Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede.
|
|
- Leif Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alm. skurv På guleroden ses større eller mindre brunlige områder, hvor overhuden er sprængt. Områderne kan være opsvulmede eller indsunkne. Skurvangreb nedsætter ikke udbyttet, men forringer kvaliteten. Skurv forårsages af en bakterie. Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede. Skurven kan være ophøjet (t.v.) eller nedsunken (t.h.) (Foto: Arne Hermansen, Norge) Infektionen sker, hvis jorden er tør, når røddernes tykkelsesvækst begynder. Guleroden er modtagelig, fra roden er ca. 2 mm tyk, og den begynder at få farve. På dette tidspunkt er det 4. blivende blad ved at blive udviklet. Tidspunktet indtræffer ca dage efter såning. Den kritiske periode varer ca. 3 uger. Jo længere den tørre periode varer, jo kraftigere angreb af skurv - risikoperioden kan vare helt op til ca. 30 dage fra begyndende tykkelsesvækst. Levevis og smittespredning: Smitten sker via jorden. Ved begyndende tykkelsesvækst brister overhuden, og der dannes en ny hud underneden. I denne fase opstår der midlertidige sår og revner, hvor igennem skurvbakterien under tørre forhold kan angribe. Ved fugtighed i jorden i denne fase favoriseres derimod andre mikroorganismer, som hæmmer skurvbakteriens udvikling. Angreb ses især på let jord og er sjælden på dyndjord. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Vanding i den kritiske periode er mest effektiv. Undgå højt reaktionstal, fordi dette fremmer bakterien. Sædskifte har mindre effekt, fordi bakterien har mange værter. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Streptomyces scabies.
2 Cavity spot På guleroden ses indsunkne pletter, op til 4 mm dybe og mm i diameter. Pletterne er ofte bredere, end de er høje. Større eller mindre dele af roden kan være angrebet. Cavity spot kaldes også grubeplet, fordi der under pletten er en fordybning - en grube. I starten er gruben ikke så dyb, og området er lidt vandigt. Senere sprænges overhuden, og gruberne opstår. Symptomerne kan variere en del. Angreb udvikler sig ikke under lagring, men angrebne gulerødder kan angribes af sekundære bakterier og svampe. I mange år har der været usikkerhed om årsagen til Cavity spot. Især calcium har været sat i forbindelse med symptomet. Efterhånden er der dog enighed om, at vekselvirkninger mellem Pythium-svampe og jordfysiske forhold er 0 årsagen. De forskellige Pythium-arter har mange værter. Nogle marker lader dog til at være særlig disponerede for angreb. Angreb kan starte i hele vækstperioden. Symptomer ses ofte tidligst fra medio juli. Levevis og smittespredning: Smitten sker via jorden. Cavity spot optræder, hvis der er iltfattige forhold i jorden. Iltfattige forhold medfører et højt indhold af CO i 2 jorden. CO 2 svækker tilsyneladende gulerodens forsvarsevne, og Pythium-svampene kan derfor trænge ind i roden. Sørg for dræning og undgå strukturskade, da iltfattig jord øger risikoen for angreb. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Sædskifte med ophold i dyrkningen af gulerødder har kun begrænset effekt. Dyrkning på kamme kan mindske angreb p.g.a. bedre ilttilgang.
3 Gulerod Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Bejdsning med metalaxyl har kun mindre effekt. Latinske navne: Flere Pythium-arter, bl.a. Pythium violae og Pythium sulcatum. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
4 Hvid lagersvamp Som navnet siger, er der tale om en lagersvamp. Angreb af lagersvampe bliver ofte et problem i år, hvor sæsonen har været nedbørsrig. Angreb af hvid lagersvamp (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). I starten ses en hvid belægning på guleroden, og efterhånden opstår små fordybninger. Grundet fordybningerne eller kraterne kaldes sygdommen også kraterråd. Angreb kan brede sig til større områder af guleroden. Foruden gulerødder kan kål, bederoer, kartofler, knoldselleri og porrer angribes, men svampen tillægges kun betydning i gulerødder herhjemme. Hvid lagersvamp kaldes også kraterråd på grund af fordybningerne (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Angreb kan til tider ses allerede 3-4 uger efter indlagring, men normalt først efter 1-2 måneders lagring. Levevis og smittespredning: Svampen overlever i jorden. Overlevelse på trækasser, containere o. lign. kan også forekomme. Under lagring kan svampen sprede sig fra gulerod til gulerod. Svampen kan vokse helt ned til -3 C, mens 21 C er optimalt for svampen. Nær 100 pct. relativ luftfugtighed er nødvendig for svampens udvikling. Kraftige angreb fremmes af for høje lagertemperaturer. Skånsom optagning under tørre forhold. Sørg for god afbladning og lad kun lidt jord følge med ind på lageret, da både bladrester og jord kan indeholde smitte. Der kan opnås en vis effekt mod hvid lagersvamp ved sprøjtning i tiden op til optagning - vær opmærksom på sprøjtefristen. Sørg for god rengøring og hygiejne, så smittespredning fra lagerkasser o. lign. undgås. Ved opbevaring i kule bør kulen ikke placeres samme sted år efter år.. Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
5 Gulerod Ved angreb bør kasserne mærkes og desinficeres det følgende år. Det bedste er at anvende kasserne til en anden afgrøde, hvis det er muligt. Gulerødder anbefales opbevaret så tæt som muligt ved 0 C og ved ca. 95 pct. luftfugtighed. Undgå temperatursvingninger, der kan medføre kondensdannelse på gulerøddernes overflade. Rhizoctonia carotae. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
6 Violet rodfiltsvamp Gulerod kraftig angrebet af violet rodfiltsvamp. Kraftige angreb er sjældne. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). På større eller mindre områder af roden ses en violetsort belægning - heraf navnet. Angrebne områder bliver læderagtige. Angreb optræder ofte pletvis i marken. Ved høst er angrebene oftest overfladiske, men under lagring kan svampen brede sig ind i roden. Flere, bl.a. bederoer, selleri, kartofler, lucerne og kløver. Angreb kan ses fra omkring midten af sommeren. Kraftige angreb er sjældne. Levevis og smittespredning: Svampen kan overleve i mange år i jorden via sine hvileknolde. Myceliet vokser fra hvilelegemerne videre fra rod til rod. Svampen er mest udbredt på dårligt afvandet jord med dårlig jordstruktur. Sædskifte med mindst 3 års ophold i dyrkningen af gulerødder og andre værtplanter. Veldrænet jord uden strukturskade er meget vigtig. Passende reaktionstal, idet lavt reaktionstal fremmer svampen. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Rhizoctonia crocorum.
7 Lakridsråd Svampen er en udpræget lagersvamp, der kan være årsag til store udbyttetab. På guleroden ses et sort, porøst og vandigt råd, som ofte går dybt ind i roden. I overgangszonen til det friske væv ses en lysere brun zone. Angreb begynder tit øverst på roden eller på rodspidsen. Angreb kan også begynde i "rodøjnene". Symptomer ses sjældent i vækstsæsonen, men hvis bladbasis er angrebet, kan angrebet i sæsonen brede sig herfra til roden. Angreb af lakridsråd begynder tit i rodspidsen eller Øverst på roden. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Mange forskellige grønsager, prydplanter og ukrudtsarter kan angribes. Bl.a. persille, selleri, pastinak og salat kan angribes. Angreb viser sig oftest først efter nogen tids lagring. Angreb af lakridsråd går ofte dybt ind i roden og vokser ned langs marven. (Foto: Lars A. Hobolth). Lakridsråd kan også fremkalde bladsymptomer, som er svære at adskille fra andre svampe. (Foto: Arne Hermansen, Norge). Levevis og smittespredning: Svampen overlever v.h.a. hvilesporer i jorden. Hvilesporerne kan overleve mange år i jorden uden værter. Sporerne spredes til bladene via vandplask. Rødderne angribes via toppen eller via mycelium og hvileknolde i jorden, som følger med ved optagning. Lakridsråd er en typisk svækkelsesparasit, hvilket betyder, at beskadigede gulerødder først og fremmest angribes. Svampen vokser bedst ved 18 C, men kan vokse helt ned til -3 C. Gulerødder, opbevaret under optimale forhold, kan derfor også angribes. Smitte ved mycelium, der vokser fra rod til rod på lager, forekommer ikke. Sædskifte med ophold i gulerodsdyrkning og ophold i dyrkning af andre modtagelige afgrøder. Ved megen smitte i jorden har 3 års ophold i dyrkningen ikke været tilstrækkelig i norske forsøg. Skånsom høst og god afbladning. Det er vigtigt ikke at knække rodspidserne i forbindelse med høst. Hurtig nedkøling og lagring ved ca. 0 C tilstræbes.
8 Lakridsråd bliver ofte et problem i år, hvor sæsonen har været våd. Der kan opnås en vis effekt ved at sprøjte før optagning. Vær opmærksom på sprøjtefristerne. Der er udviklet en prognosemetode, der umiddelbart efter høst kan sige noget om et partis infektionsgrad med lakridsråd. Angreb kan mindskes ved en sårhelingsperiode (1/2 dag) inden lagring, d.v.s. opbevaring ved høj relativ fugtighed og udendørs-temperatur. Mycocentrospora acerina. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
9 Meldug Hvid, melet belægning på bladene. Ved stærke angreb gulner bladene. Rodfiltsvamp kan til tider også være årsag til en grå-hvid belægning på de nedre blade, hvilket kan forveksles med meldug. Meldug k in i l kraftige a,tgreb sv, U Loppeir. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Skærmplanter. Oftest i sidste del af vækstsæsonen. Levevis og smittespredning: Svampen kan spredes med vinden over store afstande. Angreb ses især i tørre år. Der er normalt ikke behov for bekæmpelse. Ved mere udbredte angreb kan bekæmpelse være aktuel især for at holde toppen sund og stærk nok til maskinoptagning. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Erysiphe heraclei.
10 Storknoldet knoldbægersvamp Knoldbægersvamp er en udpræget lagersvamp. På angrebne gulerødder ses en vatagtig hvid svampebelægning. Efterhånden fremkommer de sorte hvileknolde på ca. 0,5 cm. Angrebne gulerødder begynder at rådne. Sekundært kan gulerødderne også angribes af bakterier, så blødråd opstår. Angreb i marken kan også forekomme og viser sig i starten som vådråd øverst på guleroden ved bladbasis. Angreb er oftest et problem i nedbørsrige og kølige vækstsæsoner. Mange forskellige tokimbladede plantearter kan angribes - næsten 400 arter er beskrevet som værter for svampen. Især korsblomstrede og ærteblomstrede kan opformere smitte. Storknoldet knoldbægersvamp er en udpræget lagersvamp. (Foto: Arne Hermansen, Norge). Smitten sker i marken og kan ske hele sæsonen. Symptomer bemærkes først efter nogen tids lagring. Smitte fra lagerkasser o. lign. i lagerperioden kan også ske. Levevis og smittespredning: Svampen kan overleve 4-5 år og længere i jorden via sine hvileknolde. Smitte sker ved sporespredning fra frugtlegemer - sporespredning på op til ca. 200 m er målt. Smitte kan også ske ved mycelvækst i jorden fra hvileknoldene. Visne bladstilke og blade er indfaldsvej for angreb på basis, idet sporer spirer på vådt, dødt plantemateriale, og herfra trænger svampen ind i roden. Smittespredning i lagerperioden sker via mycelvækst fra rod til rod. Kasser og containere kan indeholde smitte og fungere som smittekilder.
11 Svampen vokser dårligt ved 0 C, men godt ved 3 C. Omkring 15 C og fugtighed er optimum for svampen. Sædskifte med ophold i dyrkningen af modtagelige afgrøder - enkimbladede som korn og græs angribes ikke. Skånsom optagning under tørre forhold. Sørg for, at mindst mulig jord og planterester følger med ind på lageret. Er smitte til stede, er en hurtig nedkøling en fordel. Desinfektion af kasser og god hygiejne er nødvendigt, så smitte fra kasser o.lign. i lagerperioden undgås. I gode kølehuse, hvor temperaturen kan styres sikkert fra 0-2 C, bliver knoldbægersvamp sjældent et stort problem. Sprøjtning mod svampen i sidste del af vækstperioden har nogen effekt - vær opmærksom på midlernes sprøjtefrist. Sclerotinia sclerotiorum. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
12 Gråskimmel Gråskimmel er en udpræget lagersvamp. På angrebne gulerødder ses en grå pelsagtig belægning. Senere fremkommer små (knap ca. 0,5 cm), sorte hvileknolde. Hvileknoldene er tit foldede og skorpeformede. Når temperaturen konstant holdes på 0 C, kan "pelsen" mangle. I stedet danner svampen en hvid løs belægning, som kan minde lidt om knoldbægersvampens mycelium. Angreb medfører et gråbrunt vanddrukkent råd med uklar overgang til det friske væv. Hvis det angrebne væv ikke sekundært angribes af bakterier, bliver det efterhånden læderagtigt. Så godt som alle plantearter kan angribes. Angreb udvikles i lagerperioden. Smitte kan ske både i marken og på lageret. Til højre den typiske grå skimmelbelægning ved angreb af gråskimmel under lagring. Til venstre ses også angreb af gråskimmel. (Foto: Kåre Årsvoll, Norge). Levevis og smittespredning: Gråskimmelsvampen findes overalt og er en typisk svækkelsesparasit, hvilket betyder, at kun visnende og dødt plantemateriale angribes. Svampen overlever i jorden i plantemateriale og som hvileknolde. Sporerne dannes på myceliet og spredes med vind og vandplask. I lagerperioden spredes svampen via mycelvækst fra rod til rod og via luftbårne sporer. Kasser o. lign. kan også være smittekilder. Skånsom høst og god hygiejne. Undgå svækkelse af gulerødderne ved udtørring eller frost. Gråskimmel kan næsten altid findes på lagrede gulerødder, der opbevares lidt for tørt. Undgå at få bladrester med på lageret, da disse bærer smitstof i form af mycelie eller sporer. Sprøjtning mod svampen i sidste del af vækstperioden har nogen effekt - vær opmærksom på midlernes sprøjtefrist. Botrytis cinerea.
13 Gulerodbladplet og Cercospora-bladplet Ovenstående svampe skal beskrives samlet, fordi symptomerne kan være svære at adskille i marken. Gulerodbladplet. Mere udbredte angreb svækker toppen. Cercospora-bladplet kan give lignende symptomer på toppen. (Foto: L. Dæhnfeldt AIS). Begge svampe fremkalder brune pletter og områder på blade og bladstilke. Omkring de angrebne områder ses ofte en gul zone. På bladstilkene er pletterne mere aflange. Gulerodbladplet er årsag til mørkere pletter end Cercospora-bladplet. I fugtigt vejr kan der på bladpletterne ses en grålig belægning ved angreb af Cercospora-bladplet og en brunsort belægning ved angreb af gulerodbladplet. Begge svampe kan omringe bladstilken, så hele bladet visner. Gulerodbladplet er mere udbredt end Cercospora-bladplet. Angreb ses ofte i tidlige gulerødder dækket med plast/fiberdug. Ingen af svampene angriber roden. En anden Alternaria-art (A. radicina) kan dog angribe roden. Forskellige skærmplanter. Cercospora-bladplet optræder især først i sæsonen i modsætning til gulerodbladplet, som især ses sidst i sæsonen. Ved fremspiring vil frøbåren smitte forårsage rodbrand. Levevis og smittespredning: Begge svampe overlever på planterester i jorden og er frøbårne. Sporerne spredes via vind og vandplask. Fugtighed og lunt vejr fremmer angreb. Optimum for begge svampe er 28 C. Anvend sund eller bejdset udsæd. Sædskifte med 3 års ophold i dyrkningen af gulerødder.
14 Der er sortsforskelle i modtagelighed. Kemisk bekæmpelse ved begyndende angreb. Mere udbredte angreb svækker toppen og øger derfor spildet ved optagning. Latinske navne: Alternaria dauci (gulerodbladplet), Cercospora carotae (Cercospora-bladplet). Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
15 Gulerodsortskimmel, " vaskerisvamp " Gulerod Angreb optræder først, når gulerødderne er såret i forbindelse med vaskeprocessen. Svampen kaldes derfor også "vaskerisvamp ". Gulerodsortskimmel også kalde "vaskerisvamp ". Angreb bliver synlige, når gulerødder i plastikposer opbevares udenfor kølelager. (Foto: Torben Huus-Bruun). På gulerødderne ses først en grå belægning, der hurtigt bliver sort og fedtet. Senere kan krateragtige fordybninger forekomme. Angreb bliver synlige, når gulerødderne, pakket i plastikposer, opbevares udenfor kølelager. Gulerødder. Smitte sker under vaskeprocessen, og angreb kan bryde frem få døgn efter smitte ved opbevaring ved høj temperatur. Levevis og smittespredning: Svampene overlever i plantemateriale eller som hvilelegemer i jorden. Smitte sker via inficeret jord i vaskevandet i inficerede vaskeanlæg. Svampen er en svag parasit, som ikke kan angribe uvaskede og usårede rødder. Den kræver høj luftfugtighed og temperatur for at udvikle sig. I norske forsøg er der udviklet kraftige angreb efter kun 1 uge ved 18 C og kun svage angreb efter 4 uger ved 6 C. Ved lavere temperatur blev angreb ikke udviklet overhovedet. Problemet er derfor størst sommer og eftersommer. Rengør vaskeanlægget med jævne mellemrum. Desinficer anlægget periodevis. Gulerødderne overbruses med koldt, rent vand, når de forlader vaskeren. Opbevar plastpakkede gulerødder køligt. Chalaropsis thielavioides og Thielaviopsis basicola.
16 Ringråd Gulerod På guleroden ses et brunt, fast råd, som efterhånden breder sig og kan danne en ring omkring roden - heraf navnet. Råddet er relativt fast og med uklar overgang til det friske væv. Råddet kan gå dybt ind i roden. Af og til kan der også dannes et hulrum i det rådne væv. Sekundært kan bakterier angribe og gøre vævet blødt. Angreb af sekundære svampe kan give en gulhvid svampebelægning. Hvor udbredt, ringråd er herhjemme, vides ikke. Svampene antages at have flere værter, men korn og græs kan bruges som vekselafgrøder. Angreb kan ske i hele vækstsæsonen. Sygdommen kaldes ringråd, fordi der breder sig et råd en ring omkring guleroden. (Foto: Arne Hermansen, Norge). Levevis og smittespredning: Forskellige Phytophthora-arter, der lever i jorden, er årsag til smitten. Ligesom ved angreb af Cavity spot fremmer høj jordfugtighed og dårlig jordstruktur angreb. Sædskifte med ophold i dyrkningen af gulerødder - korn og græs virker sanerende. Veldrænet jord med god struktur. Lav temperatur (0 C) på lageret hæmmer udviklingen af ringråd, ligesom sekundære bakterier og svampe også hæmmes. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse under danske forhold. Flere Phytophthora-arter, antages at være vigtigst. hvoraf P. megasperma
17 Rodbrand Gulerod I fremspiringsfasen og i de tidlige vækststadier kan roden og kimstænglen farves lysebrun eller sort af forskellige rodbrandsvampe. Stærkt angrebne planter dør. Let angrebne rødder bliver ofte lettere misdannede. Plante angrebet af rodbrand til venstre - til højre en sund plante. Her angreb i spinat, men også i gulerødder ses en misfarvning af kimstængel og rod. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Stort set alle planter angribes af jordbårne rodbrandsvampe. Frøbårne angreb skyldes skærmplantespecifikke svampe. I fremspiringsfasen og i de tidlige vækststadier. Levevis og smittespredning: Svampene overlever i jorden i dødt plantemateriale eller bringes ud med inficeret udsæd og opformeres ved hyppig dyrkning af gulerødder. Angreb af rodbrand ses især, hvis planterne har dårlige vækstbetingelser og er svækkede. Sædskifte med ophold i dyrkningen af gulerødder og forhold omkring såning, som sikrer hurtig fremspiring. Omhyggelig nedpløjning af top efter høst. Bejdsning har nogen effekt. Der er ellers ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Latinske navne: Pythium-arter, Rhizoctonia solani, Alternaria dauci, Cercospora carotae, Fusarium-arter m.fl. Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
18 Gulerodsflue Udseende: En ca. 7 mm lang flue med skinnende sort bagkrop, gule ben og rødbrunt hoved. Larven, der bliver ca. 7 mm lang, er valseformet, glat og gullighvid. Puppen er lysebrun, tværrynket og ca. 5 mm lang. Gulerodsflue (Foto: Ole B. Hansen & Karen E. Henriksen). Levevis og spredning: Gulerodsfluen overvintrer i jorden som larve eller puppe. Klækning sker i maj. De voksne fluer har normalt en kortvarig flyveperiode, og de opholder sig kun i begrænset tid i markerne. Størstedelen af tiden befinder de sig i hegn eller markskel. Herfra flyver hunnerne ud sidst på eftermiddagen og først på aftenen for at lægge æg. Når en flue har fundet en egnet værtplante, løber den ned ad bladstilken for at lægge æg under de øverste jordpartikler. Udviklingen fra æg til flue er meget temperaturafhængig. Der er 2 generationer pr. år. Fluerne af 1. generation kan findes i marken fra omkring midten af maj. Fluerne af 2. generation optræder fra sidste halvdel af juli og et stykke ind i september. Under forhold, hvor klækningen har været langsom, kan der registreres flyvning helt ind i oktober. Udviklingen af æggene tager 1-2 uger, og larvens udvikling tager mindst 4 uger. Larverne vil kunne ses i rødderne fra midten af september. Angrebet kan fortsætte på lageret. Angreb af gulerodsfluens larve i gulerod (Foto: Mogens Dahl) Gulerod, knold- og bladselleri, pastinak, persillerod, persille samt vilde skærmplanter. Angreb af gulerodsfluens 1. generation på småplanter kan medføre tab af planter og give en dårlig udvikling af rodsystemet. Angrebet går ofte ubemærket hen, men kan dog gøre skade på tidlige gulerødder. Angreb af gulerodfluens 2. generation viser sig som rustfarvede miner fortrinsvis i den nederste halvdel af roden. Ved stærke angreb kan de Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
19 Gulerod brede sig til det meste af roden - "orm" i gulerødder. Høstes rødderne på et tidspunkt, hvor larverne endnu er i rødderne, er der en risiko for, at de bliver bragt med ind på kølelagre eller i kuler. Her vil larverne, hvis temperaturen er over 1-2 C, kunne udvikle sig videre således, at skaderne øges. Æg og larver er meget vanskelige at se og finde i marken. Derfor bedømmes angrebsrisikoen ud fra antallet af voksne fluer, der flyver i marken. Til dette anvendes gule limplader, som placeres i marken under hensyntagen til læforhold og fluernes forventede udklækningssted. Ved hjælp af limpladerne kan man vurdere, om der er grund til at bekæmpe fluerne, og hvornår det optimale tidspunkt for en bekæmpelse er. Gul limplade i marken med net over for at mindske antallet af fangst af større insekter (Foto: Ghita Cordsen Nielsen) Overskrides den vejledende bekæmpelsestærskel, sættes der ind med en bekæmpelse mod de voksne fluer. Er der fortsat kraftig flyvning i den følgende uge, sprøjtes der mod larverne. Ofte vil en randbehandling være tilstrækkelig. En rettidig sprøjtning rettet mod små larver er effektiv, hvorimod effekten af en bekæmpelse på større larver ofte er ringe. Forebyggelse: For at begrænse overlevelsesmulighederne for gulerodsfluerne kan man inddrage forebyggende foranstaltninger. Angreb af 1. generation kan forebygges ved at så frø bejdset med insektmiddel eller ved at nedfælde granulater ved såning. Blandt andre forebyggende foranstaltninger kan nævnes: sædskifte afstand til sidste års gulerodsmarker og kuler (min. 250 m) afstand imellem de tidlige gulerødder og efterårsgulerødderne dyrkning på store åbne marker dækning af de tidlige gulerødder med fiberdug dækning af de sene gulerødder med insektnet høst og direkte salg af gulerødder fra marker med kraftigt angreb Psila rosae
20 Agerugle Agerugle-han. (Foto: L. Stausholm) Udseende: Ageruglen har gråbrune, jordagtige farver på forvingerne ofte med tydelige tegninger. Vingefanget er ca. 4 cm. Larverne, som kaldes knoporme, er skinnende gråbrune med svage længdestriber. De nyklækkede larver er kun 1,5 mm lange, mens larverne i sidste larvestadium er op til 4-5 cm lange. Ved forstyrrelser ruller de sig sammen til en ring. Puppen er ca. 2 1 /2 cm lang og skinnende brun. Levevis og spredning: Ageruglen overvintrer som fuldt udviklet larve i jorden, hvor den forpupper sig i april-maj. Ageruglen har en generation årligt, men der kan forekomme 2 flyvninger i varme somre. Andet larvehold vil dog gå tabt. Ageruglen flyver om natten i maj-juli ofte med maksimum omkring månedsskiftet juni-juli. I september-oktober nås sidste larvestadium. Knoporme. Ved forstyrrelser ruller de sig samaren. (Foto: A. From Nielsen) Æggene lægges over en lang periode fra slutningen af maj. Ægudviklingen og det 1. larvestadium tager ofte ca. 3 uger, men afhænger af temperaturen. De første små larver kan findes på bladene fra midten af juni. I juli og august bliver angrebet mere tydeligt. Da kan man finde de store knoporme liggende tæt ved siden af rødderne. Rødbede, gulerødder, porre, kartofler, salat, kål, løg m.fl. Overgnavede stilke på gulerod. (Foto: Peter Esbjerg) De små larver gemmer sig i overfladen af jorden og kommer op og gnaver ca. 1 mm store rudegnav i bladene (overhuden på bladundersiden står tilbage) to-tre gange om dagen. 13. og 4. larvestadium foregår aktiviteten mere om natten. Nu ses mere udbredte bladgnav og væltede blade, og de første huller gnaves i rødderne. 15. og 6. larvestadium er de kun nataktive. De store larver anretter de væsentligste ødelæggelser ved at gnave store huller og gruber i rødderne, hvilket har stor betydning for Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
21 kvaliteten. Normalt ses gruberne i jordoverfladen, men i tørre perioder kan larverne gå dybere ned. Ageruglens flyveperiode kan bestemmes ved hjælp af feromonfælder, hvor hannerne tiltrækkes af et syntetisk duftstof, der efterligner det duftstof, hvormed hunnerne tiltrækker hannerne med henblik på parring. Fangsten giver et billede af parringsomfanget i området og giver et groft udtryk for produktion af afkom - knoporme. Larvernes overlevelse er imidlertid stærkt afhængig af en række faktorer - især temperatur, fugtighed og nedbørsforhold. Angrebsrisikoen er størst på lette jorde og i varme, tørre somre. Skader på gulerod efter knopormens gnav. (Foto: A. From Nielsen) Bekæmpelse foretages efter varsling fra Planteværnscentret. Behovet afhænger af antallet af agerugler samt af larvernes dødelighed. Den bedste bekæmpelse opnås lige før larverne når 3. larvestadium. Da larverne er meget følsomme overfor våd jord, kan de bekæmpes ved hyppige vandinger fra ca. 5 dage efter stærkt tiltagende flyvning. Ved at holde jorden våd tvinges larverne til at opholde sig på bladene hele tiden, hvorved dødeligheden øges. Agrotis segetum Feromonfælde. Fælden er normalt omgivet af hønsenet for at forhindre fugle i at æde de tilfangetagne agerugler. (Foto: A. From Nielsen) Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
22 Gulerodsbladloppe Gulerodsbladloppe (Tegning fra Ragnhild Sundby: Insekter) Udseende: Gulerodsbladloppen er ca. 3 mm lang, gulgrøn til grøn med 2 store klare noget røgfarvede vinger. Larverne er gule, ovale, meget flade og omgivet af tætte frynser af vokstråde. I modsætning til de voksne bladlopper, bevæger larverne sig sjældent, når de først har boret munddelene ind i bladvævet. Levevis og spredning: De voksne bladlopper overvintrer på barken af træer og buske i hegn. Om foråret søger de ud i gulerodsmarkerne. Æglægning begynder 10 dage efter indflyvning og fortsætter frem til slutningen af juli. De første larver ses i slutningen af juni på undersiden af bladene, hvor de gennemgår 5 larvestadier. Den nye generation af voksne bladlopper optræder fra midten af august. I løbet af september søger bladlopperne ud til overvintringspladserne. Gulerodsbladloppens larve. (Tegning: Mari Vigerus Norge) Gulerodsbladloppen har stikkende-sugende munddele. Når den optager føde, pumpes der samtidig giftigt spyt ind i plantevævet. Giftvirkningen er systemisk, hvilket betyder, at andre blade, som er udviklet på angrebstidpunktet, kan deformeres selv efter at gulerodsbladloppen er forsvundet. Nye blade påvirkes ikke. Fra midten af maj og ind i juni. Gulerod. Persille, dild og selleri kan fungere som værtplanter i en kortere periode, hovedsagelig ved udflyvning. Bladpladerne bliver krusede og mørkegrønne, og de kommer til at minde om kruspersille. Væksten standser og planterne bliver små, korte og forkrøblede. På grund af de beskadigede blade bliver rødderne små, og i værste fald dør planterne. Når et angreb er overstået, kan gulerødderne skyde friske blade, og det synes som om de kommer sig over angrebet, men gulerødderne har oftest taget skade. uaaroejaet at Lanaorugets Haagivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
23 Angreb kan forebygges ved at så frø bejdset mpri inse.ktmirlrl1 eller ved at nedfælde aranuind, så snart man finder de første bladlopper eller ser de første bladkrusninger. Gentag eventuelt behandlingen efter en uge. Dækker man sine gulerødder med fiberdug eller insektnet for at forebygge angreb af gulerodsfluen, beskytter disse også mod angreb af gulerodsbladloppen. Trioza apicalis Angreb af gulerodsbladloppe - bladpladerne bliver krusede. Til venstre normalt blad. (Foto: Gudmund Taksdal, Norge) Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
24 Håret engtæge Udseende: Den voksne tæge er ca. 5 mm lang og relativt bred. Farven varierer fra grågrøn til brun. Det trekantede parti på ryggen er gulligt med sorte tegninger, ofte i form af et W. Nymferne er grønne. Håret engtæge. (Tegning fra Jones and Jones: Pests of Field Crops) Levevis og spredning: Håret engtæge overvintrer som voksen i skov, hegn og markskel gemt i plantestængler, under barkflager m.m. De kommer frem i april, men først når lufttemperaturen er over C, flyver de ind i markerne. Dette sker normalt fra midten af maj. Der er 1 generation om året, men overvintrende voksne kan leve langt hen på sommeren. Tægerne har stikkende-sugende munddele. Når de optager føde, suges plantevæsker op samtidig med, at der pumpes spyt ind. Dette indeholder giftstoffer, som kan give forskellige deformiteter. Tægerne foretrækker unge, saftspændte plantedele som skudspidser, unge blade og blomsterknopper. Angreb af håret engtæge kan give flere toppe og hæmmet vækst. Til højre normal gulerod. (Foto: Gudmund Taksdal, Norge). Symptomer ses fra midten af maj og indtil begyndelsen af juni. Gulerødder, kål, selleri, jordbær m.fl. Planter på kimbladstadiet ødelægges fuldstændigt. Større gulerødder overlever normalt, men hæmmes i væksten. Hjerteskuddet i angrebne planter kan sortfarves, og der dannes flere toppe. Bladmassen bliver kort og tæt, og rodudviklingen er dårlig. Symptomerne er en blanding af mekanisk skade og giftvirkning af spyttet. Angreb starter oftest langs hegn, og opdages det tidligt, vil en randbehandling ofte være nok. Flere behandlinger kan være aktuelle, da indflyvningen strækker sig over en længere periode.
25 Dækker man sine gulerødder med fiberdug eller insektnet for at forebygge angreb af gulerodsfluen, beskytter disse også mod angreb af tæger. Latinske navn: Lygus rugulipennis. Andre tægearter kan give tilsvarende symptomer. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
26 Rodlus (Poppel-gulerodslus) Udseende: Rodlus er dækket af et hvidligt vokslag. Levevis og spredning: Poppel-gulerodslusen overvintrer på poppel. På gulerødderne findes de især ved bladstilkenes basis og på røddernes øvre dele, men kan også gå dybere ned. I løbet af sommeren specielt under varme og tørre forhold. Gulerod. Poppel er vintervært. Gulerødder med svag vækst. Symptomerne er især tydelige i varmt og tørt vejr. Graves de op, kan man se de voksdækkede lus sidde på rødderne. Angreb af rodlus på gulerod. Enkelt rodlus ved pilen. (Foto: Jørgen Jørgensen) Sædskifte anbefales, da rodlusene kan overvintre i milde vintre på nedpløjede rødder. Hold afstand fra hegn med poppel. Kemisk bekæmpelse ved indflyvning i marken. Dækker man sine gulerødder med fiberdug eller insektnet for at forebygge angreb af gulerodsfluen, beskytter disse også mod angreb af rodlus. Pemphigus phenax
27 Rodgallenematod Udseende: Hunnerne er små (ca. 0,7 mm lange) og kan ikke ses med det blotte øje. Angreb af rodgallenematoder - gallernes størrelse varierer fra få mm til flere cm i tværsnit. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Levevis og spredning: Når larverne klækkes, søger de en egnet værtplante. Her trænger de ind i rødderne lige bagved rodspidsen. De placerer sig med hovedet i ledningsstrengene, hvor de bliver resten af deres udvikling. Æggene kan overleve i jorden i flere år. Man regner med 1-2 generationer pr. år på friland. Er mest almindelig på sandjorde. Angreb er forholdsvis sjældne. Symptomerne ses i løbet af sommeren. Der findes mange værtplanter indenfor gartneri og landbrug. Angreb af rodgallenematoder. (Foto: Ghita Nielsen). Cordsen Angreb ses oftest på sandjorde og optræder pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst ofte med tidligere visnende blade. Der ses ofte symptomer på nærings- og vandmangel. På rødderne ses galler, hvis størrelse afhænger af værtplanten og vækstbetingelserne. Størrelsen kan variere fra få mm til flere cm i tværsnit. Sædskifte. Korn og græs skal have en god sanerende effekt, hvis der samtidigt foretages en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Meloidogyne hapla
28 Gulerodcystenematod Udseende: Larverne er små (0,5 mm lange) og kan ikke ses med det blotte øje. Efter hunnens død forvandles huden til en hård, brunfarvet skal (cyste), som beskytter æggene. Cysterne, som er ca. 0,4 mm og rødbrune, findes på rødderne og senere i jorden. Levevis og spredning: Når larverne har fundet en egnet værtplante, trænger de ind i roden, oftest lige bagved rodspidsen og placerer sig langs ledningsstrengene. Her foregår udviklingen. De brune cyster, som sidder på rødderne, indholder nogle hundrede æg og larver. Disse kan frigives over flere år. Der kan være flere generationer pr. år. Symptomerne ses i løbet af sommeren. Gulerod. Angreb af gulerodcystenematoder - gulerødderne danner mange siderødder. (Foto: Ursula Althoffi. Angreb optræder ofte pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst med tidligt visnede blade. Angrebne planter reagerer ved at danne mange siderødder. Ved kraftige angreb viser planterne symptomer på nærings- og vandmangel og kan til sidst helt visne. Sædskifte. Heterodera carotae Angreb af guler o dcysteneniatoder - gulerødderne danner siderødder og er hæmmet i vækst. (Foto: Ursula Althofff.
ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereKålbrok. K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ).
K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ). Kålbrok Kålbrok er en alvorlig skadevolder i kålproduktionen, og den kan medføre store tab p.g.a. misvækst. På både hoved- og siderødder dannes svulster, der
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereSalat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.
Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereRetningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme
1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereLUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.
Lus Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest udbredte
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mere52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN
GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN Danske gulerødder produceres i stort omfang på dyndjord i Lammefjorden. Med denne produktionsform muliggøres at gulerødderne efter optagning (høst) kan
Læs mereSkadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter
Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter Ghita Cordsen Nielsen Landscentret, Skejby Workshop, den 4. december 2003 Svampesygdomme i ærter Sædskiftesygdomme: Ærterodråd (Aphanomyces) Sct. Hanssyge
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereBiosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard
Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereFøde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.
Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mereØverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad
Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad dækket med et klæde. Dette sikrer en jævn luftfugtighed
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereSvamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.
Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereSølystgade 29. Han kan ikke tælle, hvis han står på en rulletrappe.
Sølystgade 29 Mor står tidligt op og smører madpakke til min bror og mig. Jeg får en halv rugbrød med pølse og en klapsammen med ost og skinke. Min bror foretrækker knækbrød: "Så kan jeg nemlig høre, hvor
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereVejledning om hovedlus til forældrene
Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereGiftfri bekæmpelse af dræbersneglen
Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem
Læs mereOpbevaringsguide til frugt & grønt
Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring
Læs mereElmesyge Udarbejdet af Jens Viby
Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs merePlantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereHvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD
Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereDK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK
Front cover WG 70 200 g Insektmiddel tomat, agurk og peber i væksthuse Opbevares tørt og køligt. is a registered trademark of the Bayer Group ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereDet gode råd gør forskellen
Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mere1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler
Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mere