Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte driftsmidler 0,9 0,9 0,0 Drift i alt 524,2 497,7-26,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalget udvikling i budgettet Budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 523,2 0,1 523,3 Driftsområdet viser et forventet mindreforbrug på 26,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes, at der forventes færre borgere i forsørgelse end forudsat ved budgetlægningen, hvilket betyder færre udgifter til forsørgelse samt til indsats og drift. Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. 1

2 Arbejdsmarkedsudvalget fordeling på områder (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo juni 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 505,3 214,6 480,1-25,2 Montagen 1,3 0,8 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,2 1,1 2,2 0,0 Seniorjob 8,6 3,4 7,3-1,3 UU-Djursland 5,0 2,8 5,0 0,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,0 0,9 0,0 I alt 523,3 222,7 496,8-26,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,7 0,7 0,0 På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Det forventes, at det overførte beløb forbruges i

3 Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal. Aktiviteten opgøres som antal pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i måneden med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode Borgere i forsørgelse B2014 per B2014 gns B Antallet af borgere i forsørgelse har været faldende i 1. halvår af 2014 og ligger i juni på Gennemsnittet for 1. halvår har været 5.151, hvilket ligger under det forventede gennemsnit for hele 2014 på helårspersoner. Det lavere antal personer giver anledning til det forventede mindreforbrug. 3

4 Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes i halvårsregnskabet et mindreforbrug på 25,2 mio. kr. på jobcenter området. Afvigelser på under jobcenter området Afvigelser* (Mio. kr.) Forsikrede ledige - forsørgelse -6,5 Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 5,5 Kontant- og uddannelseshjælp - forsørgelse 2,1 Integration - forsørgelse 3,1 Revalidering og forrevalidering - forsørgelse -1,7 Førtidspension -8,0 Ressourceforløb - forsørgelse -5,4 Ledighedsydelse - forsørgelse -8,7 Sygedagpenge -3,7 Jobafklaringsforløb 2,7 Beskæftigelsesindsats -0,7 Sociale formål -1,2 Øvrig drift og indsats -2,8 Jobcenter området i alt -25,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 2014 Effekt på 2015 og overslagsår Bemærkning Forventet regnskab 2014 indgår som en del af grundlaget for teknisk korrektion af budget I det følgende beskrives rne på jobcenter området. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. 4

5 Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige B2014 per B2014 gns B Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Udgift til forsørgelse 92,4 85,9-6,5 Helårspersoner i alt Budgetforudsætningen ligger på Gennemsnittet for 1. halvår 2014 ligger 70 under. Antallet af forsikrede ledige vil typisk falde i sommerhalvåret, men stige i løbet af efteråret. På baggrund af antal personer til og med juni skønnes, at der vil være ca. 80 helårspersoner mindre i 2014 end budgetteret, svarende til en på ca. 6,5 mio. kr. Omfanget vil dog afhænge af udviklingen i andet halvår af 2014, hvor det vil være afgørende hvornår og i hvilket omgang, der sker en stigning antallet af forsikrede ledige på dagpenge. 5

6 Ifølge seneste Økonomiske Redegørelse fra maj 2014 så forventer regeringen, at væksten i dansk økonomi vil tage til, og at beskæftigelsesmulighederne vil forbedres. I takt med øget beskæftigelse ventes ledigheden at aftage yderligere gennem 2014 og Ledigheden skønnes at udgøre omkring personer i 2015 mod personer i 2013 på landsplan. Området for de forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning, hvilket betyder, at der vil være afløbsudgifter i Ordningen indebærer at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014, som gradvist udfases frem mod sommeren Der er i 2014 ikke budgettet med de økonomiske konsekvenser af aftalen for hhv. uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats viser, at der i 2013 var i alt 52 på uddannelsesydelse. I de tre første måneder af 2014 har været et gennemsnit på 56. Der er ingen data for personer på arbejdsmarkedsydelse i jobindsats. Det vurderes, at i takt med at uddannelsesydelsen udfases, så vil der ske en stigning i personer på arbejdsmarkedsydelse. Det skønnes, at der i 2014 vil være omkring 60 helårspersoner fordelt på uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse svarende til en udgift til forsørgelse og drift på ca. 5,5 mio. kr. Da der ikke er budgetteret med udgifter på området, kan der forventes en tilsvarende merudgift. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 5,5 5,5 Helårspersoner i alt De kommunale udgifter til uddannelsesordningen er omfattet af den kommunale budgetgaranti, mens forsørgelsesudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed, at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en regulering af beskæftigelsestilskuddet. 6

7 Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp B2014 per B2014 gns B Kontant- og uddannelseshjælp Udgift til forsørgelse 80,6 82,7 2,1 Helårspersoner i alt Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er steget fra i januar til i juni. Gennemsnittet for 1. halvår af 2014 ligger 74 over det forventede gennemsnit for 2014 på 985. Det forventes, at antal personer på kontant- og uddannelseshjælp vil stige svagt resten af året. Skønnet baserer sig på, at der kan iagttages en svag stigning i borgere på kontanthjælp. På baggrund af budgetopfølgningen skønnes et antal på helårspersoner for hele 2014, hvilket er 85 flere end oprindeligt forudsat. Dette svarer til en merudgift på 2,1 mio. kr. Ifølge tal fra jobindsats så var der på landsplan en stigning i helårspersoner på kontanthjælp på 6,9 pct. fra 2012 til Stigningen var i Norddjurs Kommune på 11,5 pct. På baggrund af opfølgningen forventes en fortsat stigning i personer på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune i

8 Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra 2 til 4 LAB-målgrupper. I perioden januar til juni 2014 er der registreret i alt på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser den månedlige fordelingen på de 4 nye LAB-målgrupper. 600 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp jan feb mar apr 100 maj - Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) jun Kontanthjælpsreformen medfører en række ændringer i ydelser og satser både for unge under 30 år uden uddannelse og for voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I lovforslaget forventes reformen at medføre mindreudgifter til forsørgelse på 720,4 mio. kr. i 2014, stigende i overslagsårene. 8

9 Integration 100 Integration B2014 per B2014 gns B Integration korr, budget Udgift til forsørgelse 3,1 6,2 3,1 Helårspersoner i alt Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger i de første måneder af 2014 en del over det forventede gennemsnit for hele året på 44 helårspersoner. Udviklingen vil til dels afhænge af den kommunale kvote på området. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. På baggrund af antal i årets første måneder samt stigningen i den kommunale kvote skønnes at 85 helårspersoner omfattet af integrationsprogrammet vil modtage kontanthjælp i

10 Revalidering og forrevalidering 120 Revalidering og forrevalidering B2014 per B2014 gns B Revalidering og forrevalidering Udgift til forsørgelse 6,6 4,9-1,7 Helårspersoner i alt Antallet af personer på revalidering og forrevalidering ligger i 1. kvartal 2014 lidt under niveauet for 2013 og under det forventede gennemsnit for På den baggrund skønnes i denne opfølgning at antallet af helårspersoner vil udgøre 70 mod 95 forudsat ved budgetlægningen. 10

11 Førtidspension Førtidspension B2014 per B2014 gns B Førtidspension Udgift til forsørgelse 155,3 147,3-8,0 Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Tallene for 1. halvår 2014 ligger lidt under det periodiserede budget for Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. 11

12 Det forventes i denne opfølgning, at antallet af personer på førtidspension i 2014 vil være uforandret helårspersoner, men at forsørgelsesudgiften vil være lavere end oprindeligt forudsat. Dette skyldes, at langt færre personer end forudsat valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning i 2013, hvilket ville medføre øgede kommunale udgifter til forsørgelse. Ressourceforløb 100 Ressourceforløb B2014 gns B Ressourceforløb Udgift til forsørgelse 6,6 1,2-5,4 Helårspersoner i alt I 1. halvår af 2014 har der været mellem 3 og 4 i ressourceforløb, hvilket fortsat er lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året. Det kan derfor forventes, at antallet af ressourceforløb for resten af året maksimalt vil stige til forløb, svarende til 15 helårspersoner. Der kan derfor forventes et mindreforbrug på ca. 5,4 mio. kr. Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betyder, at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam, hvilket medfører, at flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. 12

13 Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunen, der så træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet. Sager behandlet i rehabiliteringsteam jan-juni Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb 5 4 Indstillet til fleksjob Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 2 Sager i alt

14 Fleksjob 540 Fleksjob B2014 per B2014 gns B Fleksjob Korr. budget Udgift til forsørgelse 26,6 26,6 0 Helårspersoner i alt På baggrund af den nye fleksjobordning skete der i 2013 en stigning i antallet af personer i fleksjob til et antal på 470 personer i december I 2014 har antallet været svagt stigende og gennemsnittet for 1. halvår 2014 ligger på linje med det forventede gennemsnit for hele året. Den nye ordning fra 2013 betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være en yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 personer på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 personer på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. I perioden januar til juni 2014 har der været 136 personer på den nye ordning, mens 335 personer er på den gamle ordning. 14

15 Ledighedsydelse 300 Ledighedsydelse B2014 per B2014 gns B Ledighedsydelse Udgift til forsørgelse 31,9 23,2-8,7 Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning 2013, som flyttede personer fra ledighedsydelse til fleksjob. I 2014 er faldet aftaget og der har i 1. halvår 2014 været 125 på ledighedsydelse, hvilket lavere end det forventede gennemsnit for 2014 på 195 helårspersoner. På baggrund af udviklingen skønnes, at der vil være 130 helårspersoner på ledighedsydelse, hvilket er 65 færre end budgetteret. Det nye skøn svarer til en mindreudgift på 8,7 mio. kr. 15

16 Sygedagpenge 700 Sygedagpenge over 4 uger B2014 per B2014 gns B Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Sygedagpenge Udgift til forsørgelse 67,7 64,0-3,7 Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt (sygedagpengemodt. over 4 uger) Antal sygedagpengemodtagere har i 1. halvår ligget på 541, hvilket er lavere end det forventede gennemsnit for hele 2014 på 550. De seneste tal skal dog tages med forhold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. Den 1. juli 2014 træder den første del af sygedagpengereformen i kraft. Med reformen indføres bl.a. en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. 16

17 Reformens formål er bl.a. at sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb. Et andet formål er at sikre sygemeldte en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det forventes, at antallet at sygedagpengemodtagere i 2. halvår fortsat vil ligge under det forventede gennemsnit. Endvidere forventes sygedagpengereformen at medføre en reduktion bl.a. fordi sygedagpengemodtagere i 2. halvår af 2014 kan visiteres til det nye jobafklaringsforløb. På den baggrund skønnes en ca. 30 helårspersoner svarende til 3,7 mio. kr. Reduktionen vil delvis blive modsvaret af merudgifter til jobafklaringsforløb jf. nedenfor. Jobafklaringsforløb Med den nye sygedagpengemodel indføres jobafklaringsforløb, som betyder at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere) kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Hermed sikres den sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Udgifterne til ressourceforløbsydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Jobafklaringsforløb Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 2,7 2,7 Helårspersoner i alt Det forudsættes, at 30 helårspersoner i 2014 vil visiteres til jobafklaringsforløb, og at udgiften vil udgøre 2,7 mio. kr. Da der ikke er budgetlagt på området vil dette medføre en tilsvarende merudgift. Merforbruget skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på sygedagpenge. 17

18 Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Beskæftigelsesindsats 20,8 20,1-0,7 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 1,7 0,5-1,2 Øvrig indsats og drift 3,7 0,9-2,8 I alt 31,6 26,9-4,7 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Afvigelsen på 0,7 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesindsatsen skal ses som en afledt effekt af faldende aktivitet som følge af færre personer på forsørgelsesydelserne. Endvidere forventes i denne opfølgning et mindreforbrug til sociale formål på 1,2 mio. kr. Området er i 2014 blevet overført fra voksen- og plejeudvalget, og budgettet er ikke efterfølgende blevet justeret. Det vurderes, at den kommunale udgift i 2014 vil være på niveau med udgiften i 2013, som udgjorde 0,4 mio. kr. Under øvrig indsats og drift forventes et samlet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at budgetdele vedr. revalidender i 2014 er budgetomplaceret og at indtægt fra statsrefusion efter budgetflytningen nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. 18

19 Servicejob 6 Servicejob B2014 gns B Servicejob Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,2-0,2 0,0 Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. Servicejobordningen er ophørt og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. 19

20 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune B2014 per B2014 gns B Kommunalt løntilskud Kommunale nettolønudgifter 3,3 3,3 0 Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal Gennemsnitlig for 1. halvår 2014 er 137, hvilket er 16 flere end det forventede gennemsnit for hele Antal personer i løntilskud kan variere henover året, og det er endnu for tidliget at vurdere, hvorvidt antallet i den første del af 2014 vil give anledning til merudgifter. 20

21 Seniorjob 80 Seniorjob B2014 per B2014 gns B Seniorjob Kommunale nettolønudgifter 8,6 7,3-1,3 Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i 2014 ligget stabilt på omkring 47, hvilket er på niveau med efteråret Tilgangen til ordningen forventes at aftage i 2014 i forhold til 2013, men mange vil fortsat være i seniorjob. Derudover vil der være en afgang fra ordningen af personer, som når efterlønsalderen. Det vurderes i denne opfølgning, at der i 2014 vil være 47 helårspersoner i seniorjob, hvilket er 9 færre end oprindeligt forudsat. På den baggrund forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. 21

22 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område korr budget Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,2 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er beskæftigelsesprojekter under velfærdsområdet. Der forventes ingen r. UU-Djursland og EGU UU-Djursland og EGU UU Djursland vejledning og adm. 5,6 5,6 0,0 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0,0 UU Djursland i alt 6,5 6,5 0,0 Helårspersoner på EGU i alt UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Budgettet vedrører alene Norddjurs Kommune, mens forbruget indeholder udgifter fra begge kommuner samt kvartalsvise a conto betalinger fra Syddjurs Kommune. Det korrigerede budget er dog forøget med en overførsel fra 2013 på 0,7 mio. kr., som vedrører begge kommuner. UU-centrene bliver i 2014 berørt af reform af erhvervsuddannelserne (EUD-reformen), som indebærer nye initiativer og ændringer af eksisterende (Ungepakke II) på vejledningsområdet. Reformen forventes kun at medfører mindre økonomiske konsekvenser i 2014, hvilket skyldes to forhold. For det første så har UU-centrene i 2014 løftet en række lovgivningsbestemte opgaver på baggrund af Ungepakke II, som kommunerne ikke er blevet kompenseret for, og som der ikke har været budgetlagt med. For det andet så forventes ændringen af UU-vejledningsindsatsen, at medføre en mindreudgift. I 2014 forventes dog kun en mindre besparelse, da reformen først har virkning fra 1. august 2014, og da der vil være en tilpasningsperiode. 22

23 Fra 2015 og fremover forventes reformen at give en større besparelse i UU-centrene. Der er udarbejdet en lov og cirkulærekorrektion LC204, som beskriver de økonomiske konsekvenser for budget Opmærksomhedspunkter Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til juni dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. 23