uro Kan præsentere sig som o Akut lungeødem o Akut abdomen o Akutte rygsmerter AMIdiagnosen understøttes af o Forhøjede hjertespecifikke biomarkører UAP er en klinisk diagnose der stilles på baggrund af anamnesen o Forbigående EKGforandringer understøtter diagnosen o Ingen hjertespecifikke biomarkører, ellers er det NSTEMI o Accelererende angina pectoris à Forløber til AMI Højresidig myokardieinfarkt o Hypotension o Halsvenestase uden tegn på lungestase o Ved mistanke à akut EKKO mhp. størrelsen og EF
9 Differentialdiagnoser: Aortadissektion à transesøfagal EKKO og/eller CT thorax Lungeemboli GI blødninger Pneumothorax STEMI STelevation ved Jpunktet i min. 2 samhørende afledninger: 0,1mv i alle afledninger bortset fra: o V2V3, hvor følgende skal gælde: Mænd 40 år à 0,2 mv Mænd < 40 år à 0,25 mv hos Kvinder à 0,15 mv NSTEMI/UAP: STdepression horisontalt eller descenderende 0,15 mv i to sammenhørende afledninger En del patienter har ikkekarakteristisk eller normal EKG UAP er en klinisk diagnose, hvor der pr. definition ikke ses forhøjede biomarkører Undersøgelser: Objektive o Især stetoskopi af hjerte og lungerne Biomarkører o Hjertespecifikke à TNT, TNI og CKMB o Andre à Hgb, CRP, leuko, tromb, elektrolytter, kreatinin, Glu, Kolesterol EKKO o Ved mistanke om aortadissektion à transesophageal EKKO eller CT thorax o Altid EKKO forud for KAG, og før invasiv behandling fx PCI Rgt. Ved mistanke om differentialdiagnoserne (fx pneumothorax) Diagnose: Stigning og/eller fald i hjertespecifikke biomarkører (TNI, TNT evt. CK MB) Og Evidens for myokardieiskæmi ud fra mindst én af følgende: o Symptomer à brystsmerter, åndenød, arytmier, akut hjerteinsufficiens o EKGforandringer tydende på akut iskæmi o Udvikling af patologiske Qtakker o Billeddannende diagnostisk evidens Behandling: Antiiskæmisk o Reduktion af iltforbruget à negativt kronotropt effekt
10 Bblokker er gode negative kronotroper, men kontraindicerede ved hæmodynamisk instabile AKS patienter o Øgning af ilttilskuddet Nitroglycerin à vasodilaterende effekt og nedsætter brystsmerter Caantagonister à vasodilaterende og effektiv mod angina pectoris. Sjældent relevant ved AKS grundet den stærke kontraindicering ved hjerteinsufficiens grundet den negative inotrope effekt. De er velegnede ved spasmeangina Antitrombotisk o ASA Acetylsalisylsyre kan forebygge nye iskæmiske hændelse og anvendes hos alle AKS patienter medmindre der er absolutte kontraindikationer o Kan suppleres med nyere antitrombotisk farmaka (P2Y12 receptorhæmmer): clopidogrel, prasugrel og ticagrelor Antikoagulerende o Anvendes i kombination med ASA: ufraktioneret heparin, lavmolekylær heparin, fondaparinux og bivalirudin Invasiv revaskulariserende behandling o Diagnostisk KAG à akut ved STEMI o PCI o CABG Akut invasiv behandling ved STEMI à primær PCI Førstevalgsbehandling hos STEMIpatienter. Tiden fra diagnosen til PCI er afgørende for patientes prognose o NSTEMI à ved intermediære høj risiko for efterfølgende iskæmiske hændelser tilbydes KAG og efterfølgende revaskularisering inden for 72 timer efter indlæggelsen (her anvendes GRACE risc score) GRACE kigger på: nyrefunktion, alder, troponinstatus og EKGforandringer o Sekundære profylakse Livstilsændringer à kost, rygning, motion Medicinsk behandling af risikofaktorer à DM, hypertension Komplikationer: o Mekaniske STEMI <1% Papilæremuskelruptur à mitralklapinsufficiens Ruptur af det nekrotiserede muskel à ventrikelseptumdeffekt eller perikardietemponade o Hjertearytmier
11 Ventrikulære og supraventrikulære arytmier er hyppige i den akutte fase og behandlingen er symptomatisk med fokus på korrekt AKSbehandling o Hjerteinsufficiens o Blødning Akut hjertesvigt er hyppigst ved STEMI, og forekommer mest hos patienter der i forvejen er hjerteinsuficciense eller har iskæmisk hjertesygdom Normo og hypertensiv hjerteinsufficens à behandles symptomatisk med diuretika og vasodilaterende stoffer Hypotensiv og kardiogent shock er specialist opgave og bør henvises til invasiv hjertecenter Komplikation til den intensive antikoagulante eller antitrombotiske behandling
ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereAkut koronart syndrom på sygehus
K ARDIOLOGI 235 Akut koronart syndrom på sygehus Jens Flensted Lassen I denne korte, klare artikel i serien om kardiologi gennemgås de nyeste inddelinger og diagnostiske kriterier for de forskellige typer
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereJUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereRationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK - KAG, PCI, BY-PASS- OG KLAPKIRURGI 2005 Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirurgi Udarbejdet
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mere- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed
Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereFysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)
01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereAKUT KORONART SYNDROM
AKUT KORONART SYNDROM Retningslinjer for diagnostik og behandling December 2004 Revideret efter høring den 29. oktober 2004 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab Ad hoc redaktion:
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2005 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2005 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed Rapporten er udarbejdet af: Steen Z. Abildstrøm,
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereVedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 428 Offentligt Dato 21. august 2013 Sagsnr. 4-1010-39/1 Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs mere17. Iskæmisk hjertesygdom
Fysisk træning som behandling Side 112/214 17. Iskæmisk hjertesygdom Konklusion og træningstype Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning nedsætter totale antal hospitalsindlæggelser. Der er ligeledes
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereVIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER
Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereKan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mereKardiomyopatier + Myokarditis
Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereÅrsrapport 2013. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater
VestDansk Hjertedatabase Aktivitet og resultat for invasiv kardiologi og hjertekirurgi 1/1 Vtil 31/12 KAG, PCI, Hjerte-CT, Renal denervering og Operationer Region Nordjylland Region Midtjylland Region
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2006 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed Rapporten er udarbejdet af: Steen Z. Abildstrøm,
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereHjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S
Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereFEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereVidenskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereKlapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal
Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereKardiologisk uddannelse
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter
Læs mereIkke- aku5e livstruende hjertesygdomme
Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mere