Vandbesparelser. Idekatalog besparelser vandforbrug mindre og mellemstore industrivirksomheder

Transkript

1 Vandbesparelser Idekatalog besparelser vandforbrug mindre og mellemstore industrivirksomheder Januar 2011

2 Vand er kostbart Danske industrivirksomheders forbrug af vand ligger på 200 millioner kubikmeter om året, hvilket svarer til i omegnen af 40 kubikmeter per indbygger. Halvdelen af det forbrugte vand indvindes af vandværkerne, mens den anden halvdel indvindes af industrien selv. Vandet bruges overvejende til rengøring af maskiner og proceslinier, nedkøling og opvarming og i produkterne. Prisen på vand og udledning af spildevand forventes også fremover at blive mere kostbart, for der er allerede nu et stort direkte pres på Danmarks vandressourcer især omkring de store byer, og pesticidforurening har nedsat mængden af brugbart grundvand betydeligt mange steder. Derfor bliver alternative forsyningskilder og egen rensning og recirkulering af vand bliver mere og mere attraktivt for mange virksomheder. De står således over for økonomiske investeringer, som skal sættes i forhold til potentielle besparelser. Den seneste forskning om EU s vandbesparelsespotentiale viser, at den mængde vand, vi bruger i Europa, kan nedbringes med op til 40% gennem indførelse af ny vandbesparelsesteknologi i industri og produktion, bedre vandingsteknikker og ved at undgå spild i private husholdninger. EU Water saving potential report, July 2007 Ideen med dette skrift er at give især mindre og mellemstore industrivirksomheder overblik og inspiration omkring de forskellige muligheder, der findes for at spare på vandet. Samtidig vil vi også gerne gøre opmærksom på betydningen af investering i kvalitetsløsninger på vandområdet, for det er ikke risikofrit at genbruge vand der skal være helt styr fastlæggelsen af vandkvalitetsniveau, teknologivalg til renseprocesser og vedligehold. 1

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Overblik hvor kan vandbesparelser findes Tag medarbejderne med på råd Rensning og recirkulering af vand Sekundavand som vandforsyning Industriel symbiose Case: Inddampning af spildevand Case: Adskilte spildevandsstrømme Water footprint Udfordringerne ved vandbesparelser 5 2

4 1.0 Overblik hvor kan vandbesparelser findes At få et overblik over inden for hvilke områder man kan forvente at finde besparelser og et par gode råd er af stor værdi. Nedenstående tekst stammer fra en artikel i Dansk Kemi, der lister hvilke områder virksomhederne kan sættes ind. På baggrund af denne tekst og suppleret med Krügers viden kan man formulere en tekst, der viser hvilke områder det er værd at bruge krudt på. Rækkefølgen i de vandbesparende tiltag som gennemføres af virksomheder, der arbejder målrettet med produktionsforbedringer og miljøforhold, har hidtil været: Kortlægning af forbrugsmønstre og vandstrømme i virksomheden for at kunne lukke for unødigt eller hensigtsmæssigt forbrug. Indførelse af»god husholdningsskik«hvor eksempelvis vaskeprocesser koordineres og optimeres med heraf følgende reduktion af det totale vandforbrug. Det kombineres eventuelt med downcycling, hvor procesvand med en relativ ren kvalitet anvendes til en mere beskidt proces i stedet for at blive kasseret. Indførelse af BAT-teknologier (Best Available Technology) hvor behovet for vand reduceres ved optimering af maskindesign og produkthåndtering. Indførelse af renseteknologier hvor procesvand renses og recirkuleres tilbage til produktionen, så vandet genbruges flere gange. Det bedste er et lukket system, hvor der ikke produceres egentligt spildevand, men hvor alt tilgængeligt vand genbruges i processerne. Traditionelt har virksomhederne arbejdet sig ned gennem listen, indtil udgiften ved etablering har nået den økonomiske besparelse ved gennemførelsen. I dag er langt de fleste virksomheder nået til det sidste punkt, hvor indførelse af egentlige renseteknologier på proces- eller spildevandssiden skal opgradere vandet til genbrug. De står således over for økonomiske investeringer, som skal afbalanceres med besparelserne på indkøb og afledning af vand. En anden rapport - den seneste forskning om EU s vandbesparelsespotentiale - viser, at den mængde vand, vi bruger i Europa, kan nedbringes med op til 40% gennem indførelse af ny vandbesparelsesteknologi i industri og produktion, bedre vandingsteknikker og ved at undgå spild i private husholdninger. Den foreslår følgende kategorier: Changes in production processes; Reduction in wastage and leakages; Recycling and re-use of water; Changes in cooling technology; On-site rainwater harvesting (leading to reduction in self-abstraction or water demand for the domestic network); Implementation of the classical water saving devices considered for the household sector as part of the water used in industry is used as domestic water by workers in industrial plants; 2.0 Tag medarbejderne med på råd Inden for energispare-området er der flere eksempler på, at det at tage medarbejderne med på råd har været at stor betydning, blandt andet fordi medarbejdernes adfærd er en del af løsningen. Måske er der de sammen muligheder på vandområ- 3

5 det. Nedenstående case er fra DANVAs Vand i tal 2010 og det er et eksempel på at det har givet gode resultater at tage medarbejderne med på råd. Med Horsens Vands tilladelse kunne man måske bringe denne case i revideret version? Eller Krüger kunne lave en lille rundspørge blandt kunderne for at se om der findes en tilsvarende vandspare-case? Eller Krügers egen case om energispare kan bruges. På sigt kunne Krüger selv skabe en case gennem at tilbyde støtte for en virksomhed til at gå ind i dette. Horsens Vand har optimeret driften af rådnetankene på centralrenseanlægget og sparer miljøet for 1050 tons CO2 om året. De flotte resultater sikrede dem Energi Prisen 2010 En god idé kommer sjældent alene. Det oplevede driftschef Nicolaj Ørskov Olsen, da han som nystartet chef for godt to år siden opfordrede sine medarbejdere til skrue ned for energiforbruget på renseanlæggene. Da jeg kom til Horsens Vand havde jeg en masse nye idéer med, og jeg syntes det var vigtigt at komme i gang med det samme. Men det nytter ikke noget med gode idéer, hvis man ikke har ejerskab overfor dem. Derfor benyttede jeg mig af en lidt lusket metode. Jeg gav medarbejderne en gulerod. Hvis de kunne spare 2 millioner KWh om året ville det udløse en økonomisk bonus. Den bedste idé Det store engagement hos medarbejderne gjorde, at de gode idéer nærmest er kommet væltende. Det mest markante projekt blev i oktober kåret som årets bedste energispareprojekt og modtog DANVAs Energi Pris 2010, som blev uddelt på Dansk Vand Konference i Århus 12. oktober. Projektet reducerer Horsens Vands energiforbrug med 4500 MWh, svarende til 1050 tons mindre CO2-udledning om året. Det sker hovedsagligt ved at optimere forholdet mellem kulstof og kvælstof i rådnetankene blandt andet ved at tilsætte melasse i stedet for alkohol. Samtidig høstes en stor økonomisk gevinst på ca. 1,4 million kroner, som kun har krævet en beskeden investering på 3,7 mio. kr. med en tilbagebetalingstid på blot 2 år. Vis resultaterne Selv mener Nicolaj Ørskov Olsen, at succesen kan forklares med, at medarbejderne er blevet mere bevidste om at det virkelig nytter noget at arbejde aktivt med at optimere processerne i dagligdagen. Vi har gjort meget for at gøre resultaterne tydelige for alle. Både for at fastholde hvorfor vi er her for at rense spildevand på den mest effektive måde men også for at vise, hvor langt vi er nået. Resultaterne af vores forskellige energibesparende tiltag hænger på en opslagstavle i foyeren på centralrenseanlægget, så alle kan se det. Man skal ikke gå og putte med det, hvis man gør noget godt. Selv mindre gode resultater kan bruges til at inspirere og anspore medarbejderne til at se nærmere på processerne i dagligdagen. Vi er rigtig gode til teknik, men glemmer somme tider processerne. Jeg er overbevist om, at der er enorme besparelser at hente, hvis vi får de to ting til at smelte sammen. 3.0 Rensning og recirkulering af vand Afsnit der beskriver de mange forskellige muligheder der er for at indførelse af renseteknologier hvor procesvand renses og recirkuleres tilbage til produktionen. 4.0 Sekundavand som vandforsyning En af metoderne til at spare på vandforbruget er at bruge sekundavand, det vil sige regnvand eller andet vand, der ikke har drikkevandskvalitet til formål eller processer hvor drikkevandskvalitet ikke er påkrævet. Derfor må det være relevant med et 4

6 afsnit om hvordan regnvand kan renses og bruges i produktionen. Derudover: Vandselskaberne store mængder renset forurenet vand ubrugt retur til naturen. Er der muligheder her? 5.0 Industriel symbiose En beskrivelse af begrebet industriel symbiose er også interessant i vandbesparelsessammenhænge og der findes en spændende case omkring Kalundborg, hvor Krüger jo er involveret i levering af vand til Novozymes via Kalundborg Forsyning. Begrebet industriel symbiose betyder at spildstrømmene fra en virksomhed bruges som råstof i en anden. I Kalundborg har seks virksomheder indgået et samarbejde om at udveksle vand og restprodukter med hinanden. Projektet er globalt enestående, idet mange forskellige virksomheder er involveret. Samarbejde skaber bedre resultater og skaber muligheder for, at den enkelte virksomhed kan øge produktionen uden nødvendigvis at øge forbruget af energi, vand og nye råvarer. Gennem mere end tre årtier har symbiose konceptet været en naturlig del af medlemsvirksomhedernes ledelse. Resultatet er både en bedre økonomi og en mindre miljøbelastning. Ydermere er virksomhederne i Symbiosen førende indenfor industriens energi- og miljøarbejde i Danmark samt internationalt. Case Krüger: For at sikre vandforsyningen til Novozymes produktionsanlæg i Kalundborg blev et komplet vandrensningsanlæg til fremstilling af procesvand bygget i Anlægget har en kapacitet på m3 om dagen og er drevet af Kalundborg Forsyning med Novozymes som eneste forbruger. Vandet er søvand fra Tissø, der pumpes ca. 9 km til et behandlingsanlæg for behandling i følgende rensningstrin: Koagulering, flokkulering og sedimentering, Filtrering, Ozonbehandling, Aktivt kul behandling, UV-desinfektion, Kloring. Skyllevandet fra filtrene genbruges i processen som råvand og slam fra bundfældningsproces afvandes før det udledes til kloaksystemet. Derfor udgør slammets flow kun ca. 0,5% af råvandet. Det behandlede vand skal til stadighed opretholde en kvalitet svarende til drikkevandregulativer eller bedre. Vandet kontrolleres jævnligt for mere end 100 forskellige parametre. Desuden overvåges outlet-kvaliteten online for ilt, ledningsevne, ph, klor og turbiditet. 6.0 Case: Inddampning af spildevand Der er kontante og miljømæssige fordele at hente ved at køre forurenet spildevand gennem en inddamper og skille det rene vand fra. Det har de oplevet hos Mekoprint A/S, der har fået leveret to forskellige inddampere af Krüger. Den ene inddamper anvender Mekoprint, der producerer faconætsede tyndpladekomponenter, til at køre spildevand med malingrester igennem. Ved at dampe vandet fra og udskille malingen mindsker Mekoprint koncentratet, som skal til deponi, til en fjerdedel, mens tre fjerdedele kan udledes til kloaksystemet. Det giver os den store fordel, at vi sparer tre ud af fire tankvognstransporter med procesaffald. Det er reelt vand, vi betaler for at få bortskaffet, og det er der ingen grund til, siger Poul Christiansen, teknisk manager i Mekoprint. Mekoprint har desuden en inddamper til spildevand med tungmetaller, som stam- 5

7 mer fra ætsning i metal og rustfrit stål. Efter at have været igennem Mekoprints rensningsanlæg, kører spildevandet gennem inddamperen for at være sikker på at overholde kravene til udledningen. Herefter bliver 9/10 af vandet genbrugt som skyllevand. Men det er faktisk mere rent, end det vand vi får ind i hanen, siger Poul Christiansen. 7.0 Case: Adskilte spildevandsstrømme Case Danish Crown Spildevandet fra Nordeuropas største og mest moderne svineslagteri afledes i tre adskilte spildevandsstrømme blandt andet for at udnytte mulighederne for optimal håndtering af restprodukterne. 8.0 Water footprint Det kunne være interessant med et kort afsnit, der fortæller i hvilken retning udviklngen går. Eksempelvis en kort introduktion til begrebet virtuelt vand ( hvor Danmark ses i en international kontekst. Så vidt jeg kan forstå er Danmark rent faktisk kun 40 procent selvforsynende med vand, hvis det importerede virtuelle vand regnes med. Derudover kan Veolias værktøj Water Index introduceres. Veolia har udviklet et værktøj, kaldet water index som går et skridt længere end water footprint ved ikke alene at beregne mændgen af vand, men også tage faktorer som lokale hydrologiske forhold og ferskvandsknaphed og kvalitet ind og ud. Der findes et white paper på dette. 9.0 Udfordringerne ved vandbesparelser Det er vist ikke kun fryd og gammen at satse på vandbesparelser. Der bør være et afsnit der berører dette og understreger betydningen af vælge kvalitetsløsninger og rette leverandør/rådgiver. Nedenstående er fra artiklen i Danske Kemi: Gennemførelse af vandbesparende foranstaltninger bevirker, at der bruges mindre vand til det samme formål. Eksempelvis vil den samme mængde snavs skulle fjernes, uanset om der bruges meget eller lidt vand til rengøringen. Der vil derfor være længere opholdstider for vandet, højere stofkoncentrationer og større potentiale for bakterievækst i vandet. Problemer som uorganiske aflejringer, lugt, korrosion og påvirkning af produktkvaliteten er af samme grund mere udprægede. På virksomheder, hvor der er arbejdet med implementering af rensning og genanvendelse af vand, har der vist sig at være en særlig risiko ved uheld eller fejl i driften af rensningsanlægget. I sådanne tilfælde vil der kunne slippe uønskede og produktskadelige stoffer eller bakterier tilbage til produktionen. Udfordringen er derfor at belyse, hvilke kvalitetsmæssige krav der skal stilles til vandet, så det ikke forringer den proces eller det produkt, det føres tilbage til. Kvalitetsrammerne for vandet skal udstikkes, og der igangsættes foranstaltninger (valg af rensningsteknologi og udarbejdelse af hensigtsmæssig HACCP) for at garantere, at de kan overholdes..