Børne- og Familieudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Familieudvalget kl. 13:00 Mødelokale 1.01, Fjerritslev Rådhus Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Familieudvalget Punkter på åbent møde: 53. Igangsættelse af Børne- og Familieudvalgets arbejde med budget genoptagelse Faseopdeling i folkeskolerne Ændring af forudsætningerne for byggeriet ved ændring af faseopdelingen på Aabybro skole Oprettelse af heldagsskoletilbud på Aabybro Skole Principper for skolernes ansøgning om midler til projekter Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling 16 Punkter på lukket møde: 59. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren 60. Orientering fra Børne- og Familieudvalgets medlemmer Afbud:

3 Børne- og Familieudvalget Igangsættelse af Børne- og Familieudvalgets arbejde med budget genoptagelse /Jan Lund-Andersen Beslutningstema Igangsættelse af Børne- og Familieudvalgets arbejde med budget Sagsbeskrivelse Status på budgetprocedure og tidsplan Økonomiudvalget godkendte budgetproceduren og tidsplanen for udarbejdelse af budget 2013 på deres møde den 18. januar Det fremgår af den godkendte budgetprocedure, at Jammerbugt Kommune har en udfordring med at sikre 0-vækst i budget Dette skyldes, at overslagsår 2013 i budget 2012 er 16,3 mio. kr. højere end budget Direktionen har derfor udarbejdet et oplæg til, hvordan det sikres, at basisbudget 2013 ikke stiger i forhold til budget Økonomiudvalget har på deres møde den 14. marts godkendt direktionen oplæg, hvorfor dette er indarbejdet i basisbudgettet. Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 14. marts, at der skal udarbejdes et omstillings- og effektiviseringskatalog. Kataloget udarbejdes for at sikre, at kommunalbestyrelsen kan omprioritere indenfor budgettets samlede ramme, ligesom omstillings- og effektiviseringskataloget giver mulighed for at imødegå eventuelle merudgifter på driftsområderne. Økonomiudvalget fastlagde på samme møde pris- og lønfremskrivningsfaktorerne for budget Nærmere bestemt besluttede udvalget, at der lønfremskrives i henhold til KL s vejledning, men at prisarterne varekøb og tjenesteydelser ikke fremskrives. Udvalgenes rammer Udvalgenes rammer tager udgangspunkt i overslagsår 2013 i det godkendte budget Med andre ord sker der alene en fremskrivning i henhold til de fremskrivningsfaktorer, som økonomiudvalget har godkendt. Herudover har direktionens oplæg til sikring af 0-vækst betydning for udvalgenes rammer. Ifølge budgetproceduren har udvalgene på møderækkerne i maj, juni og august til opgave at drøfte budget 2013 for deres områder herunder udarbejde emner til omstillings- og effektiviseringskataloget samt eventuelt forslag til kataloget over udvidelser. På udvalgsmøderne medbringer Børne- og Familiedirektøren forslag til emner, der kan bringes i spil i forbindelse med udarbejdelse af omstillings- og

4 Børne- og Familieudvalget 4 effektiviseringskataloget. Den resterende tidsplan I hovedpunkter ser den resterende del af tidsplanen for budget 2013 således ud: Maj/juni: Fagudvalgene drøfter budget 2013 for udvalgenes områder herunder forslag til omstillings- og effektiviseringskatalog samt eventuelle udvidelsesforslag Maj: ForvaltningsMED og fagudvalgene afholder dialogmøde med henblik på at fremlægge og drøfte input og ideer til omstillings- og effektiviseringskataloget samt udvidelsesforslag 15. juni: Fagudvalgene afleverer foreløbigt forslag til budget for udvalgenes områder 28. juni: Kommunalbestyrelsens temamøde hvor udvalgenes arbejde med katalogerne præsenteres, og kommunalbestyrelsen udstikker retningslinjerne for det fortsatte arbejde med budgettet og katalogerne August: Udvalgene drøfter budget 2013 for udvalgenes områder 10. august: Udvalgene færdiggør budgetarbejdet og aflevere endeligt forslag til budget august: Økonomiudvalget drøfter og beslutter, hvilke forslag fra omstillings- og effektiviseringskataloget der skal sendes i høring samt tager stilling til, hvilke tekniske ændringer der skal indarbejdes i forslaget til førstebehandlingen 23. august til 5. september: Høringsproces 30. august: Kommunalbestyrelsens temamøde hvor budgetoplæg til drøftelse på budgetseminaret drøftes september: Kommunalbestyrelsens budgetseminar 12. september: Økonomiudvalget førstebehandler budgettet 20. september: Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgettet 27. september: Kommunalbestyrelsen budgetforhandlinger 28. september kl : Frist for indlevering af ændringsforslag til budgettet 3. oktober: Økonomiudvalget andenbehandler budgettet 11. oktober: Kommunalbestyrelsen andenbehandler budgettet. Budgetproceduren er vedlagt som bilag. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi og finansiering Se sagsbeskrivelsen. Høring/borger- og brugerinvolvering Ifølge den vedtagne procedure for udarbejdelse af budget 2013 skal der sikres en høj grad af MED-involvering, hvorfor udarbejdelsen af budgettet

5 Børne- og Familieudvalget 5 løbende drøftes i MED-systemer. Der afholdes dialogmøde mellem Børne- og Familieudvalget og forvaltningsmed med henblik på at fremlægge og drøfte input og ideer til eventuelle omlægninger, ønsker og bidrag til omstillings- og effektiviseringskataloget den 14. maj. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget igangsætter arbejdet med budget 2013 herunder drøfter mulige emner til omstillings- og effektiviseringskataloget. Børne- og Familieudvalget den Godkendt. Fraværende: Afbud GENOPTAGELSE Børne- og Familieudvalget den 11. juni 2012 Børne- og Familieudvalget har på møde den 14. maj 2012 afholdt dialogmøde med ForvaltningsMED; jf. den besluttede budgetprocedure og tidsplan for budget Børne- og Familieforvaltningen skal udarbejde forslag til Omstillings- og effektiviseringskatalog på 2½ pct. for de 3 Forvaltningsområder svarende til i alt 12.7 mio.kr. fordelt som følger: Pol.omr. 1: Dagtilbud 3.0 mio.kr Pol.omr. 2: Undervisning og fritid 8.7 mio.kr. Pol.omr. 3: Sundhedsfremme, forebyggelse & særlig indsats 1.0 mio.kr. På møde den 11. juni 2012 drøftes emner til Omstillings- og effektiviseringskatalog samt emner til Udvidelseskataloget. Kommunalbestyrelsen afholder temamøde den 28. juni 2012 med henblik på orientering om økonomiaftale, status på udvalgenes budgetområder m.v. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at drøfte forvaltningens forslag til emner til Omstillings- og effektiviseringskatalog samt

6 Børne- og Familieudvalget 6 Udvidelseskatalog. Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Forslag til kataloger drøftet. Punktet genoptages den 13. august 2012 med henblik på videre behandling og indstilling til Økonomiudvalget. ForvaltningsMED inviteres til dialogmøde om Budget 2013 den 13. august Fraværende: Tilbage til toppen

7 Børne- og Familieudvalget Faseopdeling i folkeskolerne / Henning Josefsen Beslutningstema Principbeslutning vedrørende faseopdeling af folkeskolerne. Sagsbeskrivelse Den nugældende Skolestyrelsesvedtægt for Jammerbugt Kommune indeholder ingen bestemmelser om, hvem der har kompetencen til at træffe beslutning om faseopdeling af folkeskolerne, ligesom der ikke fremgår noget om en bestemt faseopdeling. Det fremgår af Folkeskolelovens 40, stk. 2, at Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Det vil sige, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte en bestemt faseopdeling gældende for hele skolevæsenet, men ikke for en enkelt skole. Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke har truffet en sådan beslutning, gælder Folkeskolelovens 44, stk. 2, 1. I henhold til denne bestemmelse er det skolebestyrelsen ved den enkelte skole i skolevæsenet, som fastsætter principperne for undervisningens organisering, og skolelederen som udmønter disse i praksis, herunder f.eks. principper vedrørende faseopdeling. Ifølge Skolestyrelsesvedtægten for Jammerbugt Kommune er der ikke truffet beslutning om en bestemt faseopdeling for hele skolevæsenet. Der fremgår ikke noget af selve Folkeskoleloven om faseopdeling. Af bekendtgørelsen om vejledende timetal samt minimumstimetal fremgår dog en faseopdeling, idet der her opereres med en 1-årig børnehaveklasse, indskolingen klasse, mellemtrinet klasse og udskolingen klasse samt 10. klasse. Opdelingen i bekendtgørelsen med undervisningstimer samlet for trin (faser) er alene at betragte som et planlægningsværktøj, der skal sikre, at eleverne får det antal årlige timer i de enkelte fag/fagblokke, som de har krav på. Der er fastsat et antal timer, der som minimum samlet set skal være til rådighed indenfor hver af de tre fagblokke: humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag. Desuden er der fastsat et antal årlige timer, der som minimum skal være til rådighed for henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og

8 Børne- og Familieudvalget 8 udskolingen. Der findes ikke en oversigt over, hvordan faseopdelingen er på landets folkeskoler, men langt de fleste følger formodentlig den faseopdeling, bekendtgørelsen om timetal opererer med. Men der er også en række skoler, som arbejder med andre faseopdelinger, f.eks. en faseopdeling med (0.) klasse og klasse. Det ændrer ikke ved, at disse skoler skal sikre såvel de timetal, som eleverne skal have, som at de Fælles Mål nås. Den nuværende skolestruktur i Jammerbugt Kommune tager udgangspunkt i en faseopdeling med indskoling klasse, mellemtrin klasse og udskoling klasse. Alle (føde)skoler har de 2 første faser. Det vil sige, at alle elever i skolevæsenet flyttes til udskolingsfasen efter samme klasse, 6. klasse. Der kan nævnes forskellige fordele ved en anden faseopdeling, f.eks. en faseopdeling med klasse som fase 1 og klasse som fase 2, f.eks.: Færre skift for eleverne. Muligheder for lærerne for at følge eleverne i længere tid og dermed få et større kendskab til dem fagligt og socialt. Ulemper ved denne faseopdeling kunne f.eks. være: At der bliver en uensartethed i forhold til overgangen mellem faseopdelingen på fødeskolerne og på overbygningsskolerne. Afhængig af skolernes planlægning og organisering kan lærerne blive nødsaget til fagligt at sprede sig over flere årgange frem for et mere koncentreret fokus på en fase, der omfatter færre årgange. Retsgrundlag Folkeskolelovens 40, stk. 2 og 44, stk. 2, 1. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Da sagen vedrører Skolestyrelsesvedtægten for Jammerbugt Kommune, skal der indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne, jf. Folkeskolelovens 41. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter, om det skal indstilles til kommunalbestyrelsen

9 Børne- og Familieudvalget 9 at beslutningskompetencen i forhold til faseopdeling i folkeskolerne fastlægges og optages som en del af Skolestyrelsesvedtægten, således at det fremgår, om beslutning om faseopdeling af skolerne træffes af Kommunalbestyrelsen for det samlede skolevæsen eller af skolebestyrelsen ved de enkelte skole at såfremt det indstilles, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om faseopdelingen for hele skolevæsenet, at det drøftes, om der skal indstilles en todelt faseopdeling (0.-5. og klasse) eller den nuværende 3-delte faseopdeling ( og klasse) skal fastholdes at såfremt det indstilles, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om faseopdelingen for hele skolevæsenet, at Børne- og Familieudvalget sender sagen i høring i skolebestyrelserne i perioden 12. juni til 21. august at såfremt sagen sendes i høring, at den genoptages på Børne- og Familieudvalgsmøde d. 3. september Bilag: Børne- og Familieudvalget, den V og C anbefaler, At beslutningskompetencen i forhold til faseopdeling i folkeskolerne fastlægges og optages som en del af Skolestyrelsesvedtægten, således at det fremgår, at beslutning om faseopdeling af skolerne træffes af Kommunalbestyrelsen for det samlede skolevæsen, idet den nuværende 3- delte faseopdeling (1.-3., og klasse) fastholdes At Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om faseopdelingen for hele skolevæsenet og At Børne- og Familieudvalget sender sagen i høring i skolebestyrelserne og MEDsystemet i perioden 12. juni til 21. august 2012 med henblik på genoptagelse af sagen på Børne- og Familieudvalgsmøde den 3. september Socialdemokraterne mener, det bør være en lokalfaglig vurdering, der afgør hvilken faseopdeling, man benytter sig af, forudsat den fungerer fagligt med det øvrige skolevæsen, idet det er vigtigt at undserstøtte lokale udviklingstiltag.

10 Børne- og Familieudvalget 10 Fraværende: Tilbage til toppen

11 Børne- og Familieudvalget Ændring af forudsætningerne for byggeriet ved ændring af faseopdelingen på Aabybro skole / Lone Engberg Beslutningstema Stillingtagen til, hvorvidt anlægsprojekt omkring nybyggeri/renovering af Aabybro skole skal projekteres ud fra en ændret faseopdeling på Aabybro skole. Sagsbeskrivelse Aabybro skole har fremsendt anmodning om, at der i anlægsprojektet for nybyggeri/renovering af Aabybro skole tages højde for skolens ønske om at ændre faseopdelingen på skolen. Skolen ønsker fremover, at 6. årgang hører til overbygningsafdelingen. Skolen har fremsendt materiale herom. Dette vedlægges som bilag. Sagen skal ses i sammenhæng med principiel sag om faseopdelingen for hele skolevæsenet, som samtidigt med denne sag er fremsendt til politisk beslutning. Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter en bestemt faseopdeling for hele skolevæsenet vil forudsætningerne for byggeriet af Aabybro ny skole skulle fastlægges i henhold til denne beslutning. Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke beslutter en bestemt faseopdeling for hele skolevæsenet, skal der træffes beslutning om, hvorvidt forudsætningerne for byggeriet skal ændres, således at bygningerne på Kattedamsvej rummer klasse og bygningerne på Aaby Sdr. Gade (Grøns Mark) rummer klasse samt 10. klassecenter Der skal være taget stilling til spørgsmålet om evt. ændring af de bygningsmæssige rammer for skolen på henholdsvis Kattedamsvej og Aaby Sdr. Gade inden rådgiver udarbejder kravspecifikation til udbuddet for anlægsopgaven. Dette arbejde påbegyndes juli/august Retsgrundlag Folkeskoleloven 40 stk. 1 om Kommunalbestyrelsens fastlæggelse af rammer for hele skolevæsenet og 44, stk. 2, nr.1 om undervisningens organisering samt Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune Økonomi og finansiering Der vil ikke være yderligere økonomiske konsekvenser ved denne løsning.

12 Børne- og Familieudvalget 12 Høring/borger- og brugerinvolvering Aabybro skole har involveret personalet omkring ønsket. Der afholdes dialogmøde mellem Børne- og Familieudvalget samt repræsentanter for Aabybro skole og skolebestyrelse d. 11. juni Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter, hvorvidt det skal indstilles til godkendelse i kommunalbestyrelsen, at forudsætningerne for byggeriet ændres, så det tilsvarer en faseopdeling på Aabybro skole, hvor 6. klasse hører til overbygningen. Bilag: Notat fra skolebestyrelsen ved Aabybro skole vedrørende faseopdeling Ønske om ny faseopdeling fra Aabybro skole Børne- og Familieudvalget, den Socialdemokraterne indstiller til Kommunalbestyrelsen, at forudsætningerne for byggeriet ændres, så det tilsvarer den faseopdeling på Aabybro Skole, hvor 6. klasse kan rummes i overbygningsskolen. Venstre og Konservative indstiller at Aabybro Skole bygges i henhold til den vedtagede skolepolitik i Jammerbugt Kommune, hvor 6. klasse er en del af grundskolen. Fraværende: Tilbage til toppen

13 Børne- og Familieudvalget Oprettelse af heldagsskoletilbud på Aabybro Skole / Michael Stilling Beslutningstema Fremtidig organisering af specialklasseundervisningen i Jammerbugt Kommune herunder etablering af et heldagsskoletilbud på Aabybro Skole Sagsbeskrivelse Børne- og Familieudvalget besluttede i sit møde den at etablere en lokal TaskForce med det formål at understøtte skolernes arbejde med de politisk besluttede servicemål, skolepolitikken samt opfølgningsstrategier på Kvalitetsrapporter. Intentionen var endvidere at reducere udgiften til det specialpædagogiske område generelt og specifikt i forhold til kompetenceudvikling til i større udstrækning af løse den undervisningsmæssige opgave, som de interne skoler varetager. Inklusion var således allerede på dette tidspunkt sat på dagsordenen i Jammerbugt Kommune. TaskForce-indsatsen har fokus på tre temaer: Medarbejdere lærere og pædagoger Ledelse Det tværfaglige samarbejde Endvidere er Taskforcens opgave at bidrage til tre forhold: 1) 2) udvikling af den enkelte skoles undervisningsmæssige kompetence med henblik på at løse den pædagogiske opgave lokalt på skolen eller i tæt sammenspil med allerede etablerede specialpædagogiske tilbud i Jammerbugt Kommune understøtte skolens arbejde med løbende dokumentation og evaluering af den pædagogiske opgaveløsning jævnfør den politiske beslutning vedr. visitationsgrundlaget. Fokus skal i højere grad være på selve den pædagogiske indsats frem for at fokusere på de fejl og mangler barnet har. Dette betyder endvidere, at PPR skal have et tydeligere fokus på den konsultative bistand i forhold til lærernes og pædagogernes arbejde i henholdsvis undervisningsdel, fritidsdel og

14 Børne- og Familieudvalget 14 børnehavedel. Denne indsats angår primært at understøtte de ledelsesmæssige strategier i forhold til at arbejde med dokumentation og evaluering, som er et af de politisk vedtagne servicemål 3) understøtte det tværfaglige samarbejde i forhold til de samspilspartnere, som skolerne har brug for i forhold til at løse den pædagogiske og undervisningsmæssige opgave. Dette forhold angår kompetenceforum og netværksmøder. I særlig grad har Jetsmark Skole og Aabybro Skole i en periode på to år været prioriteret i forhold til udvikling af skolens kompetencer til at løse de specialpædagogiske opgaver, som efter kommunesammenlægningen i større grad har påkaldt sig opmærksomhed på specialklasseområdet. Som et sidste step i udviklingen af specialklasseområdet er der på Fjerritslev Skole igangsat en proces med henblik på at understøtte skolevæsenets opgavevaretagelse inden for AKT-området. Oplæg til nyorganisering - nytænkning - af specialklasserne Inden for specialklasseområdet har der tidligere været forsøgt med klare og tydelige opdelinger kategoriseringer - af de forskellige specialpædagogiske opgaver. Forståelsen var, at elever meget præcist kunne beskrives og visiteres til eks. en specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I praksis er udfordringen imidlertid mere kompleks, idet der ofte er flere forskellige bagvedliggende forhold som eleven i sin adfærd giver udtryk for. Et særligt forhold, som går på tværs af specialklasserne udfordrer medarbejdere og ledere. Elever med adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder (AKT) er et gennemgående tema ikke alene i specialklasserne men også på normalundervisningsområdet. Dette giver anledning til at tænke en ny forståelse af den hidtidige specialpædagogiske opgave. Der er således behov for en afkategorisering af specialklasserne og fremme en faglighed og kultur for at den genererede viden og erfaring i tilbuddene til at fremme inklusion inden stillingtagen til eventuel visitation til specialundervisning (specialklasse/heldagsskole) fremadrettet tages i anvendelse for at udvikle undervisningen. Den kompetence og viden der genereres i specialklasserne forudsættes på sigt, at kunne anvendes i forhold til udviklingen af skolernes normalundervisning, så flere elever kan inkluderes i distriktsskolen. Specialklasserne vi således på sigt kunne repræsentere særlig viden og indsigt på det specialpædagogiske område, som må bringes i spil. Specialklasserne kan således udvikles til videncentre. Udvikling af videncentre: ART

15 Børne- og Familieudvalget 15 OMRÅDE BEMÆRKNINGER ASF specialklasser Kommunalt Videncenter for inklusion ift. hele kommunen. AKT heldagsskole Kommunalt Videncenter for inklusion ift. hele kommunen. AKT specialklasser Regionalt (nord/midt/syd) Videncenter for inklusion ift. distriktet/-erne AKT lokalt (støttetimer) Den enkelte skole Rådgivning og vejledning fra videncenter Denne nytænkning, hvor der i langt større grad sættes fokus på adfærds-, kontakt og trivselsopgaven, går igen på tværs af specialklasserne. Opgaveløsningen fordrer ud over kompetence hos de nære professionelle endvidere en tydeligere rolle fra rådgiverside PPR, Børne- og Familierådgivning og Sundhedspleje samt reel kompetence til at løfte denne rådgivningsmæssige opgave. Oplæg til heldagsskoletilbud på Aabybro Skole Efter kommunesammenlægningen er der i stadig stigende grad visiteret elever til specialklasserne på Aabybro Skole, hvor Drivhuset i udpræget grad er det tilbud som elever inden for adfærds-, kontakt- og trivselsområdet visiteres til. Det vil sige, at elever, der visiteres til Drivhuset, fremtræder med adfærdsvanskeligheder (barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter), og at det ikke inden for den almindelige undervisnings rammer (uanset en særlig indsats ved anvendelse af undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning m.m.) har været muligt at sikre barnet optimale betingelser for udviklingen af personligheden, adfærdskvaliteten, kontaktkvaliteten og optimal trivsel. Karakteren eller dybden af de special- og socialpædagogiske opgaver, som Drivhuset fordres at løse indebærer en tæt sammenhæng både over tid og i fagligindsats, med fokus på både skole- og institutionsscenen, familiescenen, kammeratskabsscenen og fritidsscenen. Dette nødvendiggør et tæt samspil og samarbejde mellem lærere og pædagoger samt rådgivningsgrupperne PPR, Børne- og Familierådgivningen og Sundhedsplejen. Endvidere fordres fysiske rammer der muliggør en pædagogik, der både kan sikre sammenhæng over dagen i den samlede elevgruppe men også giver mulighed for opdeling i mindre grupper. Dette forhold vil være væsentlig at medtænke ved renoveringen af Aabybro Skole. Hidtil har det alene været Aabybro Skole Drivhuset som har været tilbuddet til eleverne med svære adfærds-, kontakt- og trivsels vanskeligheder i Jammerbugt Kommune. Den fylde, som AKT-området har nødvendiggør imidlertid, at andre muligheder tages i anvendelse for at sikre at behovet kan imødegås på AKT-området. Der forudsættes en generel udvikling af den specialpædagogiske kompetence inden for AKT-området i

16 Børne- og Familieudvalget 16 alle de specialpædagogiske tilbud. På Fjerritslev Skole vil der på specialklasseområdet i særlig grad være fokus på, at kunne supplere Drivhuset på Aabybro Skole i forbindelse med visiteringer inden for AKTområdet. I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2011 er der truffet beslutning om, at overføre 2 mio. kr. til 2012 med henblik på at personalemæssigt at understøtte opgaveløsningen i Drivhuset på Aabybro Skole. Denne opnormering forudsættes videreført i overslagsår med henblik på at sikre den større sammenhæng mellem den undervisningsmæssige opgaveløsning og den fritidspædagogiske. Den tidligere normering til Drivhuset har ikke givet mulighed for den nødvendige sammenhæng i den pædagogiske opgaveløsning. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi og finansiering Udgiften til nyorganiseringen af specialklasserne holdes inden for den nuværende ramme til den specialpædagogiske bistand. Høring/borger- og brugerinvolvering Skolebestyrelserne Bilag: Oplæg til den fremtidige organisering af specialklasseundervisningen Indstilling Drivhuset udvalgte temaer Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender oplæg til den fremtidige organisering af specialklasseundervisningen samt oplæg til heldagsskoletilbuddet på Aabybro Skole og sender begge oplæg i høring. Bilag: Drivhusets udvalgte temaer fortsat Oplæg til den fremtidige specialklasseundervisning Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget beslutter at sende Forvaltningens oplæg i høring i

17 Børne- og Familieudvalget 17 perioden 12. juni- 13. august 2012 med henblik på genoptagelse i Børne- og Familieudvalget den 3. september Fraværende: Tilbage til toppen

18 Børne- og Familieudvalget Principper for skolernes ansøgning om midler til projekter / Henning Josefsen Beslutningstema Fastlæggelse af økonomisk ramme for forsøgs- og udviklingsmidler til skolerne samt principper for skolernes ansøgninger. Sagsbeskrivelse Fjerritslev skole har i marts 2012 fået godkendt projektet Det fleksible læringsrum. Efterfølgende er der fra andre skoler enten indkommet lignende forsøgsansøgninger, eller der er efterspurgt principper for, hvordan forsøgsprojekter kan søges godkendt. På baggrund ansøgning om udviklingsmidler foreslår forvaltningen, at der politisk træffes beslutning om fastsættelse af den økonomiske ramme til udviklingsmidler. Endvidere foreslår forvaltningen, at der udarbejdes principper for skolernes ansøgning om midler til udviklingsprojekter. Følgende principper foreslås fastlagt for forsøgs- og udviklingsansøgninger: Formålet med at søge forsøgs- og udviklingsmidler skal være at udvikle en praksis- og anvendelsesorienteret viden om elevernes læring, udvikling og trivsel. Det skal af de enkelte ansøgninger fremgå, hvordan og i hvilken grad de forventes at resultere i praksis- og anvendelsesorienteret viden om elevernes læring, udvikling og trivsel. Skolerne ansøger om midler til anvendelse i det kommende skoleår og deadline for ansøgning er 1. februar med henblik på efterfølgende politisk behandling På baggrund af de indkomne ansøgninger foretager Børne- og Familieudvalget en prioritering af de afsatte midler Det skal i de enkelte ansøgninger begrundes, hvorfor forsøgs- og udviklingsprojekterne ikke kan gennemføres uden særlig støtte, ligesom størrelsen af den ønskede støtte skal fremgå. Det skal af de enkelte ansøgninger fremgå, hvordan skolebestyrelsen og medarbejdere inddrages. Den viden, der kommer ud af forsøgs- og udviklingsmidler, skal kunne

19 Børne- og Familieudvalget 19 generaliseres og anvendes til gavn for alle skoler i skolevæsenet. Retsgrundlag Ikke relevant. Økonomi og finansiering Særlig støtte til konkrete forsøgs- og udviklingsprojekter forudsætter godkendelse af særskilt bevilling. Høring/borger- og brugerinvolvering Se principper vedrørende inddragelse af skolebestyrelse og medarbejdere. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, en afsat økonomisk ramme til forsøgs- og udviklingsprojekter samt at de foreslåede principper godkendes. Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende de foreslåede principper, idet beslutning om en økonomisk ramme til forsøgs- og udviklingsprojekter indgår i budgetforhandlingerne Fraværende: Tilbage til toppen

20 Børne- og Familieudvalget Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling / Mads Albrektsen Beslutningstema Godkendelse af udkast til strategi for natur- og kulturhistorisk formidling med henblik på udsendelse af materiale i høring. Sagsbeskrivelse Der er i Børne- og Familieudvalget truffet beslutning om udarbejdelse af en overordnet strategiplan for den samlede Natur- og Kulturhistoriske formidling i Jammerbugt Kommune. På baggrund af denne beslutning er der udarbejdet et udkast til en strategi for den samlede natur- og kulturhistoriske formidling. Strategiens formål er, at skabe et netværk mellem Jammerbugt kommune, interessenterne på det natur- og kulturhistoriske område og Jammerbugt kommunes dag- og uddannelsesinstitutioner. Ved at skabe et sådan netværk vil man forhåbentligt kunne udnytte de synergieffekter, der kan komme igennem organisationernes forskellige kompetencer, hvilket kan bidrage til at nå en fælles vision. Der arbejdes allerede positivt med natur- og kulturhistorisk formidling i de forskellige forvaltninger og i mange forskellige fora. Blandt andet kan det nævnes, at der er nedsat en arbejdsgruppe på ca. 14 personer, der har til opgave i næste skoleår at udvikle en naturfaglig strategi på skoleområdet. Den 10. maj 2012 havde Børne- og Familieudvalget inviteret offentligheden og alle interesserede til en åben drøftelse om in-put til en kommende Strategi for natur- og kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune. De ideer som drøftelsen på konferencen frembragte, er efterfølgende søgt indarbejdet i udkast til strategi for området. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Der er afsat kr. til natur- og kulturhistorisk formidling. Høring/borger- og brugerinvolvering Udsendes i offentlig høring samt høring blandt deltagerne i konferencen den 10. maj henover sommeren 2012 med henblik på genoptagelse af sagen på

21 Børne- og Familieudvalget 21 møde den 3. september Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget At Børne- og Familieudvalget godkender udkast til strategi for natur- og kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune med henblik på i offentlig høring. At Børne- og Familieudvalget godkender høringsperioden 12. juni 13. august 2012 med henblik på genbehandling 3. september Bilag: Strategi for natur- og kulturhistorisk formidling Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget godkender indstillingerne med henblik på genoptagelse af sagen i møde den 3. september Fraværende: Tilbage til toppen

22 Børne- og Familieudvalget 22 Underskrifter Frank Østergaard (A) Henrik C. Pedersen (V) Inge Pedersen (A) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

23 Ny Aabybro Skole - en todelt skole Skolebestyrelsen er af den opfattelse at vi skal blive endnu bedre til at udfordre hvert enkelt barn, og samtidig inkluderer flere i skolens fællesskab. Derfor bakker vi op om ledelsens ønske vedrørende en 2 faset skole. Lærerne skal have gode relationer til både børn og forældre. Samtidigt er det vigtigt, at børnenes sociale og faglige udvikling følges, og der skabes en rød tråd, der sikrer udfordringer til hvert barn. Vi tror, at sammenhængskraften for vores børn forøges ved at lave en tofaset skole, hvor børnene som udgangspunkt får færre skift end tilfældet er i dag. I en fysisk adskilt skole er både børn, lærere og forældre adskilte. Det er svært at skabe naturlige overgange. Hvis børnene først kommer i 7. klasse på ældste afdeling, er det sværere at skabe en relation og skabe en faglig rød tråd på få år. Det vil være en kæmpe fordel for samarbejdet mellem skole og hjem, og i undervisningen, at børnene skifter afdeling efter 5. årgang. Vi tror på, at en tofaset skole vil give: Større faglig sammenhængskraft Tættere samarbejde mellem forældre og lærere Tættere relationer forældrene imellem Færre lærer skift Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Aabybro Skole

24 Faseopdeling på Aabybro Skole På Aabybro skole ønsker vi en afdelingsopdelt skole, hvor faserne består af: klasse og klasse samt et 10. klasse center. Målet med opdeling i to faser er, at vi i højere grad vil kunne imødekomme de udfordringer, vi står over for i en fremtidens Aabybro, da de samme lærerteam kan følge eleverne over en længere årrække. Lærerne vil dermed få større kendskab til eleverne fagligt og socialt. Det vil betyde, at vi kan imødekomme nogle af de udfordringer fremtidens skole byder på: Øget faglighed Drenge mister lysten og motivationen til at lære Mange dropper ungdomsuddannelser i utide Inklusion At styrke elevernes læsekundskaber Baggrund for en todelt faseopdeling Vores nuværende struktur består af: Fase 1: yngste afdeling klasse Fase 2: mellemste afdeling klasse Fase 3: ældste afdeling 7-9. klasse I 0. klasse varetager børnehaveklasselederne undervisningen. Vores elever skifter derefter til indskolingslærere i klasse. Når eleverne skifter fra fase 1 til fase 2 får eleverne nye lærere. Det samme sker ved skiftet mellem fase 2 og fase 3. Det giver mange opbrud i elevernes skoletid. Vi ønsker derfor at bevæge os væk fra vores nuværende faseopdeling, da der er åbenlyse indbyggede problemer i modellen. Vores elever skifter lærerteam ud fire gange i løbet af ni år, hvilket giver tabt viden om børn både fagligt og socialt uanset, hvordan skolen organiserer overlevering. N.B. I skoleforløbet kan der desuden ændres i klasserne ved klassedeling og klassesammenlægninger. Det er vores overbevisning, at vi, ved at opdele skolen i to faser, vil sikre en større kontinuerlighed i barnets faglige og sociale liv. For at inkludere må og skal lærerne skabe gode relationer til børnene. Relationer tager tid. I Jammerbugt kommune har man satsen på at styrke lærere og pædagogers relationskompetence ved hjælp af efteruddannelse i LP og ICDP. En todelt skole vil styrke relationer og inklusion.

25 Få skift vil styrke teamarbejdet og dermed gøre hverdagen mere fleksibel for børnene, og der bliver større mulighed for holddannelse og differientering. Styrkelse af forældresamarbejde. Skole-hjem-samarbejdet er kernen i børnenes skoleliv. Ved mange skift i afdelinger skabes der et mindre tæt bånd mellem skole og hjem, mellem forældre og lærere. Hvis en todelt skole bliver gennemført, skal skemaer være mere fleksible og holddeling skal organiseres, så børnene går på en årgang ikke i en klasse. Hermed bliver klassedelinger også mindre hårde for børn og forældre. Og klassedelinger bliver hverdagen på en stor skole som Aabybro Skole, hvor der kommer mange tilflyttere, elever fra områdets skole og i 7. klasse, hvor børn fra afdeling Ulveskov indsluses. Erfaringer fra Trongaardskolen samtale med skoleleder Gordon Lees Lyngby Tårnby kommune: På Trongaardskolen i Lyngby Tårnby Kommune har man en tofaset skole og både leder, lærere, og børn er allerede begejstrede; fordi de oplever: Større sammenhængskraft Større fleksibilitet Tættere samarbejde mellem forældre og lærere En fremtidssikret skole må og skal satse på inklusion, relationer og faglighed vi ser en skole med to faser som et godt bud.