fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Transkript

1 Prædiken Høstgudstj. søndag den 28. september 2014 i Skibet kirke fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Menighedssvar Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde:»herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«men Herren svarede hende:»martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er Prædiken Kære Gud Tak for livet, som Du dagligt forærer os. I vor Herre Jesu Kristi navn. Amen. Vi skal om lidt725 inden præd. og 729 efter og det er så dem jeg prædiker over. Så er vi nået frem til en af de lokalehøjdepunkter her i vores kirke. Høstgudstjenesten! FDF erne er her i deres uniformer, og børnene har båret ting fra årets høst ind i kirken. Der skal synges høstsalmer og efter gudstjenesten skal vi hygge os med auktion og fæl-

2 les frokost. Men bortset fra, at det er en hyggelig dag, som vi fejrer i fællesskab, så kan man jo godt hvis man kommer i sit skeptiske hjørne spørge sig selv, om selve det at holde høstgudstjeneste ikke blot er et nostalgisk flip, - lidt ligesom at tage på en hyggelig tur til den gamle by i Århus. En romantisering af tidligere tiders afhængighed af høsudbyttet. Hvor mange her i kirken er reelt landmænd og dermed direkte afhængig af markens afgrøder, - af høsten? Giver det overhovedet nogen form for mening at gå i kirken og fejre høstgudstjeneste, - eller er den blot blevet en kulisse om en hyggelig dag? Og lad det være sagt med det samme: Ja, jeg bestemt, at det giver mening! For når vi fejrer høstgudstjeneste, bliver vi mindet om, at vi har så meget at være taknemmelige for. Helt fra gammel tid har høstgudstjenesten været en takke-gudstjeneste, - og selv om vi måske ikke er landmænd og afhængige af en god høst, - så er der så meget andet, som vi er afhængige af, og som vi får givet dag efter dag, år efter år. Vi er bare så tilbøjelige til at tage det som selvfølgeligheder, - og så glemmer vi ofte at takke for det! For at få skænket så stærkt et Gudsbevis, som et lille nyt menneske i ens arme er, og få lov til at bære det til dåb, en skøn dag som i dag, At få givet en ny dag,, hvor man hver dag får en ny mulighed for at blive den bedste udgave af sig selv som jeg plejer at sige til konfirmanderne for børn, hustru, forældre, familie og venner, menne-

3 sker der ler, brød på bordet, for solen der skinner, blomsterne der blomstre, fuglen der fløjter. og sidst men ikke mindst for ordet. For ordet er jo i den grad også noget at takke for. Eller det kunne være mange andre ord, som vi nu føler er bedst at bruge til at beskrive, at vi føler, at Guds inspirerer os til et liv i sandhed og kærlighed. Det kunne være ordet Helligånd. Eller ordet kærligheden. Eller blot ordet sandheden. det kunne være så mange, for Gud virker på os på så mange forskellige måder med sin sandhed og derfor har vi her i kirken valgt blot at kalde det for Ordet - Men det er vigtigt at takke for det, for som vi skal synge lige om lidt: når vissentørt står floret, da blomstrer evigt ordet, - når og hvis alt andet forsvinder, - da står ordet Guds kærlighed stadig tilbage men det vender jeg tilbage til). Citatett er selvfølgeligt fra Nu falmer skoven trindt om land. Og den minder mig altid om cyklus. Om foråret, når alt vækkes til live, synger vi hele tiden salmen: Det dufter lysegrønt af græs om fuglene der synger, vinden der kysser klit og næs og blomsterflorets farvepragt. Om foråret, og underforstået om ungdommens ivrige glæde. Og nu et halvt år senere, da hører vi om skoven der falmer, fuglestemmerne der daler og stubbene de golde, og her underforstået om livets efterår. For sådan er ikke blot naturens gang, - efter forår kommer efterår, og dermed høst. Sådan er livets gang også: Efter ungdommens iver og store følelser kommer modenhedens afklaring og senere alderdommens ydmyge taknemmelighed.

4 De to salmer handler med andre ord om cyklus og beskriver på den ene side hvert sit: Livet forår og livets efterår. Men der er også noget, som går igen i dem begge, - eller rettere, noget som består, - noget som er evigt og som der ikke ændres eller rokkes ved, selvom tiden ændrer sig. Og det har jeg faktisk allerede været inde på, for det er ordet! Det ord som aldrig glipper, som vi skal synge lige om lidt Forår og efterår, - livets spæde begyndelse og dets afslutning er begge omsluttet og båret af Guds kærlighed, og at Gud vil os. Det er Guds sol som går ind i krop og sind. Det er Guds skabervilje, som skaber den mindste fugl og lilje. Og det er samme skabervilje, som gør at vi i efteråret har Guds gaver i lo og lade, - for det var ham, der lod de gyldne aks og vipper vokse på markerne. Forår og efterår, - det er tidspunkter hvor naturen minder os om at vi er ganske, ganske små og uden mag, når det gælder de store vilkår i vores livt. Og sikken en velsignelse der er i det! Det er Gud, der har skabt os og skænket os livet i al dets mangfoldighed, - og hvor er der dog en stor lettelse at blive mindet om, at vi ikke har skabt os selv og skal skabe os selv. Vi skabt af Gud. Vi er villet af Gud. Gud har skabt dig, - og mig, - hele dig og hele mig. Med alt hvad vi indeholder af godt og skidt. Det vil sige, at vi hver især har betydning for Gud. Og denne betydning, - er helt grundlæggende anerledes end den betydning vi har for andre mennesker, - den betydning vi har for Gud, - Guds bundløse og uforander-

5 lige kærlighed kan vi nemlig hverken gøre os fortjent til eller falde ud af. Så når alt andet glipper, - ja så er der et ord som aldrig glipper ordet (s)om Guds evige nærvær Den gave vi der er skænket, - det livs grundlag vi der fik givet, kan vi nogle gange glemme. Vi kan nogle gange komme til at tro, at vi selv har magten over ting og sager i livet. Vi kan komme til at puste os op og glemme betydningen af skaberkraften, - Men da er det, at ordet lyder til os, som det lød til Maria i teksten for lidt siden, og så må vi tage imod uforbeholdent, som hun gjorde. Også selvom vi måske står i en svær situation det gjorde hun også, for hun havde lige mistet sin bror, som vi kan se oppe på kalkmalerierne Men når alt andet visner og dør, og når vi glemmer, da blomster evigt ordet. Da lyder til stadighed ordet til os om, at den Gud, som har skabt os, dengang vi var et lille nyfødt barn, og fortsat har opretholdt vores liv hele vejen frem til den dag i dag - den Gud, som har magten og givet os liv og mod, forår og høst, - ja den Gud han bliver hos os med det ord som aldrig glipper, ordet om kærlighed. - Og det ord er Jesus Kristus, som skaber liv af døde. Jesus, Guds søn er ordet, - Guds kærlighed som kom til os, - ikke fordi vi havde fortjent det, - men fordi Gud ville det, - fordi skaberkraften ville det! Så jo! Der er god grund til at holde høstgudstjeneste. Der er god grund til at blive mindet om, at alt, hvad vi er og har, er vi til evig tid blevet skænket af skaberen, -af Gud, vores far i himlen.

6 Og: Ham takker alle vi med sang For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang, For ordet og for livet! Kirkebøn: Kære Himmelske Far. Tak for livet og alle dets gaver, tak for jord og himmel, skov og hav og hele den verden du har skabt, der giver os lyst til at leve. Tak for efterårets skønhed og for mørkest tid til eftertanke. Tak for solens livgivende stråler, der har opvarmet os i krop og sind og givet os kræfter til løvfaldets komme. Hjælp os til at tro på, at Du har besejret døden og tilgiv os når vi tvivler på dig og din kærlighed. Vær nær hos alle, der lever i sygdom, sorg, angst og ensomhed. Giv håb til alle dem, og lad dem finde styrke i troen på, at de er i din beskærmende hånd. Hjælp vor dronning og alle med magt og ansvar, så de kan forvalte dette i visdom og klogskab til alles bedste. Vær nær hos os alle, i livet og i døden, og giv os bestandigt din tilgivelse og din kærlighed, så vi altid er i dine stærke hænder. Amen. Meddelelser Næste søndag den 30. september kl er der familiegudstjeneste om det at være troværdig overfor sig selv med efterfølgende kaffe og brød i kirkehuset.

7 Onsdag morgenandagt og Stjernestund. Efter gudstjenesten er der i dag ikke den sædvanlige kirkekaffe i våbenhuset. Til gengæld bærer børnene under udgangen frugterne ud, og så går vi ned i kirkehuset, hvor vi vil holde en auktion til fordel for FDF og folkekirkens nødhjælp. Efter auktionen er menighedsrådet vært for en let frokost. Frokosten koster dog alligevel 30 kr., som så samme med udbyttet fra auktionen går ubeskåret til FDF og Folkekirkens nødhjælp. Lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden: og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. Vor Herre Jesu Kristi nåde